Din Rejseguide er reklamefinansieret, og alt hvad du læser på denne side skal betragtes som reklame.

Dalyan

Floden mellem Köycegiz-søen og Middelhavet snor sig dovent gennem landskabet – den baner sig vej gennem et af sydvestkystens mest fortryllende naturområder og puffes på plads af de høje bjerge. Fra hovedvejen mellem Marmaris og Fethiye går turen mod havet ad en smal snoet vej forbi plantager med citrusfrugter, bomuldsmarker og småhuse. Her ved flodkanten midt i idyllen ligger Dalyan.
Dalyan

”Fiskefælde” – byen Dalyan har taget navn efter fiskebankerne i floddeltaet syd for byen, men er blevet kendt for meget andet end fiskerestauranternes indbydende menukort. Byen, der hvert år besøges af tusindvis af turister fra hele verden, har med sin enkle charme formået at bevare landsbylivet. Gode hoteller og pensioner afløses af de lokale handlendes småbutikker. Livet går sin vante gang trods det store antal gæster. For byen tiltrækker besøgende langs hele kysten med de eventyragtige klippegrave, der ligger højt oppe i klippevæggen ovenfor byen – turen kombineres ofte med et besøg ved ruinerne af den antikke by, Kaunos og en sejltur på floden gennem sivskovene til Köycegiz-søen og mudderbadene.

Men Dalyan området, der gemmer på oplevelser for både naturelskere og historieinteresserede, indbyder til mere end et dagsbesøg. Stranden regnes blandt de fineste langs den tyrkiske sydvestkyst. Den har fået særlig betydning som beskyttet område for havskildpadder – og er Caretta-skildpaddernes sidste yngleplads ved Middelhavet. Köycegiz-søen byder på et rigt, varieret fugle- og planteliv, og de svovlholdige mudderbade siges at have helbredende virkning på alverdens sygdomme.
Kaunos ligger 152 meter over havets overflade. Sceneriet og beliggenheden omkring byen gør besøget til en speciel oplevelse. Teatret, der blev bygget i romersk tid, er den bedst bevarede af ruinerne, men resterne af kirken fra den byzantinske tid og det romerske bad er ligeledes bemærkelsesværdige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rejs videre

Læs også

Didim

Didyma betyder på tyrkisk “tvilling”. Det gamle Didyma var i fordums tider ikke en by men hjem for en gud og hans præster – et

Istanbuls historiske halvø i aftenlys med Den Blå Moské, Hagia Sophia og Bosporus bagved

Istanbul seværdigheder

Tyrkiet · storby Land Tyrkiet Indbyggere 15.655.924 Sprog Tyrkisk Valuta Tyrkisk lira Tid 1 time foran DK om sommeren, 2 om vinteren Fra København Ca.

Lara

Lara ligger øst for Antalya lige der, hvor den høje klippekyst munder ud i flad sandstrand. Blot tolv kilometer fra det hektiske storbyliv finder du

Bodrum

Rejser i Tyrkiet, Gratis rejseguide til Bodrum i Tyrkiet for familier Bodrum har Velholdte, hvidkalkede huse, en marina i international klasse, tyrkisk byliv og skønne,

Içmeler

Navnet Içmeler kommer af det tyrkiske verbum “içmek”, der betyder at drikke. Det fortælles, at byen har fået sit navn, fordi området er rigt på