Madeira

Foto: Jnvalves / Wikimedia Commons (CC BY-SA 3.0)

Land

Portugal (selvstyrende region)

Indbyggere

Ca. 250.000

Sprog

portugisisk

Valuta

euro

Tid

1 time bagud for DK

Fra København

Ca. 5 timer

Bedste tid

Apr–jun, sep–okt

Indbyggertallet dækker den autonome region Madeira (folketællingen 2021), og øgruppen tæller også Porto Santo. Flyvetiden gælder direkte fly fra København til Funchal, som flyver i vinterhalvåret; resten af året rejses der typisk med ét skift i Lissabon.

Madeira er en portugisisk vulkanø ude i Atlanterhavet, omkring 1.000 kilometer sydvest for Lissabon, og den er kendt for tre ting: et mildt klima året rundt, stejle grønne bjerge og de gamle vandkanaler, levadaerne, der i dag er øens vandrestier. På en ø, der kun er godt 50 kilometer lang, kan du stå på en glasplatform 580 meter over havet om formiddagen, gå gennem en urskov på UNESCOs verdensarvsliste om eftermiddagen og spise grillspyd i en fiskerby om aftenen. Denne guide gennemgår de seværdigheder på Madeira, en rejse typisk bygges op om, fra hovedstaden Funchal til bjergtoppene, nordkysten og sandstranden på naboøen Porto Santo, og tager mad, priser, transport, vandregebyrer og vejret med, så du kan lægge din egen plan.

Hvad skal man se på Madeira – kort overblik

Otte seværdigheder på Madeira går igen på næsten alle rejseplaner, og hver af dem står her med én linje.

• Funchal – hovedstaden med den gamle bydel Zona Velha, katedralen og havnepromenaden
• Mercado dos Lavradores – markedshallen i Funchal med frugt, blomster og fiskehal
• Monte – kabelbanen op over Funchal, haven Monte Palace og kurveslæderne ned ad bakken
• Cabo Girão – glasplatformen på en af Europas højeste havklipper, 580 meter over havet
• Pico do Arieiro og Pico Ruivo – øens højeste toppe og den berømte vandrerute mellem dem
• Levadaerne – vandkanalerne med stier langs kanten, fx til Caldeirão Verde og 25 Fontes
• Laurissilva-skoven – den gamle laurbærskov på UNESCOs verdensarvsliste, med Fanal som det mest fotograferede sted
• Porto Moniz – naturlige havbassiner i lavaklipperne på den nordvestlige spids

1Funchal: Zona Velha, katedralen og havnen

Katedral omkring år 1500Loft udskåret cedertræFæstning 1600-talletNavn funcho = fennikel

Funchal er Madeiras hovedstad og øens klart største by, og det er her, de fleste bor under en ferie på øen. Byen ligger i et amfiteater af bjerge, der rejser sig direkte bag havnen, så husene klatrer op ad skråningerne i hvide og rødbrune lag. Navnet kommer af det portugisiske ord for fennikel, funcho, som de første bosættere fandt i store mængder, da de gik i land i 1400-tallet. Byen er let at gå rundt i, så længe man holder sig nede ved vandet; går man op i byen, mærker man hurtigt, hvor stejl den er.

Den gamle bydel, Zona Velha, ligger øst for centrum omkring gaden Rua de Santa Maria, der regnes for byens ældste. Her er dørene til husene malet af kunstnere i et projekt, der begyndte i 2010’erne, så gaden fungerer som et frilandsgalleri med motiver fra det helt naive til det abstrakte. Om aftenen er Zona Velha byens restaurantkvarter med borde ude på brostenene. For enden af kvarteret ligger den gule fæstning Forte de São Tiago fra 1600-tallet ved vandet, og lige bagved kan man gå ned til byens lille strand ved Barreirinha.

Midt i byen står katedralen, Sé do Funchal, der blev bygget omkring år 1500 og er en af de få bygninger, der har overlevet fra byens første tid. Udefra er den enkel, men loftet indenfor er udskåret i cedertræ og regnes for et af de fineste af sin slags i Portugal. Fra katedralen er der få minutters gang til havnepromenaden, hvor krydstogtskibene lægger til, og til Cristiano Ronaldos museum, CR7, ved marinaen. Ronaldo er født i Funchal, og byens lufthavn bærer i dag hans navn.

