Spanien

Spanien er ikke ét rejsemål, men sytten. Landet består af 17 selvstyrende regioner med hver sit landskab, sit køkken og i fire tilfælde sit eget officielle sprog, og det er forklaringen på, at en tur til Andalusien og en tur til Baskerlandet føles som to forskellige lande. Her ligger Europas bedst bevarede maurerpalads, Gaudís ufærdige katedral, tre af verdens store kunstmuseer inden for ti minutters gang af hinanden, en romersk by fra kejsertiden, Atlanterhavskyster med regn og grønne bjerge og subtropiske øer ud for Afrika. Denne guide samler landets vigtigste seværdigheder region for region og fortæller, hvad du skal booke i forvejen, hvornår du skal holde dig væk fra det indre af landet, og hvordan du kommer rundt uden at flyve.

De vigtigste seværdigheder i Spanien – kort overblik

• Alhambra i Granada – nasridernes paladskompleks fra 1200- og 1300-tallet, på UNESCO’s verdensarvsliste siden 1984
• Sagrada Família i Barcelona – Gaudís katedral, påbegyndt i 1882 og stadig under opførelse
• Kunsttrekanten i Madrid – Prado, Reina Sofía og Thyssen-Bornemisza på samme boulevard
• Mezquitaen i Córdoba – moskeen fra 785 med en renæssancekatedral bygget ind i midten
• Alcázar og katedralen i Sevilla – mudejarpaladset og en af verdens største gotiske kirker
• Guggenheim i Bilbao – Frank Gehrys titaniumbygning fra 1997, der gav en industriby nyt liv
• Teide på Tenerife – Spaniens højeste punkt, 3.715 meter, midt i en vulkansk nationalpark
• Santiago de Compostela – pilgrimsvejenes endestation med katedralen over apostlens grav

De 17 regioner og de fire sprog

Spanien er inddelt i 17 selvstyrende regioner med vidtgående egne beføjelser, og det er ikke kun administrativt. Fire sprog er officielle ved siden af spansk: catalansk i Catalonien, på Balearerne og i en variant i Valencia, galicisk i Galicien og baskisk i Baskerlandet. Baskisk er ikke i familie med spansk overhovedet og heller ikke med noget andet kendt sprog i Europa.

I praksis betyder det tosprogede skilte, menuer og bynavne, der optræder i to udgaver — San Sebastián hedder også Donostia, og Girona hedder ikke Gerona på catalansk. Ingen forventer, at en turist taler regionssproget, men det forklarer, hvorfor kortet og GPS’en nogle gange er uenige om, hvad byen hedder. Det forklarer også køkkenerne: de skifter med regionen, ikke med afstanden til kysten.

Alhambra i Granada – landets mest efterspurgte monument

Alhambra er en hel befæstet by på en bjergryg over Granada, bygget af det nasridiske dynasti fra omkring 1238 og udbygget gennem 1300-tallet. Nasridpaladserne med Løvegården og gesandtsalen er kernen, Alcazaba er den ældre fæstning, og Karl 5.s renæssancepalads fra 1527 står som en firkantet fremmed midt i det hele. Ovenfor ligger sommerpaladset Generalife med sine vandhaver.

Anlægget var i 1800-tallet delvist forfald, indtil den amerikanske forfatter Washington Irving boede der i 1829 og udgav Tales of the Alhambra i 1832. Bogen gjorde ruinen berømt i hele Europa og satte restaureringen i gang. Der er dagligt loft over besøgstallet, og billetterne er ofte udsolgt uger i forvejen.

Sagrada Família og Gaudís Barcelona

Antoni Gaudí overtog byggeriet af Sagrada Família i 1883, året efter det begyndte, og arbejdede på den til sin død i 1926. Kirken er stadig ikke færdig. Indvendigt er søjlerne formet som et stiliseret skovbryn, og facaderne fortæller hver sin del af historien i vidt forskellig stil. Den blev indviet som basilika i 2010.

Gaudí satte sit præg på hele Barcelona: Park Güell på bakken med mosaikbænken og udsigten over byen, Casa Batlló med sin skælklædte facade og La Pedrera med de bølgende altaner og skorstenene på taget. Dertil den gotiske bydel, Boqueria-markedet og strandene, der begynder femten minutters gang fra centrum.

Kunsttrekanten i Madrid

Tre af Europas store kunstmuseer ligger inden for få minutters gang af hinanden langs Paseo del Prado. Prado åbnede i 1819 og rummer Velázquez, Goya og El Greco. Reina Sofía har det 20. århundrede og Picassos Guernica. Thyssen-Bornemisza dækker det, de to andre mangler, fra de tidlige italienere til popkunsten.

