Din Rejseguide er reklamefinansieret, og alt hvad du læser på denne side skal betragtes som reklame.

Inspiration til den perfekte ferie i Sydspanien

Sydens sommer og sol. De fleste danskere drømmer sig ofte hen til varmere himmelstrøg, og særligt i det kolde vinterhalvår kan det være attraktivt og lokkende at tage en smuttur sydpå for at optage noget D-vitamin fra solens stråler og nyde godt af det varme klima. Blandt de allermest attraktive destinationer for sådanne rejser står Spanien – og for de mange sommerglade danskere kan man næsten ikke komme for sydligt inden for landets grænser. Er du en af dem, der bare ikke kan få nok af den sydspanske kultur og de naturskønne omgivelser, bør du læse med nedenfor, hvor vi giver dig tre hurtige inspirationstips til, hvad du med fordel kan være opmærksom på og tænke over, inden du drager sydover, så du kan få den perfekte ferie til Sydspanien.

Hvilken type ferie? Kør-selv, charterrejse eller aktiv ferie?

Uanset om du planlægger, at din rejses slutdestination skal være for eksempel Malaga, Costa del Sol, Sevilla, Granada eller et andet sted i Andalusien-området, bør du altid starte med at spørge dig selv: Hvilken form for ferie ønsker jeg i grunden? Og hvordan skal selve rejseformen være? Disse spørgsmål er definerende for din ferie, og det gælder altid om at have forventningsafstemt med dig selv såvel som dine potentielle rejsekammerater i forhold til rejseformen. Det kan være, at du og dine venner eller familiemedlemmer planlægger at skulle tage bilen eller autocamperen og køre hele vejen ned sydpå. Det er en rejseform, hvor man er indstillet på, at selve transporten er en integreret del af ferien, og det kræver ofte, at man har god tid på rejsen. Omvendt er du måske mere til en flyrejse i ægte charter-stil, hvor alt er planlagt og sørget for på forhånd, og hvor du sådan set bare skal læne dig tilbage og følge med. Hvis du dyrker sport og generelt elsker at være fysisk aktiv, er det også en mulighed, at du vælger den aktive ferieform, hvor du søger fysisk udfordring i form af for eksempel vandring i bjergene, cykelferie eller noget helt tredje.

Hvor skal du bo? Hotel, Airbnb, feriebolig eller ferielejlighed?

En af de vigtigste ting, du skal have styr på inden afrejse, er, hvordan du gerne vil bo, når du ankommer til din feriedestination i Sydspanien. Igen afhænger det meget af, hvem du rejser sammen med, eller om du rejser solo – samt dit økonomiske råderum. Er du alene afsted, kan det være, at du søger et værelse på et hotel, hostel eller i en Airbnb-lejlighed. Det kan også være, at du er på rejse sammen med den udvidede familie, hvilket i så fald ville kræve lidt mere plads. Her er udvalget af ferieboliger eller ferielejligheder i Sydspanien oplagte at undersøge. Ønsker du ikke at leje, bør du måske kigge på mulighederne for investere – eksempelvis i en 21-5s feriebolig i Sydspanien. Her kan du i fællesskab med andre familier dele ferieboligen og dermed også udgifterne, hvilket kan være en fordelagtig løsning, hvis du gerne vil spare gode penge. Hvilken overnatningsløsning du vælger, er helt op til dig selv og dine medrejsendes behov.

Hvad skal du spise? All inclusive eller autentiske egnsretter?

Ferie, sommer og sol kalder på kulinariske oplevelser – altså god spise og drikke. Og her er Sydspanien bestemt leveringsdygtig på alle ledder og kanter. Mange steder i Sydspanien er maden typisk inspireret af det catalanske køkken, som særligt er karakteriseret ved råvarerne tomat, rød peber og aubergine samt en masse friske krydderurter. Men også fisk og kød er i særklasse – blandt andet lufttørrede udgaver grundet det varme klima – samt en lang række lokale specialiteter såsom ansjoser, oste, vineddiker og meget andet. Så er du til ægte, spansk tapas og kølig Cava, er Sydspanien det rette sted at tage hen. Er du omvendt afsted med en større børnefamilie, hvor de autentiske egnsretter ikke tiltrækker særligt mange, har du også rig mulighed for at vælge andre løsninger som for eksempel ”all inclusive”-pakken, hvor du ikke skal tænke på at finde og betale for madoplevelserne, da det hele er sørget for på forhånd. Det er din ferie, og du skal selv vælge den løsning, der giver mest mening og det bedste resultat for netop dig.

Rigtig god fornøjelse – og god tur sydpå.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

On Key

Related Posts