Sicilien er Middelhavets største ø, og seværdighederne fordeler sig i tre lag: de græske templer i syd og vest, den arabisk-normanniske arv omkring Palermo og de senbarokke byer i sydøst, der blev genopbygget fra grunden efter jordskælvet i 1693. Oven på det hele troner Ætna. Øen har syv steder på UNESCO’s verdensarvsliste, og de ligger så spredt, at en rundrejse i bil er den naturlige måde at se dem på.
Hvad skal man se på Sicilien – kort overblik
- Ætna – Europas højeste aktive vulkan med kabelbane og vinmarker på skråningerne
- Palermo og Monreale – markeder, paladser og de arabisk-normanniske mosaikkirker
- Taormina – det antikke teater med Ætna og havet som kulisse
- Siracusa og Ortigia – klippehugget græsk teater og en katedral bygget ind i et Athene-tempel
- Templernes Dal – Agrigentos doriske templer og Scala dei Turchi lige ved siden af
- Noto, Modica og Ragusa – barokbyerne i Val di Noto
- Cefalù – normannerkatedral, klippe og strand i én lille by
- Villa Romana del Casale – Europas fineste romerske mosaikgulve
Ætna – vulkanen der former øen
Ætna er Europas højeste aktive vulkan med en tophøjde omkring 3.300 meter, som ændrer sig fra udbrud til udbrud. Vulkanen kom på UNESCO’s verdensarvsliste i 2013 og er ikke bare et bjerg, men en hel region: lavastrømme, sidekratere, kastanjeskove og en jord så frugtbar, at vinen fra skråningerne har sin egen betegnelse, Etna DOC.
Den almindelige rute går fra Rifugio Sapienza på sydsiden, hvor en kabelbane fører op i højden og terrængående busser kører videre mod kraterområdet. Nordsiden ved Linguaglossa er roligere og grønnere, og man kan gå ture i lavalandskabet uden at nærme sig toppen.
Palermo og Monreale
Palermo er øens hovedstad og dens mest sammensatte by. Katedralen, Palazzo dei Normanni og den gyldne Cappella Palatina fra 1130’erne blander arabisk grundplan, byzantinsk mosaik og normannisk byggeri i samme bygning. Sammen med katedralerne i Cefalù og Monreale kom de på UNESCO’s verdensarvsliste i 2015 som “det arabisk-normanniske Palermo”.
Byens andet ansigt er markederne. Ballarò, Capo og Vucciria er stadig i drift som handels- og gadekøkkener, ikke som kulisser. Dertil kommer Teatro Massimo, et af Europas største operahuse fra 1897, og kapucinerkatakomberne med deres balsamerede afdøde. Otte kilometer op ad bjerget ligger Monreale, hvor domkirkens mosaikker dækker næsten hele kirkerummet.
Catania og den sorte barok
Catania ligger for foden af Ætna og er bygget af vulkanen: da byen blev genopført efter jordskælvet i 1693, brugte man den sorte lavasten fra omegnen. Bymidten hører til UNESCO-området Val di Noto, og midtpunktet er Piazza del Duomo med elefantfontænen “u Liotru”, byens vartegn i lava.
Herfra fører Via Etnea lige mod vulkanen. Bag domkirken ligger fiskemarkedet La Pescheria, og få gader derfra et romersk teater klemt inde mellem beboelsesejendomme. Komponisten Vincenzo Bellini blev født i byen i 1801, og hans navn er overalt – også på tallerkenen, for pasta alla Norma er opkaldt efter hans opera.
Taormina og Isola Bella
Taormina hænger på klippesiden over østkysten, og byens antikke teater er det mest fotograferede sted på øen. Det blev anlagt af grækerne omkring 200-tallet f.Kr., bygget kraftigt om af romerne og bruges stadig til koncerter og filmfestival hver sommer. Scenen står åben mod havet med Ætna i baggrunden – det er kombinationen, ikke ruinen alene, der gør stedet.
Hovedgaden Corso Umberto løber mellem to byporte, og en kabelbane fører ned til stranden ved Isola Bella, en lille ø forbundet med kysten af en tange og fredet som naturreservat. Højere oppe ligger landsbyen Castelmola.
Siracusa og Ortigia
Siracusa var i antikken en af Middelhavets mægtigste byer – Cicero kaldte den den største og smukkeste af de græske byer. I dag deler seværdighederne sig i to. I arkæologiparken Neapolis ligger det græske teater hugget direkte ud af klippen med plads til op mod 15.000 tilskuere, det romerske amfiteater og stenbruddet med den akustiske hule, Dionysos’ Øre.
