Island seværdigheder

Island byder på storslåede landskaber og unikke oplevelser. Her finder du en oversigt over de bedste attraktioner, så du kan planlægge din rejse.

1. Hvilke er de mest ikoniske naturoplevelser på Island?

• Oplev Islands største seværdigheder som Det Gyldne Cirkel-rute (Thingvellir, Geysir, Gullfoss), Jökulsárlón gletsjerlagune og Den Blå Lagune.
• Kort forklaring om, hvad der gør hver seværdighed unik, og hvornår det er bedst at besøge dem.

2. Hvor kan man se de smukkeste vandfald på Island?

• Udforsk majestætiske vandfald som Seljalandsfoss, Skógafoss og Dettifoss.
• Beskrivelse af deres beliggenhed og adgangsforhold samt særlige kendetegn.

3. Hvilke vulkaner og geotermiske områder er mest spændende?

• Besøg geotermiske hotspots og vulkaner som Hekla, Askja og Mývatn.
• Oplevelser som vandreture og afslapning i varme kilder.

4. Hvor kan man opleve Islands dyreliv?

• Populære steder for dyreliv, som Vestmannaøerne (lunder), Húsavík (hvalsafari) og Skálanes Naturreservat.
• Tips til dyrelivssafari og de bedste sæsoner for hver art.

5. Hvad er de bedste steder at se nordlys på Island?

• Anbefalede steder som Reykjavik, Thingvellir og nær Akureyri for nordlys.
• Praktiske råd til at øge chancen for at se nordlyset og brug af apps til prognoser.

6. Hvilke vandreruter og udendørs aktiviteter er mest populære?

• Oplev ruter som Laugavegur-trek og Fimmvörðuháls.
• Aktiviteter som ridning, gletsjervandring og isklatring for eventyrlystne.

7. Hvor kan man opleve Islands kultur og historiske steder?

• Besøg kulturelle steder som Reykjaviks gamle bydel, Snæfellsnes-halvøen og Borgarfjörður.
• Historiske museer og områder med indblik i Islands fortid.

8. Er der gode ruter til kør-selv oplevelser på Island?

• Populære kør-selv-ruter som Ringvejen og Vestfjordene.
• Gode råd til at planlægge ruten og information om kørselsforhold.

9. Opsummering af Islands bedste seværdigheder

• Kort opsummering af de største naturoplevelser og kulturelle højdepunkter for førstegangsbesøgende.

Mest almindelige spørgsmål om emnet

1. Hvilke naturoplevelser bør man prioritere på Island?
2. Hvornår er det bedst at se nordlyset?
3. Hvilke ruter er bedst til kør-selv ferie på Island?

Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Iceland

Den Gyldne Cirkel – Islands mest populære rute

Den Gyldne Cirkel er det perfekte sted at starte det islandske eventyr. Denne populære turistrute kan køres på en enkelt dag fra Reykjavik og samler tre af Islands mest ikoniske seværdigheder inden for en radius af omkring 300 kilometer.

Þingvellir Nationalpark er historisk hellig grund, hvor Islands første parlament, Altinget, blev grundlagt i år 930 – hvilket gør det til et af verdens ældste stadigt fungerende parlamenter. Parken er samtidig geologisk unik, da den ligger nøjagtigt i den kontinentalspalte, hvor den nordamerikanske og den eurasiske plade bevæger sig fra hinanden med et par centimeter om året. Her kan man gå gennem selve kløften mellem pladerne, og ved Silfra-spalten kan man faktisk snorkle eller dykke mellem to kontinenter i noget af verdens klareste vand, filtreret gennem årtiers vandring gennem den porøse lava fra den nærliggende gletsjer.

Geysir-området giver mulighed for at se Strokkur, der skyder kogende vand op til 30 meter i luften hvert 5-10 minut. Det er en imponerende påmindelse om den vulkanske kraft under fødderne, og selve navnet “geysir” – den engelske og internationale betegnelse for et springvand af kogende vand – stammer netop fra dette område, opkaldt efter den nu mere sjældent aktive Store Geysir.

Gullfoss, det gyldne vandfald, er simpelthen storslået. Vandet fra floden Hvítá styrter ned i to trin med et samlet fald på 32 meter og skaber en tåge af vandsprøjt, der i solskin ofte danner regnbuer over kløften. Om vinteren fryser dele af vandfaldet til iskrystaller, hvilket giver et helt anderledes og lige så imponerende syn.

Sydkysten – vandfald og sorte strande

Islands sydkyst er som skabt til fotografer og naturelskere og huser nogle af landets mest fotograferede steder samlet på en forholdsvis kort strækning af Ringvejen.

Seljalandsfoss er unikt, fordi man kan gå helt bag om selve vandfaldet på en sti, der fører rundt om klippen. Vandtæt tøj anbefales stærkt – man bliver våd af vandsprøjtet, men oplevelsen er uforglemmelig, og synsvinklen bagfra giver et helt andet perspektiv på det faldende vand. Lige i nærheden ligger Skógafoss, der er bredere og mægtigere med et fald på 60 meter. En trappe på 527 trin fører til toppen, hvor man belønnes med en fantastisk udsigt ud over kysten og den nedenfor liggende slette.

Reynisfjara, den sorte sandstrand ved landsbyen Vík, er dramatisk og skøn på en måde, der er svær at sammenligne med noget andet i Europa. De høje, sekskantede basaltsøjler, klippeformationen Reynisdrangar der rejser sig af havet, og de kraftige bølger skaber en næsten surrealistisk stemning. Man bør dog udvise stor forsigtighed her – de såkaldte “sneaker waves” er markant stærkere og kommer længere op på stranden, end de ser ud til, og flere turister er desværre omkommet ved at undervurdere havets kraft på netop dette sted.

Islands ismgrotter i sæson

Ud over Vatnajökulls naturlige isgrotter, der kun er sikre at besøge om vinteren, findes flere kunstige isgrotter og -tunneler, der er tilgængelige året rundt, herunder en tunnel gravet direkte ind i Langjökull-gletsjeren, hvor besøgende transporteres i specialbyggede monstertrucks over selve isen for at nå ind til tunnelsystemet. Disse kunstige alternativer giver mulighed for at opleve gletsjerens indre struktur og de fascinerende, komprimerede islag – nogle flere hundrede år gamle – uafhængigt af sæson og vejrforhold, hvilket gør dem til et populært valg for besøgende, der rejser uden for den naturlige isgrottesæson fra november til marts.

Gletsjere og gletsjerlaguner

Jökulsárlón gletsjerlagunen er et af Islands ubestridte must-see-steder. Her flyder isbjerge, afbrudt fra den fremadskridende gletsjertunge Breiðamerkurjökull – en del af det større Vatnajökull-isdække – stille rundt i den blå lagune, inden de langsomt smelter og driver videre ud i Atlanten. Man kan tage en bådtur mellem isblokkene i amfibiebåde eller bare nyde synet fra land, og lagunen har gradvist vokset sig større i takt med, at gletsjeren trækker sig tilbage som følge af klimaforandringerne.

Lige over vejen fra lagunen ligger Diamond Beach, hvor isstykker, der er skyllet ud i havet og tilbage på land, ligger og funkler som diamanter mod den sorte sandstrand. Kontrasten mellem det krystalklare is og det kulsorte sand gør stedet til et af Islands mest fotogene, uanset årstid.

