Istanbul seværdigheder

Foto: Hunanuk / Wikimedia Commons (CC0)

Land

Tyrkiet

Indbyggere

15.655.924

Sprog

Tyrkisk

Valuta

Tyrkisk lira

Tid

1 time foran DK om sommeren, 2 om vinteren

Fra København

Ca. 3 timer

Bedste tid

Apr–jun, sep–okt

Indbyggertallet dækker Istanbul-provinsen. Flyvetiden gælder direkte fly fra København.

Istanbul er den eneste storby i verden, der ligger på to kontinenter. Bosporus-strædet deler byen i en europæisk og en asiatisk halvdel, og færgerne mellem dem er en del af hverdagstransporten på linje med metroen. Byen har været hovedstad for tre imperier under tre navne – Byzantion, Konstantinopel og Istanbul – og derfor ligger en kirke fra 500-tallet, et osmannisk palads fra 1400-tallet og en overdækket basar med tusindvis af butikker inden for få hundrede meter af hinanden på den historiske halvø. Med omkring 15 millioner indbyggere er Istanbul Europas største by, men de seværdigheder, de fleste kommer for, ligger samlet i Sultanahmet, Beyoğlu og langs Det Gyldne Horn og kan nås til fods, med sporvogn og med færge.

Hvad skal man se i Istanbul – kort overblik

Otte seværdigheder i Istanbul går igen på næsten alle rejseplaner, og hver af dem står her med én linje.

• Hagia Sophia – kuppelbygningen fra 537, der har været både kirke, moské og museum
• Den Blå Moské – Sultan Ahmet Camii med seks minareter og tusindvis af blå İznik-fliser
• Topkapı-paladset – sultanernes bolig i næsten 400 år, med harem, skatkammer og udsigt over Bosporus
• Basilika-cisternen – det underjordiske vandreservoir fra 532 med 336 søjler og to medusahoveder
• Den Store Basar – overdækket marked fra 1400-tallet med omkring 4.000 butikker
• Süleymaniye-moskéen – Mimar Sinans hovedværk på bakken over Det Gyldne Horn
• Galata-tårnet – det genovesiske tårn fra 1348 med byens bedste rundsyn
• Dolmabahçe-paladset – det osmanniske riges sidste palads ved vandkanten, færdigt i 1856

1Hagia Sophia – kirke, moské og et rum uden sidestykke

Indviet 537Kuppelhøjde godt 55 mDiameter ca. 31 mMoské igen 2020

Hagia Sophia er Istanbuls vigtigste bygning og den, alle andre måles imod. Den blev opført på under seks år under kejser Justinian og indviet i 537 som byens hovedkirke, og kuppelen, der hviler godt 55 meter over gulvet med en diameter på omkring 31 meter, var i næsten tusind år verdens største. Da osmannerne indtog byen i 1453, blev kirken moské, og minareterne, mihrāben og de store kalligrafimedaljoner kom til. Fra 1935 fungerede bygningen som museum, og i 2020 blev den igen moské.

Det, der gør rummet usædvanligt, er lyset: vinduesrækken langs kuppelens fod skjuler overgangen til pillerne, så hvælvingen ser ud til at svæve. Langs galleriet ovenpå sidder de byzantinske mosaikker, der overlevede århundreder under puds – blandt dem Deesis-mosaikken fra 1200-tallet.

Besøget er i dag delt: stueetagen er bedesal, og turister ser bygningen fra galleriet med billet. Skoene tages af, skuldre og knæ skal være dækkede, og kvinder skal bære tørklæde. Kom tidligt om morgenen, og undgå fredag middag.

2Den Blå Moské – Sultan Ahmet Camii over for Hagia Sophia

Bygget 1609–1616Minareter seksBygherre Ahmed 1.Adgang gratis

Den Blå Moské ligger direkte over for Hagia Sophia med en park imellem sig, og de to bygninger er tænkt som et svar på hinanden. Moskéen blev bygget mellem 1609 og 1616 for sultan Ahmed 1. og er stadig et aktivt bedehus. Navnet kommer fra de mange tusinde håndmalede fliser fra keramikbyen İznik, der dækker de indre vægge i blå, grønne og hvide mønstre – de ses bedst i sidegangene.

Moskéen har seks minareter, hvilket var usædvanligt, da den blev bygget, og den står på kanten af det gamle hippodrom. På pladsen står stadig den ægyptiske obelisk, slangesøjlen fra Delfi og den murede obelisk – tre monumenter, der har stået samme sted i over tusind år.

