Seværdigheder på Malta – Valletta, Mdina og Den Blå Lagune

Malta er Europas mest kompakte rejsemål: en øgruppe på omkring 316 kvadratkilometer midt i Middelhavet mellem Sicilien og Nordafrika, hvor der er samlet mere historie pr. kvadratkilometer end næsten noget andet sted i verden. Seværdighederne på Malta spænder fra fortidstempler, der er ældre end både Stonehenge og de egyptiske pyramider, til en barokhovedstad bygget af riddere, en næsten ubeboet ø med et lagunebad i turkis vand, og fiskerlandsbyer med farvestrålende både. Afstandene er så små, at man kan stå ved en 5.000 år gammel tempelruine om formiddagen og se solnedgangen fra en middelalderbys bymure samme dag. Denne guide gennemgår de vigtigste seværdigheder på Malta, Gozo og Comino, og hvordan de hænger sammen på en rejse.

Hvad skal man se på Malta – kort overblik

• Valletta – UNESCO-fredet barokhovedstad bygget af johanniterridderne
• St. John’s Co-Cathedral – guldbelagt katedral med Caravaggios største værk
• Mdina – den befæstede “tavse by” og Maltas gamle hovedstad
• Den Blå Lagune på Comino – øgruppens mest berømte badested
• Gozo og Cittadellaen – den grønnere søsterø med fæstningsby og røde strande
• Ġgantija og Ħaġar Qim – fortidstempler fra omkring 3600 f.Kr.
• Hypogeum i Paola – underjordisk gravanlæg hugget ud af klippen
• Marsaxlokk – fiskerlandsby med luzzu-både og søndagsmarked

Valletta – hovedstaden bygget af riddere

Valletta er hele Maltas omdrejningspunkt og et af de mest velbevarede byanlæg fra 1500-tallet i Europa. Byen blev grundlagt i 1566, året efter at johanniterridderne havde afvist den osmanniske belejring, og den er opkaldt efter stormesteren Jean de Valette. Gadenettet blev lagt ud i et strengt gitter oven på halvøen Sciberras, dels for at give forsvarsværkerne frit skudfelt, dels for at havvinden kunne trække gennem gaderne. Hele byen står på UNESCO’s verdensarvsliste, og i 2018 var den europæisk kulturhovedstad.

Det bedste sted at begynde er Upper Barrakka Gardens, hvor terrassen ligger højt over Grand Harbour med udsigt til Three Cities på den anden side af vandet. Under haven ligger Saluting Battery, hvor kanonerne stadig affyres hver dag ved middagstid og igen sidst på eftermiddagen. Herfra fører en elevator direkte ned til havnefronten, hvorfra færgen sejler over til Three Cities. Andre faste stop i byen er Grandmaster’s Palace med rustkammeret, det restaurerede Fort St. Elmo med Maltas krigsmuseum, og Casa Rocca Piccola, et adelspalæ fra 1500-tallet, der stadig bebos af samme familie og kan besøges med guide. Vil man have hele byen i detaljer, findes der en selvstændig guide til Valletta.

St. John’s Co-Cathedral

Katedralen midt i Valletta er øgruppens mest besøgte enkeltseværdighed, og kontrasten mellem ude og inde er hele pointen. Facaden er nøgtern og fæstningsagtig, mens rummet indenfor er dækket af bladguld, malede hvælv og udskåret sten fra gulv til loft. Kirken blev opført i 1570’erne som ridderordenens egen kirke, og hver af ordenens otte “tunger” – de nationale afdelinger – fik sit eget sidekapel, som de kappedes om at udsmykke rigest.

Gulvet består af flere hundrede indlagte marmorgravsten over begravede riddere, med våbenskjolde, kranier og latinske indskrifter. I oratoriet hænger Caravaggios “Johannes Døberens halshugning”, som er kunstnerens største lærred og det eneste værk, han signerede. I samme rum hænger hans “Den skrivende Hieronymus”. Der er entré til kirken.