Vatnajökull, Europas største gletsjer uden for det arktiske hav, dækker omkring 8 procent af hele Islands areal og ligger oven på flere aktive vulkaner, herunder Grímsvötn. Herfra kan man tage guidede gletsjervandringer med crampons eller udforske de blå isgrotter, der dannes naturligt inde i gletsjeren og skifter farve fra dybblå til krystalklart afhængigt af lysforholdene – disse isgrotter er kun sikre at besøge om vinteren, når temperaturerne er stabilt lave nok til at forhindre smeltning og kollaps.

Den Blå Lagune og geotermiske oplevelser

Den Blå Lagune er Islands mest berømte spa og med god grund. Det mælkeblå vand, der er opvarmet af geotermisk energi og et biprodukt fra det nærliggende kraftværk Svartsengi, er rigt på mineraler og silica, som siges at have hudplejende egenskaber. Temperaturen ligger omkring 37-39 grader året rundt, uafhængigt af udetemperaturen, og lagunen ligger bekvemt placeret tæt på lufthavnen i Keflavík, hvilket gør den til et populært stop enten ved ankomst eller afrejse. Det anbefales altid at booke billet i god tid, da stedet er ekstremt populært og ofte udsolgt flere dage frem.

For en mere autentisk og mindre turistet oplevelse kan man besøge Mývatn Nature Baths i det nordlige Island, ofte kaldet “Nordens Blå Lagune” på grund af lighederne, eller de mange naturlige varme kilder spredt over hele øen. Lokale favoritter som Reykjadalur, hvor man vandrer op ad en varm flod og kan bade direkte i den, eller Landmannalaugar i højlandet kræver lidt mere vandring for at nå, men belønner besøgende med varme bade midt i uberørt natur, uden entré og uden de store turistmasser.

Reykjaviks bydele

Ud over det centrale 101-postnummerområde, hvor de fleste af byens store attraktioner ligger samlet, byder Reykjavik på flere andre bydele værd at udforske. Grandi, det tidligere havnekvarter vest for centrum, har gennemgået en markant omdannelse fra industrihavn til kreativt kvarter med bryggerier, designbutikker og Islands Maritime Museum, samt en filial af Whales of Iceland, en interaktiv udstilling med livsstore hvalmodeller. Kvarteret Vesturbær, vest for centrum, har en mere lokal og residentiel atmosfære med Islands ældste svømmehal, Vesturbæjarlaug, der er et yndet mødested for både studerende og ældre lokale, langt fra de mest turistede dele af byen.

Reykjavik – verdens nordligste hovedstad

Islands hovedstad er usædvanligt kompakt og nem at udforske til fods, hvilket gør den til et oplagt udgangspunkt for hele rejsen. Hallgrímskirkja er byens ubestridte vartegn, en luthersk kirke hvis særprægede, søjleformede facade er inspireret af basaltsøjlerne, man finder flere steder i den islandske natur. Bygningen tog over 40 år at fuldføre og blev først indviet i 1986, og en tur med elevatoren op i kirketårnet giver den bedste udsigt over hele byen og de omkringliggende bjerge.

Harpa Koncerthus ved havnen er et arkitektonisk mesterværk fra 2011, med en facade af farvede glaspaneler inspireret af Islands basaltklipper og lysforhold, der ændrer sig dramatisk afhængigt af tidspunkt på dagen og årstid. Om aftenen er bygningen oplyst og skaber et af Reykjaviks mest fotogene syn ved havnefronten. En gåtur langs havneområdet fører videre til Perlan, en kuppelformet bygning bygget oven på seks store vandtanke, der i dag huser en udstilling om islandsk natur, herunder en kunstig ismgrotte og et planetarium. Fra den gamle havn sejler flere udbydere hvalsafari, hvor man med god chance kan se marsvin, hvidnæser og – i sæson – større hvalarter som finhval og pukkelhval.

Laugavegur, Reykjaviks hovedgade for shopping, er fyldt med butikker, restauranter og caféer, og det farverige gadebillede, med huse malet i klare farver for at modvirke vinterens mørke, giver byen en munter atmosfære uanset vejret. Sundhallin, byens ældste svømmehal fra 1937, tilbyder en mere lokal og budgetvenlig geotermisk badeoplevelse end Den Blå Lagune, hvis man ønsker at opleve, hvordan islændinge selv bruger de varme kilder i hverdagen.

Nordlyset og midnatssolen

Nordlyset kan ses fra slutningen af august til midten af april, når nætterne er mørke nok til, at fænomenet er synligt. Det er en af naturens mest magiske forestillinger – grønne, undertiden røde og violette lysslør, der bølger og danser hen over himlen som følge af solvinden, der rammer atmosfæren. De bedste chancer for at se nordlyset har man væk fra Reykjaviks bylys, på en klar, skyfri nat, og flere lokale udbydere tilbyder guidede nordlysture, der kører til de mørkeste steder baseret på den aktuelle vejr- og nordlysprognose.

Om sommeren oplever man det stik modsatte fænomen: midnatssolen. I juni og juli bliver det aldrig helt mørkt i Island, hvilket giver mulighed for at udforske landskabet i alle døgnets timer og skaber en helt særlig, evigt gyldne belysning, der er populær blandt fotografer. Denne kontrast mellem sommerens evige lys og vinterens dramatiske mørke og nordlys er en central del af, hvad der gør Island til en destination, hvor årstiden man besøger i, giver to helt forskellige rejseoplevelser.

Aktive vulkaner og overvågning

Island har omkring 30 aktive vulkansystemer, flere end noget andet land i Europa, og et sofistikeret overvågningssystem af seismografer og GPS-målere følger konstant den geologiske aktivitet under øens overflade. Denne overvågning gør det muligt for myndighederne at forudsige de fleste udbrud med dage eller uger i forvejen, hvilket historisk har mindsket antallet af menneskeliv tabt til vulkansk aktivitet markant sammenlignet med andre vulkanske regioner i verden. Islands geologiske aktivitet er samtidig blevet en betydelig del af landets turistindustri, hvor selv relativt ufarlige, mindre udbrud på sikker afstand fra bebyggelse har tiltrukket titusinder af nysgerrige besøgende, der ønsker at se aktiv lava med egne øjne – en oplevelse, der kun er tilgængelig i meget få lande i verden.

Vulkaner og geologi

Islands vulkanske natur er overalt og en konstant påmindelse om, at øen ligger direkte oven på Den Midtatlantiske Ryg, hvor to tektoniske plader mødes og skiller sig fra hinanden. Krafla-området i det nordlige Island har farverige svovlkratere og dampende mudderhuller, der stadig er aktive fra en vulkansk episode i 1980’erne, mens Askja-kalderaen i det centrale højland tilbyder en spektakulær, men krævende vandring til et turkisblåt kraterlake omgivet af sort aske og lava.

I de senere år har nye vulkanudbrud ved Reykjanes-halvøen, blot en kort køretur fra hovedstaden, skabt friske lavamarker, som besøgende under de rette forhold og med behørig respekt for sikkerhedsafspærringer kan besøge. At se glødende lava, når vulkanen er aktiv, er en ekstraordinær og sjælden oplevelse, som har trukket besøgende fra hele verden, når udbrud har fundet sted tæt nok på hovedstadsområdet til at være tilgængelige.

Snæfellsnes – Island i miniature

Snæfellsnes-halvøen på Islands vestkyst omtales ofte som “Island i miniature”, fordi den samler stort set alle landets landskabstyper på én kompakt strækning: sorte lavamarker, gletsjerdækkede vulkaner, fiskerlandsbyer og dramatiske klippekyster. Snæfellsjökull, den 1.446 meter høje gletsjervulkan, der giver halvøen sit navn, blev udødeliggjort af Jules Verne som indgangen til jordens indre i romanen “Rejsen til jordens indre” fra 1864, og den karakteristiske, symmetriske vulkantop er synlig fra Reykjavik på klare dage, over 100 kilometer væk.

