Verona

Foto: Alessandro Caproni / Wikimedia Commons (CC BY 2.0)

Land

Italien (Veneto)

Indbyggere

Ca. 255.000

Sprog

Italiensk

Valuta

Euro (EUR)

Tid

Samme tid som DK

Fra København

Ca. 2 timer til Norditalien

Bedste tid

Apr–jun, sep–okt

Indbyggertallet dækker Verona kommune (Wikidata 255.588). Flyvetiden gælder direkte fly fra København til Norditalien (Milano eller Venedig); videre til Verona med tog eller via byens egen lufthavn Villafranca.

Verona er byen, hvor et romersk amfiteater stadig fyldes hver sommeraften, og hvor Shakespeare lod Romeo og Julie elske og dø. Seværdighederne i Verona ligger tæt inde i en slyngning af Adige-floden: Arena di Verona fra omkring år 30 e.Kr., markedspladsen Piazza delle Erbe på det gamle romerske forum, Della Scala-slægtens gotiske gravmæler, borgen Castelvecchio og den romerske bro Ponte Pietra. Byen med godt 250.000 indbyggere i Veneto blev i 2000 optaget på UNESCOs verdensarvsliste, fordi dens byplan og bygninger viser to tusind års udvikling i ét sammenhængende centrum. Gardasøen ligger en halv times kørsel mod vest, og vindistriktet Valpolicella begynder lige nord for byen.

Hvad skal man se i Verona – kort overblik

Otte seværdigheder i Verona går igen på næsten alle rejseplaner, og hver af dem står her med én linje.

• Arena di Verona – romersk amfiteater fra omkring år 30 e.Kr. og scene for operafestivalen
• Piazza delle Erbe – markedsplads på det romerske forum med Torre dei Lamberti
• Casa di Giulietta – middelalderhuset med Julies balkon og bronzestatue
• Piazza dei Signori og Arche Scaligere – Dante-statuen og Della Scala-slægtens gravmæler
• Castelvecchio og Ponte Scaligero – borg fra 1350’erne med kunstmuseum og befæstet bro
• Ponte Pietra og Castel San Pietro – den romerske bro og byens bedste udsigt
• Basilica di San Zeno Maggiore – romansk hovedværk med bronzedøre og Mantegnas altertavle
• Giardino Giusti – renæssancehave med cypresallé og labyrint

1Arena di Verona – romersk amfiteater fra omkring år 30

Opført ca. år 30 e.Kr.Tilskuere i antikken op mod 30.000Jordskælv 1117Opera siden 1913

Arena di Verona er et af de bedst bevarede romerske amfiteatre i verden og Veronas største seværdighed. Amfiteatret blev opført omkring år 30 e.Kr. af lyserød og hvid kalksten fra Valpolicella og kunne i antikken rumme op mod 30.000 tilskuere til gladiatorkampe og skuespil. Et jordskælv i 1117 væltede næsten hele den ydre ring; i dag står kun et stykke med fire buer tilbage, som veroneserne kalder «Ala» (vingen). Den indre ring med tilskuerrækkerne er derimod næsten intakt.

Om dagen kan man gå rundt i arenaen, op ad stentrinnene og ned i gangene under rækkerne. Fra de øverste rækker ser man ud over Piazza Bra og de røde tage. Om sommeren er der forestillinger de fleste aftener, og så er arenaen lukket for almindelige besøg en del af dagen, mens scenen bygges om. I februar 2026 lagde arenaen ramme om afslutningsceremonien for vinter-OL i Milano og Cortina.

Opera i Arenaen – festivalen siden 1913

Operafestivalen i Arena di Verona har fundet sted om sommeren siden 1913 med pauser under de to verdenskrige. Den første forestilling var Verdis «Aida», opført i anledning af 100-året for komponistens fødsel. Festivalen løber typisk fra juni til begyndelsen af september, og «Aida», «Carmen», «Nabucco» og «Tosca» går igen på programmet. Kulisserne er så store, at de står opmagasineret på Piazza Bra uden for arenaen i løbet af sæsonen.

