Kreta

Rejseguide til Den Fængslende græske ø Kreta

Kreta er ikke bare den største, men også den mest mangfoldige af alle Grækenlands øer. En ø med en årtusind gammel historie blandet med legender. Det var her guden Zeus blev født. Her findes masser af arkæologiske seværdigheder, høje klippebjerge med dybe kløfter og krystalklare vandløb. Lange sandstrande, charmerende småbyer, frodige olivenmarker og et rigt fugle- og planteliv. Dertil et enestående varmt klima med en blomsterpragt fra tidligt forår til sent efterår.

Øen kombinerer de traditionelle venetianske slotte og borge, byzantinske kirker, de tyrkiske moskeer, fiskerlandsbyerne og de små landsbyer med et moderne liv med store luksushoteller, lejlighedshoteller, barer, turistbutikker, diskoteker osv. Der er så meget at lave på Kreta, at det er svært at vide hvor man skal begynde og ende.

Chania ligger på den østlige del af en ca. 50km lang bugt. Byens charmerende venetiansk havn har mange tavernaer, restauranter og barer liggende på rad og række. Bag havnen ligger den gamle bydels smalle stræder med butikker omgivet af resterne afen venetianske fæstningsmur.

I baggrunden af Chania hæver grønklædte bjerge sig højt over byen. I landskaberne vokser citrus træer i frodige områder. Mange gæster lejer bil for at udforske de små og større landsbyer, hvor livet ikke er forandret meget de sidste hundrede år. Det er populært at vandre til fods eller cykle i de stejle bjerge – og udflugtsmulighederne er uendelige.

Vest fra Chania by langs bugten breder sig en perlerække af sandstrande. På hovedvejen vestpå finder man badebyerne Agia Apostoli, Kato Daratso, Kalamaki, Kato Stalos og tilsidst Agia Marina og Platanias som er kystens største badeområder, henholdsvis 8 og 12 km vestpå. Det er her man finder Dinos Rejsers hoteludbud.
Ved første øjekast kan Chanias kystbyer forekomme som typiske ferieområder med masser af hoteller, restauranter og butikker side om side. Men ved nærmere bekendtskab, opdager man hurtigt, at lokalbefolkningen bor i de samme områder – side om side med de store hoteller. Alle steder mærkes den landlige græske atmosfære mellem lejlighedskomplekser og swimmingpools.

Daratso: 4 km fra Chania ligger Daratso. Tæt på Daratso findes to populære og besøgte strande i Agia Apostoli. De gode badestrande ligger side om side, i tre små vige rundt om en halvø. Strandene ved Agia Apostoli er sandstrande og meget børnevenlige.

Daratso er det område på Vestkreta med de bedste sandstrande & kun 4 km fra Chania by. En by med lange, gyldne og børnevenlige sandstrande. Det er samtidig den by, der ligger tættest på Chania by – som er en fantastisk hyggelig & charmerende havneby. Derfor er de fleste hoteller og lejligheder placeret netop her!

Agia Marina: 8 km fra Chania by ligger Agia Marina. En populær badeby, med et utal af restauranter og gode indkøbsmuligheder. I Agia Marina ligger en bred sandstrand, som er meget børnevenlig.

Platanias: 12 km. fra Chania ligger Platanias. Den mest livlige af alle badebyerne. Her findes alt. I Platanias ligger cafeer og taverner helt ned til vandet. Her er gode bademuligheder. På toppen af den pulserende by, ligger den gamle landsby med 3000 indbyggere, som er et besøg værd. Børnevenlig strand.

Plakias: På Kretas sydvestkyst. Plakias er en hyggelig lille fiskerby, som er mere uberørt, sandstrandene er finere, vandet klarere og befolkningen mere gæstfri end på den nordlige og noget mere turistede del af øen. På havnen, langs stranden og i landsbyens små gader, findes et stort udvalg af lokale tavernaer og restauranter. Området er til gæster med lyst til udfordringer på egen hånd, (fly & drive). Se bl.a. Preveli Beach.

Udflugter – Kreta

Knossos:
Tag på eventyr 4000 år tilbage i tiden og besøg ruinerne af Minos, sagnkongens fantastiske palads. Hør fortællinger om, hvor højtstående, forfinede og yderst kultiverede det minoriske folkefærd dengang levede.
Vi besøger også det arkæologiske museum i Heraklion, her findes den største samling af fund fra Knossos, der er et af verdens 7 vidundere.
Denne antikke oplevelse er helt sikkert et besøg værd.
Pris: 43 euro (eksl. entre)

Samaria:
Tag med ud på en storslået naturoplevelse. Alle der har været på Kreta, har hørt om den smukke naturpark Samaria kløften, hvor man vandrer gennem de fantastiske bjergområder. Samaria er en 18 km lang naturkløft, som starter ved Omalossletten i 1100 meters højde i Lefka Oribjergene. (Obs! Husk at tage solide sko med!)
Nationalparken Samaria, regnes som Europas længste kløft og her lever bl.a. den vilde ged kri-kri. Hvis man gerne vil med, men ikke ønsker at gå hele turen, er der alligevel mulighed for at besøge kloften på den mindre krævende “lazy way”.
Pris: 35 euro (eksl. Entre)

Falasarna – er en af Kretas smukkeste og bedste badestrande. Havet er krystalklart og sandet blødt og hvidt. Området er stadig uberørt af turisme og ligger ude på Kretas vestlige spids.

Kournassøen – er Kretas eneste ferskvandssø og ligger i retning mod Rethymnon. Der findes tavernaer og en lille strand, hvor det er muligt at leje vandcykler. Der er også mulighed for, at gå rundt om søen og nyde det rige fugleliv. Området kaldes for Kretas Schweiz da det ligger i et flot og bjergrigt landskab.

Elafonissi – er kendt som “Kretas Maldiverne” og stranden lever virkelig op til sit navn; lang smuk og hvid sandstrand, med et rosa skær af koraller.