Der er gratis adgang, men moskéen lukker for besøgende omkring de fem daglige bedetider og længere ved fredagsbønnen. Turistindgangen er på sydsiden, og tørklæder og poser til skoene udleveres ved døren.

3Topkapı-paladset – sultanernes gårde, harem og skatkammer

Anlagt 1453Gårde fireHarem separat billetSæt af tre til fire timer

Topkapı-paladset blev anlagt af Mehmed 2. kort efter erobringen i 1453 og var rigets administrative centrum og sultanernes bolig frem til midten af 1800-tallet, hvor hoffet flyttede til Dolmabahçe. Det er ikke ét slot, men fire gårde efter hinanden, hvor adgangen blev snævrere for hvert led – den yderste var åben for byen, den inderste kun for hoffet.

Skatkammeret rummer blandt andet den juvelbesatte Topkapı-dolk og den store diamant, Kaşıkçı Elması, og i afdelingen for de hellige relikvier opbevares genstande knyttet til profeten Muhammed. Haremmet, hvor sultanens familie boede, kræver en separat billet, og det er den del, de fleste fortryder at have sprunget over: flisearbejdet i sultanmoderens gemakker er noget af det fineste i byen.

Fra den fjerde gård ser man ud over Bosporus, Det Gyldne Horn og Marmarahavet på én gang. Sæt tre til fire timer af, og tjek åbningsdagen – paladset har en fast ugentlig lukkedag.

4Basilika-cisternen – 336 søjler under jorden

Bygget 532Søjler 336Rækker tolvGenåbnet 2022

Basilika-cisternen blev bygget i 532 under Justinian for at forsyne kejserpaladset med vand, og den er det største af flere hundrede underjordiske vandreservoirer under den historiske halvø. Rummet bæres af 336 marmorsøjler i tolv rækker, og de fleste er genbrugt fra ældre bygninger – derfor er hverken højder eller kapitæler ens.

I det fjerneste hjørne står to søjler på hver sit medusahoved – det ene på siden, det andet på hovedet – og ingen ved med sikkerhed hvorfor. Cisternen blev gennemgribende restaureret og åbnede igen i 2022 med nye gangbroer, ny belysning og kunstinstallationer i rummet.

Indgangen ligger få skridt fra Hagia Sophia, og der er ofte kø sidst på formiddagen. Der er køligt og fugtigt dernede året rundt, og gangbroerne er våde.

5Den Store Basar og Krydderibasaren

Grundlagt 1400-talletButikker ca. 4.000Krydderibasaren 1660’erneLukket søndag

Den Store Basar, Kapalıçarşı, blev grundlagt under Mehmed 2. i 1400-tallet og voksede med byen til det overdækkede kvarter, det er i dag: omkring 4.000 butikker under hvælvede lofter, med egne gader for guld, tæpper, lædervarer og keramik, og en historisk kerne, Cevahir Bedesten, hvor de dyreste varer blev låst inde om natten.

Krydderibasaren, Mısır Çarşısı, ligger nede ved Eminönü og er både mindre og lettere at overskue. Den blev opført i 1660’erne som en del af Yeni Cami-komplekset, og dens indtægter finansierede moskéen. Gaderne udenfor er mindst lige så interessante som selve hallen – det er her, byens køkkenudstyr, oste og kaffe sælges.

Begge basarer holder lukket om søndagen. Priserne er sat til at blive forhandlet, og det forventes – spørg i flere butikker, før du handler.

6Süleymaniye-moskéen – Sinans hovedværk over Det Gyldne Horn

Bygget 1550–1557Arkitekt Mimar SinanGravmæler Süleyman og HürremTerrassen gratis

Süleymaniye-moskéen blev bygget mellem 1550 og 1557 af hofarkitekten Mimar Sinan for Süleyman den Store og ligger på en af den historiske halvøs højeste bakker. Den er større, lysere og roligere end Den Blå Moské og får langt færre besøgende, selv om den af mange regnes for byens smukkeste rum. Sinan kaldte den selv sit svendestykke.

Moskéen var aldrig tænkt som en bygning alene, men som et helt bykvarter: madrasaer, et hospital, et folkekøkken og et bad lå omkring den, og flere af bygningerne står endnu. I haven bag moskéen ligger gravmælerne for Süleyman og hans hustru Hürrem Sultan, og ved komplekset hjørne ligger Sinan selv begravet. Terrassen på nordsiden har et af byens bedste udsyn over Det Gyldne Horn, Galata og Bosporus, og den er gratis at stå på.

