Din Rejseguide er reklamefinansieret, og alt hvad du læser på denne side skal betragtes som reklame.

bukarest

Bukarest

Rumænien · hovedstad

Land
Rumænien
Indbyggere
1.716.961
Sprog
Rumænsk
Valuta
Rumænsk leu (RON)
Tid
1 time foran DK
Fra København
Ca. 2 t 45 min
Bedste tid
Apr–jun, sep–okt

Indbyggertallet dækker Bukarest kommune (Municipiul București); hele storbyområdet rummer omkring 2,2 millioner. Flyvetiden er direkte fra København til Henri Coandă (OTP), der ligger 16-18 km nord for centrum. Rumænien ligger én time foran dansk tid hele året.

Bukarest er Europas mest misforståede hovedstad. Byen blev i mellemkrigstiden kaldt «Østens Paris» for sine boulevarder, sine franskinspirerede palæer og sit caféliv – og den blev i 1980’erne skåret midt over af et af kontinentets mest hensynsløse byggeprojekter. Begge byer står der stadig, side om side. Du kan gå fra en brolagt gyde med en klosterkirke fra 1724 og ud på en boulevard, der er anlagt til at overgå Champs-Élysées, på under ti minutter. Ingen anden europæisk hovedstad viser sine brudflader så åbent. Læg dertil de billigste priser blandt EU-hovedstæderne og et af verdens største frilandsmuseer midt i en park på 110 hektar.

Hvad skal man se i Bukarest – kort overblik

Otte seværdigheder i Bukarest går igen på næsten alle rejseplaner, og hver af dem står her med én linje.

  • Parlamentets Palads – verdens tungeste bygning og den næststørste administrationsbygning efter Pentagon. Kræver pas eller ID og forudbestilling.
  • Lipscani og den gamle bydel – Bukarests historiske kerne med brostensgader, klosterkirker, værtshuse og bogcaféer.
  • Ateneul Român – byens neoklassiske koncertsal fra 1888, bygget for indsamlede penge og med et 75 meter langt kalkmaleri hele vejen rundt.
  • Landsbymuseet «Dimitrie Gusti» – over 300 originale bondegårde, kirker og vindmøller flyttet hertil fra hele Rumænien siden 1936.
  • Revolutionspladsen – stedet hvor Ceaușescu holdt sin sidste tale den 21. december 1989 og flygtede fra taget dagen efter.
  • Herăstrău-parken – byens grønne lunge på cirka 110 hektar omkring en sø, med robåde, cykelstier og terrasser.
  • Det Nationale Kunstmuseum – i det tidligere kongeslot på Calea Victoriei, med både rumænsk middelalderkunst og europæiske mestre.
  • Stavropoleos-klosteret – en lille kirke fra 1724 i brâncovenesk stil, gemt mellem værtshusene i Lipscani.

7Parlamentets Palads – verdens tungeste bygning

Byggeriet sat i gang 1984Areal ca. 365.000 m²Højde 84 m over gadeplanRum ca. 1.100

Der findes ikke noget mere forbløffende i Bukarest end Palatul Parlamentului. Nicolae Ceaușescu satte byggeriet i gang i 1984 under navnet Casa Poporului, Folkets Hus, og det stod stadig ufærdigt, da han blev henrettet fem år senere. Bygningen dækker omkring 365.000 kvadratmeter, rejser sig 84 meter over gadeplan og går næsten lige så dybt ned i undergrunden. Den regnes som verdens tungeste bygning og som den næststørste administrationsbygning på kloden efter Pentagon.

Materialerne kom udelukkende fra Rumænien: marmor fra Rușchița, egetræ, silke og krystal, alt sammen fremstillet af landets egne håndværkere på et tidspunkt, hvor befolkningen stod i kø efter mad og elektricitet. Lysekronerne i Sala Unirii vejer flere tons stykket. Arkitekten Anca Petrescu var kun i midten af tyverne, da hun vandt konkurrencen.

I dag huser bygningen deputeretkammeret, senatet, forfatningsdomstolen og Det Nationale Museum for Samtidskunst. Rundvisninger går gennem en brøkdel af de cirka 1.100 rum, og du skal medbringe pas eller ID-kort og helst reservere i forvejen – det er den fejl, flest danskere begår, når de dukker op på må og få. Tag turen op på balkonen mod Bulevardul Unirii: derfra ser man præcis, hvor langt planen strakte sig.