Forestillingerne begynder sent, normalt omkring klokken 21, og varer ofte til efter midnat. De billigste billetter er unummererede pladser på de gamle stentrin, hvor det er en god idé at medbringe eller leje en pude. De nummererede pladser på parterret koster langt mere. Når det bliver mørkt, og forestillingen går i gang, ligger stentrinnene stadig lune efter dagens sol.

Piazza Bra og Liston

Piazza Bra er Veronas største plads og mødestedet foran Arena di Verona. Langs pladsens vestside løber Liston, en bred promenade belagt med marmorfliser, hvor caféer og restauranter står side om side. Om aftenen går veroneserne «passeggiata» her, den italienske aftentur, hvor man ser og bliver set.

På pladsen ligger også Palazzo Barbieri fra 1800-tallet, der i dag er byens rådhus, og Palazzo della Gran Guardia, et stort palæ påbegyndt i 1610 og først gjort færdigt i 1853, der bruges til udstillinger og konferencer. Man kommer ind på pladsen fra syd gennem Portoni della Bra, en dobbeltport i den gamle bymur med et ur over buerne. Midt på pladsen ligger en lille park med bænke og et springvand, hvor man kan sidde i skyggen.

2Piazza delle Erbe – det romerske forum

Tidligere romersk forumMadonna Verona 1368Under Venedig næsten 400 år

Piazza delle Erbe ligger, hvor Veronas romerske forum lå for 2.000 år siden, og har været byens markedsplads lige siden. Navnet betyder «urtepladsen», og i dag sælger boderne under de hvide parasoller både frugt, souvenirs og is. Pladsen er aflang og omgivet af huse i mange stilarter, flere af dem med malede facader fra 1500-tallet.

Midt på pladsen står springvandet Madonna Verona fra 1368, hvis statue er en romersk figur, der blev genbrugt i middelalderen. I den ene ende rejser sig en søjle med Venedigs løve, et minde om de næsten 400 år, hvor Verona hørte under Republikken Venedig. Palazzo Maffei med statuerne på taget lukker pladsen mod nord. Under buen Arco della Costa, der fører over til Piazza dei Signori, hænger et hvalribben, som ifølge legenden falder ned, den dag en person, der aldrig har løjet, går under det.

Torre dei Lamberti – 84 meter over pladsen

Højde 84 mPåbegyndt 1172Klokker Rengo og Marangona

Torre dei Lamberti er Veronas højeste tårn, 84 meter højt, og rejser sig mellem Piazza delle Erbe og Piazza dei Signori. Tårnet blev påbegyndt i 1172 og senere forhøjet med det ottekantede klokkestokværk i 1400-tallet. To klokker hænger i toppen: Rengo, der i sin tid kaldte byrådet sammen, og Marangona, der markerede arbejdsdagens start og slutning.

Man kan gå op ad trapperne eller tage en elevator det meste af vejen. Fra toppen ser man hele bykernen i Adige-slyngningen, Arenaen, kirketårnene og på en klar dag de første bjerge mod nord. Billetten til tårnet giver også adgang til Galleria d’Arte Moderna Achille Forti i Palazzo della Ragione ved tårnets fod.

3Piazza dei Signori og Dante-statuen

Dante-statuen 1865Loggia del Consiglio slutningen af 1400-talletDante i Verona begyndelsen af 1300-tallet

Piazza dei Signori var Veronas politiske centrum under Della Scala-slægten og venetianerne og er en roligere og mere elegant plads end markedspladsen ved siden af. Midt på pladsen står en marmorstatue af Dante Alighieri fra 1865. Digteren levede i eksil i Verona i begyndelsen af 1300-tallet som gæst hos herskeren Cangrande della Scala, som han hyldede i «Den guddommelige komedie».

Rundt om pladsen ligger Loggia del Consiglio, en renæssancebygning fra slutningen af 1400-tallet med statuer af romerske berømtheder fra Verona på taget, Palazzo del Capitanio og Palazzo della Ragione. I gården i Palazzo della Ragione fører Scala della Ragione, en gotisk udvendig trappe, op til den gamle retssal. Gården er værd at kigge ind i, selv om man ikke skal på museum.

Arche Scaligere – Della Scala-slægtens gravmæler

Della Scala-styret 1260’erne-1387Rytterstatue original i Castelvecchio

Arche Scaligere er de gotiske gravmæler for Della Scala-slægten, der regerede Verona fra 1260’erne til 1387. Gravene står bag et smedejernsgitter ved den lille romanske kirke Santa Maria Antica, og gitteret er dekoreret med stiger, fordi «scala» betyder stige og var slægtens våbenmærke.

