”At rejse er at leve.” Det sagde H.C Andersen i 1855, og selv den dag i dag, er det svært at finde nogle, der er uenige i det. For der er noget magisk over at rejse. Samtidigt med at du rejser ud i verden, rejser du også ind i dig selv. Verdens vidundere kan gøre så store indtryk, at det kan ændre en for altid. Det er noget som mange unge, der har været på den såkaldte dannelsesrejse, kan nikke genkendende til. Uanset om de har været i Sydamerikas jungle, Afrikas ørken, Asiens kæmpebyer eller Australiens hajfyldte farvande, så har de alle fået oplevelser med hjem i bagagen, som de aldrig vil glemme. Oplevelser, der på den ene eller anden måde får betydning for, hvem man bliver som voksent menneske.
Alene eller sammen med andre
En rejse kan opfattes som en personlig oplevelse, kan den i den grad også være en social oplevelse. Vælger man at rejse med en kammerat eller en kæreste, kommer man til at dele nogle oplevelser, som er helt unikke, og som kun I har sammen. Det betyder ofte også, især for venskaber, at de holder hele livet. Omvendt tager du afsted alene, så har du en god chance for at finde andre mennesker i samme situation som dig, der kan ende med at blive dine nye bedste venner. Eksempelvis kan man som solorejsende vælge at gå den berømte Camino. En spirituel vandretur, der kan tage langt over en måned at gennemføre. Det er en moderne pilgrimsrute, som mange unge tager for at finde sig selv. Det er en oplevelse, der får dig ud i naturen. Naturen som mange af os kommer alt for lidt ud i i vores dagligdag, hvor vi sidder time ud og time ind badet i det elektroniske lysskær fra vores computerskærme. I naturen får vi frisk luft i lungerne, vitaminrig sollys på huden, og friske farver i øjnene. Alt sammen noget, der står i stærk kontrast til det liv, vi ellers lever. Det er essentielt for mennesket at lære om, og være i naturen. Det er fra den, vi er skabt, og det er den, som forsyner os med alt, hvad vi overhovedet har brug for, for at overleve. Når vi rejser, får vi mulighed for at opleve andre klimaer og naturtyper. Ligeså forskellige verdens kulturer kan være, ligeså forskellig er naturen rundt omkring på kloden. Det er bare at springe ud i det, og opsøge en fjern jungle eller en sneklædt bjergtop. Spændingen ved at rejse mod det ukendte, er en af de mest angstprovokerende ting, man kan føle. Men ikke desto mindre giver det så meget livsglæde og selvtillid, når man har besejret det ukendte.
Flugten fra hverdagen
At rejse, kan ligesom at være en tur mod noget ukendt og spændende, også være en flugt fra det trivielle, stressende og gråvejrsagtige hverdagsliv. Du kan, når du tager afsted, smide alt hvad du har i hænderne, alle dine forpligtigelser og årsager til hovedpine, og bare fokusere på at nyde livet og koble helt af. Og som en ekstra bonus, kan du, når du kommer hjem, blære dig med din nye viden om de eksotiske fremmede kulturer, du har besøgt. For rejser udvider din horisont. Når man befinder sig under fjerne himmelstrøg i fremmede kulturer, kan du ikke undgå at få en masse ny viden. Den bedste måde at lære om verden på, er at snakke med de lokale mennesker i de kulturer, du besøger. Mennesker, der lever på en helt anden måde end dig selv, og som derfor kan fortælle os ting, der udvider vores verdensopfattelse.
Rejsen er dog ikke kun forbeholdt de unge. Alle kan finde computeren frem, og i løbet af få øjeblikke have bestilt en billet til sydens sol. Og har man ikke lige pengene til det, så kan du lige så nemt og hurtigt fiske telefonen op ad lommen og tage et mobil lån. Så kan du være godt på vej mod dit livs eventyr allerede i morgen.