Mdina og Rabat – den tavse by

Mdina var Maltas hovedstad i næsten tusind år, indtil ridderne flyttede magten ned til havnen. Byen ligger på en høj midt på øen, omkranset af mure, og har i dag under 300 fastboende. Biltrafik er stærkt begrænset, og efter de sidste dagsturister er kørt hjem, giver tilnavnet “den tavse by” god mening. Gaderne er bevidst snoede, så angribere aldrig fik frit løb, og fra bastionerne kan man på klare dage se helt til Valletta og videre ud over havet.

Inde bag muren ligger katedralen viet til Sankt Paulus, Palazzo Falson med en privat samling af kunst og våben, og en række barokke palæer. Uden for porten fortsætter byen som Rabat, hvor St. Paul’s Catacombs og St. Agatha’s Catacombs er udgravet i klippen – romerske og tidligkristne gravanlæg, som man kan gå ned i. Mdinas hovedport og bymure har lagt kulisse til filmoptagelser, blandt andet til de første afsnit af Game of Thrones.

Three Cities – historiens hjerte ved Grand Harbour

Over for Valletta ligger Birgu (Vittoriosa), Senglea (Isla) og Cospicua (Bormla), samlet kaldet Three Cities. De er ældre end hovedstaden og var ridderordenens første base efter ankomsten i 1530. Det var her, den store belejring i 1565 blev udkæmpet, og Fort St. Angelo yderst på Birgus spids står stadig som anlæggets tungeste forsvarsværk.

Området er markant mindre turistpræget end Valletta. Man kan gå langs vandet i lystbådehavnen, se op ad husfacaderne med de lukkede maltesiske altaner, og besøge søfartsmuseet i det gamle bageri. En tur i en dgħajsa – den traditionelle, højstævnede robåd – rundt i Grand Harbour giver det bedste billede af, hvor massivt hele havnen er befæstet. Færgen fra Valletta tager få minutter og er billigere end en taxa hele vejen rundt.

Gozo – den grønne søsterø

Gozo er øgruppens næststørste ø og opleves som et helt andet sted end Malta: langsommere, grønnere og mere landligt. Færgen fra Ċirkewwa i nord tager omkring 25 minutter og sejler hyppigt hele dagen, så øen kan sagtens nås på en dagstur – men de fleste, der overnatter, ender med at ønske, de havde givet den flere dage.

Hovedbyen Victoria (også kaldet Rabat) domineres af Cittadellaen, en fæstningsby på en høj med panoramaudsigt over hele øen. Nordvest for byen ligger Dwejra, hvor klippeporten Azure Window stod indtil den styrtede i havet under en storm i 2017; området er stadig et af Gozos smukkeste, med Inland Sea og et af Middelhavets bedst kendte dykkersteder. Ramla Bay har rødligt sand og er øens bedste badestrand, og oven over den ligger den grotte, der traditionelt udpeges som Kalypsos hule fra Odysseen. Tilføj Ta’ Pinu-basilikaen, saltbassinerne ved Xwejni, hvor salt stadig høstes i hånden, og fiskerlejerne Xlendi og Marsalforn. Der findes en selvstændig guide til Gozo med hele øen gennemgået.

Comino og Den Blå Lagune

Comino ligger i sundet mellem Malta og Gozo, er stort set ubeboet og har hverken biler eller egentlige veje. Øens ene store attraktion er Den Blå Lagune, et lavvandet sund mellem Comino og klippeøen Cominotto, hvor bunden er lys og vandet derfor står turkis. Det er øgruppens mest fotograferede sted.

Bådene sejler fra blandt andet Sliema, Buġibba, Ċirkewwa og Mġarr på Gozo, og mange ture lægger vejen forbi Cominos grotter langs kysten. I juli og august er lagunen så velbesøgt, at oplevelsen kan drukne i mennesker – tag afsted med den første båd om morgenen eller sidst på eftermiddagen. Vil man væk fra mængden, fører stierne på ganske få minutter over til Santa Marija-tårnet fra 1600-tallet og de mere øde bugter på østsiden.

