Din Rejseguide er reklamefinansieret, og alt hvad du læser på denne side skal betragtes som reklame.

Kemer

Kemer ligger betagende smukt ved foden af de høje og altid grønne Taurus bjerge lige syd for Antalya. De kommer her til fra lufthavnen ad hovedvejen, der snor sig langs det gamle Lykiens sydkyst. Byen, som den ser ud i dag, har ikke meget mere end et par årtier at skrive om i historiebøgerne. Her lå, før det tyrkiske turistministerium fik øje for områdets naturskønhed, en lille landsby, hvor befolkningen hovedsagelig ernærede sig ved dyrkning af appelsiner. Den var dog ikke større, end at man måtte lede efter den i appelsinlundene. Lokalbefolkningens aner skal således findes i småbyerne omkring Kemer og i områderne mod nord og syd – f.eks. Beldibi, Faselis, Kekova og Olympos. Kemer er opført som turistmål, men det er gjort under hensyntagen til områdets smukke natur og med høj kvalitet for øje.

Kemer
Kemer

Kemer omtales nu og da som Tyrkiets Sct. Tropez på grund af den prisbelønnede marina, der tiltrækker sejlere fra det meste af verden. Det er også her ved marinaen, at byens aften- og natteliv skal findes. Her er alt fra det fristende tyrkiske køkken til internationale delikatesser, og atmosfæren er familiær og afslappet. Her ligger desuden adskillige barer og diskoteker med dans til den lyse morgen. Moonlight parken, der ligger lige vest for marinaen, er mere end én aftentur værd under opholdet. Turister og lokale promenerer her i de lune aftentimer, og den smukt og elegant anlagte park byder på minigolf, restauranter, barer, et diskotek og enkelte souvenirbutikker midt i alt det grønne.

Kemer har to strande – én på hver side af halvøen og marinaen midt i byen.
Moonlight stranden ligger i den sydlige del af byen langs parken med samme navn. Om stranden har fået sit romantiske navn på grund af et helt specielt måneskin eller af, at den har form som månen i det tyrkiske flag, er op til Dem at finde ud af under opholdet. Stranden her består primært af sand og grus, og her er et væld af vandsportsaktiviteter og smårestauranter at vælge imellem.

Den østlige strand består hovedsageligt af småsten. En nyanlagt og elegant strandpromenade snor sig langs kysten lige oven for stranden med utallige nedgange til havet på den ene side og en række luksushoteller med et sprudlende aften- og natteliv på den anden. Her finder De ligeledes vandsportsaktiviteter og mange muligheder for at købe forfriskninger og frokost.
De må påregne at skulle betale for brugen af solstole, parasoller og strandenes øvrige faciliteter under opholdet.

Kemer har naturligvis også et vandland, som det er blevet kutyme i langt de fleste kystbyer. Kemers vandland ligger midt mellem de to strande tæt ved marinaen.

Hoteller i Kemer
Limra Hotel Strand: 500m. Centrum: 8km.
Turkiz Hotel Strand: 200m. Centrum: 300m.
Turkiz Ferielejligheder Strand: 500m. Centrum: 300m.
Ambassador Plaza og Villa Strand: 50m. Centrum: 300m.
Blue Orange Ferielejligheder Strand: 600m. Centrum: 300m.
Felice Hotel Strand: 600m. Centrum: 300m

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rejs videre

Læs også

Marmaris

Marmaris er byen, der gennem de sidste femogtyve år har udviklet sig fra at være et lille, stille fiskerleje med høj sivskov langs stranden og

Bitez

Bitez ligger smukt med frodige citrusplantager på den ene side og turkisblå hav på den anden. Byen refereres også til som Agaçli, der betyder “med

Fethiye

Fethiye ligger i bunden af en turkisblå bugt omgivet af høje, grønne bjerge, der i vintermånederne dækkes med sne. Fethiye ligger i området, der ofte

Didim

Didyma betyder på tyrkisk “tvilling”. Det gamle Didyma var i fordums tider ikke en by men hjem for en gud og hans præster – et

Kusadasi

Da de første turister kom til Kusadasi i begyndelsen af 1980’erne var det først og fremmest for at se det verdensberømte Efesos, og byen var