Hvad skal man se på Sardinien

Sardinien er langt mere end bare en ferieø i Middelhavet. Her finder du nogle af Europas smukkeste strande, tusindårige historiske monumenter og en kulinarisk oplevelse, der kan måle sig med det bedste Italien har at byde på. Øen ligger som en juvel mellem Italien og Afrika, og netop denne placering har gennem århundreder skabt en unik blanding af kulturer, der stadig kan opleves i dag.

Det særlige ved Sardinien er, at øen har bevaret sin autenticitet. Her finder du ikke den samme massive turisme som på Sicilien eller ved Amalfikysten. I stedet oplever du ægte italiensk øliv, hvor lokale traditioner stadig betyder noget, hvor fiskerne stadig sejler ud hver morgen, og hvor familierne samles om bordet til lange middage med lokal vin og hjemmelavet pasta.

Øens største attraktion er måske nok de krystalklare strande langs Costa Smeralda, men det er de nuragiske ruiner, de maleriske byer og de vilde bjerge i det indre, der gør Sardinien til noget helt særligt. Her kan du om morgenen svømme i turkisblåt vand, spise frokost i en 3000 år gammel ruin og om aftenen vandre gennem middelalderlige gader, mens solen går ned over havet.

Læs også artiklen: Hvad skal man se på Sicilien

Strande og kyster – Middelhavets svar på Caribien

Når folk taler om seværdigheder på Sardinien, starter samtalen næsten altid med strandene. Og med god grund. Costa Smeralda i den nordøstlige del af øen blev udviklet i 1960’erne af Aga Khan og har siden tiltrukket kendisser og jetsettypen. Men du behøver ikke et fet pengepung for at nyde disse strande.

Cala Goloritze er en af de mest fotograferede strande i hele Middelhavet. Den naturlige stenbue, der rager op af det krystalklare vand, skaber en helt magisk ramme. Stranden kan kun nås ved at vandre cirka en time gennem bjergene eller ankomme med båd, hvilket holder masseturismen væk.

La Pelosa ved Stintino i den nordvestlige del regnes ofte som Sardiniens smukkeste strand. Det lavvandede, turkisblå vand og det fine, hvide sand minder mere om Maldiverne end Middelhavet. I baggrunden ser du det lille Asinara-island og det gamle spanske vagttårn, der vagt over kysten i århundreder.

Spiaggia del Principe nær Porto Cervo er en andet fantastisk strand, som Aga Khan selv udnævnte til sin yndlingsstrand. Det rosa-farvede granitbjerg omkranser den lille bugt og skaber læ for vinden.

På østkysten finder du Cala Luna, en perfekt halvmåneformet strand omgivet af imponerende klipper med huler, du kan udforske. Området er en del af Golfo di Orosei nationalpark, som byder på nogle af øens mest dramatiske kystlandskaber.

Læs også artiklen: Hvad skal man se i Rom

De nuragiske ruiner – Europas glemte civilisation

Attraktioner på Sardinien handler ikke kun om natur. Øen gemmer på en af Europas mest fascinerende arkæologiske gåder – de nuragiske ruiner. Disse mystiske stentårne blev bygget for over 3000 år siden af en civilisation, vi stadig ved forbløffende lidt om.

Su Nuraxi ved Barumini er det mest imponerende nuragiske kompleks og er med god grund på UNESCOs verdensarvsliste. Det centrale tårn rejser sig 15 meter i vejret og er omgivet af fire hjørnetårne og rester af en hel landsby. At stå her og se på disse massive sten, der blev stablet på hinanden uden mørtel for 3500 år siden, er en oplevelse, der sætter perspektiv på.

Nuragherne findes overalt på Sardinien – der er registreret over 7000 af dem. Tharros på vestkysten kombinerer nuragiske ruiner med senere fønikiske og romerske bygninger. Her kan du vandre rundt mellem søjler og grundmure, mens bølgerne bryder mod klipperne nedenfor.

