Din Rejseguide er reklamefinansieret, og alt hvad du læser på denne side skal betragtes som reklame.

Snorkel og maske er din billet til frihed på din ferie

Jeg har altid snorkel og maske med i bagagen på mine ferier. De fylder ingenting og man ved aldrig hvornår chancen byder sig for at man kan hoppe i havet. Til gengæld har jeg et par gange grumme fortrudt at jeg IKKE havde taget dem med. Enten så kan man ikke leje udstyr på destinationen, eller også er det meget ringe kvalitet. 

Det gode ved snorkling er at det foregår i vandet. Mange feriemål er meget varme i middagsheden, og man ender ofte med at gispe på en liggestol eller søge tilflugt indendørs i aircondition. Men hvis du hellere ville være lidt aktiv, komme væk fra det hele og få en naturoplevelse, så er snorkelen og dykkermasken din billet til dette. Og det er ganske gratis.

Selv de kedeligste sandstrande har ofte et par sten hvor der svømmer lidt fisk rundt og det er altid spændende at se hvordan dit feriemål ser ud UNDER overfladen. Du behøver ikke svømmefødderne, hvis du har plads, så fint, men du behøver ikke andet end en simpel dykkermaske der passer dit ansigt og et bøjet plastikrør uden for mange dikkedarer, så har du forvandlet den grumme middagshede til motion, bevægelse, naturoplevelser helt uden forstyrrelser. 

Gå efter områder med sten og klipper, frem for sand så vil du se mest undervandsliv. Samtidig har du det også ofte helt for dig selv. 

VÆR OPMÆRKSOM

  1. Husk solcreme på nakke, læg, ryg og bagsiden af dine lår – tag evt en t-shirt på for at undgå det skrappeste sol.
  2. Vær meget opmærksom på om der bliver sejlet med Jetski eller andet i området
  3. Undgå havneområder
  4. Undgå områder hvor der surfes
  5. Forhør dig altid med de lokale om understrømme, brandmænd eller hajer og krokodiller

Vil du opgradere dit udstyr til et decideret snorkelsæt (https://undervandsitetet.dk/dykkerudstyr/snorkeludstyr/) så køb nogle kort bløde svømmefødder med helfodslomme og tag en lycra t-shirt eller neopren torso på overkroppen – så kommer du langt. 


God fornøjelse med din snorkelferie!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

On Key

Related Posts