Artiklen er sponsoreret.
Elsker du sne og ski? Der er ikke noget skønnere end nyfalden sne så langt øjet rækker og den lune sol på dine kinder. Pak kufferten med varme sweatre og skitøj, og hold ferie i bjergene. Nu kan du booke din næste skiferie, så du kan komme ud på de smukke pister og nyde en uge på ski.
Uanset om du er en rutineret skiløber, eller om du mest af alt foretrækker afterski, så er skiferie en dejlig måde, hvorpå du kan holde en aktiv ferie. Du får en ferie i de smukkeste omgivelser med fantastisk natur og frisk luft, hvor du helt sikkert vil føle dig fyldt med energi, når du lander hjemme igen. Ski er godt for både krop og sjæl.
Fejr højtiderne i sneen
Skiferier er utroligt populære i vinterperioden, hvor folk rejser til Norges fjelde eller til de smukke Alper. Mange fejrer især jul eller nytår i sneen, hvor familien eller vennerne samles for at nyde hinandens selskab på løjperne. Du får de mest idylliske rammer for din jul eller dit nytår, når du åbner gaver eller hopper ind i det nye år, imens sneen daler ned udenfor.
Der er et utal af rejsemål, hvor du kan stå på ski, og især Østrig og Italien er populære destinationer, hvor du kan booke en hyggelig hytte eller et dejligt værelse på et hotel. Hos Højmark Rejser kan du finde den helt rigtig destination, alt efter hvem du skal afsted med. Du finder blandt andet et godt udvalg af rejsemål med gode børnevenlige skiområder.
Du kan også selv bestemme, om du foretrækker at køre selv, tage med flyet eller køre i bus til din destination. Der er mange muligheder, når du skal sammensætte den perfekte skiferie.
Ski for begyndere
Det er helt særligt at være på skiferie første gang – både for børn og voksne. Derfor kan du eller dine børn få et par timer med dygtige skiinstruktører, som kan hjælpe jer godt i gang, så skioplevelsen bliver både nemmere og sjovere. Her lærer du de mest grundlæggende teknikker og øvelser fra start, så du hurtigt kan få mere mod på pisterne. Selv få timer med en instruktør kan gøre en kæmpe forskel.
Børn vil især få en skøn oplevelse på skiskole, da de møder andre børn, som er på samme niveau som dem. Så kan de lære, samtidig med at de leger. Derudover kan du finde de bedste destinationer med mange forskellige slags pister, så du sikrer, at I kommer til et område, som også er ideelt for begyndere.