8Galata-tårnet og kvarteret omkring det

Opført 1348Højde ca. 67 meterBygget af genoverne

Galata-tårnet står på bakken nord for Det Gyldne Horn og blev opført af genoverne i 1348, da Galata var en selvstændig handelskoloni med egne mure over for det byzantinske Konstantinopel. Tårnet er omkring 67 meter højt, og fra svalegangen øverst ser man hele den historiske halvø, Bosporus og indsejlingen til Det Gyldne Horn i ét blik. Det er byens bedste udsigtspunkt – derfor er der kø.

Kvarteret nedenfor, Karaköy, var indtil for få årtier siden havnens værksteds- og lagerkvarter og er i dag fuldt af kaffebarer, gallerier og restauranter. Galip Dede Caddesi op mod tårnet er byens gade for musikinstrumenter.

9İstiklal-gaden og Taksim

Længde halvanden kilometerTünel 1875Taksim-moskéen 2021

İstiklal Caddesi er Istanbuls hovedstrøg og løber halvanden kilometer fra Tünel-pladsen op til Taksim-pladsen. Gaden er bilfri, og den røde, historiske sporvogn kører langsomt gennem menneskemængden hele dagen. I den ene ende ligger Tünel, en kort kabelbane fra 1875, der er en af verdens ældste underjordiske jernbaner og stadig fragter passagerer op fra Karaköy på halvandet minut.

Langs gaden ligger 1800-tallets europæiske Pera: ambassadebygninger, der i dag er konsulater, den katolske Sankt Antonius-kirke i rød teglsten, Galatasaray-gymnasiet bag sit gitter og de overdækkede passager, hvoraf Çiçek Pasajı med sine restauranter er den mest kendte. Sidegaderne mod Balık Pazarı er fulde af meyhaner – de tyrkiske spisesteder, hvor meze og rakı hører sammen. Taksim-pladsen i toppen er byens transportknudepunkt med metro og en stor moské fra 2021.

10Dolmabahçe-paladset – det osmanniske riges sidste palads

Færdigt 1856Værelser 285Sale 46Atatürk døde 10. november 1938

Dolmabahçe-paladset ligger direkte ved Bosporus og stod færdigt i 1856 for sultan Abdülmecid 1., som flyttede hoffet hertil fra Topkapı. Det er bygget i en blanding af barok, rokoko og nyklassicisme og skulle vise, at det osmanniske rige hørte til blandt Europas stormagter. Anlægget har 285 værelser og 46 sale.

Ceremonisalen er paladsets midtpunkt med en kuppel i 36 meters højde og en lysekrone i bøhmisk krystal på omkring fire et halvt ton – en af verdens største. Dertil krystaltrappen med gelænder af slebet glas og haremsfløjen med sultanmoderens gemakker.

I værelset, hvor Mustafa Kemal Atatürk døde den 10. november 1938, står urene stillet på 09:05. Paladset kan kun ses med rundvisning, der er faste billetter til henholdsvis selskabsdelen og haremmet, og fotografering indendørs er ikke tilladt.

7Fener, Balat og Chora-kirkens mosaikker

Græsk skole 1881Chora-mosaikker 1300-talletMuseum 1958–2020Genåbnet 2024

Fener og Balat ligger side om side langs Det Gyldne Horn og er de kvarterer, hvor byens græske og jødiske menigheder boede. I Fener ligger det økumeniske patriarkat med Sankt Georgs-katedralen, og på bakken ovenover står den græske skole i rød teglsten fra 1881, som er kvarterets vartegn. I Balat ligger Ahrida-synagogen og gaderne med de farvede huse.

Længere oppe ad bakken ligger Chora – Kariye – med mosaikker og fresker fra begyndelsen af 1300-tallet, bekostet af statsmanden Theodoros Metochites. De regnes for den senbyzantinske kunsts ypperste. Bygningen var museum fra 1958 til 2020 og er nu moské igen; den åbnede for besøgende i 2024 efter restaurering.

Kvartererne nås bedst med bus eller taxa langs vandet og gås derefter til fods. Det er boligkvarterer, ikke attraktioner med billetluge – regn med en halv dag.

