Seværdigheder på Rügen – Kridtklipperne, Kap Arkona og Binz

Rügen er Tysklands største ø og ligger i Østersøen kun et par timers kørsel fra den danske grænse. Seværdighederne på Rügen falder i to grupper: den dramatiske kridtkyst i nord med Königsstuhl og Kap Arkona, og de mondæne badesteder på østkysten, hvor hvide træhoteller fra kejsertiden står på række bag stranden. Dertil kommer Prora, et af Tysklands mest omdiskuterede bygningsværker, og en dampjernbane fra 1895. Øen er stor nok til en hel ferie, men kompakt nok til, at hovedattraktionerne kan nås på tre-fire dage.

Hvad skal man se på Rügen – kort overblik

• Königsstuhl og kridtklipperne – øens vartegn i Nationalpark Jasmund
• Kap Arkona – fyrtårnene, den slaviske borgvold og fiskerlejet Vitt
• Binz – det største badested med strandpromenade og 370 meter lang bro
• Prora – det 4,5 kilometer lange nazistiske feriekompleks
• Jagtslottet Granitz – tårnslottet med udsigt over hele Sydøstrügen
• Rasender Roland – smalsporet damptog mellem badestederne
• Putbus – den planlagte hvide by med den cirkelrunde plads
• Hiddensee – den bilfri naboø med fyr og klitheder

Kridtklipperne og Königsstuhl

De hvide klipper på øens nordøstkyst er Rügens mest fotograferede motiv og hovedgrunden til, at de fleste kommer. Königsstuhl rejser sig 118 meter over Østersøen og ligger i Nationalpark Jasmund, som er Tysklands mindste nationalpark. Bag klippekanten står gamle bøgeskove, der er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste sammen med en række andre europæiske bøgeskove. Kombinationen af mørk skov, hvidt kridt og blågrønt vand er præcis den, Caspar David Friedrich malede i begyndelsen af 1800-tallet.

Klippetoppen er sikret med en udsigtsplatform ved besøgscentret, så trykket på kanten mindskes. Vil man se klipperne udefra, er kystvandringen langs stranden eller en udflugtsbåd fra Sassnitz det bedste. Kender man Møns Klint, vil man genkende landskabet: det er den samme kridtformation, blot i en anden ende af Østersøen.

Kap Arkona, Vitt og den danske historie

Kap Arkona i nord er et af de steder på Rügen, hvor dansk historie ligger lige under overfladen. Her lå Jaromarsburg, en slavisk tempelborg viet til guden Svantevit, indtil Valdemar den Store og biskop Absalon erobrede og ødelagde den i 1168. Borgvolden ses stadig i terrænet på pynten.

På odden står to fyrtårne ved siden af hinanden – et lavt, firkantet fra 1827 tegnet af Karl Friedrich Schinkel og et højere fra begyndelsen af 1900-tallet. Øens nordligste punkt er i øvrigt ikke Kap Arkona, men Gellort et par hundrede meter derfra. Nedenfor ligger Vitt, et fiskerleje med stråtækte huse og uden biltrafik.

Den danske forbindelse slutter ikke i middelalderen. Efter Trediveårskrigen blev Rügen svensk i 1648 og forblev det i næsten halvandet århundrede – de svenske konger regerede øen som en del af Svensk Pommern, og perioden har sat sig i både bygninger og stednavne. Ved Kielerfreden i 1814 afstod Sverige Rügen til Danmark som led i opgøret om Norge, og øen var dermed formelt dansk i godt et år, indtil Wienerkongressen i 1815 overdrog den til Preussen. Det er kun de færreste tyske turister på øen, der er klar over det.

Binz, Sellin og badearkitekturen

Binz er øens største og mest kendte badested. Strandpromenaden er kantet af hvide villaer og hoteller i den såkaldte bäderarkitektur – træbalkoner, udskårne gavle og verandaer fra tiden omkring 1900, da tyske storbyboere begyndte at tage til Østersøen om sommeren. Byens bro strækker sig 370 meter ud i vandet, og udflugtsbådene sejler herfra.

Sellin lidt længere sydpå er den mere elegante af de to. Wilhelmstraße fører ned ad skrænten til en bro med restaurantbygning ude over vandet, genopført i 1990’erne efter originalen fra 1906. Begge steder står stranden fuld af Strandkörbe, de overdækkede kurvestole, der hører til badekulturen på den tyske østersøkyst.