Kirkjufell, et markant, kegleformet bjerg ved halvøens nordkyst, regnes for et af Islands mest fotograferede bjerge, ikke mindst takket være det nærliggende vandfald Kirkjufellsfoss, der giver en klassisk komposition med bjerget i baggrunden. Langs sydkysten af halvøen ligger flere fiskerlandsbyer med velbevarede havnemiljøer, og klippeformationerne ved Arnarstapi og Hellnar byder på dramatiske kystklipper med naturlige stenbuer og et rigt fugleliv, herunder ederfugle og måger, der yngler direkte i klippevæggene.

Vestmannaeyjar – vulkanøerne med puffiner

Vestmannaeyjar, en øgruppe ud for Islands sydkyst, er verdenskendt for sin enorme bestand af lunder – de karakteristiske, orange-næbbede søfugle, der yngler i klippehulerne på øerne i hundredtusindvis hver sommer og har gjort området til et af verdens bedste steder at opleve fuglene på nært hold. Hovedøen Heimaey er samtidig skueplads for en af Islands mest dramatiske naturkatastrofer i nyere tid: et vulkanudbrud i januar 1973, der startede uden forvarsel midt om natten og tvang hele øens befolkning til akut evakuering, mens lavastrømme over de følgende måneder ødelagde en tredjedel af byen og truede med at lukke havnen, indtil man begyndte at køle lavaen ned med havvand pumpet direkte på den glødende strøm – en dristig og dengang uprøvet metode, der reddede havnen og siden er blevet studeret af vulkanologer verden over. Eldheimar-museet i Heimaey fortæller denne historie gennem et hus, der blev gravet delvist fri af den vulkanske aske, det blev begravet under.

Reykjanes-halvøen og geotermisk aktivitet nær lufthavnen

Reykjanes-halvøen, hvor Islands internationale lufthavn Keflavík ligger, er selv en aktiv geotermisk region, der de seneste år har oplevet gentagne vulkanudbrud efter århundreders relativ ro. Broen Mellem Kontinenterne er en symbolsk gangbro, der markerer overgangen mellem den nordamerikanske og den eurasiske tektoniske plade, og giver besøgende mulighed for bogstaveligt at gå fra et kontinent til et andet på få sekunder. Gunnuhver, et af Islands mest aktive geotermiske områder med boblende mudderpøle og dampende sprækker, er opkaldt efter en kvindelig genfærdshistorie fra folketroen, og hele halvøens landskab af mosbegroet lava, dampende jordvarme og kystklipper gør den til et oplagt stop enten ved ankomst eller afrejse, da den ligger så tæt på lufthavnen.

Østfjordene

Østfjordene, langs Islands østkyst, er en af landets mindst besøgte, men mest naturskønne regioner, kendetegnet ved dybe fjorde omgivet af stejle, ofte tåge-indhyllede bjerge. Byen Seyðisfjörður, med sin farverige hovedgade og velbevarede træhuse fra den norske sildeindustris storhedstid i begyndelsen af 1900-tallet, regnes blandt Islands smukkeste småbyer og er samtidig ankomsthavn for færgen fra Danmark, der sejler via Færøerne. Rensdyr, indført til Island fra Norge i 1700-tallet, findes i dag udelukkende i Østfjordenes højland og er et sjældent syn for besøgende, der tager sig tid til denne mindre befærdede del af Ringvejen.

Vestfjordene – Islands mindst besøgte region

Vestfjordene, den store, fjeldrige halvø i den nordvestlige del af landet, er en af Islands mindst besøgte, men mest dramatiske regioner, kendetegnet ved dybe fjorde skåret ind i høje, stejle klipper. Regionen er forbundet til resten af Island via en lang, snoet kystvej, der historisk har gjort området vanskeligt tilgængeligt og dermed skærmet det fra den turismevækst, der har præget sydkysten og Den Gyldne Cirkel – hvilket til gengæld gør Vestfjordene til et af de bedste steder for rejsende, der søger ægte islandsk ro uden turistbusser og fyldte parkeringspladser.

Dynjandi, ofte kaldet “Vestfjordenes juvel”, er et trinvis vandfald, der bredes ud som et brudt slør, jo længere ned man kommer – et af Islands smukkeste, men langt mindre besøgte vandfald end dem på sydkysten. Látrabjarg, Europas vestligste punkt og et af verdens største fuglefjelde, er hjemsted for millioner af søfugle, herunder en af de mest tilgængelige bestande af papegøjefugle (lunder) i hele landet, som man kan komme usædvanligt tæt på langs klippekanten. Regionens hovedby, Ísafjörður, er et fint udgangspunkt for at udforske resten af Vestfjordene og byder selv på et velbevaret havnemiljø fra fiskeriets storhedstid.

Nordisland og Akureyri

Akureyri, Islands næststørste by med omkring 19.000 indbyggere, fungerer som hovedstad for det nordlige Island og et naturligt udgangspunkt for udforskning af regionen. Byen ligger inderst i den lange Eyjafjörður og er kendt for sin overraskende milde mikroklima sammenlignet med resten af det nordlige Island, hvilket har givet plads til en botanisk have med arktiske og subarktiske planter, der trives usædvanligt godt så langt mod nord. Akureyris egen skibakke, Hlíðarfjall, gør byen til et populært vintersportsmål blandt islændinge selv, og den kompakte bymidte med restauranter og caféer giver en behagelig kontrast til de mere øde naturområder i omegnen.

Fra Akureyri er der kort til Mývatn-søen, et vulkansk landskab med pseudokratere, lavaformationer ved Dimmuborgir og de allerede nævnte Mývatn Nature Baths. Søen er samtidig et af Islands vigtigste fugleområder, med et usædvanligt højt antal forskellige andearter, der yngler i og omkring vandet takket være den rigelige mængde af myggelarver – en ubehagelig detalje for besøgende i sensommeren, hvor de berømte “Mývatn-myg” (der ikke stikker, men kan optræde i generende store sværme) har givet søen sit navn, der bogstaveligt betyder “myggesø”. Husavík, en lille havneby nord for Akureyri, regnes for en af Europas bedste destinationer for hvalsafari, med usædvanligt høj chance for at se flere hvalarter på samme tur takket være de næringsrige farvande i Skjálfandi-bugten.

Højlandet – Landmannalaugar og Þórsmörk

Islands ubeboede højland i den centrale del af landet er kun tilgængeligt om sommeren, når de særlige F-veje – ofte ufremkommelige grusveje med ubroede flodovergange – åbner for trafik, typisk fra juni til september. Landmannalaugar er et af de mest populære mål i højlandet, kendt for sine rhyolitbjerge i et kalejdoskop af farver – rødt, gult, grønt og sort – der skifter afhængigt af mineralsammensætning og lysforhold. Området er samtidig startpunktet for Laugavegur-vandreruten, en af verdens mest anerkendte flerdages-vandreture, der fører gennem 55 kilometer af Islands mest dramatiske højlandsnatur til Þórsmörk. Þórsmörk selv, “Thors Skov”, er en grøn oase omgivet af tre gletsjere og kun tilgængelig med 4×4-køretøjer på grund af de dybe, ubroede flodovergange undervejs.