Den anden halvdel er øen Ortigia, byens historiske kerne. Katedralen er bygget uden om et dorisk Athene-tempel fra 400-tallet f.Kr., og søjlerne står stadig synlige i murværket. Ved Arethusa-kilden vokser papyrus ved havet. Siracusa og klippenekropolen Pantalica kom samlet på verdensarvslisten i 2005.
Templernes Dal og Scala dei Turchi
Templernes Dal ved Agrigento er øens vigtigste græske anlæg og har været på UNESCO’s liste siden 1997. Langs en bakkeryg står resterne af doriske templer fra 500- og 400-tallet f.Kr., heriblandt Concordia-templet, som er et af de bedst bevarede græske templer overhovedet – det overlevede, fordi det i middelalderen blev bygget om til kirke. Længere nede ligger det aldrig færdiggjorte Zeus-tempel med kæmpefigurerne, telamonerne.
Anlægget er stort, terrænet ujævnt og skyggen sparsom, så tidlig morgen eller sen eftermiddag er det rigtige tidspunkt. En kvarters kørsel mod kysten ligger Scala dei Turchi ved Realmonte, en blændende hvid mergelklippe, der falder ned mod havet i naturlige trin. Adgangen til selve klippen har været reguleret og til tider spærret af hensyn til erosion – tjek forholdene lokalt.
Noto, Modica og Ragusa
Jordskælvet i 1693 jævnede det sydøstlige Sicilien med jorden, og genopbygningen skete i én samlet arkitektonisk bevægelse. Resultatet er otte byer, der siden 2002 har været på verdensarvslisten som Val di Notos senbarok. Noto er den mest gennemførte: en hel bymidte i honningfarvet kalksten. Katedralens kuppel styrtede sammen i 1996, og kirken genåbnede først i 2007.
Modica ligger i en kløft og er kendt for sin chokolade, der laves koldt efter en metode bragt hertil under spansk styre, så sukkeret aldrig smelter helt. Ragusa er delt i to: den øvre, nyere by og Ragusa Ibla nede i klippen, forbundet af trapper. Området er desuden kulisse for tv-serien om kommissær Montalbano.
Cefalù
Cefalù på nordkysten samler flest ting på mindst plads. Normannerkatedralen blev påbegyndt i 1131 under Roger II, og i apsis sidder en Kristus Pantokrator-mosaik, der regnes blandt middelalderens fineste – kirken hører til samme UNESCO-område som Palermo og Monreale.
Bag byen rejser klippen La Rocca sig med ruiner af en middelalderborg og det såkaldte Diana-tempel på toppen; opstigningen tager under en time. Nedenfor ligger en lang sandstrand og en gammel bydel med et normannisk vaskehus ved havet.
Villa Romana del Casale
Ved Piazza Armerina midt inde i landet ligger resterne af en romersk landvilla fra 300-tallet e.Kr., og gulvene er grunden til, at stedet kom på verdensarvslisten i 1997. Mosaikkerne dækker flere tusind kvadratmeter og er blandt de bedst bevarede fra den romerske verden.
Motiverne fortæller om et liv, der ellers kun kendes fra tekster: indfangning af vilde dyr til cirkusspillene, jagtscener, mytologi – og den berømte sal med kvindelige atleter i tobedelt dragt, som uvægerligt kaldes “bikini-pigerne”. At villaen lå begravet under et jordskred i århundreder, er hele forklaringen på de stærke farver.
Segesta, Selinunte og den vestlige ende
Vestsicilien er mindre besøgt og har øens to andre store græske anlæg. Segesta ligger alene på en høj med et dorisk tempel fra 400-tallet f.Kr., der aldrig blev gjort færdigt – søjlerne står uden riller, og der kom aldrig tag på. Højere oppe på bjerget ligger et teater med udsigt over dalen.
Selinunte ved sydkysten er et af Middelhavets største arkæologiske områder med flere templer, en akropolis og en hel gammel bydel ud til havet. Op ad kysten ligger Trapani med saltbassinerne og vindmøllerne på Via del Sale og den fønikiske ø Mozia ude i lagunen. Over det hele knejser bjergbyen Erice i knap 750 meters højde, hvor det normanniske Castello di Venere står på stedet for et tempel for Venus Erycina. Byen er kendt for sine mandelkager efter klosteropskrifter – traditionen føres videre af Maria Grammatico, der lærte håndværket som barn på byens klosterinstitution.
Øerne omkring Sicilien
Sicilien har sine egne øgrupper, og flere er en rejse værd i sig selv. De Æoliske Øer nord for kysten kom på verdensarvslisten i 2000: Stromboli er i næsten konstant udbrud og ses bedst fra båd om aftenen, Vulcano har svovldampe og mudderbade, Lipari er den største og Salina den grønneste.