Det mest kendte gravmæle er Cangrande della Scalas over kirkens sideindgang med en rytterstatue af herskeren. Statuen på graven er en kopi; originalen står i dag på museet i Castelvecchio. De høje, spidse gravmæler for Mastino II og Cansignorio er blandt de fineste eksempler på gotisk gravkunst i Italien. Gravene ses fra gaden, så det koster intet at se dem udefra.

4Casa di Giulietta og Julies balkon

Balkon 1930’erneStatuens original inde siden 2014Billet ca. 5 / 12 euroForudbestilling siden 1/4-2026

Casa di Giulietta i Via Cappello er Veronas mest besøgte hus, selv om Romeo og Julie aldrig har eksisteret. Middelalderhuset tilhørte familien Dal Cappello, hvis navn minder om Capuleterne i Shakespeares tragedie. Den berømte balkon blev sat op i 1930’erne af museumsdirektøren Antonio Avena, så huset kunne svare til fortællingen, og den er altså meget yngre end resten af bygningen.

I gården står en bronzestatue af Julie, og det siges at bringe held i kærlighed at røre ved hendes højre bryst. Den oprindelige bronzestatue af Nereo Costantini blev slidt af de mange hænder og står siden 2014 inde i museet, mens gården har en kopi. Indenfor er der indrettet et lille museum med møbler, fresker samt sengen og kostumer fra Franco Zeffirellis film fra 1968, og man kan selv træde ud på balkonen. Hvert år sender tusindvis af mennesker breve til Julie, og frivillige i Club di Giulietta besvarer dem.

Siden 1. april 2026 kommer man kun ind med en forudbestilt billet til et bestemt tidspunkt, også med Verona Card. Indgangen er fra Piazzetta Navona gennem Teatro Nuovo, og der er to billetter: omkring 5 euro for gården med statuen og balkonen set udefra og omkring 12 euro inklusive huset. Book i god tid i højsæsonen.

Romeos hus og Julies grav

Casa di Romeo er en middelalderlig borg med tinder i Via Arche Scaligere, få minutters gang fra Julies hus. Huset tilhørte slægten Nogarola og er privat, så det kan kun ses udefra. Legenden har knyttet det til Montague-familien, og det er et godt stop på vejen mellem Piazza dei Signori og Sant’Anastasia.

Tomba di Giulietta ligger syd for centrum i det tidligere kloster San Francesco al Corso. I krypten står en tom sarkofag af rød marmor, som traditionen har udpeget som Julies grav. Klostret rummer også Museo degli Affreschi, et museum for fresker taget ned fra veronesiske palæer, og stedet er langt mere stille end huset i Via Cappello.

7Castelvecchio og Carlo Scarpas museum

Bygget 1354-1356Bygherre Cangrande II della ScalaMuseum indrettet Carlo Scarpa

Castelvecchio er den borg, som Cangrande II della Scala byggede ved Adige-floden i 1354-1356 for at kunne forsvare sig mod både fjender udefra og oprør i byen. Borgen af rød mursten med svalehaletinder er i dag Museo di Castelvecchio, byens kunstmuseum med skulpturer, malerier og våben fra middelalderen til 1700-tallet. Blandt værkerne er malerier af Pisanello, Mantegna, Giovanni Bellini og Veronese.

Museet blev indrettet af arkitekten Carlo Scarpa fra slutningen af 1950’erne til begyndelsen af 1970’erne og regnes for et hovedværk inden for moderne museumsarkitektur. Scarpa lod de forskellige historiske lag stå synlige og placerede Cangrande della Scalas originale rytterstatue højt på en betonbjælke udendørs, så man ser den fra flere etager. Borggården og bymuren kan opleves med museumsbilletten.

Ponte Scaligero – den befæstede bro

Ponte Scaligero, også kaldet Ponte di Castelvecchio, er broen af rød mursten med tinder, der fører fra borgen over Adige. Den blev bygget samtidig med borgen i 1350’erne som herskerens flugtvej mod nord. Tyske tropper sprængte broen i 1945, og den blev genopbygget i årene efter med sten, der blev hentet op af floden.