Dettifoss og de nordlige vandfald

Dettifoss, i det nordøstlige Island, regnes for Europas kraftfuldeste vandfald målt på vandføring, med enorme mængder gletsjervand fra Vatnajökull, der styrter 44 meter ned i en kløft med en kraft, der bogstaveligt kan mærkes som vibrationer i jorden fra afstand. Vandfaldet, der ligger i den barske og øde Jökulsárgljúfur-kløft, blev gjort verdenskendt af åbningsscenen i filmen “Prometheus” fra 2012, og den rå, næsten månelandskabslignende omgivelse gør det til et af Islands mest dramatiske naturseværdigheder. I nærheden ligger Goðafoss, “gudernes vandfald”, der ifølge overleveringen fik sit navn, da en islandsk lovsiger i år 1000 kastede sine gamle norrøne gudestatuer i vandfaldet efter at have besluttet, at Island skulle overgå til kristendommen – en symbolsk handling, der markerede en af de vigtigste beslutninger i landets historie.

Whale watching og havets dyreliv

Island regnes blandt verdens bedste destinationer for hvalsafari, takket være de næringsrige, kolde havstrømme, der tiltrækker et usædvanligt rigt marint dyreliv tæt på kysten. Húsavík i nord er ofte kaldt “Europas hvalhovedstad” og tilbyder den højeste chance for at se flere arter på samme tur, herunder pukkelhval, vågehval og i sjældnere tilfælde blåhval, verdens største dyr. Fra Reykjaviks gamle havn sejler også flere daglige ture, der gør hvalsafari muligt selv på en kort byferie uden at skulle rejse langt. Ud over hvaler er sæler et almindeligt syn langs flere kyststrækninger, særligt ved Vatnsnes-halvøen i nord, hvor man kan observere dem hvile på sandbanker fra land uden behov for bådtur.

Silfra og dykning mellem kontinenter

Silfra-spalten i Þingvellir Nationalpark er blevet en af verdens mest berømte dykker- og snorkeldestinationer, netop fordi man her kan svømme direkte i den kløft, hvor den nordamerikanske og den eurasiske tektoniske plade bevæger sig fra hinanden. Vandet, der er smeltevand fra den nærliggende Langjökull-gletsjer, filtreret gennem årtiers underjordisk vandring gennem porøs lava, regnes blandt det klareste i verden, med et undervandssyn på over 100 meter under optimale forhold. Vandtemperaturen ligger konstant omkring 2-4 grader året rundt, hvilket kræver en special tør-dragt, som de fleste udbydere stiller til rådighed sammen med guidet snorkling eller dykning – en oplevelse, der kombinerer et unikt geologisk fænomen med noget af det reneste vand, man kan opleve på egen krop nogen steder på kloden.

Fårebestanden og de frittgående dyr

Islandske får, en anden race bragt til øen af de tidlige nordiske bosættere, går frit i den islandske natur hele sommeren, ofte langt fra nærmeste bebyggelse, og er et fast, charmerende syn langs Ringvejen. Om efteråret afholdes réttir, den traditionelle fåreindsamling, hvor lokalsamfund i fællesskab samler de spredte får ned fra fjeldene og sorterer dem efter ejermærke i store, cirkulære indhegninger – en social begivenhed, der stadig samler hele landsbyer og giver besøgende et sjældent indblik i islandsk landbrugstradition. Fårenes uld bruges traditionelt til at fremstille lopapeysa, den karakteristiske islandske sweater med sit runde mønster om åget, der i dag er blevet et af Islands mest genkendelige designikoner og en populær souvenir for besøgende.

Islandsheste og landbrugsliv

Den islandske hest, en lille, robust hesterace bragt til øen af de første nordiske bosættere for over 1.000 år siden, har udviklet sig isoleret uden indblanding fra andre hesteracer, hvilket gør den til en af verdens reneste hesteracer. Loven forbyder i dag import af heste til øen, og en hest, der forlader Island, må aldrig vende tilbage, af hensyn til at beskytte bestanden mod sygdomme – selv brugt udstyr som sadler og seletøj skal desinficeres grundigt, før det må indføres, for at undgå at introducere sygdomme, den isolerede bestand ikke har naturlig modstandskraft mod.

Racen er kendt for sine fem gangarter, herunder den unikke tölt, en ekstra jævn gangart der ikke findes hos de fleste andre hesteracer og gør det muligt at ride i højt tempo uden den gyngende bevægelse, man kender fra almindelig trav. Flere udbydere over hele landet tilbyder rideture for besøgende i alle niveauer, fra korte introture i det flade terræn nær Reykjavik til flerdages ridefærder gennem det mere øde islandske højland, hvor man overnatter i simple hytter undervejs, ganske som datidens islandske bønder gjorde det, når de flyttede deres dyr mellem sommer- og vintergræsgange.

Nordlyset forklaret

Nordlyset, videnskabeligt kaldet aurora borealis, opstår, når ladede partikler fra solvinden kolliderer med atomer i Jordens atmosfære, typisk i en højde af 100-300 kilometer. Energien fra kollisionerne udløses som lys, hvis farve afhænger af, hvilke gasser der rammes – ilt giver den mest almindelige grønne farve, mens sjældnere røde og violette nuancer opstår ved kollisioner højere oppe i atmosfæren eller med andre gasser som nitrogen. Islands placering tæt på den nordlige polarcirkel gør landet til et af verdens bedste steder at observere fænomenet, forudsat at himlen er mørk nok og skyfri – hvilket i praksis betyder, at man skal rejse uden for de lyseste sommermåneder, hvor det aldrig bliver rigtig mørkt.

Vatnajökull Nationalpark

Vatnajökull Nationalpark, oprettet i 2008 og udpeget som UNESCO verdensarv i 2019, er Europas største nationalpark og dækker omkring 14 procent af hele Islands areal – et areal, der omfatter selve gletsjeren, en række aktive vulkaner under isen, samt store dele af sydkystens mest besøgte naturattraktioner, herunder Jökulsárlón og Skaftafell-området. Skaftafell, en tidligere selvstændig nationalpark, der siden blev indlemmet i Vatnajökull Nationalpark, er kendt for sine velafmærkede vandreruter, herunder turen til det sorte-og-hvide vandfald Svartifoss, hvor faldet styrter ned over søjleformede basaltformationer, der har inspireret islandsk arkitektur, blandt andet Hallgrímskirkjas facade i Reykjavik.

Islands geotermiske drivhuse

Byen Hveragerði, kort uden for Reykjavik på vej mod sydkysten, er kendt som Islands “drivhusby” takket være den usædvanligt intense geotermiske aktivitet direkte under bygrunden, der gør det muligt at dyrke bananer, tomater og andre varmekrævende afgrøder i drivhuse opvarmet af jordvarme, selv midt i det arktiske klima. Flere af drivhusene er åbne for besøgende og tilbyder smagsprøver af lokalt dyrkede produkter, og selve byen er samtidig kendt for sine synlige damppuster direkte op gennem fortove og græsplæner – en påmindelse om, hvor tæt den geotermiske aktivitet ligger under overfladen selv i beboede områder.

Islandsk design, musik og kultur

Islands lille befolkning har på trods af sin størrelse produceret en uforholdsmæssig stor mængde internationalt anerkendt kunst og musik. Sangerinden Björk og bandet Sigur Rós er blandt de mest kendte musikalske eksportvarer, og begges musik trækker ofte direkte på den islandske naturs vidder og stemninger. Reykjavik afholder flere internationale musikfestivaler året rundt, herunder Iceland Airwaves, der har introduceret talrige islandske kunstnere til et internationalt publikum. Islandsk design er samtidig kendetegnet ved en funktionel, naturinspireret æstetik, der ses tydeligt i alt fra Harpa-koncerthusets arkitektur til den simple, men karakteristiske lopapeysa-sweater, og flere designbutikker i Reykjaviks centrum sælger produkter fra lokale designere, der arbejder med islandsk uld, fisk og andre naturlige materialer.