2Mercado dos Lavradores: markedet i Funchal

Åbnet 1940Stil art decoFiskehal sort sabelfiskMest liv fredag og lørdag

Mercado dos Lavradores er Funchals markedshal og et af de steder, næsten alle besøgende går forbi på første dag. Hallen blev åbnet i 1940 og er bygget i art deco-stil omkring en åben gård, og ved indgangen og inde i bygningen er der store billeder i azulejos, de blå og hvide portugisiske kakler. Navnet betyder bøndernes marked, og det er stadig et sted, hvor lokale køber ind, især om morgenen.

I stueetagen og på balkonerne sælges frugt, grøntsager og blomster, og her kan man se, hvor meget der gror på øen: passionsfrugt i flere varianter, cherimoya, små madeirabananer og frugten fra monstera-planten. Bagest ligger fiskehallen, hvor den sorte, ålelignende espada, sort sabelfisk, ligger på diskene ved siden af tun. Den er en af øens mest typiske råvarer og ser noget uhyggelig ud med sine store øjne og skarpe tænder, men kødet er mildt og hvidt. Vær opmærksom på, at nogle frugtboder tilbyder smagsprøver og derefter sælger frugten til priser, der ligger langt over butikkernes, så spørg om prisen pr. kilo, før du køber. Fredag og lørdag er der mest liv på markedet.

3Monte: kabelbanen, Monte Palace og kurveslæderne

Højde ca. 550 mKabelbane ca. et kvarterKarl 1. død 1922Kurveslæde til Livramento

Monte er en gammel bydel i omkring 550 meters højde over Funchal, og turen derop er en af Madeiras klassiske halvdagsudflugter. Den nemmeste vej er kabelbanen, Teleférico do Funchal, der starter nede ved havnen i Zona Velha og hænger over byens tage og kløfter hele vejen op. Turen tager omkring et kvarter og giver udsigt over hele bugten. Man kan også tage bussen eller en taxa op, men kabelbanen er en del af oplevelsen.

Oppe i Monte ligger kirken Nossa Senhora do Monte på toppen af en lang trappe. Her er den sidste østrig-ungarske kejser, Karl 1., begravet; han levede i eksil på Madeira og døde her i 1922. Lige ved siden af ligger haven Monte Palace Tropical Garden med søer, broer, orientalske pavilloner, planter fra hele verden og en lang samling af azulejo-paneler, der fortæller Portugals historie. Haven ligger på en skråning, så der er mange trapper, og der skal betales entré.

Turen ned kan tages på den gammeldags måde: i en kurveslæde, carro de cesto. Slæderne er store flettede kurve på træmeder, og de styres af to mænd i hvidt tøj og stråhat, carreiros, der løber ved siden af og bremser med gummisålerne på deres støvler. Turen går ned ad stejle, asfalterede gader på et par kilometer til bydelen Livramento og var oprindelig en praktisk transportform for folk fra Monte, der skulle ned til byen i 1800-tallet. I dag er den en turistattraktion, men en sjov en. Derfra kan man gå videre ned eller tage en taxa eller bus det sidste stykke til centrum.

Fra Monte går der også en anden kabelbane over en dyb kløft til Den Botaniske Have, så man kan kombinere de to steder på samme dag uden at skulle helt ned til havnen igen.

4Den Botaniske Have i Funchal

Åbnet 1960Tidligere ejer Reid-familienPlanter et par tusindeFra Monte kabelbane

Den Botaniske Have, Jardim Botânico da Madeira, ligger på skråningen øst for centrum og blev åbnet for offentligheden i 1960 på en tidligere herregård, der havde tilhørt den britiske Reid-familie. Haven samler planter fra Madeira og fra subtropiske egne i hele verden, og den er en god introduktion til, hvorfor øen kaldes Atlanterhavets have: her er kaktushave, palmer, lokale arter fra laurbærskoven og et par tusinde andre planter.