Prora – det ufuldendte feriekompleks

Prora mellem Binz og Sassnitz er 4,5 kilometer sammenhængende betonbygning langs stranden, opført i årene før Anden Verdenskrig som feriested for 20.000 arbejdere i det nazistiske “Kraft durch Freude”-program. Det blev aldrig taget i brug efter hensigten og stod derefter i årtier som militærområde under DDR.

I dag er dele af komplekset omdannet til ferielejligheder og hotel, mens et dokumentationscenter fortæller historien. Ved siden af ligger Naturerbe Zentrum Rügen med en trætopsti gennem bøgeskoven og et udsigtstårn – en af øens bedste aktiviteter i regnvejr. I nærheden ligger også Feuersteinfelder, åbne flintmarker aflejret af havet.

Jagtslottet Granitz

Jagdschloss Granitz ligger på en skovklædt bakke over Binz og blev bygget i 1800-tallet for fyrst Wilhelm Malte I af Putbus. Slottet er formet som en firfløjet borg med et højt centraltårn, og op gennem tårnet snor sig en fritbærende støbejernstrappe. Fra toppen er der udsigt over det meste af Sydøstrügen, ud over Bodden og til Østersøen på den anden side. Slottet rummer jagt- og kulturhistoriske udstillinger, og der går skovveje og en turistbane derop fra Binz.

Rasender Roland og Putbus

Rasender Roland er en smalsporet damptogsbane, der har kørt siden 1895 og stadig er i almindelig drift mellem Putbus, Binz, Sellin og Göhren. Turen tager omkring en time hver vej, og for mange er selve køreturen en seværdighed på linje med det, banen kører hen til.

Endestationen Putbus er øens mærkeligste by. Den blev anlagt fra 1810 som planlagt residensby af den samme fyrst Malte, og alle huse i centrum er hvide og klassicistiske. Midtpunktet er Circus, en cirkelrund plads med en obelisk i midten. Byen har desuden et teater fra samme periode og en stor slotspark, mens selve slottet blev revet ned under DDR-tiden.

Hiddensee og Bodden-landskabet

Vest for Rügen ligger den lange, smalle ø Hiddensee, hvor biler ikke er tilladt – man kommer dertil med færge fra Schaprode og bevæger sig rundt til fods, på cykel eller med hestevogn. Øens nordlige ende hæver sig i Dornbusch med et fyrtårn på toppen, mens resten er klit, hede og strand. Forfatteren Gerhart Hauptmann boede her, og hans hus er i dag museum.

Mellem Rügen og fastlandet ligger Bodden, et system af lavvandede, næsten lukkede farvande. Om efteråret raster store flokke af traner her på vej sydpå – et af Nordeuropas bedste steder at opleve trækket.

Badekultur, Seebrücken og spa

Rügen har været badeø siden 1800-tallet, og det er stadig det, der definerer sydøstkysten. De tre klassiske Seebäder – Binz, Sellin og Göhren – blev anlagt som kurbyer, og hver af dem har sin Seebrücke, den lange mole ud i Østersøen, som gæsterne promenerede på. Molen i Sellin er den mest fotograferede med sit hvide pavillonhus for enden. Molerne er gratis at gå på og er det bedste sted at se den hvide by fra vandsiden.

Kurtraditionen lever videre i badehotellernes spa- og wellnessafdelinger, hvor kridt fra klinterne bruges i behandlinger, og hvor de fleste hoteller i Binz og Sellin har både saltvandsbassin og sauna. Vælger man ophold på et af de gamle badehoteller, ligger man samtidig i gåafstand til både strand, mole og stationen på Rasender Roland.

Cykling og vandring på Rügen

Øen er 926 kvadratkilometer stor, men afstandene føles korte, fordi landskabet er næsten fladt – højeste punkt, Piekberg, når kun 161 meter. Cykelruterne er tætte og velafmærkede, og strækningen fra Binz gennem skoven til Jagtslottet Granitz og videre til Sellin er den mest populære dagstur. Kan man ikke cykle hele vejen, tager Rasender Roland cykler med, så man kan cykle den ene vej og køre med toget tilbage.

Til fods er højdepunktet Hochuferweg, klintestien mellem Sassnitz og Königsstuhl, som følger kanten af kridtklipperne gennem de gamle bøgeskove i Nationalpark Jasmund – høje træer på den ene side, det lodrette fald til Østersøen på den anden. Ruten kan gås som en hel dagstur eller afkortes med bus, og den giver de udsigter over kridtkysten, som man ikke får fra selve udsigtsplatformen ved Königsstuhl.