Uden for museerne har Madrid Det Kongelige Palads, Retiro-parken, det overdækkede marked San Miguel og en aftenkultur, der starter sent. Boulevarden og parken kom på UNESCO’s verdensarvsliste i 2021. Byen ligger midt i landet og er knudepunkt for togene, hvilket gør den til den naturlige base for en rundrejse.

Mezquitaen i Córdoba

Moskeen i Córdoba blev påbegyndt i 785 og udvidet i flere omgange, indtil den var en af verdens største. Bønnesalen står med skov af søjler og de karakteristiske røde og hvide hesteskobuer i to lag. Efter erobringen i 1236 blev bygningen kirke, og i 1500-tallet blev en hel renæssancekatedral bygget ind i midten af den, uden at søjlehallen rundt om blev revet ned. Resultatet er enestående i Europa.

Byen omkring den har Jødekvarteret, den romerske bro over Guadalquivir og en tradition for pyntede indre gårde, som kulminerer i patio-festen i maj.

Alcázar og katedralen i Sevilla

Kongepaladset Alcázar i Sevilla er bygget af mauriske håndværkere for kristne konger — mudejarstil — og er stadig i brug som kongefamiliens residens i byen. Gårdene, stukarbejdet og haverne hører til de smukkeste i landet.

Katedralen ved siden af er en af verdens største kirker, bygget på moskeens grund, og klokketårnet Giralda er den gamle minaret med en renæssancetop sat ovenpå. Christoffer Columbus’ grav står inde i kirken. Alcázar, katedralen og Indiearkivet kom samlet på verdensarvslisten i 1987. Byens gamle tobaksfabrik er i dag universitet, og Plaza de España fra verdensudstillingen i 1929 ligger i parken sydpå.

Santiago de Compostela og pilgrimsvejen

Katedralen i Santiago de Compostela er endestationen for Caminoen, det net af pilgrimsruter, der går gennem Nordspanien og videre ud i Europa. Pilgrimme har gået den siden middelalderen, og de sidste årtier har gjort den populær igen — man behøver ikke gå hele vejen, de sidste hundrede kilometer fra Sarria er den almindelige korte version.

Selve byen er en kompakt granitby med søjlegange, og katedralen kendes for sit kæmpe røgelseskar, som svinges under højtiderne. Galicien omkring den er grønt, regnfuldt og har Spaniens bedste skaldyr.

Guggenheim i Bilbao og Baskerlandet

Frank Gehrys museum i Bilbao åbnede i 1997 og blev så afgørende for byens forvandling fra industrihavn til kulturby, at fænomenet har fået navn efter den. Bygningen i titanium og glas er værd at gå rundt om, også hvis man ikke går ind.

En time østpå ligger San Sebastián med muslingebugten La Concha og en gammel bydel, der er tæt pakket med pintxos-barer — baskisk tapas, der står fremme på disken og betales pr. stykke. Området har en usædvanlig høj koncentration af stjernerestauranter. Baskisk er et sprog uden slægtskab med spansk, og skiltene er tosprogede.

Valencia og Kunstens og Videnskabens By

Valencia lagde sit gamle flodleje om efter en oversvømmelse og gjorde den tørlagte flodseng til en ni kilometer lang park tværs gennem byen. I den ende, der vender mod havet, ligger Santiago Calatravas Ciudad de las Artes y las Ciencias med planetarium, videnskabsmuseum og Europas største akvarium.

Den gamle bydel har silkebørsen La Lonja på verdensarvslisten, katedralen og et af Spaniens store markedshaller. Byen er desuden paellaens hjemsted — den originale er med kanin, kylling og bønner, ikke med skaldyr — og i marts brænder den fallas-figurerne af i gaderne.

De hvide landsbyer i Andalusien

Ruten gennem bjergene mellem Málaga og Cádiz går gennem de hvidkalkede landsbyer, der har givet Andalusien sit billede. Ronda ligger delt af en hundrede meter dyb kløft med en bro fra 1700-tallet over. Setenil de las Bodegas har husene bygget ind under en overhængende klippe, og Arcos, Zahara og Grazalema ligger på hver sin klippetop.

Det kræver bil, og det er turen værd. Vil du planlægge hele sydruten, har vi en samlet gennemgang af seværdighederne i Sydspanien.

Dagsture fra Madrid: Toledo, Segovia, Ávila og El Escorial

Fire byer inden for en times transport fra hovedstaden kan hver bære en dag. Toledo på klippen over Tajo var i middelalderen hjemsted for kristne, jøder og muslimer på samme tid og har både synagoger, moské og katedral inden for bymuren; El Greco boede og malede her.

