Mallorca: Alcudia er blevet en populær feriedestination for familierne, blandt andet på grund af den 14 kilometer lange og børnevenlige Alcudia Strand, der strækker sig via Playa de Muro til Ca’n Picafort, men også på grund af det overvældende udvalg af aktiviteter til hele familien. Netop Alcudia Strand er perfekt til børnefamilien, på grund af den brede, rolige og meget lavvande lyse sandstrand, der munder ud i et smukt og yderst roligt turkisblåt hav, som man kun ser det på film. Her er det desuden muligt at leje strandstole og parasoller for de dasende feriegæster, eller vandcykler, vandski, paragliding, windsurfing og dykker udstyr og meget mere, til de mere aktive. Af andre aktiviteter der er værd at nævne i samme ombæring, er tennis, golf, ridning og cykling som giver dig mulighed for at holde din kondition ved lige, og samtidig opleve byen fra en helt anden og samtidig interessant side.
Hvor lang tid tager det at komme til Mallorca og Alcudia
Alcudia er beliggende på Mallorcas nordkyst, og det tager ca. 1 times kørsel at komme fra Spaniens tredje største lufthavn, Son Sant Joan Airport, mod Alcudia. Når du ankommer i lufthavnen efter cirka 3 timers flyvetur fra Danmark, vil du typisk blive taget imod af en bus, der skal transportere dig til ankomsthallen, hvor din baggage venter. Når baggagen er afhentet, er det både muligt at benytte sig af en de mange forskellige biludlejningsfirmaer, herunder f.eks. de velkendte Hertz, Europcar og AVIS, og selv transportere sig til Alcudia, eller tage en taxi – i øvrigt helt trygge, og moderniserede taxaer, med taxametre der udregner slutprisen som vi kender det herhjemme fra. Vil man gerne prøve at rejse med det offentlige, kan man tage en af shuttle busserne, der vil køre dig direkte til dit hotel, eller med en af de offentlige busser, der også skulle være nemme at tilgå.
Værd at vide om Alcudia – Mallorcas strandparadis
Alcudia er en by, der oprindeligt blev grundlagt af romerne i 123 år. f.Kr. Byen er således opdelt i en ny bydel og en gammel bydel, og har en historie der strækker sig meget langt tilbage. Somrene i Alcudia er solrige og dejlige, med en temperatur på mellem 25 og 30 grader, og en konstant behagelig brise fra kysten. Fra januar til april, vil temperaturen typisk strække sig fra 4 til 20 grader, og det er således også muligt at tage væk, og opnå sol i disse måneder. Aller mest behageligt, er det dog omkring september til december, hvor temperaturen går fra de 30 grader og helt ned til 6 nogle dage. Her vil det være essentielt, at benytte sig af de mange aktive tilbud, som før nævnt eller f.eks. den arrangerede Ironman hvert år i september, da det er mere behageligt men stadig lækkert og solrigt som vi kender det fra den danske sommer.
Maden i byen Alcudia er lidt billigere end herhjemme, men for en 2-retters middag vil prisen ligge på ca. 200 d.kr. pr. person, og øl og sodavand på 20 til 25 d.kr. Det er således til at betale, men på grund af de mange turister, er priserne dog ikke de billigste. Der modtages kreditkort på næsten lige fod som i Danmark, men ellers er det muligt at benytte sig af en af de mange hæveautomater rundt omkring i Alcudia. Skal de sene aften- og nattetimer udnyttes, findes der talrige barer og diskoteker, der spiller musik og serverer drikkevarer til sent ud på natten. Her vil det også være muligt at møde både lokale og andre turister, der ønsker at udnytte alle døgnets timer.
Oplev den gamle kulturhistorie ved Alcudia fæstningen
Det fascinerende og charmerende ved Alcudia er blandt andet de separate bydele, hvor hver enkelt bydel repræsenterer forskellige farverige folkeliv, der er værd at opleve. Her lever de lokale et roligt hverdagsliv i de smalle gader, kun forstyrret af turister der dog er gode til at respektere de lokales ønske om et fredeligt liv. Vil du opleve endnu mere kulturhistorie om Mallorca og Alcudia kan man i samme ombæring tage et smut forbi den romerske bymur, Alcudia fæstningen, fra 1300-tallet, der omkranser det gamle Alcudia. Alcudia fæstningen blev genopført for at give turisterne et indblik i datidens romertid, hvor den blev brugt til at beskytte byen mod fjender såsom pirater. I den gamle bydel gemt bag Alcudia fæstningen kan man samtidig opleve det store marked, der afholdes ugentligt tirsdag og søndag, shoppe i de charmerende og spændende små butikker, se på den flotte kirke eller spise på et af de talrige restauranter der serverer alt, lige fra lækre tapas retter til burgere.
Besøgendes oplevelser
Vi mødte Recai Demir i Alcudia, der til daglig driver den danske iværksætter virksomhed Seroguld, hvor han lever af salg af guld. Recai er meget entusiastisk omkring Alcudia, og han har været der flere gange. “Når man som jeg til daglig lever et stresset liv i overhalingsbanen, hvor der konstant skal undersøges guldpriser og fokuseres på salg af guld, ja så er det faktisk fantastisk at kunne slå fuldstændig fra i 2 uger hernede. Ja der er lidt kultur – men det er stikket der bliver hevet ud, der gør den store forskel.”