Besøg et af Kretas mange klostre, Chrissoskalitissa. Klosteret, som er fra 1200-tallet, er viet til Den Hellige Jomfru af den Gyldne Trappe. 90 trin fører fra den klippe, det er bygget på, ned til stranden og et af disse, siges at været lavet af det reneste guld – men det kan kun ses af den, som aldrig har syndet! Lad os vide om du kan se det gyldne trin!

Få en fantastisk dag i bølgen blå! Sejlturen går bl.a. til øen Gramvousa, hvor man har mulighed for at besøge en gammel venetiansk borg. Vi fortsætter videre til den hvide sandstrand Balos, hvor man kan boltre sig i det indbydende turkise vand.

Maleme – ligger 17-18 km uden for Chania. Byen var centrum for slaget om Kreta i maj 1941. Her steg tyske faldskærmstropper ned og mange soldater satte livet til.
Man har til minde om slaget, bygget en meget flot tysk kirkegård, hvorfra der er udsigt over havet.

Har man lyst til en vandretur af den kortere slags, er Imbroskløften et godt alternativ med sine 7 km. Turen begynder syd for landsbyen Imbros på Askifousletten. Nyd synet af den dramatiske og imponerende natur.

Besøg Frangokastello – hvis du tør! Frangokastello er en gammel venetiansk fæstning som blev bygget i 1371. I maj 1828 stod der et slag mellem kretenserne og tyrkerne, de lokale hævder at det er hjemsøgt af datidens faldende soldater.

Preveli-stranden, også kendt som palmestranden, ligger for enden af Kourtaliotiko-slugten. Fra slugten dannes der en flod som munder ud en lille bugt, en ren oase af palmer, nerier og eucaluptustræer. Husk at medbring gode sko, da man skal vandre et godt stykke ned af en bjergside, for at komme til det lille paradis.

Har du interesse for klostre og ikoner, så tag med på en tur til Moni Preveli, som tidligere var et af de rigeste klostre på Kreta. Idag er der kun få munke tilbage i det gamle kloster, som er helt tilbage fra 1800 tallet. Foran kirken er der et lille museum med relikvier fra gården, med dens fontæner og plantantræer. Herfra er der en enestående udsigt over havet.

Verden har altid glædet besøger Kreta, den største af de græske øer og også den femte største i hele Middelhavet. Øen er spredt over et areal på 8.336 km ² (3219 kvadrat miles) i det sydlige Grækenland, og udgør et af de tretten græske periferier vi kender til. Det er også menes at have spillet en central rolle i den græske nations historie, noget helt indlysende selv i dag, da vi går gennem sin arkæologiske fortid. Der er en rig marine liv, fine havet strande og en stor gæstfrihed – hvoraf Kreta hoteller udgør en vigtig ingrediens – at blive udforsket og nydes af enhver villig til at bruge lidt kvalitetstid på denne ø.

Kreta er arealer, hvor den første store civilisation af Grækenland, Minoan, skete omkring 4600 år siden, mere præcist mellem 2600-1400 f.Kr.. Den minoiske arkæologiske forbliver på Phaistos og Knossos er to velkendte turistattraktioner. Bortset fra, at de arkæologiske steder på Samariakløften, behøver Rethymno og Gortys beskriver også en betydelig mængde af den kretensiske historie. De fleste rejsearrangører vil dække disse websteder og tilbyde dig en stor ophold på en disse veladministrerede Crete hoteller.

Selv om der er næppe nogen skriftlig dokumentation for den kretensiske historie til rådighed i dag, kan man stadig måle sin uhyre ved at besøge resterne af paladser, skulpturer og malerier fra denne æra. Hovedstaden i Kreta, Heraklion, tegner sig for omkring femten procent af alle turister i Grækenland, og der var omkring 20 millioner besøgende optaget på Kreta alene sidste år. Ingen tvivl om det lokale turisme har været grundpillen for mange kretenserne for længe nu, med arbejdspladser på Kreta hoteller, i flyselskaber, marine operationer og dem i de bærende roller der falder på deres sider.

[sibling-pages]

Antallet af hotelværelser i Kreta voksede med 53% mellem årene 1986 og 1991, hvor det samme var 25% for hele Grækenland. Dette bør i sig selv tale om den slags bullish vækst Kretas turisme har oplevet i løbet af de sidste to årtier. Et flertal af Kreta hoteller vil give dig alle de faciliteter, der er tillagt kun med de luksuriøse mærker. Faciliteterne kan omfatte pools, chancen for at deltage i sport, camping, bor i servicerede lejligheder og rejser med fly eller skib routs mv Tusinder sejler ind i Kreta på lystbåde hvert år som en del af deres ferie ritualer.

En rejse til Kreta kan sammenfattes som opdagelsen af ​​den antikke græske civilisation, dens nutidige strande, havet feriesteder, flora og fauna, og også, at dets fem-stjernede gæstfrihed. Du kan vælge enten at flyve i eller sejle gennem Middelhavet i kretensiske periferi, afhængigt af, hvilken type tour pakke, du måtte have valgt at købe på en given dag. Der er mere end et dusin steder at rejse ud til en gang du havde endelig begyndte at bosætte sig i. Yderligere oplysninger kan indhentes ved at tjekke ud forskellige Grækenland relaterede hjemmesider, hvoraf nogle er de facilitatorer af hotellets værelser og private lejlighed bookinger.

Hvad skal man se på Kreta?

Skal du vælge fem ting: Knossos for den minoiske kultur, Samariakløften for vandringen, Balos eller Elafonissi for stranden, Chanias venetianske havn for byen og Spinalonga for historien. De ligger spredt over hele øen, og det er præcis pointen — vil du have dem alle, skal du flytte dig undervejs.