Det mest fotograferede motiv er de geometriske bede, hvor planter i forskellige farver er klippet til lave mønstre, og i baggrunden ses Funchals bugt langt nede. Haven rummer også et lille naturhistorisk museum og en fuglepark med papegøjer. Den er knap så stejl som Monte Palace og egner sig godt til et par rolige timer. Du kommer dertil med kabelbanen fra Monte, med bus eller med taxa fra centrum.

5Cabo Girão: glasplatformen over havet

Højde ca. 580 mEntré fra 2026 5 euroBørn til 12 år gratisFajãs dyrkede terrasser

Cabo Girão er en havklippe på sydkysten vest for Funchal, og med omkring 580 meter er den en af de højeste i Europa. Øverst på kanten er der bygget en udsigtsplatform med glasgulv, der stikker ud over afgrunden, så man står og ser lige ned på havet og på de små dyrkede terrasser for foden af klippen. Terrasserne, fajãs, er flade stykker land dannet af nedstyrtede klippestykker, og nogle af dem dyrkes stadig; en lille kabelbane fører ned til dem fra Rancho lidt østligere.

Fra platformen ser man langs kysten mod Câmara de Lobos og Funchal i øst og ud over Atlanterhavet mod syd. Det er bedst på en klar dag, for skyerne lægger sig ofte omkring klippen hen på eftermiddagen. Der er entré til platformen for voksne, og den blev hævet fra 3 til 5 euro pr. person fra 1. januar 2026; børn til og med 12 år og øens fastboende kommer gratis ind. Ved parkeringspladsen ligger en café og souvenirbutikker, og de fleste busture langs sydkysten gør holdt her.

6Câmara de Lobos: fiskerbyen, hvor Churchill malede

Churchill januar 1950Fiskeri sort sabelfiskNavn ulvenes kammerDrink poncha

Câmara de Lobos er en fiskerby lige vest for Funchal og et oplagt stop på vej til eller fra Cabo Girão. Byen ligger omkring en lille, beskyttet havn, hvor de farverige træbåde trækkes op på stenstranden, og den er et af de steder på Madeira, der stadig lever af fiskeriet efter sort sabelfisk. Navnet betyder ulvenes kammer og stammer fra munkesælerne, som de første søfarende fandt i bugten; sælerne lever i dag på De Øde Øer, Desertas, ud for østspidsen.

Winston Churchill opholdt sig på Madeira i januar 1950 og satte sig ved Câmara de Lobos for at male havnen. Stedet, hvor han sad, er i dag et lille udsigtspunkt over havnen med et skilt. Byen er også kendt som hjemsted for poncha, øens drink af sukkerrørsbrændevin, honning og citron, og i de små barer ved havnen bliver den blandet foran gæsterne med en træstok. Om aftenen sidder lokale og spiller kort ved havnen, og det er et godt sted at spise fisk.

7Pico do Arieiro og Pico Ruivo: øens højeste toppe

Pico Ruivo 1.862 mPico do Arieiro 1.818 mPR1 envejs fra april 2026Fuld rute 10,50 euro

Pico Ruivo er Madeiras højeste bjerg med 1.862 meter, og Pico do Arieiro, med 1.818 meter øens tredjehøjeste, er den top, man kan køre helt op til. Vejen fra Funchal snor sig op gennem eukalyptusskov og over trægrænsen, og fra parkeringspladsen ved Pico do Arieiro er der få minutters gang til udsigtspunktet. Her står man ofte over skyerne og ser de rødbrune og sorte vulkanske kamme strække sig mod Pico Ruivo. Solopgangen er det mest populære tidspunkt, og det kan være koldt deroppe, også om sommeren, så tag varmt tøj med.

Mellem de to toppe går vandreruten PR1, Vereda do Areeiro, der regnes for en af Europas flotteste bjergvandringer. Stien følger kammen med trapper hugget ind i klippen, tunneller gennem fjeldet og stejle passager med rækværk, og den er krævende med mange trin både op og ned. Efter brandene i 2024 var dele af ruten lukket i en længere periode. Den fulde rute åbnede igen i april 2026, men nu som envejsrute: du går fra Pico do Arieiro mod Pico Ruivo og ender ved Achada do Teixeira, så du skal have transport aftalt i den anden ende. Kun stykket fra Pico do Arieiro til udsigtspunktet Pedra Rija må gås begge veje.

