Verden er så småt ved at vende tilbage til normalen igen oven på næsten to år med diverse Corona-nedlukninger. Det betyder bl.a., at det er muligt at rejse igen, og for rigtigt mange af os kribler det i fingrene for at komme afsted på eventyr. Men hvor skal turen gå hen? På vandretur? Charterrejse? Storbyferie?
I denne guide giver vi dig seks gode grunde til, at din næste rejse skal være en fodboldrejse. Fodboldrejsen er et rigtigt godt alternativ til de mere traditionelle rejseformer, og hvis du går op i sport, er den en fantastisk metode til at dyrke dine interesser, samtidigt med, at du får stillet din rejselyst. Læs med, og find ud af, hvad du kan forvente af en fodboldrejse.
1 – den åbenlyse: fremragende fodbold
Den mest oplagte grund til at tage på fodboldrejse er selvfølgelig, at det giver dig mulighed for at se en fodboldkamp på allerhøjeste niveau. Ved at rejse til dit yndlingsholds hjemby og tage ind på stadion til en hjemmekamp kommer du helt tæt på dine helte, og der er bare noget helt specielt over at være til stede i virkeligheden fremfor at se kampene på en skærm. Det ved vi alt om efter så lang tids Corona-nedlukning. Også hos LA Travel har man bemærket en massiv efterspørgsel fra rejselystne danskere, efter der blev lukket op for destinationerne igen og man endelig kan overvære en storkamp på lægterne igen.
2 – kvalitetstid med familie eller venner
Fodbold er noget, man kan dyrke sammen. Er I en vennegruppe, en familie eller et hold kolleger, der alle går op i fodbold, er en fodboldrejse en enestående chance for at dyrke jeres passion og samtidigt tilbringe tid sammen. Dermed er fodboldrejsen ikke bare sublim underholdning, men også noget, der bringer dig og din gruppe tættere sammen, idet den giver minder, som I kan snakke om i årevis.
3 – sport og storbyferie kombineret
En af de helt store årsager til fodboldrejsens popularitet i de seneste år er, at fodboldrejsen kombinerer sport fra øverste hylde med den traditionelle storbyferie. Du kan med andre ord slå to fluer med ét smæk, hvis du tager på fodboldrejse. Er dine helte fra Manchester United, vil du f.eks. kunne bruge tiden rundt om selve fodboldkampen på at se Manchester Cathedral, Castlefield eller industrimuseet. Er fodboldrejsen i stedet gået til Barcelona og Camp Nou, vil det være oplagt at tage et smut forbi den berømte katedral La Sagrada Familia.
4 – lad andre gøre arbejdet
Vi kender alle følelsen: egentlig glæder man sig til at skulle afsted på ferie, men glæden kan næsten overskygges af besværet med at planlægge og koordinere. Sådan er det ikke på en fodboldrejse. På en fodboldrejse har professionelle rejsekonsulenter taget sig af alt det kedelige – booking af fly og overnatning samt adgang til den valgte fodboldkamp. Det, at du ikke skal bekymre dig om disse ting, betyder, at du kan koncentrere al din energi om at nyde selve rejsen.
5 – fremmede fodboldkulturer
Danmark er et fodboldland, og der er relativt mange danskere, der i højere eller lavere grad går op i sporten. Men danskernes fodboldfeber blegner altså fuldstændigt, når man sammenligner med andre fodboldnationer som f.eks. England, Spanien og Italien. Her har fodbold en status, som superligaen kun kan drømme om, og kærligheden til fodbold overstiger alt, hvad vi er vant til herhjemme. Som fodboldfan må du ikke snyde dig selv for at opleve den passion, der knytter sig til sporten i de største fodboldbyer.
6 – et afbræk i hverdagen
Nu tænker du måske, at en fodboldrejse er meget tidskrævende, og at den ikke kan presses ind i kalenderen. Men dette er langt fra tilfældet. En fodboldrejse strækker sig typisk over 1-2 overnatninger, og det betyder, at du ikke behøver at bruge en masse feriedage eller tage fri fra skole for at tage af sted. Den er kort og komprimeret, og det gør den til et perfekt afbræk i en travl og hektisk hverdag.