Valle dei Nuraghi nær Torralba huser ikke bare nuragher, men også de såkaldte “jættegrave” – lange kammergrave bygget af enorme stenblokke. Området giver et godt indblik i, hvordan det nuragiske folk levede og begravede deres døde.

Læs også artiklen: Planlæg selv din rejse Italien

Cagliari – Øens historiske hjerte

Oplevelser på Sardinien må inkludere hovedstaden Cagliari. Byen er langt mere autentisk end mange andre middelhavsbyer og føles mere som en levende italiensk by end et turistfælde.

Castello-kvarteret ligger på toppen af byen og er omgivet af middelalderlige fæstningsmure bygget af pisanerne på 1300-tallet. Her finder du snævre gyder, små butikker og fantastiske udsigtspunkter. Bastione San Remy er en imponerende terasse, hvor lokale samles om aftenen for at nyde solnedgangen med et glas Cannonau-vin.

Katedralen i Cagliari er en smuk blanding af stilarter fra romansk til barok. I krypten finder du en samling af helgenrelikvier, der tiltrækker pilgrimme fra hele Italien.

Marina-kvarteret nedenfor Castello var tidligere fiskernes område og byder nu på hyggelige restauranter og barer. Her får du autentisk sardisk mad til rimelige priser, langt fra de turistfælder, du finder i havneområdet.

Det romerske amfiteater fra 200-tallet kunne rumme op til 10.000 tilskuere og er stadig i så god stand, at der afholdes koncerter og arrangementer her om sommeren.

Alghero og nordvestkysten

Alghero skiller sig ud fra andre sardiske byer. Her tales stadig catalansk i gaderne, en arv fra den tid, hvor byen var under spansk styre. Gadenavnene er på både italiensk og catalansk, og arkitekturen minder mere om Barcelona end Rom.

Den gamle bydel er omgivet af tykke fæstningsmure, som du kan gå langs med udsigt over havet. Om aftenen fyldes gaderne med liv, når lokale og turister sidder på de mange restauranter og nyder friske skaldyr og lokal hvidvin.

Tæt på Alghero ligger Neptungrotten (Grotta di Nettuno), et imponerende hulesystem med stalaktitter og stalagmitter, der har dannet sig over millioner af år. Du kan enten tage båden fra Alghero eller gå ned ad de 654 trappetrin udskåret i klippen – en oplevelse i sig selv, hvis du ikke er bange for højder.

Capo Caccia, klippefremspringet hvor Neptungrotten ligger, er også et fantastisk sted til at opleve solnedgangen. De stejle klipper falder dramatisk ned mod det dyblå hav.

Øens indre – bjerge og traditionelle landsbyer

Mange turister oplever aldrig det indre Sardinien, og det er en skam. Her finder du en helt anden side af øen, hvor tiden tilsyneladende står stille.

Gennargentu-bjergene i det centrale Sardinien er øens højeste, med toppe der når over 1800 meter. Her kan du vandre gennem vilde landskaber, hvor du møder flere får end mennesker. Det er også her, du finder de traditionelle hyrdesamfund, der har levet på samme måde i århundreder.

Orgosolo er berømt for sine muralmalerier – over 150 vægmalerier dækker husenes vægge og fortæller historier om øens historie, politik og dagligliv. Det startede i 1960’erne som en politisk protest og er nu blevet en kunstform, der tiltrækker besøgende fra hele verden.

Oliena ved foden af Supramonte-bjergene er kendt for sin vin og sit håndværk. Her produceres nogle af Sardiniens bedste rødvine, og byen har bevaret mange gamle traditioner, herunder produktion af traditionelle dragter og sølvsmykker.

Tiscali er en af øens mest unikke seværdigheder – en nuragisk landsby bygget inde i en stor hulning i bjerget. At nå hertil kræver en vandring på et par timer, men oplevelsen af at stå i denne skjulte dal og se ruinerne af huse bygget for 3000 år siden er uforglemmelig.

Madoplevelser – Sardiniens kulinariske skatte

En tur til Sardinien er ufuldstændig uden at opleve det lokale køkken. Den sardiske mad adskiller sig markant fra det italienske fastlands køkken.