• Knossos – det minoiske palads ved Heraklion, Europas ældste bykultur
• Arkæologisk Museum i Heraklion – hvor de fund, paladset manglede, faktisk står
• Samariakløften – 16 kilometer gennem Europas længste vandrekløft
• Elafonissi – lagunestranden i sydvest med rosa sand
• Balos og Gramvousa – lagune og fæstningsø på nordvestspidsen
• Chania – den venetianske havn og den gamle bydel
• Rethymnon – den bedst bevarede gamle by med venetiansk fæstning
• Spinalonga – fæstningsø og tidligere leprakoloni ved Elounda
• Preveli – palmekløft og strand på sydkysten
• Kournas-søen – Kretas eneste ferskvandssø

Den minoiske kultur

Knossos

Knossos ligger få kilometer syd for Heraklion og er det største og vigtigste af de minoiske paladser. Anlægget blev bygget fra omkring 1900 f.Kr., ødelagt og genopført, og det dækker på sit højeste omkring 20.000 kvadratmeter fordelt på over 1.000 rum forbundet af gange og trapper — det er formentlig herfra, myten om labyrinten og Minotauros stammer.

Der er en ting, du skal vide på forhånd: en stor del af det, du ser, er rekonstrueret. Den britiske arkæolog Arthur Evans udgravede stedet fra 1900 og genopbyggede dele af paladset i beton med malede søjler og fresker, som han mente det havde set ud. Det er fagligt omstridt, og det gør Knossos til et anlæg, hvor du ser to ting på én gang: en 3.500 år gammel ruin og en fortolkning fra det tidlige 1900-tal.

Kom tidligt. Fra klokken ti er der busser fra krydstogtskibene i Heraklion, og der er meget lidt skygge. Regn med to til tre timer, og overvej en guide — uden formidling er det svært at læse anlægget.

Det Arkæologiske Museum i Heraklion

Museet i Heraklion hører sammen med Knossos og bør ses samme dag eller dagen efter. Det er her, de originale fund fra paladserne står: freskerne fra Knossos, slangegudinden, Phaistos-skiven med sin uafkodede skrift, guldsmykker og de bemalede lerkar. Uden museet er Knossos en ruin med rekonstruktioner; med museet giver kulturen mening.

Det er et af Grækenlands vigtigste museer og kan sagtens fylde to-tre timer.

Phaistos, Malia og Gortyn

Phaistos på Messara-sletten i syd er det næststørste minoiske palads og er — modsat Knossos — ikke rekonstrueret. Det ligger på en højderyg med udsigt over sletten og Psiloritis-bjerget, og for mange er det den bedre oplevelse netop derfor: du ser det, arkæologerne fandt.

Malia på nordkysten øst for Heraklion er det tredje store palads og det letteste at nå, hvis du bor i den del af øen. Gortyn længere mod syd er ikke minoisk, men romersk — provinshovedstad på Kreta — og her står Gortyn-loven, Europas ældste bevarede lovtekst, hugget i sten.

Kløfterne og bjergene

Samariakløften

Samariakløften er øens mest berømte vandretur og Europas længste vandrekløft: 16 kilometer fra Omalos-plateauet i 1.230 meters højde ned til landsbyen Agia Roumeli ved Det Libyske Hav. Turen tager fem til syv timer, den går udelukkende nedad, og den slutter på et sted, hvor der ikke er vej — du kommer kun væk med båd til Chora Sfakion eller Sougia og bus derfra.

Det smalleste sted, Jernporten, er kun tre-fire meter bredt med 300 meter lodrette vægge på begge sider. Undervejs passerer du den forladte landsby Samaria og har chance for at se kri-kri, den kretensiske vildged, som stort set kun findes her.

Praktisk: kløften er normalt åben fra begyndelsen af maj til midten af oktober og lukkes ved regn og risiko for stenskred. Du skal have vandresko — ikke sandaler — vand, og du skal være ude i god tid om morgenen. Der arrangeres organiserede ture fra alle større feriebyer i vest, og det er den letteste måde at få transporten til at gå op.

De mindre kløfter

Vil du have kløften uden logistikken, er der flere alternativer. Imbros-kløften syd for Chania er otte kilometer, tager to-tre timer og ender ved vejen, så du kan tage bus tilbage. Agia Irini vest for Samaria er kortere og grønnere. Aradena-kløften ved Sfakia er den mest dramatiske og den sværeste — der er en jernbro over den, hvorfra man kan bungyjumpe.

Agiofarango i syd er noget helt andet: en kort, bred kløft, der ender på en lille strand med klart vand og en kapel i klippen undervejs. Det er en times gang hver vej og kan gøres midt på dagen.

Bjergene og plateauerne

Lefka Ori — De Hvide Bjerge — fylder det meste af det vestlige Kreta og har over 50 toppe over 2.000 meter. Navnet kommer af kalkstenen, der ligger hvid og bar over trægrænsen året rundt. Psiloritis midt på øen er med 2.456 meter Kretas højeste bjerg, og på dets skråning ligger Ideon Andron, grotten hvor Zeus efter myten voksede op.

Lassithi-plateauet i øst er en frugtbar højslette i 850 meters højde, omgivet af bjerge, historisk kendt for sine tusindvis af hvide vindmøller til vanding — de fleste er væk i dag, men landskabet og landsbyerne er der. Her ligger Dikteon Andron, den anden Zeus-grotte, hvor guden ifølge en konkurrerende version af myten blev født.

Kørslen op til plateauet er i sig selv en del af oplevelsen, og det er den bedste dagstur fra nordkysten i øst.

Strandene på Kreta

Elafonissi

Elafonissi ligger på sydvestspidsen og er øens mest fotograferede strand: en lavvandet lagune mellem fastlandet og en lille ø, hvor du kan vade over i knædybt vand, og hvor sandet flere steder er lyserødt af knuste skaller. Vandet er turkis og varmt, fordi det er så lavt.

Prisen er turen derhen. Fra Chania er der halvanden til to timer ad snoede bjergveje, og om sommeren er stranden fyldt fra midt på formiddagen. Kør tidligt, eller tag derned sidst på eftermiddagen, hvor busserne er kørt.

