Regelmæssig algerens er en af de ting, du skal huske, når du ejer et sommerhus. For hvorfor betale dyre domme for at få repareret skader på terrasse, tag og vægge, når du bruge pengene på en god drink, du kan nyde i solen? Kom problemerne til livs med vores bud på 5 ting, du absolut ikke må glemme omkring vedligeholdelsen af sommerhuset!
Flere og flere danskere vælger at tage på sommerhusferie med familien. Er I de heldige indehavere af et sommerhus, er der dog flere ting, I bør være opmærksomme på, når I tager hul på sommerhussæsonen. For hvordan står det egentlig til med vandbeholderen, terrassen og tyverisikringen?
Sådan undgår du skader og dyr vedligeholdelse i dit sommerhus
Køber du et sommerhus, er det ikke alene en økonomisk investering – det er også en investering i dit familieliv og hyggelige stunder langt fra hverdagens støj og larm.
Vil du have det fulde udbytte af dit sommerhus, er det imidlertid vigtigt, at du foretager en løbende vedligeholdelse af din grund. Særligt, når du lukker dit sommerhus for vinterhalvåret.
Vedligeholdelse af terrasse, tag og facade
Det er svært at undgå alger på terrassen, taget og facaden, når du har et sommerhus langs kysten eller i mere skovlignende omgivelser. De encellede planter har nemlig virkelig gode levevilkår i fugtige og skyggefulde omgivelser.
Lader du algerne sidde for længe, vil det efterlade tydelige misfarvninger på dit sommerhus – særligt, hvis det er bygget i træ. De invasive alger forvandler desuden dine fliser og træterrasse til lidt af en skøjtebane, når det regner. Der er derfor vigtigt, at du får dem fjernet med jævne mellemrum.
Læs meget mere om algerens og hvordan, du kan fjerne dem på miljøvenlig vis på denne hjemmeside!
Husk at lukke for vandet på hovedhanen
Det er træls at komme frem til et sommerhus med frostsprængte vandrør, når sommersæsonen skydes i gang. Det er derfor helt afgørende, at du husker at lukke for vandet på hovedhanen, når du lukker sommerhuset af for vinterhalvåret.
Risikoen for frostsprængninger er nemlig utrolig høj, hvis dine rør er fyldt med vand i løbet af vinteren.
Er du bekymret for, om dine sommerhusrør udsættes for frostsprængninger, kan du kontakte en el- eller vvs-installatør. De kan opsætte en vandvagt eller et frost-alarmsystem i dit sommerhus.
God udluftning og ventilation er afgørende for et sundt indemiljø
De fleste sommerhuse er dårligt isoleret og udsat for meget fugt. Fugten giver ikke alene et dårligt indeklima – den skaber også grobund for skimmelsvamp i dit sommerhus.
Det er derfor vigtigt, at du husker at lufte ud og lade indvendige døre samt skabe stå åbne, når du bruger dit sommerhus.
Tyverisikring af dit sommerhus
Mange sommerhusejere udsættes desværre for indbrud. Har du fjernsyn eller dyre møbler stående i dit sommerhus, kan det derfor være en god idé at gemme dem væk.
Sørg desuden for, at alle vinduer og døre er lukket og låst korrekt. Har du ting stående i haven, skal de også indenfor eller sættes i et aflåst skur.
Glemmer du at låse, dækker dit forsikringsselskab ikke for tyveriet.
Giv dit sommerhus et grundigt forårstjek
Når du kommer tilbage til dit sommerhus efter en lang vinter, kan det være en god idé at foretage et grundigt forårstjek.
Når det er klaret, er du klar til at tage hul på en fantastisk sommerhussæson med familien!