Porceddu, en hel pattegris stegt over åben ild, er øens signaturret. Den serveres ved festivals og familiesammenkomster og har en sprød hud og mørt kød krydret med lokale urter.

Culurgiones er sardiske ravioli fyldt med kartofler, pecorino-ost og mynte. Hver region har sin egen måde at forme og folde dem på, og de bedste kokkekoner kan lave hundredvis på en dag.

Bottarga, tørret rogn fra multe, kaldes “Middelhavets kaviar” og produceres langs øens kyster. Den roses fint over pasta eller spises i tynde skiver med olie og citron.

Pecorino Sardo er en kraftig fåreost, der produceres over hele øen. Den ældre, hårdere version er perfekt til at rive over pasta, mens den yngre, blødere version er fantastisk med honning og nødder.

Cannonau-vin fra Sardinien siges at være en af grundene til, at øen har en usædvanlig høj andel af hundredårige. Den kraftige rødvin er fyldig og går perfekt til det kraftige køkkenet.

Praktiske oplysninger om seværdigheder

Oversigt over hovedattraktioner

Seværdighed	Børnevenlig	Handicapvenlig	Spisemuligheder	Område
Costa Smeralda strande	Ja	Delvist	Ja, flere restauranter	Nordøst
Su Nuraxi	Ja	Delvist (ujævnt terræn)	Cafeteria på stedet	Barumini
Cagliari centrum	Ja	Ja (bortset fra Castello)	Ja, mange muligheder	Syd
Neptungrotten	Fra 6 år	Nej (mange trin)	Restaurant ved indgang	Alghero
La Pelosa strand	Ja	Delvist	Barer og restauranter nærved	Stintino
Cala Goloritze	Nej (lang vandring)	Nej	Nej	Østkyst
Tharros ruiner	Ja	Delvist	Restaurant nærved	Vestkysten
Orgosolo by	Ja	Ja	Ja, lokale trattorier	Centralt
Valle dei Nuraghi	Ja	Delvist	Begrænsede muligheder	Torralba
Alghero gamlebyen	Ja	Ja (centrum)	Ja, mange restauranter	Nordvest

Fra oldtid til nutid – Sardiniens historiske lag

Sardinien er ikke bare en ferieø. Det er et levende museum, hvor lag af historie folder sig ud, hvis du ved, hvor du skal kigge. De nuragiske folk efterlod tusindvis af stentårne, men ingen skriftlige kilder. Deres kultur forsvandt pludseligt omkring 500 f.Kr., og vi ved stadig ikke hvorfor. Denne mystik gør besøget i ruinerne endnu mere fascinerende.

Derefter kom fønikerne, karthagienserne og romerne, som alle satte deres præg på øen. De katalanske spor i Alghero stammer fra 1300-tallet, da aragonerne erobrede byen og bosatte catalanske familier her. Disse familier taler stadig catalansk i dag, næsten 700 år senere.

Sardinien udviklede sig anderledes end resten af Italien. Øen var isoleret og fattig indtil turismen tog fart i 1960’erne. Denne isolation bevarede traditoner, sprog (sardisk tales stadig bredt) og madkultur, som forsvandt andre steder. I dag mødes det gamle og nye – du kan se hyrder drive deres får gennem bjergene om morgenen og bade ved eksklusive strandklubber om eftermiddagen.

Den sardiske identitet er stærk. Folk identificerer sig først som sarder, derefter som italienere. Dette ses i stoltheden over lokale traditioner, dialekter og måden at leve på. Den høje levealder på øen tilskrives ikke kun vinen og maden, men også den afslappede livsstil og de stærke familiebånd, der stadig holder samfundene sammen.

I dag står Sardinien ved en skillevej. Turismen bringer velstand, men øen kæmper for at bevare sin autenticitet. Mange unge flytter til fastlandet for at finde arbejde, mens landsbyer i det indre affolkes. Men der er også en modreaktion – unge sarder vender tilbage for at genoplive traditionelt håndværk, drive økologiske vingårde og skabe bæredygtig turisme, der respekterer øens særkarakter.