Balos og Gramvousa

Balos-lagunen ligger på nordvestspidsen af Gramvousa-halvøen og er den anden af Kretas berømte laguner: hvidt sand, meget lavt vand i flere farver blå, og klipper hele vejen rundt.

Der er to måder derhen. Med båd fra Kissamos, som typisk kombineres med et stop på øen Gramvousa, hvor der ligger en venetiansk fæstning fra 1579 på toppen af klippen med udsigt over det hele. I bil ad en ujævn grusvej til en parkeringsplads, hvorfra du går de sidste 20-30 minutter ned. Grusvejen er hård ved en lille lejebil, og mange udlejere forbyder den i lejebetingelserne — tjek det, før du kører.

Falasarna og vestkysten

Falasarna på vestkysten er en lang, bred sandstrand vendt mod vest, hvilket gør den til øens bedste sted at se solnedgang. Vandet er klart, men bølgerne er større end på nordkysten, fordi stranden ligger åbent. I nærheden ligger ruinerne af en antik havneby med samme navn.

Preveli

På sydkysten, hvor Kourtaliotiko-kløften munder ud i havet, ligger Preveli: en strand med en flod, der løber ud i havet, og en palmelund langs flodlejet. Kombinationen af palmer, ferskvand og sydhav er usædvanlig i Europa. Der er en trappe ned fra parkeringspladsen — regn med et kvarters nedstigning og noget mere op.

Oppe på klippen ligger Preveli-klostret, som spillede en rolle i modstanden under besættelsen i 1941, da allierede soldater blev skjult og evakueret herfra.

Seitan Limania, Vai og Matala

Seitan Limania på Akrotiri-halvøen øst for Chania er en smal fjord mellem lodrette klipper med intenst blåt vand. Nedstigningen er stejl og uden rækværk, parkeringen er kaotisk, og stranden er lille — men den er blevet et af øens mest fotograferede steder af en grund.

Vai på østspidsen har Europas største naturlige palmelund med tusindvis af kretensiske daddelpalmer ned til stranden. Det er langt fra alt andet, og det er derfor, det stadig ser ud som det gør.

Matala på sydkysten er kendt for klippegrottene i klinten over stranden — oprindeligt romerske gravkamre, siden beboet af hippier i 1960’erne. Byen lever stadig på den historie.

Sydkystens strande

Sydkysten vender mod Det Libyske Hav og er en helt anden verden end nordkysten: færre store hoteller, varmere vand, og bjerge, der går næsten direkte i havet. Vejene derned er lange og snoede, og det er præcis derfor, der er stille.

Plakias er den største af feriebyerne i syd, med en bred sandstrand og flere mindre strande i bugterne omkring — Damnoni og Ammoudi ligger få minutter væk og er roligere. Triopetra og Agios Pavlos længere mod øst er nærmest tomme uden for højsæsonen, og sandklitterne ved Agios Pavlos er et af de mest usædvanlige landskaber på øen.

Glyka Nera — Sødvandsstranden — mellem Chora Sfakion og Loutro har ferskvandskilder, der siver op gennem sandet i vandkanten, så vandet er koldt i pletter. Den nås kun til fods eller med båd, hvilket holder den næsten tom.

Paleochora og Sougia i sydvest er små byer med både sand- og stenstrande, og der går kystbåd mellem dem — den er en oplevelse i sig selv, fordi kysten ikke kan nås ad vej på hele strækningen.

Loutro og Chora Sfakion

Loutro er en landsby i en bugt på sydkysten, hvor der ikke er vej. Man kommer dertil med båd fra Chora Sfakion eller til fods ad kyststien, husene er hvide, og der er ingen biler. Det er så tæt på en græsk ø, man kan komme uden at forlade Kreta.

Chora Sfakion er hovedbyen i Sfakia, den mest utilgængelige region på øen — og historisk den mest oprørske. Sfakioterne bevarede en grad af selvstændighed gennem både venetiansk og osmannisk styre, netop fordi bjergene bag byen var umulige at kontrollere. Byen er i dag først og fremmest færgehavn for vandrerne, der kommer ud af Samariakløften.

Byerne

Chania

Chania i vest er Kretas smukkeste by. Kernen er den venetianske havn med fyrtårnet fra 1600-tallet yderst på molen, buegangene langs kajen og de venetianske og osmanniske bygninger bagved. Den gamle bydel er et net af smalle gader med bevaret bebyggelse fra flere århundreders skiftende herredømme — venetiansk, osmannisk, græsk.

Det gamle marked, en korsformet markedshal fra 1913, er stadig i brug og er stedet at købe olivenolie, ost, honning og krydderurter. Vær opmærksom på, at kajen langs havnen er den dyreste og mest turistede del af byen — går du to gader ind, falder priserne og kvaliteten stiger.

Chania har lufthavn på Akrotiri-halvøen og er det oplagte udgangspunkt for det vestlige Kreta.

Bydelene bag havnen er værd at gå tabt i. Splantzia var det tyrkiske kvarter og er i dag den del af den gamle by, hvor der stadig bor folk — pladsen omkring Agios Nikolaos-kirken har både klokketårn og minaret på samme bygning, fordi den har været begge dele. Topanas mod vest var det venetianske kvarter og har de høje huse og de smalleste gyder. Byens arsenaler, de venetianske skibsværfter langs havnen, står stadig som en række åbne buehaller.

Og så er der lædergaden, Skrydlof, hvor der stadig sys og sælges støvler og sandaler i en stribe små værksteder. Det er en af de få gader i den gamle by, hvor håndværket ikke er blevet til dekoration.

Rethymnon

Rethymnon ligger midtvejs mellem Chania og Heraklion og har den bedst bevarede gamle bydel på øen. Over byen ligger Fortezza, en stor venetiansk fæstning fra 1500-tallet, som kan gås rundt i, og som giver udsigt over hele bugten. Nedenunder er gaderne smalle med minareter, springvand og venetianske portaler ind imellem.