11Kadıköy og den asiatiske side

Færgetur ca. 20 minutterJomfrutårnet genåbnet 2023Moské af Sinan Mihrimah Sultan

Kadıköy på den asiatiske bred er den nemmeste måde at sætte fod på et andet kontinent: færgen fra Eminönü eller Karaköy tager omkring 20 minutter og koster det samme som en metrotur. Bydelen er ung og uden store monumenter – det er her, byens indbyggere selv spiser og går ud om aftenen.

Markedsgaderne omkring Güneşlibahçe Sokak sælger fisk, oste, pickles og lokum, og kvarteret Moda lidt sydpå har en kystpromenade, hvor byens folk sidder med te og ser solen gå ned bag den europæiske skyline.

Nord for Kadıköy ligger Üsküdar med Mihrimah Sultan-moskéen af Sinan, og ud for kysten står Jomfrutårnet, Kız Kulesi, på sin lille ø – et vagttårn med rødder i oldtiden, som åbnede igen i 2023 efter restaurering.

Prinseøerne – en dag uden biler

Øer i alt niMed fast færge fireFærgetid halvanden timeElvogne siden 2020

Prinseøerne er ni øer i Marmarahavet sydøst for byen, hvoraf fire har fast færgeforbindelse: Kınalıada, Burgazada, Heybeliada og Büyükada. De var i osmannisk tid forvisningssted for faldne prinser og blev i 1800-tallet sommerkvarter for byens græske, armenske og jødiske borgerskab, hvis træhuse med verandaer stadig står langs vejene.

Büyükada er den største og den, de fleste tager til. Privatbiler er forbudt på øerne, og de hestevogne, der tidligere kørte turisterne rundt, er siden 2020 erstattet af elektriske vogne; ellers går eller cykler man. Fra torvet fører en stejl vej op til klostret Aya Yorgi på øens højeste punkt, hvorfra der er udsyn over hele havet.

Færgen fra Kabataş eller Eminönü tager halvanden time med stop undervejs. Det er en heldagstur – ikke noget, man klemmer ind på en formiddag.

En sejltur på Bosporus

Længde ca. 30 kilometerSmalleste sted under en kilometerFørste bro 1973Rumeli Hisarı 1452

Bosporus er omkring 30 kilometer langt og på det smalleste sted under en kilometer bredt, og en sejltur er den eneste måde at se, hvordan byen hænger sammen. Kommunens rederi, Şehir Hatları, sejler den lange tur fra Eminönü op til fiskerlandsbyen Anadolu Kavağı nær Sortehavet med en pause dér, og en kortere rundtur på et par timer.

Undervejs passerer man Dolmabahçe, den lille moské ved Ortaköy under den første bro fra 1973, fæstningen Rumeli Hisarı, som Mehmed 2. lod bygge i 1452 for at afskære byen fra Sortehavet, og rækken af yalıer – de gamle træsommerhuse ved vandkanten.

De almindelige pendlerfærger sejler samme farvand for en brøkdel af prisen: Eminönü–Üsküdar eller Karaköy–Kadıköy koster det samme som en bustur.

Istanbul med børn

Færgerne er i sig selv den bedste børneaktivitet i Istanbul: tyve minutter på dækket med måger, te og to kontinenter i sigte slår de fleste museer. Miniatürk ved Det Gyldne Horn viser Tyrkiets bygningsværker som modeller i et parkanlæg, og Rahmi M. Koç-museet samme sted er et industrimuseum med lokomotiver, fly og en ubåd, man kan gå ind i.

Istanbul Akvaryum i Florya er stort og indendørs og fungerer godt på en regnvejrsdag. Af grønne områder er Gülhane-parken ved Topkapı den mest centrale, mens Emirgan-parken oppe ad Bosporus er byens tulipanpark og i april dækket af blomster under tulipanfestivalen.

Gratis oplevelser i Istanbul

Alle moskéer i Istanbul har gratis adgang uden for bedetiderne – både Den Blå Moské, Süleymaniye, Yeni Cami ved Eminönü og Mihrimah Sultan-moskéerne. Basarernes gader koster heller ingenting, og det samme gælder Galata-broen, hvor byens lystfiskere står skulder ved skulder på den øverste bane hele døgnet.

Gülhane-parken, terrassen ved Süleymaniye, promenaden i Moda og gaderne i Balat er gratis udsigtspunkter. Den billigste sejltur er pendlerfærgen over strædet til prisen af én metrotur med İstanbulkart.

