Din Rejseguide er reklamefinansieret, og alt hvad du læser på denne side skal betragtes som reklame.

Selimiye

Har De planer om at tilbringe ferien i rene, rolige og natursmukke omgivelser langt fra alfarvej, er vort bud i år Selimiye – et lille, hyggeligt og meget gæstfrit fiskerleje på den vestlige side af Datça halvøen. Turen herud byder på billedskønne naturoplevelser og smålandsbyer, hvor produktion af honning og dyrkning af mandler, tomater og oliven er befolkningens vigtigste indtægtskilde.
Selimiye
På de tider, da der var mere liv på halvøen, lå her i området en større by, end den vi ser i dag. Byen hed Hyda…. eller var det Hyla? I hvert fald kan De se ruiner af den på den nordlige side af bugten, der dengang hed Sinus Schoenus – “siv bugten”.

Selimiye ligger i bunden af bugten omgivet af sparsomt bevoksede bjerge på landsiden. Den er ikke ret stor – et par restauranter og hoteller, et kaffehus, en moské og så lokalbefolkningens egne huse og smågårde – De får byen næsten for Dem selv.

Bliver De træt af at slappe af, byder naturen på spændende seværdigheder. De kan tage en lang travetur i bjergene og se et vandfald eller blot nyde stilheden og dyrelivet i granskovene.

Har De stadig mere energi, kan De tage ud på halvøens spids og se ruinerne af det gamle Knidos og stedet, hvor statuen af den smukke, nøgne af Afrodite stod.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

On Key

Related Posts