Byen har desuden en lang sandstrand direkte i forlængelse af bykernen, hvilket adskiller den fra Chania.

Heraklion og Agios Nikolaos

Heraklion er øens hovedstad og største by. Den er mere arbejdsby end turistby, men den har to grunde til et besøg: Det Arkæologiske Museum og Koules, den venetianske havnefæstning. Dertil kommer bymuren, Morosini-springvandet på Løvepladsen og Nikos Kazantzakis’ grav på volden — forfatteren til Zorba og Kristus korsfæstet igen.

Agios Nikolaos i øst er bygget omkring en lille, dyb sø forbundet med havet ved en kanal. Byen er mindre og mere feriepræget, og den er udgangspunktet for udflugter til Spinalonga og Elounda.

Klostre, fæstninger og nyere historie

Spinalonga

Spinalonga er en lille ø ved indsejlingen til Elounda-bugten. Venetianerne byggede en fæstning på den i 1579, og fra 1903 til 1957 fungerede øen som Grækenlands leprakoloni — de sidste indbyggere i Europa, der levede isoleret på grund af sygdom.

Der sejler både fra Elounda, Plaka og Agios Nikolaos, og turen tager mellem ti minutter og en halv time afhængigt af afgangssted. Man går rundt i den bevarede by: hovedgaden, husene, kirken, hospitalet og fæstningsværkerne. Det er øens mest bevægende sted, og det er værd at læse lidt om historien inden.

Arkadi-klostret

Arkadi syd for Rethymnon er Kretas nationale helligdom. Under opstanden mod osmannerne i 1866 søgte flere hundrede kretensere tilflugt i klosteret, og da det blev stormet, sprængte de krudtmagasinet i luften frem for at overgive sig. Begivenheden fik international opmærksomhed og bidrog til øens sag.

Klosterkirkens facade fra 1587 er et af de fineste renæssancearbejder i Grækenland, og anlægget er velbevaret. Sæt en time af, og kombinér med kørslen op gennem oliven- og bjerglandskabet.

Frangokastello og Souda Bay

Frangokastello på sydkysten er en venetiansk fæstning fra 1371, der ligger direkte på stranden — firkantet, med tårne i hjørnerne og næsten intet omkring. Den er gratis at gå rundt om, og stranden ved siden af er lavvandet og rolig.

Souda Bay War Cemetery ved Chania rummer gravene for de allierede soldater, der faldt under slaget om Kreta i maj 1941 — den første store luftlandsætning i krigshistorien. Kirkegården er passet og stille og ligger ned mod bugten.

Grotterne

Melidoni-grotten ved Rethymnon er både et arkæologisk sted og et mindested: her omkom flere hundrede kretensere i 1824, da osmanniske styrker satte ild til indgangen. Hulen er stor, oplyst og let tilgængelig. Dikteon Andron på Lassithi-plateauet og Ideon Andron på Psiloritis er de to Zeus-grotter, og begge kræver en kort, stejl gåtur op.

Toplou og østspidsen

Toplou-klostret i den østlige ende af øen ligger som en fæstning midt i et goldt landskab — høje mure, ét tårn og ingen vinduer udadtil, fordi det gennem århundreder blev angrebet fra havet. Indenfor er der en ikonsamling og en klosterkirke, og klosteret driver stadig olivenlund og vinmark. Det ligger på vejen til Vai og bør kombineres med den.

Længere mod sydøst ligger Zakros, det fjerde minoiske palads og det mest afsidesliggende. Hertil hører Dødekløften, en vandretur på cirka otte kilometer gennem en kløft med minoiske gravkamre i klippevæggene, som ender ved udgravningen og havet. Det er en af de bedst sammensatte dagsture på Kreta og en af de mindst besøgte.

Bjerglandsbyerne og indlandet

Det meste af det, folk husker fra Kreta, ligger ved kysten. Det meste af det, der stadig fungerer som Kreta, ligger inde i landet.

Argyroupoli mellem Chania og Rethymnon er bygget oven på den antikke by Lappa, og gennem den nedre del af landsbyen løber kildevæld ud af klippen i et net af små vandfald under platantræerne. Der ligger tavernaer direkte ved vandet, og temperaturen er markant lavere end nede ved kysten — det er den bedste flugt fra varmen i juli.

Anogia på Psiloritis’ nordskråning i 750 meters højde er kendt for sin uldproduktion, sin musiktradition og sin modstandshistorie: byen blev brændt ned af tyske styrker i 1944 som gengældelse og genopbygget efter krigen. Det er også udgangspunktet for Ideon Andron og for bestigningen af Psiloritis.

Archanes syd for Heraklion er en velholdt vinlandsby med minoiske udgravninger lige udenfor, og Zaros ved foden af Psiloritis har kildevand, ørredsøer og adgang til Rouvas-kløften.

I vest ligger Milia, en fraflyttet bjerglandsby, der er restaureret som økologisk overnatningssted uden elektricitet i traditionel forstand, og Therisso-kløften syd for Chania, hvor vejen løber gennem en snæver kløft op til en landsby, der var centrum for opstanden i 1905.

Kretas historie kort fortalt

Kreta er ikke bare et sted med mange lag — det er et sted, hvor lagene er synlige samtidig, ofte i den samme by.

Den minoiske periode (ca. 2700-1450 f.Kr.) er Europas ældste højkultur, kendt fra paladserne i Knossos, Phaistos, Malia og Zakros. Kulturen kollapsede, muligvis i forbindelse med vulkanudbruddet på Santorini og de følgende jordskælv og bølger.

Derefter kom dorerne, senere romerne, der gjorde Gortyn til provinshovedstad, og fra 300-tallet Byzans. Venetianerne overtog øen i 1204 og blev i mere end 450 år — det er dem, der har bygget havnen i Chania, Fortezza i Rethymnon, Koules i Heraklion og fæstningerne på Gramvousa, Spinalonga og Frangokastello.

