Din Rejseguide er reklamefinansieret, og alt hvad du læser på denne side skal betragtes som reklame.

Alt det, du skal bruge til din outdoor-rejse

Når du har booket dit fly og hotel samt planlagt rejsen, er det tid til at pakke bagagen. Det er ikke altid nemt at få pakket, for det eneste, du har i tankerne, er blot at få en fantastisk ferie. Dog kan rejsen hurtigt føles langt fra fantastisk, hvis du mangler nødvendige ting – eller blot ting, der gør rejsen bedre. Selvom pakningen er en sur pligt, er det altså vigtigt, at du får det gjort. Læs med lige her for at finde ud af, hvad du skal huske at tage med på din outdoor-rejse. På denne måde er der mindre risiko for, at du glemmer at tage de vigtige ting med.

Det praktiske og mest vigtige – husk det nu

Først og fremmest skal du sørge for at have det mest nødvendige med. Dette inkluderer pas, sygesikring, vaccinationskort, rejseforsikring, billet og bookinginformation, eventuelle visa, kreditkort, lokal valuta, vigtig medicin, lille førstehjælpskasse, oplader, mobiltelefon, aftersun, solcreme, eventuelt adapter, solbriller og underholdning til turen. Husker du blot alle disse ting, vil det aldrig kunne gå helt galt.

De andre praktiske ting specifikt til outdoor-rejser

Førnævnte ting er vigtige at huske til alle former for rejser. Men når du skal på en outdoor-rejse, er dette ikke de eneste ting, du nærmest ikke kan undvære. Afhængigt af typen af outdoor-rejse er der selvfølgelige forskellige must haves. Måske du har brug for liggeunderlag, sovepose, telt, bestik, foldekop, tallerkner, en god rygsæk, vindtætte jakker, vandrestøvler, huer, handsker, regnovertræk, foldeknive, værktøj, pandelampe, kompas, GPS, cykeltøj, gryder, pander, båludstyr, termoflaske, redningsveste – listen er uendeligt lang. Overvej nøje din type af rejse, så du virkelig sørger for at pakke alt det, der er nødvendigt for netop din tur.

Det fede gear til dine outdoor-aktiviteter

Outdoor-rejser byder som regel på outdoor-aktiviteter. Disse aktiviteter er fedest, hvis du har noget lækkert gear, der passer dertil. Outdoor-ure, actionkamera, powerbank, håndholt GPS, polaroid kamera, gasgrill og trekkingsæt kan være lige præcis det, du mangler til din rejse. Alt dette er mest nice to have og altså ikke noget, du absolut behøver at medbringe på rejsen. Dog kan det forsøde din tid på ferien og give dig gode muligheder for at forevige minderne for altid.

Selvom en mobiltelefon tager fine billeder, er det federe at optage hæsblæsende videoer af det hele. Selvom et almindeligt armbåndsur fint fortæller dig klokkeslættet, giver et outdoor-ur dig fede gadgets. Og selvom dåsemad smager fint, er det mere lækkert at spise mad, der er varmet op og lavet på enten trekkingsæt eller gasgrill.

Sørg for at pakke dine værdigenstande i håndbagagen

I dag er det de færreste flyselskaber, der direkte mister passagerernes bagage. Dog kan du komme ud for, at din bagage bliver forsinket – og det er altså surt at stå i Asien, Afrika eller Sydamerika uden noget som helst af værdi. Derfor bør du sørge for at pakke alle dine værdigenstande, lidt medicin, hygiejnetaske og mindst ét sæt tøj i din håndbagage. Pas, bookinger, vaccinationskort, oplader og lignende er ligeledes godt at pakke i håndbagagen. På denne måde er du ikke helt så bar, hvis du er så uheldig, at din bagage forsinkes på din outdoor-rejse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

On Key

Related Posts