Din Rejseguide er reklamefinansieret, og alt hvad du læser på denne side skal betragtes som reklame.

Skal baby med ud at rejse? – det skal du have med

Når man er blevet forældre må man for en stund pakke alle drømmene om at kysse på toppen af Eiffeltårnet, bestige Mount Everest og slappe af i det azurblå hav i Maldiverne væk. I takt med at barnet bliver større og i begynder at blive fortrolige med jeres nye rolle, kan rejsedrømmene dog godt begynde at blive aktuelle igen.

Rejsen bliver dog ikke som den ville have været, hvis det bare havde været jer to som var afsted, for når man har en lille baby med på slæb, så er det nødvendigt at tage nogle særlige hensyn. Især i pakkefasen op til rejsen, er der god grund til at gøre sig ekstra umage. Far kan muligvis godt leve med at glemme at pakker underbukser eller tandbørste, og det er heller ingen katastrofe for mor, hvis hun glemmer sine barberskrabere eller bikinien – det meste kan heldigvis købes når man kommer frem. Anderledes kritisk er det, hvis klapvognen ikke bliver pakket, hvis I glemmer bleerne eller sutterne. Det kan heldigvis undgås, hvis I sørger for at være grundige med at pakke til rejsen.

Det skal i pakke til flyet

Rigtigt mange nybagte forældre frygter for den første flyvetur med baby på skødet, og det er der da også god grund til. Alle der har siddet i et charterfly 8 km over havoverfalden ved, at det kan være nærmest ulideligt at sidde 3 timer med en skrigende baby som medpassager. Hvis du synes det er slemt at høre på, så skulle du bare vide hvordan forældrene har det!

Når du skal ud at flyve med dit lille barn, bør du sørge for at pakke rigeligt med mad så barnet ikke bliver sultent, en fornuftig mængde bleer og skiftetøj til hvis uheldet er ude, adskillige sutter så i kan lyddæmpe barnet og noget underholdning i form af bøger, bamser, legetøj eller lignende.

Det skal i pakke til destinationen

Uanset om baby skriger nonstop fra Kastrup til Las Palmas, eller om det sidder stille og artigt som en lille engel, skal I nok nå frem til jeres destination. Vi har endnu ikke hørt om en pilot som har nødlandet for at læsse en utilfreds baby af et sted i Atlanten, så bare rolig!

Flyrejsen er dog én ting, for langt størstedelen af tiden på jeres rejse, kommer til at foregå på selve destinationen, på og omkring hotellet.

Her er en ting som en klapvogn nyttig at have med, da den gør det muligt for jer at komme rundt på hotellet og tage på tur, uden I skal have barnet hængende på armen. En klapvogn kan desuden også bruges til at sove middagslur i, og så fylder en klapvogn ikke alverden, sammenlignet med en barnevogn.

Udover klapvognen bør i pakke rigeligt med højfaktor solcreme, og eventuelt en UV-dragt som baby kan have på, når det befinder sig i solen. Den unge og blege hud tåler dårligt de kraftige stråler fra syden sol, så I gør klogt i at pakke den godt ind.

Når det er sovetid er det en fordel hvis I har noget velkendt med derhjemmefra – en genstand som barnet forbinder med sengetid derhjemme, kan gøre putteprocessen væsentligt lettere, fordi barnet ellers kan blive skræmt og utryg ved, at det skal sove et fremmed sted.

Se også mere på Bedste-Barnevogn.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

On Key

Related Posts