Osmannerne erobrede øen i 1600-tallet efter en 21-årig belejring af Heraklion, og de næste 250 år er historien om gentagne opstande — Arkadi i 1866 er den mest kendte. Kreta blev selvstyrende i 1898 og en del af Grækenland i 1913.

Slaget om Kreta i maj 1941 var den første store luftlandsætning i krigshistorien, og den civile modstand på øen var usædvanlig hård. Souda Bay War Cemetery, Preveli-klostret og landsbyer som Anogia bærer stadig sporene.

Kournas-søen

Kournas er Kretas eneste naturlige ferskvandssø og ligger mellem Chania og Rethymnon, omgivet af bjerge. Du kan leje vandcykler og robåde, der er en sti rundt om søen, og der lever ferskvandsskildpadder i den. Det er ikke en dramatisk seværdighed, men det er et godt to-timers stop på vejen mellem de to byer — og et af de få steder på Kreta, hvor du kan bade i ferskvand.

Søen er dybest i midten og har koldere lag under overfladen, hvor kilderne løber ind. Den nordlige bred er den mest besøgte med udlejning og tavernaer; går du ti minutter mod syd langs stien, er der stille. Parkeringen fyldes op midt på dagen i juli og august — kom før klokken elleve eller efter fire.

Øerne omkring Kreta

Kreta har flere små øer ud for kysterne, og de er blandt de bedste dagsture, netop fordi de kræver en beslutning om at komme derud.

Gavdos syd for Sfakia er Europas sydligste punkt — tættere på Afrika end på det græske fastland. Der bor omkring 50 mennesker fast, der er ingen asfalterede veje at tale om, og overfarten tager to til tre timer fra Chora Sfakion eller Paleochora. Det er ikke en dagstur i praksis; skal du derud, skal du overnatte, og du skal regne med, at bådene aflyses i vind.

Chrissi — også kaldet Gaidouronisi — ligger ud for Ierapetra på sydkysten og er ubeboet. Øen er lav, dækket af en fredet libanoncederlund og omgivet af hvidt sand og meget klart vand. Der sejler dagbåde fra Ierapetra i sæsonen, og der er ingen faciliteter ud over en enkelt kantine — tag vand med.

Koufonisi længere mod øst er endnu mindre besøgt og har ruiner af en romersk by med teater. Dia nord for Heraklion er ubeboet og et fredet område, hvor der er udsat kri-kri-geder.

Vil du videre til de store Kykladeøer, går der hurtigfærge fra Heraklion til Santorini på cirka to timer i sommersæsonen. Det kan gøres på en dag, men det bliver en lang en — overvej en overnatning.

Kreta uden for sæsonen

Fra november til marts lukker en stor del af turistøen. Sæsonhotellerne, de fleste kystbåde og bådene til Spinalonga og Balos kører ikke, Samariakløften er lukket, og mange tavernaer i feriebyerne har slukket.

Til gengæld er det den periode, hvor øen ligner sig selv. Byerne — Chania, Rethymnon, Heraklion — fungerer året rundt og er ikke turistbyer om vinteren, men almindelige græske byer. Temperaturen ved kysten ligger typisk over 15 grader, olivenhøsten løber fra november, og appelsiner og citroner modnes. I bjergene falder der sne, og der ligger ofte hvidt på Lefka Ori og Psiloritis, mens du står i skjorteærmer nede ved havet.

Skal du dertil om vinteren, skal du planlægge omkring byerne og indlandet — ikke omkring strandene.

Kreta med børn

CretAquarium ved Gouves øst for Heraklion er et af Middelhavets største akvarier og viser primært middelhavsarter. Limnoupolis ved Chania og de øvrige vandlande på nordkysten løser en hel dag i varmen.

Af det, der ikke er bygget til formålet, fungerer Kournas-søen med vandcykler, Elafonissis lavvandede lagune, bådturen til Balos og Gramvousa og Agiofarango-kløftens korte gåtur til stranden. Samariakløften er derimod ikke en børnetur — 16 kilometer nedad er hårdt ved knæene i alle aldre.

Vandreture ud over Samaria

Kreta er en af Europas bedste vandredestinationer uden for alpelandene, og sæsonen ligger i forår og efterår, hvor det er for køligt til at ligge på stranden.

E4-stien, den europæiske fjernvandrerute, går hele vejen gennem Kreta fra Kissamos i vest til Kato Zakros i øst — omkring 500 kilometer i en nordlig og en sydlig variant. Den er kun delvist afmærket og kræver erfaring på de høje etaper, men enkeltafsnit kan gås som dagsture.

Kyststien i Sfakia mellem Loutro, Glyka Nera, Marmara og Agia Roumeli følger sydkysten, hvor der ikke er vej, og kan kombineres frit med kystbåden — du går den ene vej og sejler tilbage. Det er den mest fleksible flerdagstur på øen.

Psiloritis bestiges typisk fra Nida-plateauet over Ideon Andron og tager fem-seks timer frem og tilbage. Toppen ligger i 2.456 meter, og der er en lille kapel deroppe. Rouvas-kløften ved Zaros er en kortere skovtur med kildevand og gammel egeskov.

Tag altid mere vand med, end du regner med. Skygge er sjælden uden for kløfterne, og der er ikke kilder undervejs på de fleste ruter.

Nordkystens feriebyer

Størstedelen af Kretas hotelkapacitet ligger på nordkysten, og byerne har forskellig karakter.

Platanias og Agia Marina vest for Chania er de største i vest — lang strandpromenade, mange spisesteder og livlige aftener. Georgioupoli mellem Chania og Rethymnon er roligere, med en lang sandstrand og en flod, der løber ud i havet. Malia øst for Heraklion har et ry for natteliv, men den gamle bydel oppe bag hovedgaden er stadig intakt. Hersonissos og Stalis ligger i samme område og er de mest udbyggede.