Broen er kun for fodgængere, og man kan gå over den gratis. Udsigten fra den ene side mod borgen og fra den anden mod bakkerne ved floden er en af de mest fotograferede i Verona, især i aftenlyset.

9Ponte Pietra – den romerske bro

Romersk 1. årh. f.Kr.Sprængt april 1945Genopført slutningen af 1950’erne

Ponte Pietra er Veronas ældste bro og stammer fra romertiden i 1. århundrede f.Kr. Broen forbinder den gamle bykerne med bakken ved Teatro Romano og var i sin tid en del af vejen Via Postumia. Den er bygget i flere omgange: de to buer mod venstre bred er romerske og bygget af sten fra Valpolicella, mens resten er mursten fra Della Scala- og venetianertiden.

I april 1945 sprængte de tilbagetrækkende tyske tropper broen. Efter krigen fiskede man de oprindelige sten op af Adige, og broen blev genopført i slutningen af 1950’erne så tæt på originalen som muligt. Broen er i dag gågade og et naturligt sted at stoppe på vejen op til udsigten fra Castel San Pietro.

Teatro Romano og det arkæologiske museum

Bygget slutningen af 1. årh. f.Kr.Museum klostret San Girolamo

Teatro Romano er et antikt romersk teater fra slutningen af 1. århundrede f.Kr., bygget ind i bakkesiden på den anden side af Adige over for den gamle bykerne. Tilskuerrækkerne vender ud mod floden, og om sommeren bruges teatret igen til koncerter, dans og skuespil under festivalen Estate Teatrale Veronese, hvor Shakespeare naturligvis er en fast del af programmet.

Over teatret ligger Museo Archeologico i det tidligere kloster San Girolamo. Museet viser mosaikker, statuer og gravsten fra det romerske Verona, og fra klosterets terrasser er der udsigt over teatret, floden og byen. Billetten dækker både teater og museum.

10Castel San Pietro – byens bedste udsigt

Kaserne 1850’erneKabelbane 2017Til fods 10-15 min fra Ponte Pietra

Castel San Pietro står på bakken over Teatro Romano og giver den bedste udsigt over Verona. Bakken var befæstet allerede i romertiden, og den nuværende kaserne blev bygget af østrigerne i 1850’erne. Selve bygningen kan normalt ikke besøges indvendigt, men terrassen foran er åben.

Herfra ligger hele bykernen i Adige-slyngningen foran én med Ponte Pietra, domkirkens klokketårn, Torre dei Lamberti og Arenaen i baggrunden. Man kan gå op ad trapperne fra Ponte Pietra på omkring 10-15 minutter eller tage kabelbanen Funicolare di Castel San Pietro, der åbnede i 2017. Solnedgangen herfra er en af Veronas mest populære gratis oplevelser.

8Basilica di San Zeno Maggiore

Bygget 1100-talletKlokketårn 72 mBronzerelieffer 48Mantegna 1450’erne

Basilica di San Zeno Maggiore er en af de vigtigste romanske kirker i Norditalien og ligger lidt vest for centrum, omkring 15 minutters gang fra Castelvecchio. Den nuværende kirke blev bygget i 1100-tallet efter jordskælvet i 1117 og er viet til byens skytshelgen, Zeno, der var biskop i Verona i 300-tallet. Facaden domineres af et stort rosevindue, der kaldes Lykkehjulet, og et klokketårn på 72 meter.

Hovedportens bronzedøre er dækket af 48 relieffer med bibelske scener og scener fra Zenos liv, udført i 1000- og 1100-tallet. Inde i kirken står Andrea Mantegnas altertavle fra 1450’erne på højalteret, og i krypten ligger helgenen selv. Ifølge traditionen var det i krypten her, at Romeo og Julie blev gift. Den fredelige klostergang ved siden af kirken er med i billetten.

6Domkirken og Biblioteca Capitolare

Bygget 1100-talletMaleri Tizians HimmelfartBibliotek rødder i 400-tallet

Veronas domkirke, Cattedrale di Santa Maria Matricolare, ligger i den nordlige del af bykernen tæt ved Adige og er bygget i romansk stil i 1100-tallet med senere gotiske og renæssancetilføjelser. Indgangsportalen bæres af søjler på ryggen af to griffer, og i det første sidekapel til venstre hænger Tizians maleri af Jomfru Marias himmelfart.

