Din Rejseguide er reklamefinansieret, og alt hvad du læser på denne side skal betragtes som reklame.

Disneyland Paris: Et besøg under Covid19

Gæsteblog af Linette Trauberg.

For to år siden fyldte min veninde og jeg 30 år. Vi har altid elsket Disney-universet, siden vi gik i folkeskolen, og selv om vi, siden vi var små snakkede om at besøge Disneyland, blev det aldrig til noget.

Men her stod vi så til vores tilsammen 60 års fødselsdagsfest, og med en smule alkohol i blodet lavede vi en pagt, at vi skulle besøge Disneyland i 2020. Selv om fuldekvindesnak ofte bliver glemt, så var dette et statement for vores fælles kærlighed til Disney‐universet, og det skulle udføres, inden vi blev for gamle (bliver man nogensinde for gammel til Disney?).

Så, langt, så godt! Vi havde spinket og sparet sammen i to år, for det er ikke en billig fornøjelse at tage den helt store tur til Disneyland Paris med fem dages ophold på Disney‐hotellet, og det helt store skrud. Alting var booket og klart til turen marts 2020.

Med coronavirussens komme blev det en noget urolig optakt til selve turen, vi fulgte tæt øje med udviklingen i Europa, og det er jo virkeligt eksploderet de sidste to uger. Og når vi kiggede på tallene for Frankrig, har det været nogle noget opgivne samtaler, vi har taget, skal vi, eller skal vi ikke?

Vi snakkede med rejseselskabet, og ved annullering ville vi få stort set alle vores penge igen.

Det så allerede ud til, at virussen har bidt sig fast i Danmark, så, om vi er i Danmark eller Frankrig, gør ikke den store forskel. Vi er begge raske unge, og vi har begge mulighed for at arbejde hjemmefra, og kan derfor let tage 14 dages karantæne. Det vi blot skal undgå, er kontakt med ældre og svagelige.

Vi tog til Disneyland Paris, Juubi!

Nu har vi været her nogle dage, og det er godt nok en stille forlystelsespark. Det gode er naturligvis, at der ikke er kø eller venten, det triste er bare at stemningen er mere, som en zombie‐park end en forlystelsespark. Men vi har det fantastisk og er glade for at være hernede.

Vi bor på Disneylands hotel, og det er virkeligt flot. Vi har prøvet diverse Disneyland paris forlystelser, og spist på California‐grill.

Nu er der kun et par dage tilbage, men med de seneste dages udvikling i Danmark og Europa er det pludseligt uvist, om vi kan komme hjem igen.

Uanset hvad så håber jeg, at når pandemien er over, at Disneyland Paris igen bliver levende og fuld af glade mennesker.

Se også: Paris Seværdigheder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

On Key

Related Posts

Din-rejseguide.dk

Byliv og moderne boligdrømme

En lørdag i København lugter gaderne af ny kaffe, og cykler ruller roligt mod søerne. Solen rammer de små lejligheder og lægger et blødt skær

Hvad skal man se i sydamerika

Hvad skal man se i Sydamerika

Sydamerika er et kontinent, der byder på alt fra majestætiske bjerge og tæt regnskov til livlige storbyer og historiske skatte. Når du planlægger en rejse

Hvad skal man se i sydengland

Hvad skal man se i Sydengland

Sydengland er en af Storbritanniens mest varierede og charmerende regioner, hvor dramatiske kystlinjer møder rullende bakker, historiske byer og pittoreske landsbyer. Fra Cornwalls vilde klippekyst

Hvad skal man se i sydfrankrig

Hvad skal man se i Sydfrankrig

Sydfrankrig er en af Europas mest elskede rejsedestinationer, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Her møder du en perfekt blanding af azurblå middelhavskyst,