Segovia har en romersk akvædukt, der stadig står tvæers gennem byen uden mørtel, og et slot på klippespidsen. Ávila er omkranset af en komplet middelalderlig bymur, man kan gå oven på. Og El Escorial nordvest for Madrid er Felipe 2.s klosterpalads fra 1563-1584, gravsted for de spanske konger.

Det romerske Spanien

Halvøen var romersk provins i næsten seks århundreder, og sporene er større, end de fleste regner med. Mérida i Extremadura har et teater og et amfiteater fra kejsertiden, som stadig bruges til forestillinger, plus akvædukt, bro og tempel. Tarragona syd for Barcelona har amfiteater ned mod havet og bymure. Segovias akvædukt er den mest fotograferede af dem alle, og Las Médulas i Léon er et helt landskab, romerne skabte ved at skylle bjergene væk for at komme til guldet.

De Baleariske Øer

Mallorca er langt mere end kysten mod syd: bjergkæden Serra de Tramuntana langs nordvestsiden kom på verdensarvslisten i 2011 for sit terrasselandskab, og Palmas katedral La Seu står direkte ud til havnen. Ibiza har ud over natklubberne den befæstede gamle bydel Dalt Vila, som har været på verdensarvslisten siden 1999.

Menorca er den stille af de tre, med hundredvis af små bugter og et forhistorisk landskab af stentårne. Formentera nås kun med færge fra Ibiza og har landets klareste vand.

De Kanariske Øer

Øerne ligger ud for Marokkos kyst og har mildt vejr året rundt. På Tenerife rejser vulkanen Teide sig 3.715 meter og er Spaniens højeste punkt; nationalparken omkring den kom på verdensarvslisten i 2007. Gran Canaria har klitlandskabet ved Maspalomas og klippen Roque Nublo inde i midten.

Lanzarote er formet af udbruddene i 1730’erne — Timanfaya-parken ligner en anden planet — og kunstneren César Manrique satte sit præg på hele øen. Fuerteventura har de længste strande og vinden, der gør den til et surfsted.

Kysterne: Costa del Sol, Costa Blanca og Costa Brava

Costa del Sol har sit centrum i Málaga, som de senere år er blevet en kulturby med Picasso-museum, en maurisk alcazaba og en havnefront, der er lagt helt om. Inde i baglandet ligger klippestien Caminito del Rey.

Costa Blanca omkring Alicante og Benidorm har det tørreste klima på fastlandet og et borgbjerg midt i Alicante. Costa Brava nord for Barcelona er klippekyst med små bugter, Dalís hjem i Cadaqués og hans museum i Figueres. Og mod Atlanterhavet ligger Costa de la Luz med Cádiz, en af Europas ældste byer, og vindsurferstedet Tarifa, hvor de to have mødes.

Naturen: nationalparker og bjerge

Picos de Europa i nord blev Spaniens første nationalpark i 1918 og har kalkstenstoppe, dybe kløfter og søerne ved Covadonga. Ordesa i Pyrenæerne har en dal, der ofte sammenlignes med Yosemite. Doñana ved Guadalquivirs udmunding er et af Europas vigtigste vådområder for trækfugle og står på verdensarvslisten.

Sydøst i Almería ligger Cabo de Gata, en vulkansk kyst med den tørreste egn i Europa og strande uden bebyggelse. Og Sierra Nevada syd for Granada har fastlandets højeste bjerg, Mulhacén på 3.479 meter, og Europas sydligste skisportssted.

Spanien med børn

Kysterne klarer sig selv, men der er også konkrete mål. Oceanogràfic i Valencia er Europas største akvarium, PortAventura syd for Tarragona er landets store forlystelsespark, og Parque de las Ciencias i Granada er et videnskabsmuseum, hvor man må røre ved tingene.

Dertil borgene: Alcázar i Segovia, bymuren i Ávila og fæstningen over Alicante fungerer alle for børn, der er trætte af kirker. På øerne er vandet roligt, og på Kanarieøerne er badesæsonen hele året.

Gratis oplevelser i Spanien

Flere af de store museer har gratis adgang i de sidste timer inden lukketid — det gælder blandt andet Prado og Reina Sofía i Madrid — og det er værd at planlægge efter, for det er de samme samlinger, bare i to timer.

Ellers koster det ingenting at gå i Barcelonas gotiske kvarter, i Albaicín i Granada, langs Cádiz’ bymure eller i Sevillas Plaza de España. Bymarkederne er gratis at gå igennem, katedralerne kan som regel besøges under gudstjeneste, og udsigtspunkterne over byerne er offentlige. I Andalusien er patio-gårdene i maj åbne for alle.