Til domkirkekomplekset hører dåbskirken San Giovanni in Fonte med en stor ottekantet døbefont hugget ud af én marmorblok, og ruinerne af tidligere kirker under gulvet. Lige ved siden af ligger Biblioteca Capitolare, der regnes for et af de ældste fungerende biblioteker i verden med rødder i et skriveværksted fra 400-tallet. Biblioteket har udstillinger, men åbningstiderne er begrænsede, så tjek dem før besøget.

5Sant’Anastasia – byens største kirke

Påbegyndt slutningen af 1200-talletByggetid næsten 200 årPisanello 1430’erne

Sant’Anastasia er Veronas største kirke, en gotisk dominikanerkirke påbegyndt i slutningen af 1200-tallet og bygget færdig over næsten 200 år. Den ligger i den nordlige del af centrum, få minutters gang fra Piazza delle Erbe, og har en ufærdig facade af mursten.

Inde i kirken bæres to vievandskar af små skulpturer af pukkelryggede mænd, «i gobbi», som besøgende traditionelt rører ved for held. Kirkens mest berømte værk er Pisanellos fresko af Sankt Georg og prinsessen fra 1430’erne over indgangen til Pellegrini-kapellet, et af de fineste eksempler på senmiddelalderligt maleri i Italien. Sant’Anastasia, domkirken, San Zeno og San Fermo kan ses på en fælles kirkebillet.

San Fermo Maggiore – to kirker oven på hinanden

San Fermo Maggiore er i virkeligheden to kirker bygget oven på hinanden: en romansk underkirke fra 1000-tallet og en gotisk overkirke fra 1300-tallet. Kirken ligger ved Adige i den sydøstlige del af bykernen, ikke langt fra Ponte Navi.

Overkirken har et smukt træloft formet som skibsbund og fresker fra 1300- og 1400-tallet, blandt andet Pisanellos bebudelsesscene ved Brenzoni-monumentet. Underkirken er mørk og stille med gamle søjler og fresker. Kirken ses sjældnere end de store seværdigheder og er derfor et godt sted at slippe for trængslen.

11Giardino Giusti – renæssancehave med labyrint

Anlagt 1500-talletEje privatGoethe 1786

Giardino Giusti er en af Italiens bedst bevarede renæssancehaver og ligger i kvarteret Veronetta øst for Adige. Haven blev anlagt i 1500-tallet af Giusti-familien og er stadig i privat eje. Den mest kendte del er alléen med de høje cypresser, der fører op mod bakken bag palæet.

Nederst i haven er der en lille labyrint af hække, statuer og springvand, og øverst en udsigtsterrasse med en stor stenmaske i klippen. Johann Wolfgang von Goethe besøgte haven på sin italienske rejse i 1786 og skrev om cypresserne. Haven kræver billet, men er et roligt pusterum fra de travle pladser i centrum.

Porta Borsari og Arco dei Gavi – romerske byporte

Porta Borsari er en romersk byport fra 1. århundrede e.Kr. med en facade af hvid kalksten, der i dag står frit midt i gaden Corso Porta Borsari. Porten var hovedindgangen til den romerske by, og vejen gennem den førte direkte til forummet på Piazza delle Erbe. Den anden bevarede romerske port, Porta Leoni, ligger syd for Piazza delle Erbe, hvor man også kan se udgravede rester af de romerske mure under gadeniveau.

Arco dei Gavi er en romersk triumfbue fra 1. århundrede e.Kr., opført for Gavi-familien. Napoleons tropper rev buen ned i 1805, og den blev genrejst i 1932 på sin nuværende plads ved Castelvecchio. Man kan stadig se sporene efter vognhjul i de originale brosten under buen.

Palazzo Maffei Casa Museo

Palazzo Maffei Casa Museo er et kunstmuseum i barokpalæet på nordsiden af Piazza delle Erbe, åbnet i 2020. Museet viser samleren Luigi Carlons private kunstsamling, der spænder fra antikke genstande til moderne kunst af blandt andre Picasso, Magritte og de Chirico, sat op i rum, der ligner et privat hjem. Fra palæets terrasse er der udsigt direkte ned over markedspladsen.