Mad og tyrkisk køkken i Istanbul

Den tyrkiske morgenmad, kahvaltı, er et måltid og ikke en sidebemærkning: oste, oliven, tomat, agurk, honning, syltetøj, æg med krydret pølse og ubegrænset te, serveret på én gang. Beşiktaş og Moda er kendte for det. Om aftenen hører meyhanen til – meze, fisk og rakı – i sidegaderne til İstiklal og i Kumkapı.

Af gademad er simit, det sesamdækkede brød, det mest almindelige, og balık ekmek, den grillede fiskesandwich ved kajen i Eminönü, det mest berømte. Dertil döner, lahmacun, pide og de fyldte muslinger, midye dolma. Til dessert baklava og künefe – og til alt tyrkisk te i tulipanglas eller tyrkisk kaffe, der siden 2013 står på UNESCO’s liste over immateriel kulturarv.

Transport og praktiske forhold

Marmaray åbnet 2013Sporvognslinje T1Metro til lufthavnen M11Fra København ca. tre timer

İstanbulkart er rejsekortet, og det gælder til metro, sporvogn, bus, færge, kabelbane og Marmaray-toget under Bosporus, som åbnede i 2013. Kortet købes i en automat ved enhver station, og det kan bruges af flere personer. Sporvognslinjen T1 fra Kabataş er den, turister bruger mest: den standser ved Sultanahmet, Den Store Basar og Eminönü.

Byen har to lufthavne: İstanbul Havalimanı på den europæiske side nordvest for byen, forbundet med metrolinje M11 og lufthavnsbusser, og Sabiha Gökçen på den asiatiske side sydøst for byen. Fra København er der direkte fly på omkring tre timer. Tyrkiet ligger på UTC+3 året rundt, hvilket vil sige én time foran dansk tid om sommeren og to timer om vinteren. Valutaen er tyrkiske lira.

Hvornår skal man besøge Istanbul

Bedste måneder apr–jun, sep–oktForår og efterår 18–25 graderJuli–august 28–30 graderVinter 8–10 grader

April til juni og september til oktober er de bedste måneder. Temperaturen ligger typisk mellem 18 og 25 grader, og april er tulipanmåned i byens parker. Juli og august er varme og fugtige med dagtemperaturer omkring 28-30 grader, og de historiske steder er på deres mest overfyldte.

Vinteren er mild, men våd, med dagtemperaturer omkring 8-10 grader og enkelte snedage – til gengæld er der ingen kø. Falder besøget i ramadanen, ændrer byens rytme sig: moskéerne har flere lukkede perioder, og aftenerne er mere levende end ellers.

Sikkerhed i Istanbul

Istanbul er en tryg by at færdes i, også om aftenen, og vold mod turister er sjælden. De praktiske forbehold er lommetyveri i sporvognslinje T1, i Den Store Basar og på Eminönü-kajen, samt et par velkendte snydenumre: skopudseren, der taber sin børste, og den venlige mand, der inviterer på en drink på en bar med en uoverskuelig regning.

Brug taxaapps frem for at hyre en vogn på gaden, og insistér på taxameteret. Drik flaskevand. Istanbul ligger i et jordskælvsområde, og hoteller og offentlige bygninger har anvisninger, det er værd at læse. Tjek altid Udenrigsministeriets aktuelle rejsevejledning for Tyrkiet inden afrejse.

Dagsudflugter og resten af Tyrkiet

Fra Istanbul kan man nå Bursa, den første osmanniske hovedstad ved foden af bjerget Uludağ, med hurtigfærge over Marmarahavet og bus derfra – en lang, men gennemførlig dagstur til den grønne moské og de tidlige sultangrave. Nordpå ligger Sortehavskysten og badebyen Şile.

Skal turen kombineres med resten af landet, findes der en samlet guide til Tyrkiet her på siden. Feriebyerne ved Middelhavet og Det Ægæiske Hav nås med indenrigsfly på omkring en time: Antalya på den tyrkiske riviera, Bodrum på halvøen mod syd, Kusadasi tæt på oldtidsbyen Efesos og Fethiye ved den lykiske kyst.

Forslag til ruter

Oversigt over seværdigheder

Tabellen samler tolv seværdigheder i Istanbul og viser for hver af dem, om den passer til børn, er handicapvenlig og har spisemuligheder.

Om denne guide

Denne guide er skrevet af Laust Kehlet ud fra research om Istanbuls seværdigheder, historie og praktiske forhold.