Regnvejrsdag på Island

Selvom Islands natur er hovedattraktionen, er der flere gode indendørs alternativer, når vejret er for barskt til udendørs aktiviteter. Perlan i Reykjavik med sin udstilling om islandsk natur og kunstige isgrotte er et oplagt valg, ligesom Harpa Koncerthus, hvor man kan opleve bygningens arkitektur uden at skulle deltage i en koncert. Den Blå Lagune og andre geotermiske bade fungerer desuden uafhængigt af vejret, da vandet er varmt, uanset hvor koldt eller vådt det er udenfor – faktisk er et bad i regnvejr eller sne en oplevelse mange besøgende foretrækker for kontrasten mellem det varme vand og den kolde luft.

Camping og overnatning på Island

Camping er en populær og relativt billig måde at opleve Island på, med et net af campingpladser spredt over hele landet, herunder flere i de mest afsidesliggende regioner. Udlejning af campingbiler er en særligt udbredt rejseform blandt internationale besøgende, da det kombinerer transport og overnatning i én løsning og giver fleksibilitet til at tilpasse ruten efter vejret, som ofte ændrer planerne undervejs. For dem, der foretrækker mere komfort, spænder overnatningsmulighederne fra simple vandrehjem og gæstehuse til luksushoteller, herunder flere specielt designet til nordlys-observation med panoramavinduer direkte fra sengen. I højsæsonen fra juni til august anbefales det kraftigt at booke overnatning i god tid, da kapaciteten mange steder er begrænset.

Sprog, valuta og forbindelse

Island bruger islandske kroner (ISK), og kortbetaling er så udbredt, at mange besøgende klarer sig helt uden kontanter under hele opholdet. Islandsk er det officielle sprog og et af de sprog, der har ændret sig mindst i den vestlige verden siden vikingetiden, men næsten alle islændinge, særligt de yngre generationer, taler fremragende engelsk, hvilket gør sprogbarrieren minimal for danske besøgende. Mobildækning er generelt god langs Ringvejen og i de større byer, men kan være mere sporadisk i højlandet og de mest afsidesliggende dele af Vestfjordene, hvilket er værd at tage højde for ved planlægning af selvstændige ture i naturen.

Sikker kørsel på islandske veje

Ringvejen er generelt i god stand og asfalteret hele vejen rundt om øen, men kræver stadig ekstra agtpågivenhed sammenlignet med danske forhold. Enkeltsporede broer er almindelige mange steder, særligt i de mindre befærdede regioner, og kræver, at man venter på sin tur, hvis en anden bil allerede er på broen. Grusveje uden for hovedvejen kan være ujævne, og løse sten fra modkørende biler er en almindelig årsag til stenslag i forruden. Får græsser frit langs vejene i landdistrikterne og kan pludselig løbe ud på kørebanen, hvilket kræver et vagtsomt blik, særligt i tusmørke. Om vinteren kan is, sne og kraftige vindstød gøre kørslen markant mere krævende, og det anbefales altid at tjekke de officielle vej- og vejrtjenester, road.is og vedur.is, før man kører længere strækninger.

Island med børn

Island er overraskende børnevenligt, selvom naturen mange steder kræver almindelig agtpågivenhed. Den Blå Lagune og Mývatn Nature Baths er begge populære blandt børnefamilier, og Jökulsárlón gletsjerlagunen med sine flydende isbjerge fascinerer typisk børn i alle aldre. Perlan i Reykjavik, med sin kunstige isgrotte og planetarium, er en oplagt indendørs aktivitet, uanset vejret, og hvalsafari fra enten Reykjavik eller Húsavík er ofte et højdepunkt for børnefamilier. De mest dramatiske naturoplevelser, herunder gletsjervandringer og højlandsture, kræver til gengæld en vis alder og fysisk formåen, så det anbefales at tilpasse rejseplanen efter børnenes alder og udholdenhed.

Øl og alkoholhistorie

Island har en usædvanlig alkoholhistorie: øl over 2,25 procent alkohol var reelt forbudt på øen fra 1915 til 1989, en rest af den bredere afholdsbevægelse, der prægede store dele af Norden i begyndelsen af 1900-tallet, men som Island beholdt markant længere end sine nordiske naboer. Forbuddet blev endelig ophævet 1. marts 1989, en dato der siden er blevet fejret årligt som “Ølens Dag” (Bjórdagurinn) med udvidede åbningstider på barer over hele landet. I dag har Island en blomstrende mikrobryggerikultur, med flere prisvindende bryggerier særligt koncentreret omkring Reykjavik og Akureyri, og alkohol sælges fortsat kun gennem det statsejede Vínbúðin uden for restauranter og barer – en rest af den gamle regulering, der stadig præger islandsk alkoholkultur i dag.

Islandsk mad og madkultur

Islandsk madkultur har historiske rødder i et barskt klima med begrænset landbrugsjord, hvilket traditionelt gjorde fisk, lammekød og konserveringsmetoder som røgning, saltning og fermentering til grundpiller i køkkenet. I dag er det islandske lam, der græsser frit i højlandet om sommeren, kendt for sin milde, urteagtige smag, og frisk fisk – særligt torsk og laks – er en fast del af enhver restaurantmenu. Skyr, en traditionel islandsk mejeriprodukt, der minder om en tyk yoghurt, men teknisk set er en frisk ost, er blevet populær langt uden for Islands grænser i de senere år. Mere udfordrende specialiteter som hákarl – fermenteret hajkød med en stærk ammoniaklugt – og svið – kogt fårehoved – hører til blandt de mere traditionelle, men mindre turistvenlige retter, der stadig serveres ved festlige lejligheder som midvinterfesten Þorrablót.

Sagalitteratur og islandsk kultur

Sagalitteraturen fra 1200- og 1300-tallet, nedskrevet af anonyme forfattere baseret på mundtlige overleveringer om islandske familier i vikingetiden, regnes blandt verdenslitteraturens vigtigste bidrag fra middelalderen og giver et unikt indblik i nordisk tankegang og samfundsstruktur før kristendommens indførelse. Islændinge er stolte af, at deres sprog har ændret sig usædvanligt lidt gennem århundrederne, hvilket betyder, at moderne islændinge stadig kan læse de originale sagaer uden oversættelse – en sproglig kontinuitet, der er stort set enestående i den vestlige verden. Denne stærke litterære og sproglige tradition fortsætter i dag, hvor Island har en usædvanligt høj andel forfattere og udgivne bøger per indbygger, og traditionen med at give bøger i julegave – “jólabókaflóðið”, “julebogsfloden” – er stadig en levende del af islandsk kultur.

Torskekrigene og fiskeriets betydning

Fiskeriet har historisk været Islands vigtigste indtægtskilde og økonomiske fundament, længe før turismen overtog den rolle i det seneste årti. Betydningen af fiskeressourcerne i de omkringliggende farvande førte til de såkaldte “torskekrige” – tre diplomatiske og til tider fysiske konfrontationer med Storbritannien mellem 1958 og 1976, hvor Island gradvist udvidede sin fiskerizone fra 4 til 200 sømil og dermed satte en international præcedens for territorialfarvande, der siden er blevet standard verden over gennem FN’s havretskonvention. Konflikterne involverede britiske krigsskibe, der eskorterede trawlere, og islandske kystvagtskibe, der skar britiske fiskenet over – en konfrontation, der aldrig kostede menneskeliv, men som cementerede Islands selvopfattelse som en lille nation, der insisterer på at forsvare sine naturressourcer over for langt større magter.