1Lipscani og den gamle bydel

Navnet efter Leipzig – LipscaMacca-Villacrosse arkade fra 1891Cărturești Carusel seks niveauerRestaureret fra slutningen af 00’erne

Lipscani er Bukarests historiske centrum og i dag byens mest levende kvarter. Navnet stammer fra de købmænd, der handlede med Leipzig – Lipsca på rumænsk – og gaderne bærer stadig navne efter de håndværksfag, der lå der: bødkere, guldsmede, franske handlende. Kvarteret lå hen i forfald i årtier, og store dele af det blev først restaureret fra slutningen af 00’erne. Resultatet er en kerne på nogle få hundrede meter, hvor gaderne er bilfri og kroppen af byen pludselig giver mening.

Om dagen er det bogcaféer, antikvariater og klosterkirker; om aftenen er det en af Østeuropas tættest pakkede udgangsgader. Gå ind ad sidegaderne i dagtimerne: der ligger Pasajul Macca-Villacrosse, en gulglaseret arkade fra 1891 med sit oprindelige tag af gult glas, og Cărturești Carusel, en boghandel over seks niveauer i en restaureret bankbygning fra 1800-tallet. Om aftenen bærer Strada Lipscani, Strada Franceză og Strada Smârdan hovedparten af værtshusene – bo gerne et par gader væk, for støjen slipper ikke.

2Stavropoleos-klosteret

Opført 1724Stil brâncoveneskKlostergården Ion Mincu, 1900-talletAdgang gratis

Midt mellem værtshusene ligger Bukarests smukkeste lille bygning. Stavropoleos-kirken blev opført i 1724 af en græsk munk og er et skoleeksempel på brâncovenesk stil – den rumænske barokform, der blander byzantinske, osmanniske og italienske træk. Facaden er dækket af udskårne stenroser, og søjlerne på forhallen er så fint hugget, at de virker for skrøbelige til at bære taget.

Gå gennem kirken og ind i den lille klostergård bagved. Den blev tilføjet i begyndelsen af 1900-tallet af arkitekten Ion Mincu og fungerer som lapidarium: væggene er sat med gravsten og fragmenter fra de kirker i Bukarest, der blev revet ned. Klosteret rummer desuden et af landets vigtigste biblioteker for byzantinsk kirkemusik, og nonnerne synger stadig efter de gamle noder. Der er gratis adgang, og selv en kort standsning her ændrer tempoet i en dag i Lipscani.

3Curtea Veche – det gamle fyrstehof

Bukarest nævnt første gang 1459Udstedt af Vlad ȚepeșCurtea Veche-kirken 1559Status byens ældste kirkebygning

Bukarest nævnes første gang skriftligt i 1459 i et dokument udstedt af Vlad Țepeș – manden, der senere lagde navn til Dracula. Dokumentet blev skrevet netop her, på Curtea Veche, det valakiske fyrstehof, der lå ved Dâmbovița-floden. I dag er det en ruin midt i den gamle bydel: kældre, murrester og fundamenter under et beskyttende tag, med en buste af Vlad Țepeș ved indgangen.

Ved siden af ruinen står Curtea Veche-kirken fra 1559, Bukarests ældste kirkebygning, der stadig er i brug. Her blev de valakiske fyrster salvet i flere hundrede år. Bygningen er lav og enkel, og det er let at gå forbi den – men det er byens ældste sammenhængende stykke historie, og det ligger halvtreds meter fra de mest larmende barer i Lipscani.

Hanul lui Manuc

Bygget 1808Bygherre Manuc BeiFredsslutningen 1812Gården træbalkoner i to etager

Hanul lui Manuc er den bedst bevarede karavanserai i Bukarest og en af de få tilbage i hele regionen. Den armenske købmand Manuc Bei byggede den i 1808 som handelsherberg med stalde, lagerrum og værelser omkring en indre gård med træbalkoner i to etager. I 1812 blev fredsforhandlingerne mellem Rusland og Det Osmanniske Rige ført til ende i en af bygningens sale.

I dag er gården restaurant og gårdhave, og det er et af de steder, hvor turister og bukarestere faktisk sidder side om side. Maden er traditionel rumænsk – sarmale, mici, ciorbă – og prisniveauet er højere end i sidegaderne, men du betaler for rummet. Kig op på de blå træbalkoner, og forestil dig gården fyldt med heste og varer.