Vestpå ligger de Egadiske Øer med Favignana og Levanzo, hvor hulen Grotta del Genovese rummer forhistoriske klippebilleder. Længst mod syd ligger Pantelleria og Lampedusa. De fleste øer nås med hydrofoil fra Milazzo, Trapani eller Palermo.
Strande og kyster
Kystlinjen er over 1.000 kilometer lang og skifter karakter hele vejen rundt. San Vito Lo Capo i nordvest har hvidt sand og lavt, turkis vand og er øens mest kendte badeby. Ved siden af ligger Riserva dello Zingaro, Siciliens første naturreservat fra 1981, hvor en kyststi forbinder en række bugter uden vej til.
På østkysten er stranden ofte mørk lavasand eller sten, som ved Isola Bella og Aci Trezza, mens sydkysten omkring Marzamemi og Vendicari har lange sandstrande og et fuglereservat. Mondello ved Palermo er byens egen strand med badeanstalt fra jugendtiden.
Sicilien med børn
Afstandene er den største udfordring med børn – regn med to til tre timer mellem hovedområderne. Til gengæld er oplevelserne taknemmelige: kabelbanen på Ætna, bådture til Isola Bella, mosaikkerne ved Piazza Armerina, og marionetteatret Opera dei Pupi, som står på UNESCO’s liste over immateriel kulturarv og opføres fast i Palermo. Strandene på syd- og vestkysten skråner jævnt.
Gratis oplevelser
Meget af det bedste koster ingenting: markederne i Palermo og Catania, gaderne i Ortigia, Noto og Ragusa Ibla, vandreturen op ad La Rocca i Cefalù, saltbassinerne ved Trapani ved solnedgang og lavalandskaberne i de lavere dele af Ætna-parken. Kirker er som regel gratis at komme ind i, mens de mosaikprydede kapeller og domkirkerum ofte har billet.
Mad og lokale specialiteter
Køkkenet er øens stærkeste argument efter seværdighederne. De friterede risbolde med kødsauce eller ost hedder arancina i hunkøn i Palermo og arancino i hankøn i Catania, og striden om navn og form er ægte. Pasta alla Norma med aubergine og saltet ricotta stammer fra Catania, caponata er den sursøde auberginesalat.
Til det søde hører cannoli, cassata og granita, som spises til morgenmad med en brioche. Vestkysten har couscous fra den nordafrikanske forbindelse, Bronte på Ætnas skråninger leverer pistacier, og vinen spænder fra Nero d’Avola og Etna Rosso til den forstærkede Marsala.
Transport og rundrejse
De to internationale lufthavne er Catania Fontanarossa i øst og Palermo Falcone-Borsellino i vest, opkaldt efter de to mafiadommere, der blev dræbt i 1992. Der er også færge fra fastlandet over Messinastrædet. Lejebil er reelt en forudsætning for at se øen: togene langs østkysten er langsomme, og mellem Palermo og Catania er bussen hurtigere end toget.
Motorvejene A19, A20 og A18 binder de tre store byer sammen, mens landevejene i det indre er smalle og langsomme – regn med længere køretid end afstanden antyder. Vil man se både øst og vest, er to baser bedre end at køre frem og tilbage fra ét sted. Turen kan forlænges over strædet til Syditalien.
Hvornår skal man tage af sted
April til juni og september til oktober er de bedste måneder: behageligt til templerne og til Ætna, og vandet er stadig varmt i det tidlige efterår. Juli og august er højsæson med temperaturer, der i indlandet regelmæssigt passerer 35 grader, og hvor sirocco-vinden fra Afrika kan gøre det trykkende.
Vinteren er mild ved kysten og velegnet til byerne og de arkæologiske anlæg, men flere strandsteder holder lukket. Februar har mandelblomstringen ved Agrigento, og påsken markeres med store processioner overalt på øen.
Sikkerhed og praktiske forhold
Sicilien er et roligt rejsemål, og den almindelige agtpågivenhed rækker: hold øje med lommerne på markederne i Palermo og Catania, og lad ikke værdier ligge synligt i bilen. Trafikken i de store byer er tættere end herhjemme, og de gamle bykerner er ofte lukket for udefrakommende biler.
På Ætna skal anvisninger og afspærringer følges – aktivitetsniveauet ændrer sig, og adgangen til de øverste kratere lukkes med kort varsel. Sommervarmen er den reelle risiko på de arkæologiske anlæg: vand, hat og tidlig start. Italien er EU-land med euro, så det blå EU-sygesikringskort dækker.