Santa Maria in Organo og San Giorgio in Braida

Santa Maria in Organo i Veronetta er kendt for sine intarsia-arbejder: korstolene og sakristiets paneler er indlagt med træ i forskellige farver af munken Fra Giovanni da Verona omkring år 1500 og viser byudsigter og stilleben med et perspektiv, der ligner malerier.

San Giorgio in Braida ligger nord for Ponte Pietra lige ved floden og har en kuppel tegnet af Veronas store renæssancearkitekt Michele Sanmicheli. Over alteret hænger Paolo Veroneses maleri af Sankt Georgs martyrium, og ved indgangen et dåbsmaleri af Tintoretto. Begge kirker er lidt væk fra de store strømme og kan kombineres på en gåtur langs Adige.

Via Mazzini og shopping i Verona

Via Mazzini er Veronas vigtigste indkøbsgade og forbinder Piazza Bra med Piazza delle Erbe. Gaden er bilfri og belagt med lyse marmorfliser, og her ligger internationale modekæder side om side med italienske mærker. Corso Porta Borsari og Corso Sant’Anastasia har flere små specialbutikker, vinhandlere og delikatesser. Gode ting at tage med hjem er vin fra Valpolicella og Soave, olivenolie fra Gardasøen og pandoro omkring jul.

Veronas historie – fra romersk by til Venedigs løve

Veronas historie er grunden til, at byen ligner en lagkage af epoker. Verona blev romersk koloni i 89 f.Kr. og blev en vigtig by, fordi flere romerske hovedveje mødtes her, blandt andre Via Postumia og vejen nord mod Brennerpasset. Fra romertiden stammer Arenaen, teatret, broen Ponte Pietra og de lige gader i den gamle bykerne, hvis net stadig kan ses på et kort.

I middelalderen var Verona hovedstad for den østgotiske konge Theoderik og senere for langobarderne. Fra 1260’erne til 1387 regerede Della Scala-slægten, også kaldet scaligerne, og under Cangrande della Scala i begyndelsen af 1300-tallet var byen centrum for et lille rige i Norditalien. Efter en kort periode under Visconti-slægten fra Milano kom Verona i 1405 under Republikken Venedig og blev der til 1797. Derefter fulgte Napoleon og østrigerne, som gjorde Verona til en af fire fæstningsbyer i det såkaldte Quadrilatero. Verona blev en del af Italien i 1866.

Romeo og Julie – hvorfor Verona?

Romeo og Julie hører hjemme i Verona, fordi fortællingen om de to unge fra stridende familier blev skrevet af italienske forfattere, før Shakespeare tog den op. Luigi da Porto fra Vicenza udgav en novelle i 1530’erne, hvor historien foregik i Verona, og Matteo Bandello genfortalte den senere. Shakespeare skrev sin tragedie omkring 1595 på grundlag af Arthur Brookes engelske digt fra 1562, og samme forfatter satte også komedien «To herrer fra Verona» i byen.

Slægterne Montecchi og Cappelletti nævnes allerede af Dante, men der findes ingen beviser for et kærlighedspar af den slags. Verona har alligevel taget historien til sig: Julies hus, Romeos hus og Julies grav er alle udpeget af traditionen, og byen markerer Julies fødselsdag i september og Valentinsdag med arrangementet «Verona in Love».

Mad i Verona – hvad er byen kendt for?

Verona er kendt for risotto, kraftige gryderetter og julekagen pandoro. Den lokale risotto laves ofte med Amarone-vin eller med tastasal, krydret svinekød fra området. Pastissada de caval er en gammel gryderet med hestekød, der langtidssimres i rødvin, og bollito con la pearà er kogt kød serveret med en tyk sauce af brød, bouillon, marv og meget peber.

Gnocchi har en særlig plads i Verona, hvor karnevalet fejrer «Venerdì Gnocolar» med en gnocchi-konge, «Papà del Gnoco». Pandoro, den stjerneformede, gule julekage drysset med flormelis, blev udviklet i Verona i slutningen af 1800-tallet, og bagerfirmaet Melegatti fik patent på opskriften i 1894. Syd for byen er Valeggio sul Mincio berømt for sine tynde, fyldte tortellini.