Den arktiske ræv – Islands eneste hjemmehørende landpattedyr

Den arktiske ræv er det eneste landpattedyr, der var til stede på Island, før mennesker ankom, og menes at være vandret til øen over isen under sidste istid. I dag findes den primære, urørte bestand i Hornstrandir-naturreservatet i det yderste af Vestfjordene, et af Europas mest øde og vanskeligt tilgængelige naturområder, kun tilgængeligt med båd eller til fods. Rævens pels skifter farve efter årstiden, fra en gråbrun sommerpels til en tyk, hvid vinterpels, der giver perfekt camouflage i sneen, og selvom dyret er sky og sjældent set af almindelige turister, tiltrækker Hornstrandir et voksende antal erfarne vandrere, der søger en af de mest autentiske og uberørte naturoplevelser, Island har at byde på.

Islandsk sundhedsvæsen og forsikring

Som EU/EØS-borger dækker det blå EU-sundhedskort akut behandling på islandske offentlige hospitaler på lige fod med islandske statsborgere, men det er stadig stærkt anbefalet at tegne en fuld rejseforsikring, der specifikt dækker de aktiviteter, man planlægger, herunder vandreture, gletsjervandring og bilkørsel i naturen. Redningstjenesten på Island, drevet primært af frivillige gennem organisationen ICE-SAR, udfører hvert år hundredvis af redningsaktioner for både lokale og turister, der er kommet i vanskeligheder i den ofte uforudsigelige islandske natur, og en donation til organisationen ved afrejse er en påskønnet måde at bidrage til det arbejde, der holder besøgende sikre.

Praktisk om fly og ankomst

De fleste besøgende ankommer via Keflavík Lufthavn, beliggende på Reykjanes-halvøen omkring 45 minutters kørsel fra hovedstaden. Direkte flyforbindelser fra Danmark gør Island til et overraskende hurtigt tilgængeligt rejsemål, med flyvetid på omkring tre timer fra København. Efter det islandske lavprisselskab WOW Air’s konkurs i 2019 har det nationale flyselskab Icelandair styrket sin position som det primære luftfartsselskab til og fra øen, suppleret af flere internationale selskaber i sommersæsonen. De fleste lejebilsudlejere har afhentning direkte ved lufthavnen, hvilket gør det muligt at starte rundturen umiddelbart efter ankomst uden mellemstop i selve Reykjavik.

Island gennem tid – fra bosættelse til turismeboom

Island var en af de sidste større landmasser i verden til at blive befolket af mennesker. De første nordiske bosættere, ledet ifølge overleveringen af Ingólfur Arnarson, ankom omkring år 870, og landet udviklede hurtigt sit eget retssystem med Altingets grundlæggelse i 930 – et af verdens ældste stadigt fungerende parlamenter. Island forblev en selvstændig fristat i flere århundreder, før landet kom under norsk og senere dansk overhøjhed, og opnåede først fuld selvstændighed fra Danmark i 1944, midt under Anden Verdenskrig.

I moderne tid har Island oplevet dramatiske økonomiske svingninger. Landets tre største banker kollapsede under finanskrisen i 2008 i et af de mest omtalte bankkrak i moderne økonomisk historie, målt i forhold til landets størrelse. I stedet blev turismen den nye vækstmotor: fra omkring 500.000 udenlandske besøgende i 2010 eksploderede tallet til over 2 millioner årligt før pandemien, drevet blandt andet af det islandske vulkanudbrud i 2010, der lammede europæisk luftfart og paradoksalt nok gjorde Island verdenskendt. Denne turismeboom har transformeret landets økonomi, men har også skabt udfordringer med overturisme ved de mest populære naturattraktioner, hvilket flere steder har ført til nye entré- og parkeringsordninger for at beskytte den sårbare natur.

Klimaforandringerne er særligt synlige og målbare på Island. Gletsjerne trækker sig tilbage i et bekymrende tempo, og Okjökull blev i 2014 den første islandske gletsjer, der officielt mistede sin status som gletsjer – en begivenhed, der blev markeret med en mindetavle med en advarende besked til fremtidige generationer. Samtidig fortsætter den vulkanske aktivitet uafbrudt med at forme landet, senest med gentagne udbrud på Reykjanes-halvøen, der har skabt nye lavamarker og uventet blevet en ny type turistattraktion i sig selv.

Ásbyrgi og Diamond Circle

Ásbyrgi, en hesteskoformet kløft i Vatnajökull Nationalpark i det nordøstlige Island, er ifølge nordisk mytologi skabt af et hovtryk fra Odins ottebenede hest Sleipnir, mens den geologiske virkelighed peger på en katastrofal gletsjerflod for tusinder af år siden som den mest sandsynlige årsag. Kløften, omkranset af 100 meter høje klippevægge og fyldt med en frodig birkeskov, der virker påfaldende grøn i kontrast til det omkringliggende, mere golde landskab, indgår i den såkaldte “Diamond Circle” – en samlebetegnelse for Nordislands mest populære attraktioner, herunder Dettifoss, Mývatn og hvalsafari-byen Húsavík, samlet på én rundtur i regionen omkring Akureyri.

Geotermisk energi og bæredygtighed

Island er et af verdens mest markante eksempler på et land, der næsten udelukkende drives af vedvarende energi, med omkring 85 procent af al opvarmning leveret af geotermisk varme direkte fra jordens indre, og næsten al elektricitet produceret af vandkraft og geotermiske kraftværker. Denne rigelige adgang til billig, grøn energi er en direkte årsag til, at Island har så mange geotermiske svømmehaller og spaanlæg, selv i mindre byer, og forklarer også, hvorfor drivhuse med bananer og andre eksotiske afgrøder findes flere steder på øen, opvarmet med geotermisk varme selv i det arktiske klima. Denne bæredygtighedsprofil er blevet en del af landets image og tiltrækker et voksende segment af miljøbevidste rejsende.

Sky Lagoon og nye geotermiske bade

Ud over Den Blå Lagune har flere nyere geotermiske badeanlæg åbnet i og omkring Reykjavik i de senere år, herunder Sky Lagoon, der ligger tættere på selve hovedstaden og byder på en infinity-pool med udsigt direkte ud over Atlanterhavet. Disse nyere anlæg er ofte designet med et mere moderne, minimalistisk udtryk end Den Blå Lagune og tilbyder samme afslappende oplevelse med kortere rejsetid fra centrum, hvilket gør dem til et godt alternativ for besøgende, der ønsker en geotermisk badeoplevelse uden den lange kø eller nødvendigheden af at booke uger i forvejen.

Fimmvörðuháls og udvidede vandreture

Fimmvörðuháls-vandreruten, der forbinder Skógafoss på sydkysten med Þórsmörk gennem passet mellem gletsjerne Eyjafjallajökull og Mýrdalsjökull, er en af Islands mest populære endagsvandreture for erfarne vandrere, med en distance på omkring 25 kilometer og betydelig højdeforskel undervejs. Ruten passerer tæt forbi det sted, hvor Eyjafjallajökull-vulkanen brød ud i 2010 og standsede store dele af europæisk luftfart i flere dage – et af nutidens mest omtalte islandske naturfænomener, der gjorde selv det vanskeligt udtalelige vulkannavn kendt verden over. Ruten kan forlænges til den fulde Laugavegur-Fimmvörðuháls-kombination for de mest erfarne og velforberedte vandrere, der ønsker at opleve begge Islands mest berømte flerdages-ruter i forlængelse af hinanden.