Siden 2026 skal en tur på PR1, ligesom på de øvrige officielle ruter, bookes på forhånd på regionens portal SIMplifica. Den fulde rute koster 10,50 euro for voksne, der ikke bor på øen. Regler og priser er ændret flere gange de seneste år, så tjek SIMplifica, før du tager afsted. Vil du kun op på Pico Ruivo, er den korteste vej stien fra Achada do Teixeira, hvor der er omkring en times gang op ad en brolagt sti.

Levadaerne: vandreture langs vandkanalerne

Bygget siden 1400-talletSamlet længde over 2.000 kmGebyr 4,50 euro pr. ruteBooking SIMplifica

Levadaerne er smalle vandkanaler, som har ført regnvand fra den våde nordside af Madeira til markerne på den tørre sydside siden 1400-tallet. Kanalerne er hugget ind i bjergsiderne, og de løber med et meget svagt fald, så stierne langs dem er næsten flade, selv om terrænet omkring er ekstremt stejlt. Til sammen er der mere end 2.000 kilometer levadaer på øen, og de bruges stadig til vanding og vandkraft. For besøgende er de Madeiras vandrestier: man går på den smalle kant langs vandet, gennem tunneller og under vandfald, med en udsigt, man ellers kun ville få fra en helikopter.

Blandt de mest kendte ture er PR9 Levada do Caldeirão Verde fra Queimadas ved Santana, der går gennem laurbærskov og flere tunneller til et vandfald, der falder ned i en grøn kedel. Ved Rabaçal på højsletten Paul da Serra går PR6 Levada das 25 Fontes til et bassin, hvor vandet strømmer ned fra mange små kilder, og på samme sted ligger ruten til vandfaldet Risco. En kort og let tur er PR11 Vereda dos Balcões ved Ribeiro Frio, hvor man på omkring en halv time når et udsigtspunkt over dalene mod nordkysten; den er et godt valg med børn.

Siden 2025 skal ikke-fastboende over 12 år betale et gebyr for at gå på en række af de officielle ruter, og fra 2026 skal man booke et tidsvindue på forhånd på SIMplifica. Gebyret er 4,50 euro pr. rute, når man booker selv, og lavere, når turen går gennem et turbureau. Vær opmærksom på, at nogle levadastier har uafskærmede kanter med et dybt fald, at tunnellerne kræver en lygte, og at stier bliver lukket efter kraftig regn eller brand. Regionens officielle oversigt viser, hvilke ruter der er åbne den pågældende dag.

8Laurissilva-skoven og Fanal

UNESCO 1999Andel af øen ca. en femtedelFanal gamle laurbærtræerEndemisk fugl madeiradue

Laurissilva er Madeiras laurbærskov, en type skov der dækkede store dele af Sydeuropa for millioner af år siden, men som i dag kun findes på øerne i Atlanterhavet. På Madeira er den største sammenhængende rest bevaret, især på den fugtige og stejle nordside, og skoven blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1999. Den dækker omkring en femtedel af øen. Skoven består af stedsegrønne træer i laurbærfamilien, og den er hjem for planter og fugle, der kun findes her, blandt andet madeiradue.

Skoven er ikke et sted, man besøger ét bestemt punkt; man går i den på levadaerne ved Caldeirão Verde, Balcões og Ribeiro Frio. Men ét sted skiller sig ud: Fanal på højsletten i nordvest, hvor gamle, knudrede laurbærtræer står spredt på en græsklædt slette. Når tågen driver ind, hvilket den ofte gør, ligner stedet noget fra et eventyr, og det er blevet et af øens mest fotograferede motiver. Der går en vej næsten helt hen til Fanal, og der er ikke langt at gå fra parkeringen, så det er også et stop for dem, der ikke vandrer.