Fortidstemplerne – ældre end pyramiderne

Maltas megalittempler er den mest usædvanlige del af hele rejsemålet. Ġgantija på Gozo er dateret til omkring 3600 f.Kr. og regnes blandt verdens ældste fritstående bygningsværker – ældre end både Stonehenge og pyramiderne i Giza. Navnet betyder “gigantens tårn”, fordi lokalbefolkningen ikke mente, at almindelige mennesker kunne have rejst blokke af den størrelse.

På Maltas sydkyst ligger Ħaġar Qim og Mnajdra tæt ved hinanden på en skrænt med havet og øen Filfla foran sig. Begge anlæg er i dag beskyttet af store telte mod vind og regn, og der er et fælles besøgscenter med udstilling. Mnajdra er bygget, så solen ved jævndøgn og solhverv rammer bestemte punkter inde i templet – et konkret vidnesbyrd om, at bygherrerne fulgte solens gang nøje. Templerne står samlet på UNESCO’s verdensarvsliste.

Hypogeum i Ħal Saflieni

Under et villakvarter i Paola ligger et gravanlæg hugget ned i klippen i tre niveauer, brugt gennem den samme periode som templerne ovenover jorden. Rummene efterligner tempelarkitekturen med udhuggede søjler og portaler, og i det såkaldte orakelrum giver akustikken en dyb resonans, når man taler ind i nichen.

Fugtighed og kuldioxid fra besøgende har tidligere skadet anlægget, og der lukkes derfor kun et stærkt begrænset antal ind om dagen i små hold. Billetterne slippes op uger i forvejen, så det er den ene seværdighed på Malta, man skal booke, før rejsen bookes. Der er ikke adgang for de mindste børn, og trapperne gør stedet uegnet for gangbesværede.

Marsaxlokk og fiskerbådene

Marsaxlokk i sydøst er den mest fotogene af Maltas fiskerlandsbyer. Havnen er fuld af luzzu-både, malet i gult, blåt og rødt med et malet øje på stævnen – et beskyttelsestegn, der går tilbage til fønikisk tid. Langs promenaden ligger fiskerestauranter i én lang række.

Om søndagen breder markedet sig langs havnen med fisk, grøntsager, honning og krimskrams. Vil man kombinere, ligger St. Peter’s Pool en kort køretur ude på næsset: et naturligt badebassin i flad kalksten med dybt, klart vand. Der er hverken sand eller livredder, men det er et af de bedste steder på øen til et koldt dyk fra klippen.

Blue Grotto og Dingli Cliffs

Sydkystens klipper er Maltas vildeste natur. Ved Wied iż-Żurrieq sejler små både ind i Blue Grotto, et system af havgrotter, hvor lyset reflekteres op gennem det klare vand og farver grottevæggene blå. Turene sejler kun i roligt vejr, og lyset er bedst før middag. Selv hvis bådene ikke sejler, er udsigtspunktet over grotten et stop værd.

Længere mod nordvest rejser Dingli Cliffs sig omkring 250 meter over havet på Maltas højeste punkt. Langs kanten går en enkel grusvej, som er øens bedste sted til en aftenvandring, og der er ikke meget mellem én og havet. Om foråret er skrænterne grønne og fulde af vilde blomster – en side af Malta, mange slet ikke når at se.

Mosta-kuplen, kirkerne og krigshistorien

Malta har kirker i et antal, der overrasker de fleste, og rotunden i Mosta har en af Europas største kirkekupler. Den er samtidig knyttet til øens mest fortalte krigshistorie: under et bombeangreb i 1942 slog en flyverbombe gennem kuplen og ned i kirkerummet under en gudstjeneste uden at detonere. En kopi af bomben står i sakristiet.

