Har du altid været vant til at rejse meget, men er måske begyndt at tænke, at det er et overstået kapitel i dit liv, fordi du har fået børn? Selvom man har børn, og måske endda en lille baby heriblandt, så er det faktisk stadig muligt at tage ud og rejse sammen – det bringer måske en helt anden form for charme til turen, som du sikkert ikke har prøvet før.
Hvis man skal have babyen med på turen, så skal der nok planlægges lidt mere, end du er vant til – især i forhold til om destinationen er egnet for babyer og børn, men også fordi I nok skal have en del ekstra bagage med. Men det skal I nok finde ud af. Find inspiration herunder.
En børnevenlig destination
Hvis du ved, at du skal rejse med en baby, så er det en god ide, at du først og fremmest kigger på destinationer, som er mere børnevenlige. Og hvad kunne en børnevenlig destination så lige være?
Jo, det kunne først og fremmest være et sted, som ikke ligger alt for langt væk fra Danmark, og hvor det måske endda er muligt at køre derhen, så I kan tage det hele i jeres eget tempo. Derudover er der også nogle typer ferier, som egner sig bedre til børn end andre. Charterrejser er måske nemmere at få børnene med på, fordi der i forvejen ikke skal ske så meget, hvor længere vandreture og aktive ferie måske ikke er så praktiske med en lille baby. Dette er dog kun råd, og I skal selvfølgelig tage jeres baby med på den type ferie, som I ønsker.
Den rette klapvogn eller barnevogn
Når I skal på ferie med jeres baby og regner med bare at skulle en lille smule ud at gå, så kan det også være en god ide at medbringe en klapvogn eller barnevogn – det kan godt blive irriterende at gå rundt med babyen på armen i længden.
Her kan du eksempelvis finde et udvalg af barnevogne og se, om der ikke nok skulle være en model, der egner sig til jeres rejse. Det skal også lige nævnes, at barnevogne eller klapvogne nok er smartest at have med, hvis I kører til jeres destination, da det er lidt upraktisk og muligvis også dyrt at have med i flyet.
En bæresele er meget praktisk
På jeres rejse kan I måske komme ud for, at I gerne vil have set nogle ting, som måske er i nogle områder, hvor hverken klapvogn eller barnevogn er vildt praktisk – det kunne eksempelvis være en vandretur i et lidt anderledes terræn. Til det formål er bæreselen jeres bedste ven på rejsen, fordi det giver mulighed for at have baby tæt på og med på de spændende ture, I tager ud på.
Der findes mange forskellige slags bæreseler, så det kommer også meget an på, hvordan du godt kan lide at bære dit barn, og om turen I skal på måske gør, at noget vil være smartere end andet. her kommer det igen meget an på, hvor I skal hen.