Stralsund – porten til øen

Stralsund ligger på fastlandet, men er uadskillelig fra en tur til Rügen, fordi begge broer går herfra. Hansestadens gamle bydel kom på UNESCO’s verdensarvsliste i 2002 sammen med Wismar og har store gotiske teglstenskirker, et rådhus med gennembrudt prydgavl og et velbevaret gadenet. Ved havnen ligger Ozeaneum, et stort akvarium om Østersøen og Nordatlanten, og skoleskibet Gorch Fock fra 1930’erne som museumsskib.

Rügen med børn

Øen er nem at rejse på med børn. Strandene på østkysten skråner jævnt og har roligt vand, damptoget er et hit i sig selv, og trætopstien ved Prora fungerer i al slags vejr. Ozeaneum i Stralsund er den sikreste regnvejrsplan, og om sommeren opføres der friluftsteater om sørøveren Klaus Störtebeker i Ralswiek.

Gratis oplevelser

Meget af det bedste på Rügen koster ingenting: strandene, vandreruterne langs kridtkysten, borgvolden ved Kap Arkona, gaderne i Putbus og Vitt, flintmarkerne ved Prora og hele Bodden-kysten. Nationalparken kan gås frit; det er kun besøgscentret og udsigtsplatformen ved Königsstuhl, der kræver billet.

Mad og lokale specialiteter

Køkkenet er maritimt og enkelt. Fischbrötchen – en bolle med marineret eller stegt fisk – fås ved enhver havn, og røget fisk sælges direkte fra røgerierne i Sassnitz og de mindre fiskerlejer. Havtorn vokser vildt på øen og bruges i saft, marmelade og likør, og den lokale kridt indgår i behandlinger på kurbadene langs kysten.

Sådan kommer du til Rügen

Rügen hænger sammen med fastlandet ved Stralsund via to forbindelser: den gamle Rügendamm fra 1936 og den høje Rügenbrücke, der åbnede i 2007. Man kan altså køre hele vejen i bil. Fra Danmark er den hurtigste rute færgen Gedser-Rostock og derfra cirka halvanden times kørsel, eller Rødby-Puttgarden og motorvej mod øst. Fra Sassnitz på østkysten sejler færger til Bornholm. Der er tog til Binz, og busser og Rasender Roland dækker badestederne, men bil eller cykel giver størst frihed.

Hvornår skal man tage af sted

Juli og august er højsæson med varmest vand og flest mennesker – og de højeste priser i Binz og Sellin. Maj, juni og september er bedre til vandring og cykling, hvor kysten er tom og lyset skarpt. Efteråret er sæson for tranerne ved Bodden, mens vinteren er stille og stormfuld – og en del spisesteder og attraktioner holder lukket uden for sæsonen.

Sikkerhed ved klipperne

Kridtklipperne er levende geologi og skrider med jævne mellemrum – i 2005 styrtede en større del af Wissower Klinken i havet. Gå derfor aldrig helt ud til kanten, og opsøg ikke klippefoden efter kraftig regn eller frostvejr, hvor risikoen for nedstyrtning er størst. Følg afspærringer i nationalparken; de flyttes, når terrænet ændrer sig. Tyskland er EU-land med euro, så det blå EU-sygesikringskort dækker akut behandling.

Forslag til ruter

Tre ruter, der dækker øen fra forskellige vinkler:

Klippekysten på én dag. Nationalpark Jasmund og Königsstuhl om formiddagen, frokost i Sassnitz, videre nordpå til Kap Arkona og Vitt om eftermiddagen. Varighed: 1 dag i bil.

Badesteder og damptog. Rasender Roland fra Putbus til Göhren med stop i Binz og Sellin, promenaderne og broerne undervejs, Jagtslottet Granitz som afstikker. Varighed: 1 dag uden bil.

Lang weekend. Dag 1 Stralsund og Ozeaneum, dag 2 kridtkysten og Kap Arkona, dag 3 badestederne, Prora og trætopstien. Varighed: 3 dage. Kombineres let med Hamborg eller resten af Tyskland på vejen hjem.

Oversigt over seværdigheder

Om denne guide

Denne guide er skrevet af Laust Kehlet ud fra research om Rügens seværdigheder, historie og praktiske forhold.