Elounda i øst er øens dyre ende med de store resorts og udsigt til Spinalonga. Bali og Panormos mellem Rethymnon og Heraklion er små bugter, der er blevet feriebyer uden at blive store.

Mad og vin

Det kretensiske køkken er blevet studeret som model for middelhavskost, og det er stadig kernen i, hvad der serveres: olivenolie i alt, vilde urter, bælgfrugter, gedeost og lam. Retter, du bør prøve, er dakos — tørt bygbrød med revet tomat, mizithra-ost og olie — kalitsounia, små bagte oste- eller urtetærter, og staka, en fedtstofbaseret creme fra gedemælk, der serveres til bulgur eller æg.

Kreta har desuden en selvstændig vinproduktion med druesorter, der ikke dyrkes andre steder — vidiano, vilana og dafni i hvid, kotsifali, mandilaria og liatiko i rød. Vinområderne omkring Peza og Archanes syd for Heraklion har vingårde med smagning og er den bedste halvdags-udflugt for den, der er til det.

Olivenolien er øens vigtigste landbrugsprodukt og præger landskabet mere end noget andet: der står anslået over 30 millioner oliventræer på Kreta, og nogle af dem er så gamle, at stammerne er hule. Høsten løber fra november til februar, hvor familier stadig plukker deres egne træer, og hvor de små andelsmøller kører. Flere møller og gårde tager imod besøgende og holder smagninger, og den olie, du køber der, er en anden vare end den, der står i supermarkedet.

Raki — eller tsikoudia, som den hedder på Kreta — serveres som afslutning på måltidet stort set overalt, og som regel uden beregning. At sige nej tak opfattes ikke som uhøfligt, men at få den tilbudt er en del af skikken. Det samme gælder en lille dessert eller en portion frugt efter maden — den kommer på bordet uden bestilling, og den står ikke på regningen.

Spisetiderne er senere end i Danmark. Køkkenet i tavernaerne er åbent til langt ud på aftenen, og lokalbefolkningen spiser sjældent før klokken ni. Kommer du klokken seks, får du mad, men du sidder alene.

Sådan kommer du til Kreta og rundt på øen

Der er internationale lufthavne i Heraklion og Chania, og en mindre i Sitia i øst. Der flyves direkte fra Danmark i sommersæsonen, primært til Heraklion. Derudover sejler natfærger fra Piræus ved Athen til både Heraklion og Chania — cirka ni timer, og et reelt alternativ, hvis du kombinerer Kreta med fastlandet.

På øen er lejebil den eneste måde at få adgang til det meste af det, der er værd at se. Nordkystens hovedvej er hurtig, mens vejene ind i landet og til sydkysten er smalle og snoede med langsom gennemsnitsfart — regn med, at 60 kilometer på kortet kan tage halvanden time. Vil du læse mere om, hvordan øen ser ud fra bilruden, har vi en særskilt gennemgang af hvad man skal se på Kreta i bil.

KTEL-busserne kører hyppigt og billigt langs nordkysten mellem Chania, Rethymnon, Heraklion og Agios Nikolaos, og de dækker også de større udflugtsmål som Knossos, Elafonissi og Omalos. Til sydkysten og bjerglandsbyerne er frekvensen lav.

Praktisk om at køre og rejse på Kreta

Lejebil: Book i forvejen i højsæsonen — udbuddet er stort, men de mindste og billigste biler er væk først. Læs forsikringsbetingelserne, og vær særligt opmærksom på, om grusveje er undtaget: flere af de mest omtalte steder, blandt andet vejen til Balos, ligger på grus, og skader der er typisk ikke dækket.

Vejene: Nordkystens hovedvej er den hurtigste strækning på øen, men den er ikke motorvej i dansk forstand — der er tilkørsler direkte fra sidevejene, og lokal trafik bruger nødsporet som ekstra bane. Vejene ind i landet er smalle, snoede og ofte uden autoværn. Regn med en gennemsnitsfart på 40-50 km/t uden for nordkysten, og undgå at planlægge kørsel efter mørkets frembrud på bjergveje, du ikke kender.

Benzin: Tankstationer er talrige langs nordkysten og sjældne i bjergene. Fyld op, før du kører ind i landet eller til sydkysten.

Betaling og sprog: Kort accepteres de fleste steder, men mindre tavernaer i bjergene og på sydkysten er stadig kontante. Engelsk fungerer overalt, hvor der er turister; i indlandet kan det være begrænset.

Sæsonens rytme: Mange spisesteder, hoteller og bådruter kører kun fra april-maj til oktober. Kommer du uden for den periode, skal du tjekke, om det, du vil se, overhovedet har åbent — det gælder også Samariakløften, bådene til Spinalonga og Balos og de fleste kystbåde i syd.

Hvor skal du bo på Kreta?

Fordi øen er 260 kilometer lang, er valget af base den vigtigste beslutning, du træffer.

Vest (Chania, Platanias, Kissamos): Det rigtige valg, hvis du vil have Samariakløften, Balos, Elafonissi, Falasarna og den smukkeste by. Vestkysten er også den grønneste del af øen.

Midt (Rethymnon): Kompromiset. Herfra er der cirka en time til både Chania og Heraklion, og Preveli, Arkadi og Kournas ligger tæt på. Det er den bedste base, hvis du kun har en uge og vil se lidt af det hele.

Øst (Agios Nikolaos, Elounda, Malia): Vælg det, hvis Spinalonga, Lassithi-plateauet og Vai står øverst. Der er langt til vestkysten herfra — regn med, at Samaria og Balos ikke er realistiske dagsture.

Sydkysten (Plakias, Chora Sfakion, Paleochora): Roligere, varmere og med færre store hoteller. Det er valget, hvis du vil have kløfter og små strande frem for feriebyer.