9Santana og nordkysten

Husene palheirosLavahuler São VicenteVandfald Véu da NoivaSort sand Seixal

Santana er en lille by på Madeiras nordkyst, kendt for de trekantede stråtækte huse, palheiros, der er blevet et symbol på øen. Husene er hvide med røde og blå døre og vinduesrammer og et stråtag, der næsten går ned til jorden. Tidligere var de bolig for landarbejdere; i dag er de få tilbageværende restaureret, og nogle kan ses indefra i centrum af byen. I Santana ligger også Madeira Theme Park, en temapark om øens historie og kultur, som kan være et godt stop med børn.

Nordkysten er helt anderledes end sydsiden: grønnere, vådere og stejlere, med klipper, der styrter direkte i havet, og vandfald, der falder ned fra bjergene. Vejen langs kysten går gennem mange tunneller, men fra den gamle kystvej er der udsigtspunkter, blandt andet over vandfaldet Véu da Noiva, brudesløret, ved Seixal. Ved São Vicente ligger lavahulerne Grutas de São Vicente, hvor smeltet lava har boret sig gennem fjeldet, men de har været lukket for besøgende siden 2020, og der er endnu ikke meldt en dato for genåbningen. Ved Seixal ligger desuden en lille strand med sort vulkansk sand med grønne bjerge lige bagved.

10Porto Moniz: lavabassinerne

Beliggenhed nordvestspidsenFra Funchal ca. 1 time i bilBassiner kommunale og vildeVand havvand

Porto Moniz er en lille by på Madeiras nordvestligste spids, kendt for de naturlige havbassiner i de sorte lavaklipper. Bassinerne er dannet af lava, der størknede, da den løb ud i havet, og de fyldes med saltvand, når bølgerne slår ind over klipperne. Det betyder, at man kan bade i havvand i læ, selv om Atlanterhavet lige udenfor er for voldsomt til almindelig svømning.

Der er to typer bassiner: de kommunale, der er udbygget med betonkanter, trapper, omklædning og livredder, og der skal betales en lille entré; og de mere vilde bassiner længere ude, som er gratis, men mere udsatte for bølgerne. Vandet er det samme som i havet, så det er koldere end i en pool, især om vinteren. Byen har flere fiskerestauranter med udsigt over bassinerne. Turen fra Funchal tager omkring en time i bil, og det er naturligt at kombinere den med Fanal, Seixal og nordkysten på samme dag.

11Ponta de São Lourenço: østspidsen

PR8 ca. 8 km t/rSkygge ingenUdsigt DesertasStatus naturreservat

Ponta de São Lourenço er Madeiras østligste spids, en lang og smal halvø, der ser helt anderledes ud end resten af øen. Her er ingen skov, kun tørre, rødbrune og okkerfarvede klipper, lave planter og havet på begge sider. Halvøen er fredet som naturreservat, og den er et levn fra en tid, hvor øen var vulkansk aktiv, så lagene af aske og lava står tydeligt i klippesiderne.

Vandreruten PR8 går fra parkeringspladsen ved vejens ende ud mod spidsen og er omkring otte kilometer frem og tilbage. Stien har en del op og ned, men ingen af de svimlende passager fra bjergvandringerne. Der er ingen skygge, så tag vand og solcreme med, og gå hellere tidligt. Fra halvøen ser man ud mod De Øde Øer, Desertas, og på en klar dag også mod Porto Santo. Ruten er en af dem, hvor der kræves forudbooking og gebyr for ikke-fastboende.

Porto Santo: Madeiras sandstrand

Strand ca. 9 kmOpdaget 1418Færge ca. 2½ timeMuseum Casa Colombo

Porto Santo er Madeiras lille naboø omkring 40 kilometer mod nordøst, og den er stedet, hvor øgruppen har sin lange sandstrand. Stranden løber omkring 9 kilometer langs sydkysten med lyst, fint sand og roligt vand, og den er det, Madeira selv mangler. Øen er flad og tør sammenlignet med Madeira, og den har et mere afslappet tempo; mange madeirensere holder sommerferie her.

