Denne artikel kan indeholde sponsoreret indhold

En god rejse er noget, der giver dig oplevelser og minder for livet. Man behøver ikke nødvendigvis at tage på ferie ved middelhavet ligesom alle andre danskere for at få en god ferie. Verden er kæmpestor, og der er så meget mere at opleve end de samme italienske og græske strande, som alle andre også oplever. Når man har mulighed for at rejse et anderledes sted hen, skal man udnytte chancen, og man vil ikke fortryde, at man måske blev nødt til at låne penge for at få råd til det, for det er hele oplevelsen værd. Herunder finder du en oversigt over nogle få af de mest oversete rejsemål rundt omkring i verden.

 

Den Transsibiriske Jernbane

Der er mange måder at rejse på, og en af de lidt ukendte og oversete rejsemål er den transsibiriske jernbane. Den knap 9300 km lange jernbane tager dig fra Rusland til Kina, og undervejs har man virkelig mange muligheder for at stå af og få fantastiske oplevelser. Turen starter i Moskva og går igennem Rusland, Sibirien, Mongoliet og Kina, og strækker sig over to kontinenter og 9 tidszoner. Rejser man uden stop, tager turen lidt over 6 dage, men man kan vælge at stoppe undervejs og overnatte på hotel i et par nætter, så man har endnu længere tid til, at opleve de flotte byer og landskaber man passerer på vejen. Da aktiviteterne undervejs er sæsonprægede, kan man tage turen på enhver tid af året og hver gang opleve noget nyt.

 

Machu Picchu

Langt de fleste har hørt om Machu Picchu i Peru på et eller andet tidspunkt i deres liv, men det er de færreste, der rent faktisk har været der, eller har intentioner om at rejse derhen. Machu Picchu antages for at være blevet bygget omkring år 1400 af inkaerne. Den karakteristiske by ligger i lidt over 2 kilometers højde, og det kræver altså et par solide vandresko at nå frem, men det er helt klart det hele værd, når først man står der og har udsigt over den smukke bjerglandsby, som har en særlig interessant historie bag sig.

 

Galapagosøerne

Galapagosøerne er blandt andet kendt for at være stedet, hvor Charles Darwin udviklede sin evolutionsteori, men det er dog primært det faktum, at de 19 vulkanøer besidder en natur, der er ufattelig smuk og ulig noget andet i verden samt et dyreliv, der ikke findes nogle andre steder i verden. På Galapagosøerne kan man lave stort set alt – man kan svømme med søløver og sæler, delfiner og kæmpeskildpadder, og man kan bestige vulkaner og se lava, eller man kan dykke i det krystalklare vand ved en af de mange strande eller laguner. Øerne hører til det sydamerikanske land Ecuador, som i sig selv har en hel masse at byde på, så det kan man kombinere sin rejse med, når man alligevel er i området.

 

The Rocky Mountains

USA er et rigtig populært rejsemål blandt europæere, og især mange danskere er begyndt at rejse dertil på sommerferie for at komme væk fra Europa. Det kæmpestore land har alt at byde på, både når det kommer til natur, dyreliv og forskellige kulturer. Langt de fleste danskere vælger at tage til Florida, New York eller Californien, når de rejser til USA på ferie, fordi det er de dele af landet, man bedst kender fra film osv. USA har dog hundredevis af andre virkelig spændende områder, som desværre ofte bliver overset. The Rocky Mountains er en bjergkæde, der strækker sig fra delstaten New Mexico, igennem delstaterne Colorado, Utah, Wyoming, Idaho og Montana og hele vejen op igennem Canada. På en rejse i dette område kan man blandt andet besøge den smukke Rocky Mountain National Park i Colorado. Her kan man opleve fantastisk dyreliv og noget af den smukkeste natur i Nordamerika. Yellowstone National Park er en af de arealmæssigt største nationalparker i Nordamerika, og byder også på fantastisk natur og dyreliv. Man kan blandt andet opleve kogende mudder, gejsere, vandfald, varmekilder, bjørne, bisoner, elge og ulve. Lige ved siden af Yellowstone National Park ligger Grand Teton National Park, som er hjemsted for det berømte bjerg Grand Teton. The Rocky Mountains kan blive besøgt om sommeren og også om vinteren, hvor området er hjemsted for de bedste skisportssteder i Nordamerika.