Forslag til ruter
Tre ruter, alt efter hvor lang tid man har:
Østkysten på en lang weekend. Catania med markedet og barokken, Ætna på anden dagen, Taormina og Isola Bella på tredje, Siracusa og Ortigia på fjerde. Varighed: 4 dage med bil fra Catania.
Barok og templer i syd. Fra Siracusa over Noto, Modica og Ragusa til Piazza Armerina og videre til Templernes Dal og Scala dei Turchi. Varighed: 5 dage.
Hele øen rundt. Catania, Taormina, Siracusa, Noto, Agrigento, Selinunte, Trapani og Erice, Palermo og Monreale, Cefalù og tilbage over Ætna. Kombineres med Malta eller Sardinien. Varighed: 10-14 dage.
Oversigt over seværdigheder
| Seværdighed | Børnevenlig | Handicapvenlig | Spisemuligheder |
|---|---|---|---|
| Ætna og kabelbanen | Ja – større børn | Delvist – kabelbane ja, kraterområde nej | Restaurant ved Rifugio Sapienza |
| Palazzo dei Normanni og Cappella Palatina | Delvist | Ja | Caféer i kvarteret |
| Monreale-katedralen | Delvist | Delvist – trapper til klostergården | Restauranter i byen |
| Det antikke teater i Taormina | Ja | Delvist – stejle stentrin | Mange restauranter |
| Neapolis-parken i Siracusa | Ja | Delvist – grus og stigninger | Café ved indgangen |
| Templernes Dal i Agrigento | Ja | Delvist – ujævnt terræn, lidt skygge | Café på stedet |
| Scala dei Turchi | Nej – klatring og reguleret adgang | Nej | Ingen ved klippen |
| Noto og Ragusa Ibla | Ja | Delvist – trapper i Ibla | Caféer og restauranter |
| Cefalù katedral og La Rocca | Ja | Delvist – klippen er utilgængelig | Restauranter i byen |
| Villa Romana del Casale | Ja | Ja – gangbroer over mosaikkerne | Café ved indgangen |
| Segesta og Selinunte | Ja | Delvist – bus til teatret i Segesta | Café ved indgangen |
| Erice og saltbassinerne ved Trapani | Ja | Delvist – brolagte, stejle gader | Konditorier og restauranter |
Ofte stillede spørgsmål om seværdigheder på Sicilien
Hvor er det smukkest på Sicilien?
De fleste peger på Taormina, hvor det antikke teater har både havet og Ætna i udsigten. Vil man have natur frem for by, er Riserva dello Zingaro på nordvestkysten og de Æoliske Øer de stærkeste kandidater, mens Templernes Dal ved Agrigento er smukkest i sen eftermiddagssol.
Hvilken del af Sicilien er bedst?
Østkysten mellem Catania, Taormina og Siracusa har flest hovedseværdigheder på mindst plads og er bedst på en kort ferie. Vestsiden omkring Palermo, Trapani og Erice er mindre besøgt og bedre til mad, marked og strand. Sydøst er barokbyerne Noto, Modica og Ragusa.
Er Sicilien dyrt?
Sicilien er blandt de billigere dele af Italien. Mad og overnatning ligger mærkbart under Norditalien, og entré til de arkæologiske parker er moderat. Lejebil, færger til øerne og hotellerne i Taormina i højsæsonen er de poster, der trækker budgettet op.
Hvad er bedst, Palermo eller Catania?
Palermo har de største seværdigheder – de arabisk-normanniske kirker, markederne og Monreale – og er den mest sammensatte by. Catania er mindre, billigere og ligger tættere på Ætna, Taormina og Siracusa. Skal man vælge én base for hele turen, er Catania mest praktisk; skal man se mest, er Palermo bedst.
Hvor lang tid skal man bruge på Sicilien?
En uge rækker til den ene halvdel af øen, typisk østkysten med Ætna, Taormina, Siracusa og barokbyerne. Vil man have både Palermo, Agrigento og vestkysten med, skal der regnes med ti til fjorten dage på grund af afstandene.
Hvornår er det bedste tidspunkt at rejse til Sicilien?
April til juni og september til oktober. Da er temperaturen behagelig til de arkæologiske anlæg og til Ætna, og vandet er stadig varmt i det tidlige efterår. Juli og august er meget varme i indlandet, mens vinteren er mild, men lukker mange strandsteder.
Om denne guide
Denne guide er skrevet af Laust Kehlet ud fra research om Siciliens seværdigheder, historie og praktiske forhold.
