Din Rejseguide er reklamefinansieret, og alt hvad du læser på denne side skal betragtes som reklame.

Krydstogt Caribien

De fleste af os drømmer med jævne mellemrum om at sidde på dækket af et skib med en kold drink i hånden og skue udover et turkist hav og kridhvide sandstrande imens delfinerne svømmer omkring os. De utallige krydstogter i Caribien giver dig mulighed for at vælge lige netop den rejse du drømmer om.

Krydstogt Caribien bringer dig til eksotiske destinationer som Jamaica, Barbados og Panamakanalen

cruise miami
Afgang Miami

På krydstogt Caribien afhænger ruten typisk af afgangshavnen. Krydstogter fra New York og Florida giver dig et indblik i Danmarks koloniale fortid på De Dansk Vestindiske Øer. På disse ruter kan du også opleve den paradisiske ø Grand Cayman, nyde rytmerne af reggae på Jamaicas sandstrande, opleve det amerikanske protektorat Puerto Rico og det fransktalende St. Martin. Alle øer byder på lækre kulinariske oplevelser med masser af fisk og lokale krydderier, der smager af områdets blandende kultur med rødder i Afrika. Mange af krydstogtsrederierne tager gæster med ud på en ”privat ø”, hvor ”Robinson Crusoe-følelsen” giver dig en helt unik oplevelse. Krydstogtselskaberne tilbyder også rejser fra San Juan. På disse afgange går krydstogt Caribien til destinationer som Barbados, St. Lucia, Grenada, Aruba, Antigua m.fl. Der er også mulighed for at opleve et krydstogt gennem Panamakanalen med start i Miami (Fort Lauderdal) og slut i San Diego.

Krydstogt til Panamakanalen – en rejse fyldt med kultur, historie, flora og fauna

panama kanalen
Kort over panama kanalen

Krydstogt til Panamakanalen starter typisk i Miami, hvor det kan anbefales at spise på den kendte Strandpromenade Ocean Drive og nyde stedets fascinerende art deco arkitektur. Herfra ville det være oplagt at tage på udflugt til den UNESCO-beskyttet nationalpark Everglades, der huser både sjældne og farvestrålende fuglearter, samt krokodiller og alligatorer.  De næste par dage af krydstogt Panamakanalen tilbringes på åbent hav. Du kan slappe af på dæk eller deltage i nogle af de mange aktiviteter der tilbydes ombord de luksuriøse krydstogtskibe. Cruiseselskaberne der sejler til Panamakanalen lægger typisk til i Cabo San Lucas i Mexico. Byen ligger på sydspidsen af den lange halvø Baja California og var i gamle dage et yndet mål for pirater. Her kan du vælge at tage på byvandring og indsnuse lidt af den mexicanske sjæl eller snorkle i det krystalklare vand. Krydstogtet stopper også i Puerto Vallarta, en charmerende mexicansk ferieby som blev kendt af rige og berømte amerikanere i 1950’erne. Her er lækre strande, cafeer og markeder, hvor du kan købe lokal brugskunst og observere folkelivet. Et højdepunkt på krydstogt Panamakanalen er anløbet i Cartagena på Colombias nordkyst. Byen Cartagena er et pragteksempel på spansk kolonial-arkitektur. Byen stammer helt tilbage fra 1533 og findes nu på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Krydstogtskibene lægger også til i Colón i Panama, som er en international frihandelszone og en af de vigtigste og travleste havne i det Caribiske Hav. Derfra sejler krydstogtskibet videre gennem den spektakulære Panamakanal som forbinder Atlanterhavet med Stillehavet. De utallige sluser og jernmure der fører skibet igennem Panamakanalen var intet mindre end et teknologisk mirakel, dengang kanalen blev bygget i 1914. Krydstogtskibene gør også holdt i det naturskønne Costa Rica og det historiske Guatemala hvor du kan opleve indianerkulturer på nært hold. Alt i alt er krydstogt Panamakanalen en luksuriøs, sikker og komfortabel måde at opleve det bedste USA, Mellemamerika og Sydamerika har at byde på.

cartagena
Cartagena

 

Krydstogt Caribien – skibe der overgår din vildeste fantasi

oasis of the seas

Krydstogtselskaberne tilbyder nogle af verdens største og mest luksuriøse skibe på krydstogt Caribien. Krydstogtskibe såsom Royal Caribbean Oasis har plads til 7000 passagerer og imponerer med en overflod af faciliteter og aktiviteter. I hjertet af skibet ligger cafeer, designbutikker og barer på stribe. Et helt dæk er tilegnet børn med isbar, børnerestauranter, diskoteker, vandland, spillearkader og karruseler m.m. Underholdningen på krydstogtskibet inkluderer vandshows, teater, 3D-biograf, skøjteshows, natklubber, stand-up, jazzklubber og karaokebar. Selvfølgelig kan du også vælge imellem et væld af lækre restauranter fra alle verdenshjørner, skønne fitness- og spatilbud, inklusiv 4 svømmebassiner, 10 boblebade, løbebane, minigolf osv. alt sammen kombineret med det skyhøje serviceniveau, der gør at du føler dig taget hånd om på bedste vis. Alle kahytter har eget bad, tv og telefon og du kan vælge om du vil opgradere til en udvendig kahyt med balkon og jacuzzi på dit krydstogt Caribien.

Alt det praktiske – krydstogt Caribien og krydstogt Panamakanalen

Når du skal bestille dit krydstogt til enten Caribien eller Panamakanalen er det nemmest at kontakte et rejsebureau der tilbyder pakkeløsninger. Typisk inkluderer det fly tur/retur fra København, ophold på hotel, kahyt på krydstogtskibene, fuldpension, de programlagte udflugter, samt underholdning og aktiviteter på skibet. Derudover er du selv ansvarlig for drikkevarer, egner udflugter eller ekstra udflugter arrangeret gennem rederiet, rejseforsikring og transport til og fra skibet. Om du vælger krydstogt Caribien eller krydstogt Panamakanalen eller måske begge dele, vil du uden tvivl komme hjem med dit livs oplevelse og blod på tanden til at prøve nye krydstogtseventyr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

On Key

Related Posts