4Ateneul Român – Bukarests koncertsal

Indviet 1888Arkitekt Albert GalleronKalkmaleriet ca. 75 m i 25 scenerPladser knap 800

Ateneul Român er den bygning, bukaresterne selv peger på, når de skal forsvare tilnavnet Lille Paris. Den blev tegnet af den franske arkitekt Albert Galleron og indviet i 1888, og en stor del af pengene kom fra en offentlig indsamling under parolen «Giv en leu til Ateneum». Facaden er en neoklassisk søjlefront med en kuppel bagved; koncertsalen indenfor rummer knap 800 pladser og regnes blandt Europas akustisk bedste.

Det, man kommer for, hænger i selve salen: et kalkmaleri på cirka 75 meters længde og tre meters højde, der løber hele vejen rundt over balkonen og fortæller Rumæniens historie i femogtyve scener. Ateneum er hjemsted for George Enescu-filharmonien og hvert andet år i september centrum for George Enescu-festivalen. Du kan se salen i dagtimerne mod en lille entré, men køb hellere en billet til en koncert – de billigste pladser koster mindre end en frokost i København.

5Revolutionspladsen og Ceaușescus fald

Sidste tale 21. december 1989Flugten fra taget dagen efterCrețulescu-kirken 1722Memorialul Renașterii rejst 2005

Piața Revoluției hedder ikke sådan uden grund. Den 21. december 1989 holdt Nicolae Ceaușescu sin sidste tale fra balkonen på centralkomitéens bygning, mens et arrangeret massemøde var samlet nedenfor. Da mængden begyndte at buhe, blev transmissionen afbrudt i direkte tv, og optagelserne af Ceaușescus ansigt i det øjeblik er blevet det billede, hele Østeuropas 1989 huskes på. Dagen efter flygtede ægteparret i helikopter fra bygningens tag. De blev henrettet juledag.

Pladsen rummer flere lag på én gang. Centralkomitéens bygning står der stadig og bruges af indenrigsministeriet. Over for ligger det tidligere kongeslot med Det Nationale Kunstmuseum, og på hjørnet Crețulescu-kirken fra 1722, som overlevede både systematiseringen og kampene. Midt på pladsen står Memorialul Renașterii, en hvid obelisk rejst i 2005 til minde om revolutionens ofre – et af byens mest omdiskuterede monumenter.

Det Nationale Kunstmuseum

Afdelinger to, hver sin billetGrundstammen Carol I’s samlingEuropæisk kunst Rembrandt, El Greco, RubensRumænsk kunst Grigorescu og Luchian

Muzeul Național de Artă al României ligger i det tidligere kongeslot ud til Revolutionspladsen og er landets vigtigste kunstsamling. Den er delt i to store afdelinger, og det er værd at vide på forhånd, fordi de kræver hver sin billet og hver sin halve dag.

Galleriet for europæisk kunst rummer værker af blandt andre Rembrandt, El Greco, Rubens, Tintoretto og Monet – grundstammen stammer fra Carol I’s private samling. Galleriet for rumænsk kunst er det, de færreste udlændinge forventer, og det, flest ender med at huske: middelalderlige ikoner og kirkeinventar reddet fra nedrevne klostre, og dernæst det moderne gennembrud med Nicolae Grigorescu, Ion Andreescu, Theodor Aman og Ștefan Luchian. Har du kun tid til én af dem, så tag den rumænske.

Calea Victoriei – byens ældste boulevard

Anlagt slutningen af 1600-talletNavnet efter krigen 1877-78Athénée Palace 1914Telefonpaladset 1933

Calea Victoriei er Bukarests rygrad. Gaden blev anlagt i slutningen af 1600-tallet som en træbelagt vej mellem fyrstehoffet og Mogoșoaia og fik sit nuværende navn efter uafhængighedskrigen i 1877-78. Det er her, byens mellemkrigsarkitektur står tættest: bankpalæer, jugendfacader, Athénée Palace-hotellet fra 1914, der var et berygtet mødested for spioner i begge verdenskrige, og Telefonpaladset fra 1933, som var Bukarests første højhus.