Porto Santo blev opdaget af portugisiske søfarende før Madeira, i 1418, og Christoffer Columbus boede her en tid, da han var gift med datteren af øens første guvernør. Det hus, der efter traditionen var hans, er i dag museum, Casa Colombo, i hovedbyen Vila Baleira. Du kommer til Porto Santo med færgen Lobo Marinho fra Funchal, der sejler på omkring to en halv time, eller med et kort indenrigsfly. Færgen sejler som udgangspunkt dagligt, men sjældnere om vinteren, hvor afgange også kan blive aflyst på grund af vejret, og hvert år i januar ligger den stille til eftersyn i fire til fem uger. En dagstur kræver, at man tager den tidlige afgang og den sene hjem.

Hvaler og delfiner: Madeira fra havet

Havet omkring Madeira bliver hurtigt meget dybt, og derfor kan man se hvaler og delfiner tæt på kysten. Fra Funchal og Calheta sejler bådture ud for at finde dem, og ture med erfarne operatører har gode chancer for at se delfiner hele året. Grindehvaler og spækhuggerdelfiner ses jævnligt, og i nogle perioder af året kommer også større hvaler forbi, blandt andet kaskelot og finhval. Vælg en operatør, der følger de regionale regler for afstand og fart.

En anden måde at opleve kysten på er en sejltur med katamaran eller en kopi af Columbus’ skib Santa Maria, der sejler ture fra Funchals havn. Fra vandet ser man, hvordan klipperne ved Cabo Girão rejser sig lodret op, og hvordan husene i Funchal ligger i lag op ad bjerget. De fleste ture har en badepause i en bugt, hvor man kan svømme og snorkle i det klare vand.

Madeira med børn

Madeira er en god destination med børn, når man vælger de rigtige aktiviteter, for selve øen er stejl og har få sandstrande. Kabelbanen op til Monte og kurveslæden ned igen er den oplevelse, børn husker længst. Havbassinerne i Porto Moniz og de udbyggede badeanlæg i Funchal, fx ved Doca do Cavacas og Lido, giver mulighed for at bade sikkert i havvand. En bådtur efter delfiner er en anden klar favorit, og temaparken i Santana er bygget til familier.

Vandreture kan sagtens tages med børn, men vælg korte og flade ruter som Balcões ved Ribeiro Frio, hvor der er udsigtspunkt efter en halv times gang og ofte fugle, der spiser af hånden. De længere levadaruter med uafskærmede kanter og PR1 mellem bjergtoppene passer bedst til større børn, der er vant til at gå. Vil familien have rigtig sandstrand, er en dag eller to på Porto Santo en god idé. Børn til og med 12 år kommer gratis ind på Cabo Girão og skal ikke betale gebyr for at gå på stierne.

Gratis oplevelser på Madeira

Mange af Madeiras bedste oplevelser koster ingenting ud over transporten. En gåtur gennem Zona Velha med de malede døre, katedralen og havnepromenaden i Funchal er gratis, og det samme er markedshallen, hvis man nøjes med at kigge. Byens offentlige parker, fx Jardim Municipal i centrum og Parque de Santa Catarina med udsigt over havnen, er gode steder at holde pause.

Uden for byen er udsigtspunkterne gratis: Pico do Arieiro, hvor man kan køre helt op, Fanal på højsletten, Balcões ved Ribeiro Frio og de mange miradouros langs nordkysten. Fiskerbyen Câmara de Lobos og stenstranden ved Seixal koster heller ikke noget. Vær opmærksom på, at Cabo Girão og mange af de officielle vandreruter nu har entré eller gebyr for voksne, der ikke bor på øen, mens en stor del af de mindre stier og byvandringerne stadig er gratis.

Madeiras historie: fra sukker til vin og turisme

Madeira var ubeboet, da portugisiske søfarende under João Gonçalves Zarco og Tristão Vaz Teixeira gik i land i 1419, og øen blev koloniseret fra omkring 1425. Navnet betyder træ på portugisisk, fordi øen var dækket af tæt skov. De første bosættere ryddede store dele af skoven med ild for at få plads til marker, og i 1400- og 1500-tallet blev Madeira et af Europas vigtigste steder for sukkerdyrkning. Det var sukkerrørene, der krævede de første levadaer, og arbejdet blev udført af blandt andet slaver bragt til øen.

