Rigtig mange af os har nogle af vores bedste sommerferieminder fra et sommerhus. Vi danskere har et helt unikt forhold til sommerhuse, og sommerhustraditionen er nærmest en del af vores DNA. Der er dog i høj grad sket en udvikling i danskernes forhold til deres sommerhuse. Hvor de før i tiden fik lov til at stå mere eller mindre originalt, bliver der nu brugt rigtig meget tid og energi på at renovere og optimere sommerhuse rundt omkring i landet – blandt andet fordi vi bruger dem så meget.
Her ser vi på nogle nemme og alsidige måder, hvorpå du kan pimpe dit sommerhus. God arbejdslyst!
Energibesparende varmepumpe
Navnet ”sommerhus” er rent faktisk en smule vildledende. Vi bruger nemlig langt fra kun vores sommerhuse om sommeren, og derfor er det altså også vigtigt at have en ordentlig varmeløsning til sommerhuset. På den måde er der nemlig også rig mulighed for at trække stikket og tage af sted om vinteren.
Leder du efter den rigtige varmeløsning til dit sommerhus, vil vi i høj grad anbefale dig at tage et nærmere kig på Kinnan.dk. Her finder du nemlig et udsnit af markedets absolut bedste varmepumper. En varmepumpe har mange fordele; den varmer dit sommerhus op på en enormt energivenlig måde, og så sparer den dig altså for en hel del penge på den lange bane. Går du bare en lille smule op i miljøet og at spare penge – og hvem gør ikke det? – så er det garanteret en løsning for dig.
Lyst og lækkert interiør
Det, der typisk er med sommerhuse, er, at det meste af interiøret garanteret fulgte med, da du – eller dine forældre – købte det. Det er der rigtig mange gode ting at sige om, men det kan også betyde, at indretningen ikke lige er din stil, eller at det også kan virke lidt mørkt qua valget af møbler.
Derfor kan det give et sommerhus et helt nyt udtryk, hvis du blot investerer en lille smule i en omgang ny interiør – måske bare til stuen, som garanteret er det primære opholdssted. Er du interesseret i at finde inspiration til lækkert og lyst interiør til stuen, kan du blot følge linket og finde massevis af inspiration. Du behøver slet ikke at lave en totaludskiftning af møblerne; selv få nye møbler kan gøre en stor forskel.
En ordentlig klat maling
Når vi taler om, at du med meget lidt kan gøre en stor forskel i et sommerhus, så ender vi lynhurtigt ved emnet maling. Med en klat maling er der nemlig nærmest ikke grænser for, hvor meget du kan ændre udtrykket i et måske lidt mørkt sommerhus. Giver du den indvendige del af sommerhuset en omgang hvid maling, vil rummene med det samme synes meget større. Og når du alligevel er i gang med penslerne, kan du ligeså godt give det ydre en tur også. Sådan et helt nymalet sommerhus er nemlig så svært at modstå i det danske landskab.
Rigtig god arbejdslyst – og må du efterfølgende nyde mange hyggelige timer i dit sommerhus.