Gå den fra Revolutionspladsen mod syd til Lipscani. Det tager cirka en halv time i almindeligt tempo og giver hele byens tidslinje på én strækning – fra osmannisk handelsvej over fransk belle époque til betonfacader fra 1970’erne, der er klasket ind i hullerne. Om søndagen i sommerhalvåret lukkes dele af gaden for biler under arrangementet Străzi Deschise, og så bliver den til byens største fortov.

9Landsbymuseet «Dimitrie Gusti»

Åbnet 1936Bygninger over 300Areal knap 100.000 m²Grundlægger Dimitrie Gusti

Muzeul Național al Satului er Bukarests mest undervurderede seværdighed og et af Europas ældste frilandsmuseer. Sociologen Dimitrie Gusti åbnede det i 1936 efter årtier med feltarbejde i rumænske landsbyer, og princippet var radikalt for sin tid: husene skulle ikke kopieres, de skulle skilles ad, transporteres og genopføres sten for sten. I dag står over 300 bygninger på området – gårde, kirker, vindmøller, vandmøller og jordhuse – fra alle landets regioner.

Museet dækker knap 100.000 kvadratmeter i den sydlige ende af Herăstrău-parken, så det tager et par timer at komme rundt. De mest slående bygninger er trækirkerne fra Maramureș med deres nåletynde spir, jordhusene fra Oltenien, hvor familien boede halvt nede i jorden, og de hvidkalkede gårde fra Banatet. Skiltningen findes på engelsk, og om sommeren er der håndværksdemonstrationer i flere af husene. Det er samtidig det bedste sted i byen at tage børn med hen.

10Herăstrău-parken

Areal ca. 110 hektarSøen ca. 70 hektarOfficielt navn Parcul Regele Mihai IMetro Aviatorilor

Parken hedder officielt Parcul Regele Mihai I efter Rumæniens sidste konge, men alle siger stadig Herăstrău. Den dækker cirka 110 hektar nord for centrum og er anlagt omkring Herăstrău-søen, der alene fylder omkring 70 hektar. Det er byens grønne lunge og det sted, bukaresterne bruger deres weekender.

Du kan leje robåd eller vandcykel, tage en tur med turbåden, cykle rundt langs bredden eller bare sidde på en af terrasserne ud til vandet. I parken ligger desuden Rosengården, japansk have og en allé med buster af europæiske forfattere. Metrostationen Aviatorilor lægger dig ved den sydlige indgang, tæt på Arcul de Triumf, og Landsbymuseet ligger få minutters gang derfra. Kombinationen af park, frilandsmuseum og triumfbue gør den nordlige del af Bukarest til en oplagt formiddag for sig.

6Cișmigiu-haven

Anlagt fra 1847Arkitekt C. F. W. MeyerRondul Român tolv forfatterbusterOm vinteren skøjtebane

Cișmigiu er Bukarests ældste offentlige park og ligger stik i centrum, få hundrede meter fra rådhuset. Anlægget blev påbegyndt i 1847 efter tegninger af den tyske landskabsarkitekt Carl Friedrich Wilhelm Meyer, og det er stadig hans plan, man går rundt i: slyngede stier, en kunstig sø, grotter og terrasser.

Parken er mindre end Herăstrău og til gengæld tættere på alt andet. Om sommeren sejler folk i robåd på søen; om vinteren bliver den til skøjtebane. I den ene ende ligger Rondul Român, en rundkreds med buster af tolv rumænske forfattere, og i den anden en fredfyldt kastanjeallé, hvor ældre bukarestere spiller skak og backgammon ved faste borde. Det er den bedste gratis pause mellem to museer i centrum.

11Naturhistorisk Museum «Grigore Antipa»

Renoveret 2011Største stykke Deinotherium gigantissimumAntipas nyskabelse dioramaerLigger ved Piața Victoriei

Grigore Antipa var biolog og museumsmand, og han er en af grundene til, at moderne naturhistoriske museer ser ud, som de gør: han var blandt de første i verden til at bygge dioramaer, hvor dyrene står i en rekonstrueret udgave af deres eget landskab i stedet for i rækker af montrer. Museet, der bærer hans navn, blev gennemrenoveret i 2011 og er i dag et af Bukarests mest velfungerende besøgssteder.