Spis gerne lidt væk fra Piazza Bra og Piazza delle Erbe. I kvarteret omkring Sant’Anastasia og på den anden side af floden i Veronetta ligger mange osterier, hvor man får en «ombra», et glas husets vin, og små retter til.

Valpolicella, Soave og vinmessen Vinitaly

Valpolicella er vindistriktet lige nordvest for Verona og producerer Amarone, en af Italiens mest kendte rødvine. Amarone laves af druer, der tørres i flere måneder før presningen, så vinen bliver kraftig og fyldig. Fra samme druer laves den lettere Valpolicella, den mellemfyldige Ripasso og den søde dessertvin Recioto. Mange vingårde tager imod gæster til rundvisning og smagning, gerne efter aftale.

Øst for byen ligger Soave med sin middelalderborg og sine hvidvine, og mod vest ved Gardasøen laves Bardolino og Lugana. Hvert forår holdes Vinitaly i Verona, en af verdens største vinmesser, og i de dage er hotellerne i byen fyldte og dyre. Undgå de dage, hvis du ikke skal på messen.

Verona med børn

Verona med børn fungerer godt, fordi centrum er bilfrit og overskueligt, og de største seværdigheder er nemme at forstå for børn. Arenaen med gladiatorhistorierne og de stejle stentrin er et hit, og det samme er turen op i Torre dei Lamberti og kabelbanen til Castel San Pietro. Labyrinten i Giardino Giusti og brosten med vognspor under Arco dei Gavi giver også noget at kigge efter.

Lidt uden for byen ligger Gardaland, Italiens største forlystelsespark, ved Gardasøen omkring 30 kilometer mod vest. Parco Natura Viva, en dyrepark og safaripark ved Bussolengo, ligger også i nærheden. Om sommeren er det klogt at lægge byvandringerne om morgenen og hvile midt på dagen, hvor det kan være meget varmt.

Gratis oplevelser i Verona

Gratis oplevelser i Verona er der mange af, fordi det meste af byens skønhed ligger på pladserne og ved floden. Man kan gå over Ponte Pietra og Ponte Scaligero, se Arche Scaligere gennem gitteret, slentre ad Liston og Via Mazzini og opleve markedet på Piazza delle Erbe uden at betale. Gården i Palazzo della Ragione med den gotiske trappe er åben, og udsigten fra Castel San Pietro er gratis, hvis man går op ad trapperne. Om sommeren kan man ofte høre musikken fra operaen uden for Arenaen.

Verona Card og billetter

Verona Card er byens turistkort og findes til 24 og 48 timer. Det giver adgang til de vigtigste kommunale seværdigheder, blandt andre Arenaen, Casa di Giulietta, Castelvecchio, Torre dei Lamberti, Teatro Romano og de store kirker, og kan betale sig, hvis man besøger mere end tre eller fire af dem på en dag. Operaforestillinger er ikke med. Kirkerne Sant’Anastasia, domkirken, San Zeno og San Fermo har desuden en fælles billet for dem, der ikke køber kortet. Tjek priser og åbningstider hos byen før afrejse, da de ændres jævnligt.

Jul og karneval i Verona

Julen i Verona byder på et julemarked på Piazza dei Signori og de omkringliggende gader fra slutningen af november til jul, inspireret af de tyske julemarkeder. Krybbeudstillingen Presepi dal Mondo har i mange år stået i Arenaens buegange, men er også flyttet til andre bygninger, så tjek stedet før besøget. December er en god tid til at smage pandoro, mens den er frisk.

Karnevalet i Verona, Bacanal del Gnoco, er et af Italiens ældste og kulminerer med optoget fredagen før askeonsdag, når gnocchi-kongen kører gennem byen. Det er et mere lokalt og mindre turistpræget karneval end det i Venedig.

Dagsudflugt til Gardasøen

Gardasøen er den mest oplagte dagsudflugt fra Verona. Søens sydlige bred ligger omkring 25-30 kilometer vest for byen, og toget til Peschiera del Garda tager kun omkring et kvarter. Fra Peschiera sejler både til de andre byer ved søen, og busser kører til Sirmione med borgen Rocca Scaligera og ruinerne af en romersk villa på spidsen af halvøen. Bardolino, Lazise og Garda på østbredden kan nås med bus fra Verona.