Shopping og souvenirs

Laugavegur og de omkringliggende gader i Reykjavik byder på et bredt udvalg af butikker, fra internationale kæder til uafhængige designbutikker med islandsk håndværk. En ægte, håndstrikket lopapeysa-sweater er den mest populære og genkendelige souvenir, om end priserne for de originale, håndlavede udgaver er betydeligt højere end fabriksfremstillede kopier. Islandsk hudpleje baseret på geotermiske mineraler og alger, lokalt produceret chokolade og den stærke islandske snaps Brennivín, ofte kaldet “sortdøden” på grund af sin karakteristiske sorte etiket, er andre populære ting at tage med hjem fra en islandstur.

Gratis oplevelser på Island

Selvom Island generelt er dyrt, er mange af landets mest imponerende naturoplevelser gratis at besøge. Þingvellir Nationalpark, Gullfoss, Seljalandsfoss, Skógafoss og Reynisfjara koster alle ikke noget at gå til og opleve, ligesom store dele af de naturlige varme kilder rundt om i landet, hvis man ikke opsøger de kommercielle spaanlæg. En tur langs Reykjaviks havnefront og en gåtur op til udsigten fra Hallgrímskirkjas tårn (mod en beskeden entré til selve elevatoren) er også overkommelige aktiviteter i den ellers dyre hovedstad.

Papegøjefugle og fuglekolonier

Ud over Vestmannaeyjar er Dyrhólaey, en klippeformation ved sydkysten tæt på Reynisfjara, et andet populært sted at opleve Islands papegøjefugle i deres naturlige yngleomgivelser, typisk fra maj til august, hvor fuglene kommer i land for at yngle, før de tilbringer resten af året til søs. Latrabjarg i Vestfjordene, nævnt som Europas vestligste punkt, byder på den tætteste koncentration af fugle, og den lave klippekant flere steder gør det muligt at komme usædvanligt tæt på uden at forstyrre kolonierne. Islands fuglefjelde huser desuden store bestande af andre havfugle, herunder alkekonger, lomvier og skarv, hvilket gør landet til et af Europas vigtigste yngleområder for søfugle.

Islandske navnetraditioner

Island bruger et patronymisk navnesystem, der adskiller sig markant fra de fleste andre vestlige lande: i stedet for et fast efternavn, der går i arv gennem generationer, tager de fleste islændinge et “efternavn” dannet af faderens (eller i stigende grad moderens) fornavn plus endelsen “-son” for sønner eller “-dóttir” for døtre. Det betyder, at søskende typisk ikke deler efternavn med hinanden, hvis de har forskelligt køn, og at islændinge i telefonbøger og officielle sammenhænge alfabetiseres efter fornavn, ikke efternavn – en detalje, der ofte overrasker besøgende, og som afspejler en bredere islandsk tradition for at bruge fornavn i daglig tiltale, selv til premierministeren eller andre offentlige personer.

Nordlys-jagt – praktiske tips

For at maksimere chancerne for at se nordlys bør man tjekke den officielle nordlysprognose fra det islandske vejrinstitut, der angiver både skydække og den geomagnetiske aktivitet (KP-indekset) for den kommende nat. En KP-værdi på 3 eller derover kombineret med klar himmel giver gode chancer, selv tæt på Reykjavik, mens lavere værdier kræver, at man kører længere væk fra bylys. De fleste nordlys er synlige mellem klokken 22 og 02, men fænomenet kan optræde når som helst i løbet af den mørke periode, så tålmodighed og fleksibilitet er nøglen – flere nætter i træk med observationsforsøg øger markant chancen for at opleve et virkelig kraftigt display frem for blot et svagt, gråligt slør.

Sikkerhed i den islandske natur

Islands natur er lige så farlig, som den er smuk, og hvert år kommer turister til skade eller omkommer ved at undervurdere naturkræfterne. De såkaldte “sneaker waves” ved sorte strande som Reynisfjara er markant stærkere og når længere op på stranden, end de ser ud til fra afstand. Man bør altid holde god afstand til klippekanter, følge afmærkede stier ved gletsjere og vandfald, og aldrig gå på gletsjere uden guide og korrekt udstyr på grund af risikoen for skjulte sprækker. Vejret kan skifte dramatisk fra time til time, og det anbefales altid at tjekke de officielle vejr- og vejtjenester før længere ture ud af Reykjavik.

Svømmehalskulturen – Islands sociale hjerte

Sundlaug, den lokale svømmehal med tilhørende varme kar (kaldet “pottar”), er en central del af islandsk hverdagsliv og social omgangsform på en måde, der overrasker mange besøgende. Stort set hver by og bydel har sin egen svømmehal, hvor lokale mødes for en snak i de varme kar uafhængigt af årstid og vejr, og prisen er typisk langt under, hvad man betaler for kommercielle spaanlæg som Den Blå Lagune. Der findes strenge, kulturelt forankrede hygiejneregler, der kræver grundig afvaskning uden badetøj før man går i bassinet – en regel, der håndhæves konsekvent og forventes overholdt af alle besøgende, uanset nationalitet. At besøge en lokal svømmehal frem for kun de turistrettede spaanlæg giver et autentisk indblik i islandsk hverdagsliv, som mange rejsende først opdager sent i deres besøg.

Reykjaviks restaurantscene

Reykjaviks restaurantscene har udviklet sig markant i takt med turismens vækst og byder i dag på alt fra traditionelle islandske spisesteder til nyskabende New Nordic-inspireret gastronomi, herunder flere restauranter med Michelin-anerkendelse. Frisk fisk er naturligvis et gennemgående tema, men byen har også et overraskende bredt udvalg af internationale køkkener, drevet af den voksende indvandrerbefolkning. Street food-markedet og den lille pølsevogn Bæjarins Beztu Pylsur ved havnen, besøgt af flere berømtheder gennem årene og ofte omtalt som en af Nordens bedste pølsevogne, er blevet en uformel installation på ethvert Reykjavik-besøg – et billigt og autentisk alternativ til byens ellers høje restaurantpriser.

Praktiske råd til din rejse

Transport: Lej en bil for maksimal frihed til at udforske i eget tempo. Om vinteren anbefales en 4×4 kraftigt, og en sådan er påkrævet på højlandets F-veje om sommeren. Ringvejen (Route 1) går rundt om hele øen på omkring 1.332 kilometer og er generelt velholdt og asfalteret hele vejen.

Vejr og pakning: Vær forberedt på alle fire årstider på én dag, uanset hvornår man rejser. Lag-på-lag-princippet er nøglen til at klare de skiftende forhold, og vind- og vandtæt ydertøj, gode vandresko og badetøj til de geotermiske bade er alle essentielle. Solbriller og solcreme er også vigtige, selv om vinteren, på grund af den kraftige refleksion fra sne og is.

Budget: Island er et af Europas dyreste rejsemål. Regn med høje priser på både mad og indkvartering sammenlignet med de fleste andre europæiske lande, og overvej at handle ind i supermarkeder og lave egen mad for at holde budgettet nede, i det mindste en del af opholdet.