Samlingens største enkeltstykke er et skelet af Deinotherium gigantissimum, en uddød slægtning til elefanterne, fundet i Rumænien og et af de største af sin art, der er gravet op. Derudover er der en velbygget afdeling om Donau-deltaet og Sortehavet – det økosystem, Antipa selv forskede i. Museet ligger i den nordlige del af byen ved Piața Victoriei og er en næsten garanteret succes med børn i huset.

14Cotroceni-paladset

Klosteret 1679Kongelig residens slutningen af 1800-talletAdgang booking + passnummerKlosterkirken genopført efter 2004

Cotroceni er Rumæniens præsidentbolig, og en del af bygningen fungerer samtidig som museum. Anlægget går tilbage til et kloster fra 1679, blev bygget om til kongelig residens for Ferdinand og Marie i slutningen af 1800-tallet og fik sine berømte interiører i den periode – blandt andet dronning Maries norsk- og byzantinskinspirerede værelser, som er nogle af de mest ejendommelige rum i landet.

Fordi det er et fungerende præsidentpalads, kan man ikke bare møde op. Besøg skal bookes i forvejen, ofte flere dage før, og du skal oplyse navn og passnummer. Til gengæld er turen lille og guidet, og du kommer steder hen, som langt de fleste besøgende i Bukarest aldrig ser. Klosterkirken i gården blev revet ned under Ceaușescu og er genopført efter 2004.

13Casa Ceaușescu – Primăverii-paladset

Åbnet for publikum 2016Rundvisning ca. en timeBooking online, påkrævetMetro Aviatorilor

Ceaușescu-familiens private villa i det nordlige villakvarter Primăverii åbnede for offentligheden i 2016 og er siden blevet en af byens mest efterspurgte rundvisninger. Kontrasten til Parlamentets Palads er hele pointen: her er der ikke tale om monumental magt, men om privat luksus i et land, hvor butikkerne var tomme. Der er mosaikbelagt indendørs swimmingpool, guldbelagte badeværelser, pelsgarderobe, biograf og en have med påfugle.

Rundvisningen tager omkring en time, foregår med audioguide eller guide og skal bookes online i forvejen – der er begrænset kapacitet, og det er ikke et sted, man klarer som impuls. Tag metroen til Aviatorilor; villaen ligger få minutters gang derfra, i samme kvarter som ambassaderne.

12Arcul de Triumf

Første udgave træ, 1878Nuværende bue 1936Højde ca. 27 mArkitekt Petre Antonescu

Bukarests triumfbue står på Șoseaua Kiseleff nord for centrum. Den første udgave blev rejst i træ allerede i 1878, da de rumænske tropper vendte hjem efter uafhængighedskrigen, og den blev siden erstattet et par gange, før den nuværende stenbue efter tegninger af Petre Antonescu stod færdig i 1936. Den er cirka 27 meter høj og bærer relieffer af blandt andre Ferdinand og Marie.

Buen kan bestiges ad en indvendig trappe, men adgangen er begrænset til bestemte dage og perioder, så tjek åbningstiderne, før du går derud. Udsigten går ned ad hele Kiseleff-aksen mod byen og op mod Herăstrău. Selv hvis buen er lukket, ligger den fem minutter fra både parken og Landsbymuseet, så den koster ikke en omvej.

8Folkets Frelses Katedral og Patriarkatskatedralen

Højde godt 120 mDelvist indviet 2018Patriarkatskatedralen 1656-58Ligger på Dealul Mitropoliei

Lige bag Parlamentets Palads rejser Catedrala Mântuirii Neamului sig – Folkets Frelses Katedral, der med sine godt 120 meter er blandt verdens højeste ortodokse kirkebygninger. Den blev delvist indviet i 2018 i forbindelse med hundredåret for Rumæniens forening, og byggeriet har været undervejs i årtier og været genstand for omfattende debat om pris og placering. Mosaikarbejdet indvendigt er blandt de største, der er udført i moderne tid.

Den ældre og langt mere stemningsfulde kirke ligger nogle hundrede meter derfra, på Dealul Mitropoliei. Patriarkatskatedralen fra 1656-58 er sæde for den rumænsk-ortodokse kirkes overhoved, og fra terrassen foran har man et af de bedste overblik over den sydlige del af byen – med Parlamentets Palads i den ene retning og den gamle bydel i den anden. De to kirker fortæller tilsammen hele historien om, hvordan Bukarest forholder sig til sin egen fortid.

