Der er rigtig mange former for traumer, og de kan påvirke os hele livet, hvis vi ikke får hjælp til at behandle dem.
Der findes både fysiske og psykiske traumer, men her fokuseres mest på de psykiske. Læs med her, og lær mere om, hvordan man får traumebehandling, og i hvilke situationer der er godt at opsøge professionel hjælp.
Traumer kan komme fra mange ting
Mange tænker måske, at de kommer fra barndom, færdselsuheld og den slags, men de kan også komme fra meget andet.
Der er store og små traumer, men det er godt at få behandlet alle slags.
Har du for eksempel oplevet, at du var på vej på en dejlig ferie, men så kom der voldsom turbulens i flyet?
Det er for det meste ufarligt, men hvis man oplever turbulens, og man for eksempel kan se, at personalet i flyet er bekymrede, så kan man faktisk få en traumatisk oplevelse, hvis man bliver bange for at styrte ned.
Det kan betyde, at selvom man aldrig har været bange for at flyve, så er man det nu. Kroppen husker, og næsten gang du skal flyve, kan du blive rigtig angst, fordi det var en ubehagelig oplevelse sidste gang.
Her kan traumebehandling hjælpe dig. Læs mere om behandling af traumer.
PTSD
Når man oplever et traume, kan man udvikle PTSD. Det betyder, at man ikke kan slippe det der skete, og at man kan trigges, af ting der minder en om det, og så kan man få det rigtig dårligt.
Det kan traumebehandling heldigvis hjælpe med at behandle, så man kan leve et mere normalt liv igen, uden angst og frygt.
PTSD kommer ikke kun fra at være soldat i krig. Det kan komme fra en hård barndom, voldelige forhold, traumatiserende uheld og meget andet. Lige meget hvad det kommer fra, så er det vigtigt, at man får hjælp, så man kan få det bedre igen.
Ubevidste traumatiske ting
En del traumer ved vi slet ikke, at vi har. Det kan være at vi har været ude for noget traumatiserende som barn, men at vi har fortrængt det ubevidst for at passe på os selv.
Det er jo egentlig en smart funktion, men selvom vi ikke kan huske det, så sidder det stadig ubevidst i kroppen.
Disse ting kan komme frem i terapi, og det er hårdt men godt. Det kan nemlig forklare en del, og det betyder også, at man kan behandle det. Det hjælper ofte, at man får det frem i lyset.
Bed om hjælp
Det første skridt til at få behandling og få det godt igen, er at søge hjælp. En almindelig psykolog og egen læge kan hjælpe dig på vej, men har du store traumer, så er det godt at få fat i en, som er ekspert i dit problem, og måske lige præcis din slags oplevelser.
Er du for eksempel soldat med PTSD efter krig, så findes der mange, som specialiserer sig i at hjælpe dig med at få livet igen.