Din Rejseguide er reklamefinansieret, og alt hvad du læser på denne side skal betragtes som reklame.

Badehoteller har fået en renæssance – vi forstår godt hvorfor!

Badehotellernes historie

1930’erne var badehotellernes glansperiode. I starten var det særligt kunstnere, der indlogerede sig på de danske badehotellers små og hyggelige værelser, hvor de kunne havet og det danske landskab fungerede som deres muse. Sidenhen overtog turisterne, der valfartede til kysternes badehoteller inde fra byerne. Storbysmenneskerne var inspireret af kunstnerne og romantiserede idéen om at bo de samme steder, hvor P.S Krøyer havde fået inspiration til nogle af sine største værker. Få årtier inden var badning noget danskerne kun dyrkede for helbredets skyld, så det var nyt og spændende at bade for nydelsens skyld. Perioden efter 2. verdenskrig var derimod præget af en nedgang for badehotellerne. Danskerne opdagede charterrejserne, der garanterede varme temperaturer og lunt badevand, og de danskere, der blev i Danmark, begyndte at bygge sommerhuse.

Mærk charmen på de danske badehoteller

Meget tyder på, at badehotellerne nu har fået en renæssance. Undersøgelser viser, at de danske badehoteller er i fremgang, og at flere og flere booker værelser på kysternes små, charmerende hoteller.  Det kan ikke udelukkes, at TV-serien ”Badehotellet” har haft noget at sige i udviklingen. Danskerne elsker ”Badehotellet”, og serien skabte hurtigt seerrekorder på TV2.  Danmarks badehoteller skriger af charme, idyl og nostalgiske minder om en tid, der engang var. Solrige somre, ubekymrede badeture, lange gåture og naturskønne omgivelser får mange danskere til at vælge de danske badehoteller, som fx dette charmerende badehotel nær Frederikshavn i Strandby, frem for Sydeuropas all-inclusive hoteller.

 

En rejse tilbage i tiden

At træde ind på et badehotel er som at træde ind i en tidslomme. Med ét står man midt i en scene fra ”Badehotellet”, mens man hører bølgernes brusen, mågernes skrig og duften af dansk mad. Mange badehoteller dyrker netop nostalgien i deres indretning og madlavning, og det er noget der falder i god jord hos badehotellernes gæster. Udover at badehotellerne frembringer nostalgiske minder, er der en stigende tendens til at søge tilbage til rødderne. I mange år har det været populært med aktive og action-prægede ferier på den anden side af jorden, men flere og flere begynder at opdage glæden ved afslapning og fordybelse.

Det er netop det man kan på badehotellerne, som man ikke har tid til i hverdagen, som tiltrækker flere og flere: at gå lange ture, fordybe sig i en god bog, bruge lang tid på at nyde et måltid, spille spil og bare være.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

On Key

Related Posts