Nu begynder det igen at være tid til at skulle kigge nærmere på, hvad der skal ske i sommerferien, så alt kan være klappet og klart, lige så snart sommeren står for døren med dejligt solskin, lune nætter og varme dage. Der er mange muligheder, når det gælder rejsedestinationer, og verden er ikke længere så stor, som den har været. Men der er nu altså også noget helt særligt ved at tilbringe sommerferien med dansk grund under fødderne – især hvis vejrguderne tilsmiler os og giver os en dejlig varm sommer med rigeligt solskin. Hvis du ikke vil være hjemme hele sommeren, men gerne vil ud og opleve noget mere af det danske land og den skønne natur, så er et par uger i sommerhus helt sikkert det rigtige valg. Her er der god mulighed for at både børn og voksne kan få nogle gode ferieuger med masser af sjov, afslapning og hygge.
Ture ved stranden og hygge på terrassen
Når det danske sommervejr er godt, er der bare ikke noget bedre end at kunne tage et par uger i sommerhus, hvor der er tid til at slappe fuldstændigt af uden at skulle bekymre sig om andet, end hvad der skal laves af mad, og om det er okay at spise en is mere. Du kan finde sommerhuse mange forskellige steder i landet alt efter, hvad du er til, og alt efter hvor mange I er. Vesterhavet er noget helt særligt med de brede sandstrande og det klare vand. Her er god mulighed for at slikke sol, tage en dukkert og senere trække sig tilbage i sommerhuset i klitten eller i granplantagen. Men ud over Vesterhavet, som tyskerne i holder meget af, så er der også mange andre skønne steder i Danmark, hvor du finder fantastisk natur og gode strande. Så det er bare om at finde det helt rigtige sommerhus, som passer til jeres behov, uanset om I er til sauna og spa eller ej. På www.feriepartner.dk kan du finde det helt rigtige sommerhus uanset om I er fire eller fjorten.
Danske jordbær og gode sommerferieminder
Selvom du kan få spændende og eksotisk mad i udlandet, så er der nu også noget over den danske sommermad. For smagen af dansk sommer må næsten være friske jordbær med mælk og et skvæt fløde eller små nye danske kartofler med frikadeller og persillesovs. Så bliver det ikke mere dansk sommer – det skulle da kun lige være, hvis der også kom en grillpølse og en vaffelis med på menuen. Der er mange gode minder og oplevelser, man gerne vil huske, når man kommer hjem fra nogle fantastiske ferieuger. Og de minder gælder det om at forevige. Derfor gælder det om at have kameraet pakket og klar på ferien.