Jólasveinarne – de 13 islandske julenisser

Islandsk julefolklore adskiller sig markant fra den danske med sine 13 jólasveinar, ofte oversat som “julenisser” eller “julesvende”, der hver har sit eget navn og karaktertræk – fra “Pottaslikker”, der slikker rester fra gryder, til “Dørsmækker”, der smækker med dørene om natten. Traditionen vil, at hver af de 13 nisser ankommer én ad gangen de sidste 13 nætter før jul og lægger enten en gave eller en rådden kartoffel i en sko, børn stiller på vindueskarmen, afhængigt af om de har opført sig pænt. Nisserne er børn af den frygtindgydende trold Grýla, der ifølge legenden jager og spiser uartige børn, og hele denne folklore, langt mørkere og mere kompleks end den danske julemandstradition, er stadig en levende del af islandsk julefejring og et populært emne for besøgende, der rejser til Island omkring jul.

Halldór Laxness og islandsk litteratur i nutiden

Halldór Laxness, tildelt Nobelprisen i litteratur i 1955, er Islands mest internationalt anerkendte forfatter og en central skikkelse i at bringe moderne islandsk litteratur til et verdenspublikum. Hans roman “Sjálfstætt fólk” (“Uafhængige mennesker”) om en stædig islandsk fåreavler regnes blandt hans vigtigste værker og giver et indblik i det barske landbrugsliv, der prægede Island langt op i det 20. århundrede. Denne litterære arv lever videre i den moderne islandske bogindustri, der som nævnt topper med den årlige “julebogsflod”, hvor de fleste nye bogudgivelser samles omkring julehandlen, og hvor en bog stadig regnes blandt de mest populære julegaver i hele landet.

Hvor mange dage skal man bruge på Island

Minimum 5-7 dage giver mulighed for at se hovedattraktionerne, herunder Den Gyldne Cirkel og sydkysten. En hel Ringvejs-rundtur på 10-14 dage giver plads til også at opleve Vestfjordene, Nordisland og Østfjordene i et roligere tempo. En weekend på 2-3 dage er nok til Den Gyldne Cirkel og Den Blå Lagune, hvis man kun har kort tid til rådighed, men rækker sjældent til meget mere end de mest centrale attraktioner nær Reykjavik.

Forslag til ruter på Island

Weekend (2-3 dage): Dag 1: Den Gyldne Cirkel – Þingvellir, Geysir og Gullfoss. Dag 2: Sydkysten til Jökulsárlón og retur, eller Reykjavik med Hallgrímskirkja og Harpa. Afslut med Den Blå Lagune inden hjemrejse.

En uge: Kombinér Den Gyldne Cirkel og sydkysten med en dag i Reykjavik og en dag afsat til hvalsafari eller en gletsjervandring på Vatnajökull.

To uger – hele Ringvejen: En komplet rundtur, der ud over sydkysten og Den Gyldne Cirkel også inkluderer Østfjordene, Mývatn og Akureyri i nord, samt eventuelt en afstikker til Vestfjordene, hvis tiden tillader det.

Tabel over Islands største seværdigheder

Seværdighed	Børnevenlig	Handicapvenlig	Spisemuligheder
Den Gyldne Cirkel	Ja	Delvist	Ja (ved Geysir)
Þingvellir Nationalpark	Ja	Delvist	Café til stede
Gullfoss	Ja	Delvist	Café og restaurant
Seljalandsfoss	Ja (med forsigtighed)	Nej	Nej
Skógafoss	Ja	Delvist (kun udsigt fra bund)	Nej
Reynisfjara (sorte strand)	Ja (med opsyn)	Delvist	Restaurant i nærheden
Jökulsárlón gletsjerlagunen	Ja	Ja	Café til stede
Den Blå Lagune	Ja (børn velkomne)	Ja	Restaurant og bar
Hallgrímskirkja	Ja	Ja (elevator)	Nej
Harpa	Ja	Ja	Café
Mývatn Nature Baths	Ja	Ja	Café
Landmannalaugar	Nej (kræver vandring)	Nej	Begrænset
Þórsmörk	Nej (kræver 4×4)	Nej	Begrænset
Akureyri	Ja	Ja	Ja

Ofte stillede spørgsmål om seværdigheder på Island

Hvad bør man opleve på Island?

De vigtigste oplevelser er Den Gyldne Cirkel (Þingvellir, Geysir og Gullfoss), sydkysten med Seljalandsfoss og Skógafoss, gletsjerlagunen Jökulsárlón og Den Blå Lagune. Reykjavik med Hallgrímskirkja er også et oplagt stop.

Hvor mange dage skal man besøge Island?

Minimum 5-7 dage for at se hovedattraktionerne. 10-14 dage giver mulighed for at køre hele Ringvejen rundt om øen. En weekend er nok til Den Gyldne Cirkel og Den Blå Lagune, hvis tiden er knap.

Hvor er der smukkest på Island?

Jökulsárlón gletsjerlagunen og Diamond Beach regnes ofte for de smukkeste steder, sammen med sydkystens vandfald og de farverige rhyolitbjerge i Landmannalaugar. Vestfjordenes fuglefjelde og Dynjandi-vandfaldet er mindre besøgte, men lige så spektakulære.

Er der dyrt i Island?

Ja, Island er en af Europas dyreste destinationer. Regn med 150-250 kroner for en simpel frokost og 80-120 kroner for en øl. Indkvartering starter omkring 800-1.200 kroner per nat for budgetløsninger.

Hvornår er den bedste tid at rejse til Island?

Det afhænger af, hvad man vil opleve. For nordlys er september til april bedst. For midnatssol og adgang til hele landet, herunder højlandet, er juni til august ideelt. Maj og september er gode kompromiser med færre turister.

Skal man have 4×4 på Island?

Ikke nødvendigvis. Til Ringvejen og hovedattraktionerne om sommeren er en almindelig bil fin. Om vinteren og til F-vejene i højlandet er 4×4 påkrævet og ofte lovpligtigt.

Hvad er Den Gyldne Cirkel?

En cirka 300 kilometer lang rundtur fra Reykjavik, der inkluderer Þingvellir Nationalpark, Geysir-området og Gullfoss vandfald. Ruten kan sagtens køres på en enkelt dag.

Kan man se nordlys i Reykjavik?

Ja, men chancerne forbedres væsentligt, hvis man kører væk fra bylyset. Det anbefales at tjekke den officielle nordlysprognose og finde et mørkt sted uden skyer.

Kan man drikke postevandet på Island?

Ja, Islands postevand regnes blandt verdens reneste og kan drikkes overalt uden bekymring. Det varme vand kan lugte let af svovl, da det er geotermisk opvarmet, men det er fuldstændig ufarligt at drikke og bade i.

Hvad skal man pakke til en rejse til Island?

Lag-på-lag-tøj, en vindtæt og vandtæt yderjakke, gode vandresko og badetøj til de geotermiske bade er alle essentielle. Solbriller og solcreme anbefales også om vinteren på grund af refleksionen fra sne og is.

Taler islændinge engelsk?

Ja, næsten alle islændinge taler fremragende engelsk, især i turistindustrien. Islandsk er det officielle sprog, men man klarer sig fint med engelsk overalt på øen.

Kan man se lunder (puffiner) på Island?

Ja, Vestmannaeyjar-øerne, Dyrhólaey ved sydkysten og Látrabjarg i Vestfjordene er blandt de bedste steder. Fuglene ses typisk fra maj til august, hvor de kommer i land for at yngle.

Om denne guide

Denne guide er skrevet af Laust Kehlet ud fra research om Islands seværdigheder, natur og praktiske forhold.