Måske er du allerede begyndt at overveje, hvor rejsen i sommerferien skal gå hen. Og det kan man ikke fortænke dig i, for vejret herhjemme er stadig bidende koldt, og det er nemt at glide væk til varmere himmelstrøg i sine dagdrømme. Men kan du ikke finde ud af, hvorhen turen skal gå, så kommer svaret her: Frankrig! Verdens førende turistmål bliver igen i år destinationen for tusindvis af sommerkrævende danskere. Hvorfor? Fordi Frankrig har alt! Er du ikke overbevist, så læs med her!
Den vidunderlige Côte d’Azur
Langs det sydlige Frankrig finder du en kysstrækning som ingen anden. Oversat betyder le côte d´azur, den azurblå kyst. Og det hedder den af gode grunde. Vandets farve finder ingen mage andre steder. Og byerne Cannes og Nice emmer af paradisisk luksus. I marinaerne kan man få mange timer til at gå, bare på at betragte de milliarddyre lyst yachts, som hver sommer lægger til i både Nice og Cannes. Men ønsker du lidt mere privatliv, så er det oplagt at leje en bil, og køre ud til de mange bugter, som findes langs hele kyststrækningen. Vejret er stort set altid godt, og temperaturen ligger typisk mellem 25 og 30 grader. Som en naturlig konsekvens af områdets alsidighed, så er ferieboliger i Frankrig hurtigt bookede, så selvom du synes, at det virker som om, at der stadig er en evighed til, så skal man hellere til at komme i gang med at booke.
Paris; byernes by
Byen over dem alle. Kærlighedens centrum. Kært barn har mange navne. Og der er ingen ende på Paris, som Hemingways berømte roman hedder. Byen rummer alverdens hyggeligste parker og caféer. I disse kan man i sommermånederne gå med sin udkårne og bare lade dagene passere i en rus af lykke. Er man mere til kunst og kultur, så er Paris også uden sidestykke. Le Champs elysée eller triumfbuen kender de fleste nok fra fjernsynet, hvor Tour de France rytterne hvert år cykler rundt om, på turens sidste etapé. Men buen er noget ganske andet i virkeligheden. Den står for enden af en enorm boulevard, og allerede langvejs fra, kan man se, hvor majestætisk den rejser sig fra horisonten. Så finder du selvfølgeligt Louvre museet.
Se også: Paris Seværdigheder
Et af verdens mest berømte museer, som indeholder verdens mest berømte maleri. Mona Lisa. Men museet er meget mere end bare Mona Lisa. Det er kæmpe stort, der er næsten en kilometer fra den ene ende til den anden. Og væggene er spækket med fantastiske uvuderlige kunststykker, og du kan være på museet i dagevis, uden overhovedet at se det hele. Og sidst, men ikke mindst. Eiffeltårnet. Bygget til verdensudstillingen i 1901 er dette monumentet blevet Paris´ og hele Frankrigs varemærke. Tårnet har en mageløs udsigt oppefra, og nedefra tager det om aftenen pusten fra en, når det lyser op i alle regnbuens farver. Paris er byen, som har noget til enhver.
De bjergtagende alper
Alperne og det franske højland er blevet mere og mere populære rejsemål de sidste par år. Udover turister, der kommer for at se cykling, så er der spækket med andre ting at lave. De hyggelige campingpladser ligger spredt udover det hele, og da vejret, selv heroppe, næsten altid er dejligt, så er camping en ideel feriemåde. Rundt om i bjergene løber de mest forfriskende floder, kaldet gorges, i hvilke man kan både bade, fiske og drikke løs af. Er man mere til en reel by, så ligger alpebyen Annecy perfekt placeret midt i de franske alper, med Europas reneste badesø i baghaven.
Vejret og vandet er skønt, og udsigten til bjergene rundt om, er fuldkommen majestætisk. Selve byen er super hyggelig, med små kanaler fra søen, der snoer sig ind mellem byens gader. Af denne grund kaldes byen også for alpernes Venedig. Dog er byen stadig typisk fransk, med et stort marked hver formiddag, hvor man kan få alskens ost og lokale varer.