Anden Verdenskrig ligger tæt på overfladen overalt. Malta var britisk flådebase og blev bombet så massivt, at hele befolkningen i 1942 modtog George Cross – korset ses stadig i det maltesiske flag. Lascaris War Rooms under Valletta var det underjordiske hovedkvarter, hvorfra blandt andet landgangen på Sicilien blev koordineret, og i Birgu fortæller Malta at War Museum om livet i tilflugtsrummene. Krigsmuseet i Fort St. Elmo binder det hele sammen med belejringen i 1565.

Strande og badesteder

Malta har flere klipper end sandstrande, men de sandstrande, der findes, er gode. Mellieħa Bay (Għadira) i nord er den længste, med lavt vand langt ud og derfor et sikkert valg med små børn. Golden Bay har gyldent sand, faciliteter og hoteller lige bag, mens nabobugten Għajn Tuffieħa kræver en trappe ned og til gengæld er væsentligt roligere. Paradise Bay ligger tæt på Gozo-færgen og er en oplagt sidste dukkert inden overfarten.

På Gozo er Ramla Bay med sit rødlige sand den bedste, og for mange den smukkeste strand i hele øgruppen. Ellers bader malteserne selv fra klipperne – ved St. Peter’s Pool, langs Sliemas kystpromenade og i de mange små bugter, hvor der er hugget trapper ned i stenen. Medbring badesko, for kalkstenen er skarp, og hold øje med de røde flag; strømmen kan tage til hurtigt på de mest åbne kyster.

Malta med børn

Malta fungerer godt med børn, netop fordi afstandene er korte og dagene kan deles op. Popeye Village i Anchor Bay ved Mellieħa er den mest oplagte familieattraktion: kulissebyen fra filmatiseringen af Popeye fra 1980 blev stående efter optagelserne og drives i dag som forlystelsespark med shows, bad i bugten og bådture. Det er farverigt og bevidst kitschet, og de yngste elsker det.

Ellers er bådturene et sikkert kort – færgen mellem Valletta og Sliema koster nærmest ingenting og er en tur i sig selv. Kanonaffyringen ved Saluting Battery, akvariet i Buġibba og de lavvandede strande i nord dækker resten. Fortidstemplerne og de underjordiske anlæg falder til gengæld sjældent i god jord hos mindre børn; dem kan man med fordel spare til de voksnes egne dage.

Gratis oplevelser på Malta

Meget af det bedste på Malta koster ingenting. Vandreturen langs Dingli Cliffs, udsigten fra Upper Barrakka Gardens, gaderne i Mdina efter mørkets frembrud og markedet i Marsaxlokk om søndagen er alle gratis. Det samme gælder kystpromenaden fra Sliema til St. Julian’s, hvor lokale går tur hele aftenen, og de fleste af landsbykirkerne, som står åbne uden entré.

Om sommeren holder næsten hver landsby sin festa til ære for sognets helgen, med gadeudsmykning, processioner og fyrværkeri – gratis at gå ind til og den mest autentiske aften, man kan få. Karnevallet i februar, i Valletta og især i Nadur på Gozo, hører til samme kategori.

Mad og lokale specialiteter

Det maltesiske køkken ligger tæt på det sicilianske, men med arabiske og britiske spor. Pastizzi er den klassiske snack: en aflang butterdejsspids fyldt med ricotta eller most ærter, og den koster småpenge i et pastizzeria. Ftira er det lokale, fladtrykte brød, ofte fyldt med tun, kapers og oliven.

Som hovedret er fenek – kanin, stuvet i rødvin og hvidløg – den ret, malteserne selv fremhæver som national. Lampuki, guldmakrel, fanges fra sensommeren og serveres stegt eller i tærte. Bragioli er tynde oksekødsruller med fyld. Til dessert er imqaret, friturestegte dadelbagværk, det mest udbredte gadekøb. Skyl det ned med Kinnie, den bitre appelsinsodavand, eller en lokal Cisk-øl, og prøv ġbejniet, de små fåreoste fra Gozo, hvis de står på kortet.