Da sukkerproduktionen flyttede til Brasilien, overtog vinen. Madeiravinen blev fragtet med skibe over Atlanterhavet, og det viste sig, at varmen i lasten gjorde den bedre; det er baggrunden for den opvarmning, vinen stadig får i dag. Britiske handelsfamilier slog sig ned i Funchal og prægede byen i 1700- og 1800-tallet, og fra 1800-tallet kom de første rejsende for at overvintre i det milde klima. Siden er turismen blevet øens største erhverv, og efter Nellikerevolutionen i Portugal fik Madeira selvstyre i 1976.

Mad og vin på Madeira

Madeiras mest kendte ret er espetada, store tern af oksekød på et spyd, der krydres med hvidløg, salt og laurbær og grilles over åben ild. Traditionelt sættes kødet på en laurbærgren, og på restauranterne hænges spydet op på et stativ midt på bordet. Til hører bolo do caco, et fladt brød bagt på en varm sten og serveret med hvidløgssmør. Ved kysten er espada com banana, sort sabelfisk stegt med banan, øens kendteste fiskeret, og lapas, albueskæl grillet med smør og hvidløg i en lille pande, serveres i næsten alle fiskerestauranter.

Madeiravin er en hedvin, som har været eksporteret fra øen i flere hundrede år. Den gennemgår en opvarmning under lagringen, og den kan holde sig i årtier, også efter flasken er åbnet. De klassiske druer er Sercial, Verdelho, Boal og Malvasia, og de går fra tør til sød i den rækkefølge. I Funchal kan man besøge vinhuse med smagning, fx Blandy’s Wine Lodge i centrum. Til det søde hører bolo de mel, honningkagen af sukkerrørssirup og krydderier, og til drinken poncha, der blandes af aguardente, honning og citron. Madeira har også en stor produktion af bananer, og de små lokale bananer er sødere end dem, man kender hjemmefra.

Blomsterfesten og nytårsfyrværkeriet

Madeira har to store fester, der trækker gæster til øen. Den ene er blomsterfesten, Festa da Flor, der holdes i Funchal i foråret, typisk i april eller maj efter påske. Festen har et stort optog med vogne dækket af blomster og dansere i blomsterkostumer, og skolebørn bygger en mur af blomster foran rådhuset. Byen pyntes med blomstertæpper på gaderne, så det er et godt tidspunkt at besøge Funchal, hvis man vil se øen i blomst.

Den anden er nytårsaften, hvor Funchal holder et af verdens største fyrværkerier. Det skydes af fra mange steder rundt om bugten på én gang, så hele byen lyser op, og krydstogtskibene ligger i havnen for at se det. Fyrværkeriet fik i 2006 en rekord i Guinness Rekordbog som verdens største. Det er populært, så hoteller og fly skal bookes i god tid. Øen har desuden en vinfest om efteråret og karneval i februar.

Er det dyrt på Madeira?

Madeira er billigere end Danmark, når det gælder mad, drikke og lokal transport, men ikke længere en billig destination. En hovedret på en almindelig restaurant ligger typisk i niveauet 12 til 20 euro, og en kop kaffe eller et glas vin er markant billigere end hjemme. Lokale restauranter uden for Funchals turistgader er billigere end dem på havnefronten. Bilerne er billige at leje uden for sæsonen, men stiger mod højsæsonen.

De udgifter, der løber op, er flybilletten, overnatningen i højsæsonen og entréerne: kabelbanen til Monte, Monte Palace, kurveslæderne og hvalsafarierne koster hver især et pænt beløb, og vandregebyret på 4,50 euro pr. rute og 10,50 euro for PR1 kommer oveni. En familie, der vil nå de store attraktioner, skal regne med, at entréerne bliver en mærkbar post på budgettet.

Hvor langt ligger Madeira fra Portugal?

Madeira ligger omkring 1.000 kilometer sydvest for Lissabon og godt 600 kilometer fra Afrikas kyst ved Marokko, så øen er tættere på Afrika end på det europæiske fastland. Den er alligevel en del af Portugal, som en selvstyrende region med eget parlament og egen regering siden 1976. Øgruppen består af hovedøen Madeira, Porto Santo og de ubeboede Desertas og Selvagens. Flyveturen fra Lissabon til Funchal tager under to timer, og der er mange daglige afgange. Hvis du vil kombinere øen med fastlandet, har vi en guide til Lissabon, og vil du sammenligne med andre øer i Atlanterhavet, kan du læse om Azorerne og om Tenerife på De Kanariske Øer.