Læs mere om søen i guiden Hvad skal man se ved Gardasøen.

Dagsudflugt til Mantova og Vicenza

Mantova ligger omkring 40 kilometer syd for Verona og var hovedstad for Gonzaga-familien, der byggede Palazzo Ducale og Palazzo Te. Byen ligger omgivet af tre søer og står sammen med Sabbioneta på UNESCOs verdensarvsliste. Toget fra Verona tager under en time.

Vicenza ligger omkring 50 kilometer øst for Verona og er arkitekten Andrea Palladios by med Teatro Olimpico, Basilica Palladiana og villaerne på bakkerne udenfor. Med tog tager turen under en time, og Padova og Venedig ligger længere ude på samme strækning. Se også guiden til Venedig.

Klimaet i Verona

Klimaet i Verona er varmt om sommeren og koldt og fugtigt om vinteren. I juli og august ligger dagtemperaturen ofte omkring 30 grader, og det kan føles varmere mellem stenhusene. Vinteren er kølig med temperaturer tæt på frysepunktet om natten, og tåge fra Po-sletten er almindelig. Forår og efterår har de mest behagelige temperaturer til at gå rundt i byen.

Transport til og i Verona

Lufthavn ca. 12 km sydvestLufthavnsbus ca. et kvarterPorta Nuova–Piazza Bra 15-20 min til fods

Transport til Verona sker enten med fly til byens egen lufthavn, Verona Villafranca, omkring 12 kilometer sydvest for centrum, eller med fly til Milano, Bergamo eller Venedig og derfra videre med tog. Fra lufthavnen kører en lufthavnsbus til hovedbanegården Verona Porta Nuova på omkring et kvarter. Hurtigtog forbinder Verona med Milano og Venedig på omkring halvanden time eller mindre, og strækningen nord mod Brenner og Østrig går også gennem byen.

I Verona er det historiske centrum lille, og det meste klares til fods. Der er cirka 15-20 minutters gang fra Porta Nuova til Piazza Bra, og byens busser dækker resten. Centrum er en ZTL-zone med begrænset adgang for biler, så har du lejet bil, skal den parkeres uden for zonen eller ved hotellet efter aftale.

Hvor skal man bo i Verona?

Det bedste sted at bo i Verona er inden for bymuren i Città Antica, området i Adige-slyngningen, hvor alle de store seværdigheder ligger i gåafstand. Veronetta på den anden side af floden er billigere og har mange studerende, osterier og små hoteller. Området omkring banegården Porta Nuova er praktisk, hvis man skal på dagsudflugter med tog. Book i god tid til operasæsonen og under Vinitaly.

Sikkerhed i Verona

Verona er en sikker by for turister. Den største risiko er lommetyveri på de travle steder som gården ved Casa di Giulietta, Piazza Bra før operaforestillingerne og i togene. Hold øje med tasker og telefoner i menneskemængder, og vær opmærksom på uofficielle billetsælgere uden for Arenaen.

Hvornår skal man besøge Verona?

Den bedste tid at besøge Verona er april til juni og september til oktober, når vejret er behageligt og byen er mindre fyldt end i højsommeren. Vil man opleve opera i Arenaen, skal man komme mellem juni og begyndelsen af september og leve med varmen og flere turister. December med julemarkedet og februar med karnevalet giver en mere lokal stemning.

Hvor lang tid skal man bruge i Verona?

To dage er nok til de vigtigste seværdigheder i Verona. Den første dag dækker Arenaen, Piazza delle Erbe, Piazza dei Signori og Casa di Giulietta, den anden Castelvecchio, San Zeno og udsigten fra Castel San Pietro. Med tre eller fire dage er der tid til en operaaften og udflugter til Gardasøen eller Valpolicella.

Forslag til ruter

Oversigt over seværdigheder

Tabellen samler tolv seværdigheder i Verona og viser for hver af dem, om den passer til børn, er handicapvenlig og har spisemuligheder.

Om denne guide

Denne guide er skrevet af Laust Kehlet ud fra research om Veronas seværdigheder, historie og praktiske forhold. Se også guiderne til Italien og Milano.