Hvornår skal du tage af sted?

Maj, juni og september er de bedste måneder: varmt nok til at bade, køligt nok til at vandre, og uden juli-augusts trængsel. Samariakløften er åben fra maj til oktober.

Juli og august er hedt — over 35 grader er almindeligt, og i indlandet mere. Det er stadig fint til strand, men kløfter og udgravninger bør lægges tidligt om morgenen.

April og oktober giver grønt landskab i foråret og varmt hav i efteråret, men en del sæsonhoteller har lukket. Vinteren er mild ved kysten, mens der ligger sne i bjergene — Kreta er et af de få steder, hvor du kan se sne og hav i samme udsigt.

Tre uger, tre planer

En uge i vest (base: Chania): Dag 1-2 Chania og Akrotiri med Seitan Limania. Dag 3 Balos og Gramvousa med båd. Dag 4 Samariakløften. Dag 5 Elafonissi. Dag 6 Falasarna og vestkysten. Dag 7 Kournas-søen og Rethymnon.

En uge i øst (base: Agios Nikolaos): Dag 1-2 Agios Nikolaos og Elounda. Dag 3 Spinalonga. Dag 4 Knossos og Det Arkæologiske Museum. Dag 5 Lassithi-plateauet og Dikteon Andron. Dag 6 Vai og Toplou i øst. Dag 7 Malia og nordkystens strande.

To uger, hele øen: Start i vest, flyt base til Rethymnon efter en uge, og slut i øst. Læg sydkysten ind på flytningerne — Preveli, Plakias og Frangokastello ligger på vejen.

Seværdigheder på Kreta – overblik

Ofte stillede spørgsmål om seværdigheder på Kreta

Hvad skal man bare se på Kreta?

Knossos og Det Arkæologiske Museum i Heraklion for den minoiske kultur, Samariakløften hvis du kan gå 16 kilometer, en af de to laguner — Balos eller Elafonissi — og Chanias venetianske havn. Spinalonga i øst er den femte, hvis du bor i den ende af øen.

Hvor er det smukkest på Kreta?

Balos-lagunen på nordvestspidsen og Elafonissi i sydvest er de to, folk husker. Vil du have bjerge frem for strand, er Samariakløftens smalleste passage og udsigten fra Lassithi-plateauet de stærkeste landskaber på øen.

Hvor lang tid skal man bruge på Kreta?

En uge rækker til den ene halvdel af øen — enten vest eller øst. Vil du have begge dele, skal du regne med to uger og skifte base undervejs. Øen er 260 kilometer lang, og vejene er langsomme.

Er Kreta børnevenligt?

Ja. Nordkystens strande er lavvandede og rolige, der er vandlande ved Chania og Heraklion, og CretAquarium ved Gouves er et af Middelhavets største. De lange bilture og kløftvandringerne er derimod ikke børnevenlige.

Kan man klare sig uden lejebil på Kreta?

Delvist. KTEL-busserne dækker nordkysten mellem de store byer og kører til de mest besøgte udflugtsmål som Knossos, Elafonissi og Samaria. Skal du til sydkysten, bjerglandsbyerne eller de mindre udgravninger, er bil nødvendig.

Hvornår er det bedste tidspunkt at rejse til Kreta?

Maj, juni og september. Vandet er varmt nok, temperaturen er til at gå i, og der er plads. Juli og august er hedt og fyldt, og i vinterhalvåret lukker en stor del af sæsonhotellerne, selvom kysten er mild.

Hvad skal man se på Kreta i bil?

Bilen giver adgang til sydkysten, bjerglandsbyerne og de mindre udgravninger — Preveli, Frangokastello, Argyroupoli, Lassithi-plateauet, Phaistos og Zakros. Vær opmærksom på, at afstandene tager længere tid, end kortet viser, og at flere populære mål ligger for enden af grusveje. Vi har en særskilt gennemgang af seværdigheder på Kreta i bil.

Hvilken del af Kreta er bedst?

Vest, hvis du vil have kløfter, laguner og den smukkeste by — Chania, Samaria, Balos og Elafonissi ligger alle der. Øst, hvis Spinalonga, Lassithi og Vai betyder mest. Rethymnon i midten er kompromiset, hvor du kan nå begge retninger på cirka en times kørsel.

Hvad er Kreta kendt for?

Den minoiske kultur med Knossos, Samariakløften, olivenolie og det kretensiske køkken, som er blevet studeret som model for middelhavskost. Dertil kommer øens historie som gennemgangsland for venetianere og osmannere — og modstanden mod dem begge.

Er der noget gratis at se på Kreta?

Ja, en stor del. Alle strandene er offentlige, og Elafonissi, Falasarna, Preveli og sydkystens strande koster ingen entré — kun parkering nogle steder. Kløfterne Imbros, Agiofarango og Aradena er frit tilgængelige, og det er Frangokastello-fæstningen, bjerglandsbyerne, Argyroupolis kildevæld og Chanias og Rethymnons gamle bydele også. Kun Samariakløften, udgravningerne, museerne og bådturene koster.

Hvor mange dage skal man bruge på Knossos og Heraklion?

En dag. Knossos tager to-tre timer om formiddagen, og Det Arkæologiske Museum i Heraklion tager to-tre timer om eftermiddagen. De to hænger sammen — fundene fra paladset står på museet — og bør ses samlet.

Videre herfra

Skal du køre øen tynd på egen hånd, er Kreta i bil den mest praktiske indgang. Kombinerer du Kreta med andre græske øer, har vi guider til Santorini, som nås med hurtigfærge fra Heraklion, samt til Rhodos, Korfu og Karpathos.

Om denne guide

Guiden er skrevet af Laust Kehlet, der står bag Din Rejseguide, og Kreta er blandt de rejsemål, han selv har besøgt. Vurderingerne af, hvad der bærer en hel dag, hvad der er et kort stop, og hvad afstandene reelt koster i tid, er hans egne.