Transport og praktiske forhold

Lufthavn Santa CruzTil Funchal ca. 20 minDirekte fra København ca. 5 timerTid 1 time bagud for DK

Madeiras lufthavn, Aeroporto da Madeira Cristiano Ronaldo, ligger ved Santa Cruz på østkysten, omkring 20 minutters kørsel fra Funchal ad motorvejen. Landingsbanen er bygget delvis ud over havet på søjler, og indflyvningen er kendt for at være krævende, så kraftig vind kan forsinke fly eller sende dem videre til Porto Santo eller Lissabon. Fra København er der direkte fly i vinterhalvåret, og flyvetiden er omkring 5 timer; resten af året går turen typisk med ét skift i Lissabon. Madeira er på samme tid som Lissabon og London, altså 1 time bagud for Danmark. Valutaen er euro.

Lejebil er den mest fleksible måde at komme rundt på, og motorvejen langs sydkysten og de mange tunneller gør de lange stræk hurtige. Men de mindre veje i bjergene og i landsbyerne er smalle og meget stejle, så vælg en bil med lidt kraft og vær tryg ved bakkestart. Funchal har et godt bynet af busser, og der kører regionale busser til de fleste byer, men sjældent og ikke til alle udgangspunkter for vandreture. Et alternativ er at kombinere nogle dage med organiserede ture og nogle dage med lejebil. Taxa er udbredt og kan aftales til faste priser for heldagsture.

Sikkerhed og vejret i bjergene

Madeira er et sikkert rejsemål, og den største risiko for besøgende er naturen, ikke kriminalitet. Vejret i bjergene skifter hurtigt: på samme dag kan der være sol ved kysten og tåge, blæst og kulde på Pico do Arieiro. Tjek vejrudsigten for bjergene og ikke kun for Funchal, tag regntøj og et ekstra lag med, og start tidligt, så du ikke er på stien i mørke. Kraftig regn kan give stenskred og lukkede stier og veje.

Madeira har oplevet store skovbrande, senest i august 2024, hvor dele af bjergene brændte og flere ruter blev lukket. Derfor bliver stier jævnligt lukket for reparation, og regionens oversigt over ruternes status er den sikre kilde. Gå kun på officielle, åbne ruter, hold dig på stien ved de uafskærmede levadakanter, og lad være med at gå alene på de lange ture. Det europæiske sygesikringskort gælder i Portugal, men en rejseforsikring, der dækker redning i bjergene, er en god idé.

Hvornår er vejret bedst på Madeira?

Vinter 19–20 graderSommer 25–27 graderHavet 18–23 graderVandring apr–jun, sep–okt

Vejret på Madeira er mildt hele året, og det er derfor øen kaldes den evige forårs ø. I Funchal ligger dagtemperaturen typisk omkring 19 til 20 grader om vinteren og 25 til 27 grader om sommeren, og havet er mellem omkring 18 og 23 grader. Det betyder, at der sjældent er rigtig varmt eller rigtig koldt ved kysten, og at øen er et populært vinterrejsemål for danskere.

Til vandring er foråret og efteråret bedst, fra april til juni og fra september til oktober, hvor det er lunt, men ikke for varmt på de åbne stier, og hvor der er færre mennesker end i juli og august. Vinteren fra november til marts er mild ved kysten, men giver mere regn, særligt på nordsiden, og flere stier kan være lukkede efter uvejr. Sommeren er tørrest og bedst til at bade, men også højsæson med flest gæster. Husk, at det altid er køligere i bjergene end i Funchal.

Forslag til ruter

Oversigt over seværdigheder

Tabellen samler 18 seværdigheder på Madeira og viser for hver af dem, om den passer til børn, er handicapvenlig og har spisemuligheder.

Om denne guide

Denne guide er skrevet af Laust Kehlet ud fra research om Madeiras seværdigheder, historie og praktiske forhold.