Mad og regionale specialiteter

Køkkenet skifter med regionen. Paella hører til Valencia, gazpacho og den tykkere salmorejo til Andalusien, pintxos til Baskerlandet, skaldyr til Galicien og æblemost til Asturien. Jamón ibérico er landsdækkende, men den bedste kommer fra egetræsegnene i vest.

Spisetiderne er senere, end danskere regner med: frokost fra klokken to, aftensmad fra ni. Mange køkkener lukker derimellem, og en bar med tapas er det, der holder åbent. Til drikkevarerne hører cava fra Catalonien, sherry fra Jerez og vinene fra Rioja og Ribera del Duero.

Fester og traditioner

Landets kalender er fuld af fester, der er værd at planlægge efter — eller uden om, hvis man vil undgå fyldte byer. Påskeugen med processionerne er størst i Sevilla og Málaga, og Feria de Abril følger få uger efter i Sevilla.

Las Fallas i Valencia i marts ender med, at kæmpefigurerne brændes af. San Fermín i Pamplona med tyreløbet ligger i juli, La Tomatina i Buñol i august, og karnevallet i februar er størst på Tenerife og i Cádiz. Under alle større fester stiger hotelpriserne kraftigt, og der bookes måneder i forvejen.

Transport: sådan kommer man rundt

Spanien har et af verdens mest udbyggede net af højhastighedstog, og det ændrer, hvordan landet skal planlægges. Fra Madrid er der under tre timer til Barcelona, omkring halvanden til Córdoba og godt to til Sevilla og Valencia. Det gør indenrigsfly overflødige på de fleste strækninger, og det gør dagsture mellem storbyerne realistiske.

Til gengæld er bil nødvendig i det, togene ikke dækker: de hvide landsbyer, Alpujarras, Picos de Europa og de mindre kyststrækninger. Byerne har til gengæld adgangsbegrænsning i centrum med kameraovervågning, så bilen skal parkeres i udkanten. Til øerne går der både fly og færger.

Hvornår skal man besøge Spanien

April til begyndelsen af juni og september til oktober er de bedste måneder for det meste af landet. Det gælder især det indre: i Sevilla og Córdoba passerer temperaturen jævnligt 40 grader i juli og august, og det er ikke vejr til at gå i en by.

Nordkysten er den modsatte historie — grøn, køligere og med regn hele året, og derfor bedst netop om sommeren, hvor resten af landet er for varmt. Kanarieøerne fungerer året rundt, og vinteren i Andalusien er mild, billig og næsten uden kø ved seværdighederne.

Sikkerhed i Spanien

Spanien er et trygt land at rejse i, og de fleste problemer er lommetyveri i turistmængder — La Rambla i Barcelona, metroen i Madrid, køerne ved de store monumenter og de fyldte tapasbarer. Hold tasken foran dig, og lad ikke telefonen ligge på cafébordet.

I øvrigt gælder de almindelige forholdsregler for varme: det indre af landet om sommeren kræver vand, skygge og en pause midt på dagen, og bjergene i nord skifter vejr hurtigt. Nødnummeret er 112 i hele landet.

Forslag til ruter

Rute 1: Andalusien på en uge. Flyv til Málaga. Dag 1-2 Granada med Alhambra booket i forvejen. Dag 3 videre til Córdoba og Mezquitaen. Dag 4-5 Sevilla med Alcázar og katedralen. Dag 6 gennem de hvide landsbyer med overnatning i Ronda. Dag 7 tilbage langs kysten. Varighed: 7 dage, bil nødvendig fra dag 6.

Rute 2: De tre storbyer med tog. Madrid i tre dage med kunsttrekanten og en dagstur til Toledo eller Segovia. Højhastighedstog til Valencia i to dage med den gamle bydel og Kunstens og Videnskabens By. Videre til Barcelona i tre dage med Gaudí, den gotiske bydel og stranden. Varighed: 8 dage, ingen bil.

Rute 3: Det grønne Spanien om sommeren. Bilbao med Guggenheim, videre til San Sebastián og pintxos-barerne, ind i Picos de Europa med vandring ved Covadonga, ud til Asturiens kyst og slut i Santiago de Compostela. Ruten er tænkt til juli og august, hvor syden er for varm. Varighed: 8-10 dage, bil nødvendig.

Oversigt over seværdigheder

Om denne guide

Denne guide er skrevet af Laust Kehlet, der selv har besøgt Spanien flere gange – blandt andet Málaga, Costa del Sol og Tenerife.