Er I tit ude at rejse? Uanset om det er en gang i måneden, om året eller bare en gang imellem, så er det enormt vigtigt, at man er godt forsikret. I Danmark er vi vant til, at vi bare kan tage på skadestuen og vise det gule sygesikringsbevis, hvis vi kommer til skade, eller vi kan tage til egen læge, hvis vi er syge. Den mulighed har man ikke på samme måde i udlandet, og får man brug for hjælp, kan man forvente at komme til at betale en hel del for det.
Det kan også handle om, at der bliver brug for at blive transporteret hjem. Hvis du for eksempel kommer til skade på en skiferie, kan du ikke nødvendigvis rejse hjem i bil eller med et almindeligt fly. Det er her, en god rejseforsikring kommer ind i billedet, for det er den, du skal bruge, når den slags desværre nogle gange sker.
Sørg for, forsikringen dækker
Der er forskel på rejseforsikringer, ligesom der er forskel på alle andre typer af forsikringer. Nogle gælder kun ferier inden for EU. Til gengæld er der også udvidede forsikringer, der blandt andet gælder ekstremsport, hvor du kan få dækket det, hvis du pludselig styrter på mountainbike på vej ned ad et bjerg eller hvis skituren ender på skadestuen. Det er rart at have i baghovedet, at man ikke pludselig risikerer at stå med en regning, man på ingen måde kan betale.
Det gode ved en rejseforsikring er, at den i udgangspunktet dækker alle i husstanden. Den fælles rejseforsikring, der bliver tegnet, sørger altså for, at et barn, der kommer til skade på ski, ikke pludselig skal rejse hjem, men faktisk kan få en fra familien med, mens resten kan fortsætte skituren som planlagt. Du kan altid tage et kig på de forskellige tilvalgsdækninger, der måske giver mening for jer.