Sliema, St. Julian’s og det moderne Malta

Vil man have restauranter, shopping og natteliv frem for historie, ligger tyngdepunktet i Sliema og St. Julian’s på nordøstkysten. Sliema er udgangspunkt for de fleste bådture og har en kystpromenade med udsigt tilbage mod Vallettas oplyste bastioner. St. Julian’s samler sig om Spinola Bay, mens nattelivet er koncentreret i kvarteret Paceville lige ved siden af.

Dykning og vandsport

Malta er et af Middelhavets bedste dykkermål: sigtbarheden er høj det meste af året, og flere vrag ligger på begynderdybder. Blandt de kendte er Um El Faroud ud for Wied iż-Żurrieq og de sænkede fartøjer ved Ċirkewwa, hvor man kan gå i fra land. På Gozo er Dwejra og Blue Hole klassikerne. Snorkling kræver ikke mere end maske og badesko.

Transport og praktik

Malta er EU-land og bruger euro, og både maltesisk og engelsk er officielle sprog, så man kommer langt med engelsk overalt. Bilerne kører i venstre side som arv fra den britiske tid frem til 1964. Lufthavnen ligger ved Luqa, kort fra hovedstaden.

De offentlige busser dækker hele øen og udgår i praksis fra terminalen uden for Vallettas byport; de er billige, men langsomme og fyldte i højsæsonen. Færgerne er ofte hurtigere end vejen: Valletta–Sliema, Valletta–Three Cities og Ċirkewwa–Mġarr til Gozo. Lejebil giver størst frihed, men vejene er smalle, skiltningen sparsom og parkeringen i Valletta og Sliema besværlig – mange lejer først bil, når de kommer til Gozo.

Sikkerhed og gode råd

Malta regnes blandt de tryggeste rejsemål i Europa, og almindelig storbyopmærksomhed rækker. De reelle risici er andre: trafikken, hvor fodgængerfelter respekteres mindre end hjemme, og solen, der i juli og august er hård fra midt på formiddagen. Ved klippebadning skal man tjekke bølger og strøm, inden man går i, for der er sjældent livredder, og opgangen kan være svær, hvis søen tager til. Om sommeren kan der komme brandmænd ind langs kysten i perioder.

Hvornår skal man tage til Malta

Foråret fra april til begyndelsen af juni er den bedste periode: 20-27 grader, grønne klinter og badevand, der er blevet varmt nok for de fleste. September og oktober er lige så gode, og havet er da på sit varmeste efter sommeren. Juli og august er hedeste, mest besøgte og dyreste – til gengæld ligger festa-sæsonen der.

Vinteren er mild med 15-17 grader om dagen, og selvom det blæser og regner mere, holder museer og byer åbent uden kø. Malta har omkring 300 soldage om året, så det er sjældent vejret, der afgør, om en tur kan gennemføres.

Forslag til ruter på Malta

Lang weekend (3-4 dage). Dag ét i Valletta med St. John’s Co-Cathedral, Upper Barrakka Gardens og Fort St. Elmo. Dag to til Mdina og Rabat om formiddagen og Ħaġar Qim og Blue Grotto om eftermiddagen. Dag tre en bådtur til Den Blå Lagune, og hvis der er en søndag i pakken, morgenmarked i Marsaxlokk først. Varighed: 3-4 dage.

En uge. Weekendruten ovenfor, udvidet med en hel dag på Gozo (Cittadellaen, Ġgantija, Ramla Bay), en dag i Three Cities med havnetur i dgħajsa, en strand- og badedag i nord og et forbookkket besøg i Hypogeum. Varighed: 7 dage.

To uger med base to steder. Første uge på Malta som ovenfor, anden uge med overnatning på Gozo: Dwejra, Ta’ Pinu, saltbassinerne ved Xwejni, vandreture langs kysten og dagsture tilbage til Comino. Varighed: 14 dage.

Oversigt over seværdigheder på Malta

Om denne guide

Denne guide er skrevet af Laust Kehlet ud fra research om Maltas seværdigheder, historie og praktiske forhold. Vil man videre i Middelhavet, findes der tilsvarende guider til Sicilien og Cypern.