De tre bedste strande på Phuket

Phuket er nok den mest kendte af de syd Thailandske ferieøer, og det er ikke uden grund. På Phuket finder du nemlig over 30 helt fantastiske strande med det blødeste hvide sand og krystal klart vand.

Jeg blev spurgt om hvad de 3 bedste strande hedder, det kan lyde som et meget simpelt spørgsmål, men det er det langt fra, der er simpelthen for mange super strande at vælge imellem.

Hvilke strande som man vil vælge som de bedste, har også meget med individuel smag og behag at gøre, hvad en person syntes er super godt, syntes andre måske ikke så meget om, fordi de har andre præferencer.

Så for at kunne give et bare nogenlunde brugbart svar har jeg lavet tre kategorier og fundet en bedste strand i hver kategori.

De tre kategorier er:

  1. Partystranden
  2. Naturstranden
  3. Familie allround stranden

Vinderen i kategorien ”Partystranden” må helt klart være Paradise Beach som ligger på den lille halvø som stikker ud lige syd for Patong som er den største by på Phukets vest kyst.

Stranden har selvfølgelig krystalklart vand og kridhvidt blødt sand og ligger i meget smukke omgivelser, for ellers var den ikke kommet på tale.

Paradise beach er blandt de populæreste strande i Thailand
Paradise Beach på en herlig solskinsdag

Paradise Beach er stort set en stor Beach Club, hvor man skal betale et ”fee” for at få adgang. Det er ikke specielt dyrt slet ikke når man tænker på at man får en drink og en strand stol med i prisen, så koster det ikke mere end hvad man skal give for en strand stol på andre strande.

Når man kommer ind på stranden, så er der strandbarer, restauranter, Beach volley, lounge musik osv. der er alt hvad der hører til et godt Beach party, og festen fortsætter til langt ud på natten. Der er også mulighed for at overnatte.

Paradise Beach en strand der nok mest henvender sig til det lidt yngre party glade publikum og ikke så meget en strand man besøger hvis man vil ligge og slappe af i solen mens man læser en god bog.

Vinderen i kategorien ”Naturstranden” er Freedom Beach, det er en af de smukkeste strande man kan forestille sig, specielt hvis man kommer uden for sæsonen og kan have stranden næsten helt for sig selv.

Freedom Beach ligger på den samme halvø som Paradise Beach, men den er meget sværere at komme ned til, hvilket er en af grundene til den ikke er overrendt.

Freedom beach er svært tilgængelig, enten skal du sejle dertil, eller gå en 20 minutters tur af en kroget og bakket sti. Når du ankommer er det alle besværelserne værd.
Freedom beach er en naturstrand

Der er to måder man kan komme ned til stranden på, den ene er man tager en båd fra den nærliggende Patong Beach, det koster omkring 100 kroner for en tur retur til stranden.

Den anden måde at komme til stranden på er gennem junglen som ligger bagved stranden, og nedad en meget lang trappe som fører ned til stranden.

Turen ned til stranden er måske ikke den hårdeste, det går ned af bakke og man kan klare turen på ca. 20 minutter. Det er turen tilbage der er hård, det er opad bakke hele vejen og det er meget varmt, så man skal huske at tage vand med til turen.

Selv om turen ned til stranden og tilbage er hård så er den hele besværet værd. Freedom Beach er virkelig en af de strande som når man ser den for første gang, har man kun en ting at sige, nemlig ”WoW”

Freedom Beach henvender sig mest til naturelskeren som gerne vil gå det extra stykke vej for at få den mest fantastiske natur oplevelse.

Vinderen i kategorien ” Familie allround stranden” er Kamala Beach. Kamala Beach ligger en lille smule nord for Patong på Phukets vestkyst.

Stranden er nem at komme til og der ligger også den del familie hoteller i Kamala by bagved stranden. På selve stranden ligger der strand restauranter hvor man kan sidde i sandet få meter fra havet og spise sin mad samtidigt med at man kan nyde den mest fantastiske udsigt.

Kamala Beach er let tilgængelig og har masser af aktiviteter for familien
Kamala Beach er den populæreste familiestrand i Thailand, og mange danske rejsebureauer har den som destination.

Det der gør Kamala Beach til allround strand, er at det er en rimelig lang strand så der er mange forskellige restauranter og strand barer at vælge imellem, der ligger også et par ”Beach Clubs” som tilhøre de store ”Beach Clubs” brands som man kender fra syd Europa.

Kamala Beach er stranden der har lidt af det hele så den henvender sig til et meget bredere publikum end de to første strande som jeg fortalte om, så ingen går forgæves når de besøger Kamala Beach.

Er du blevet interesseret i at læse mere om disse 3 strande eller udforske alle strandende på Phuket, så kan du se en komplet liste med masser af billeder på siampictures.com.
Husk der er tidsforskel mellem Danmark og Thailand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

On Key

Related Posts

Afbudsrejser til en fantastisk kultur 

At finde billige afbudsrejser til Tyrkiet kan være nøglen til at opleve en fascinerende blanding af kultur, historie og naturskønhed til en overkommelig pris. Tyrkiet,