Mombasa

Mombasa Rejseguide

[child-pages]

Mombasa er den næststørste by i Kenya, med en befolkning på 1,2 million indbyggere. Mombasa er et regionalt kulturelt og økonomisk centrum. Mombasa har en fremtrædende havn og en international lufthavn, og er et vigtigt område for den kenyanske turisme. Byen er beliggende på østkysten af Kenya i området Coast Province. Mombasa ligger ved det Indiske Ocean, og har historisk set udgjort et vigtigt handelcenter, og det blev successivt kontrolleret af mange forskellige lande på grund af sin strategiske vigtige beliggenhed herunder Portugal, det Omanske sultanat og det Britiske Imperium, hvor det var en del af Britisk Østafrika indtil 1963, hvorefter Kenya blev frigjort og et selvstændigt land.

Administrativt

Mombasa er som mange andre kystbyer kendetegnet ved en flad topografi. Byen Mombasa er centreret på og omkring Mombasa Island, men strækker sig til fastlandet. Øen er adskilt fra fastlandet af to floder; Port Reitz i syd og Tudor Creek i nord.
Et vue over Mombasa
Mombasa har en strand, der næsten kan måle sig med selv de bedste strande i verden som for eksempel Maldivernes badestrande, og som nydes af både lokale og turister.

Mombasas Klima er et varmt, tropisk klima, der afhængig af sæsonen enten er tropisk vådt eller et meget tørt klima. Mængden af nedbør afhænger netop grundlæggende af sæsonen. Den mest regnfulde måneder er april og maj, mens i januar til februar blev nedbøren er minimal. Temperaturen i Mombasa er markant højere end i hovedstaden Nairobi, der ligger noget koldere placeret i højlandet.

Seværdigheder i Mombasa

Meget af det man kan opleve i Mombasa og omegn er at suge stemningen og kulturen til sig. Små TukTuks (trehjulede taxier) der kører rundt og tage nogle ture rundt med Borah Borah (motorcykler), der venter på de fleste gadehjørner. Men der er også nogle deciderede seværdigheder, som er et besøg værd.

Haller Park

Haller Park er i dag en dyrepark med masser af spændende eksotiske dyr. Før i tiden var parken et kæmpemæssigt cementstøberi og var ejet og kørt af Bamburi Portland Cement Company. Det er selvsamme virksomhed, der besluttede at da de havde udnyttet ressourcerne i området, at de ville omdanne det til en naturpark. Og det er lykkedes rigtig godt!

fodring af girafNår du betaler for indgangen til Haller Park, så kan du vælge at gå rundt på egen hånd eller få en guide med rundt. Det er for så vidt gratis, at få en guide til at vise jer rundt i parken, men det bliver betragtet som god stil at give guiden drikkepenge, som tak for rundvisningen, der tager 2-3 timer.

I haven kan man blandt andet se kæmpeskildpadder, giraffer, flodheste, slanger og massevis af krokodiller heriblandt albino krokodiller og aber der hopper rundt over det hele, og mange flere dyr. Haller Park er klart en dagtur værd, og en lille detalje men vigtig detalje er, at man mod et meget lavt beløb kan købe proteinfodder, som girafferne elsker og selv stå at fodre de langhalsede dyr. I skrivende stund var det klokken 15 lokal tid, men eftercheck altid lige med guiden, som helt sikkert også kan vise dig hen til stedet, hvor man kan fodre dyrene.

Fort Jesus

fort jesus mombasaDenne fæstning blev bygget af den portugisiske konge Filip den 1.  i 1591. Fæstningen blev bygget for at forsvare indgangen til den gamle havneby Mombasa, men det var ikke altid en lige nem sag. Mombasa var befæstet af både af flere europæiske stater såvel som arabiske lande. I dag fungerer Fort Jesus som et museum for turister såvel som lokale, men også som et forskningsområde for lokalkulturelle institutioner.