Din Rejseguide er reklamefinansieret, og alt hvad du læser på denne side skal betragtes som reklame.

Hvad skal man se i Paris

Hvad skal man se i Paris?

Hvad skal man se i Paris? Først og fremmest bør du besøge Eiffeltårnet, der er blevet et symbol på både Paris og Frankrig. Derudover må du ikke snyde dig selv for et besøg i museet Louvre, kirken Notre Dame og slottet Versailles.

Byernes by Paris byder på et væld af seværdigheder, og det vil være helt umuligt for os at få dem alle med her. Vi har derfor fokus på nogle af de absolutte must sees, som vi alle forbinder med den franske hovedstad.

Eiffeltårnet

Det spidse tårn, der blev skabt til Verdensudstillingen i Paris i 1889, er blevet et symbol på både Paris og Frankrig som helhed. Derfor skal du selvfølgelig også se det på dit besøg i byen. Det 324 meter høje tårn giver en formidabel udsigt udover byen.

Tårnet har flere platforme, hvor du kan komme ud og nyde udsigten. Hvis du ikke har det godt med højder, er det derfor muligt for dig bare at tage op til den første platform.

Louvre

Kunstmuseet Louvre er en gigantisk bygning, der rummer nogle af verdens mest berømte malerier. Det mest kendte er selvfølgelig Leonardo da Vincis Mona Lisa. Derudover er museet også kendt for at danne rammen om de første scener i Dan Browns verdensberømte krimi Da Vinci Mysteriet. Det er en god ide at komme i god tid eller reservere billetter på forhånd, da der altid er mange mennesker på museet.

Notre Dame

Mange kender kirken fra bogen Klokkeren fra Notre Dame og måske i endnu højere grad fra tegnefilmen af sammen navn. Opførelsen af den imponerende kirke blev påbegyndt allerede i 1163 og var først færdig næsten 200 år efter.

Triumfbuen

Den imponerende Triumfbue blev opført efter ordre fra Kejser Napoleon i 1806 for at hylde den franske hær, der netop havde vundet et stort slag ved Austerlitz. Under buen er en grav for en ukendt fransk soldat, der faldt under 1. Verdenskrig. For at mindes de franske soldater, der faldt i krigen mellem 1914 og 1918, brænder der altid en ild på buen.

Se også: Paris Seværdigheder

Katakomberne i Paris

Du skal ikke have et problem med skeletter og kranierne, når du besøger katakomberne under Paris. Her ligger stabler af knogler, og det er en både fascinerende og skræmmende tur at gå. Oprindeligt var gangene et kalkbrud, men da der i 1700-tallet ikke længere var plads på den nærliggende kirkegård, begyndte pariserne at begrave de døde i de underjordiske gange, der strækker sig over flere kilometer. Der er dog kun adgang til et lille udsnit af dem i dag.

Slottet Versailles

Har du tid til en tur udenfor Paris, bør du ikke snyde dig selv for et besøg i det smukke slot Versailles. Det ligger kun 25 kilometer fra byen og er nemt at nå med tog.

Slottet blev opført i 1682 som et jagtslot, men er siden blevet udbygget betydeligt. I dag er det nok mest kendt for at være Solkongen, Ludvig den 14.’s hjem, men også mange andre konger har boet på slottet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

On Key

Related Posts