Bulevardul Unirii og Unirii-springvandene

Anlagt 1980’erneLængde godt 3 kmSpringvandene renoveret 2018Forbilledet Champs-Élysées

Bulevardul Unirii er den akse, Parlamentets Palads blev bygget for enden af. Boulevarden blev anlagt i 1980’erne som en del af Centrul Civic-projektet og var bevidst planlagt til at overgå Champs-Élysées i både længde og bredde. Den løber godt tre kilometer fra paladset mod øst, flankeret af ensartede blokke i pompøs stil, med springvandsbassiner ned gennem midterrabatten.

Springvandene blev renoveret i 2018 og kører i sommerhalvåret et lys- og musikshow i weekenderne, som samler tusindvis af bukarestere. Det er et sært sted at holde af – anlægget er født af en tvangsflytning – men det er også blevet det, byen bruger, når den vil samles om noget. Gå boulevarden en aften i juli, og du får både arkitekturen og byen at se på én gang.

15Văcărești Naturpark – Bukarests delta

Areal 183 hektarNaturpark fra 2016Fuglearter over hundredeAdgang gratis

Midt i en beboet bydel i det sydøstlige Bukarest ligger 183 hektar vådområde, som ikke var planlagt af nogen. Ceaușescu-regimet begyndte i 1980’erne at anlægge et kunstigt vandreservoir her, rev en hel bydel og et kloster ned og støbte betonvolde omkring hullet – og så gik regimet under, før vandet nogensinde blev ledt ind. I de følgende årtier tog naturen over på egen hånd.

I dag er området et beskyttet naturpark, udnævnt i 2016, med rørskov, vandhuller og over hundrede fuglearter, heriblandt hejrer, skarver og rørhøge. Bukaresterne kalder det byens delta. Der er anlagt stier ind fra flere sider, og det er gratis at gå ind. Det er formentlig det mest usædvanlige sted, du kan bruge en time på i Bukarest: en kommunistisk byggefejl, der blev til et fuglereservat inden for ringvejen.

16Therme București

Åbnet 2016Ligger i Balotești, nord for byenVandet fra flere tusinde meters dybdeTransport shuttlebus fra centrum

Therme București åbnede i 2016 i Balotești nord for byen, tæt på lufthavnen, og regnes som et af Europas største wellnessanlæg. Under glaskuplerne findes termiske bassiner, saunaer, vandrutsjebaner og en tropisk have med flere hundrede palmer og orkideer. Vandet kommer fra en boring flere tusinde meter nede og er naturligt mineralholdigt.

Anlægget er delt i zoner – én med rutsjebaner og familieafdeling, én roligere med saunaer og bassiner for voksne – så det kan bruges både med og uden børn. Der kører shuttlebus fra centrum, og mange lægger det på ankomst- eller afrejsedagen, netop fordi det ligger ved lufthavnen.

Jordskælvet i 1977 og de røde prikker

Jordskælvet 4. marts 1977Styrke ca. 7,2Omkomne omkring 1.500Styrtet sammen over tredive bygninger

Den 4. marts 1977 ramte et jordskælv på cirka 7,2 Rumænien med epicenter i Vrancea-bjergene. Omkring 1.500 mennesker mistede livet, størstedelen i Bukarest, og over tredive større bygninger i centrum styrtede sammen. Skælvet er afgørende for at forstå byen: det gav regimet et påskud til at rydde kvarterer, det ville af med alligevel, og det efterlod en bygningsmasse, der stadig er sårbar.

Derfor ser du runde, røde mærkater på facaderne rundt om i centrum. En rød prik – bulină roșie – betyder, at bygningen er klassificeret i den højeste seismiske risikoklasse. Der er flere hundrede af dem i Bukarest, og mange er beboede. Det er ikke en grund til at holde sig væk, men det er en oplysning, der forklarer, hvorfor så mange smukke facader står tomme.

Systematiseringen – da kirkerne blev flyttet på skinner

Sat i gang fra 1977Ryddet flere kvadratkilometerIngeniøren Eugeniu IordăchescuMihai Vodă-kirken flyttet 1985

Fra 1977 og frem gennemførte Ceaușescu-regimet det, der officielt hed systematisering: en gennemgribende omdannelse af Bukarests centrum. Flere kvadratkilometer af den gamle by blev jævnet med jorden for at give plads til Centrul Civic, Bulevardul Unirii og Parlamentets Palads. Titusinder af mennesker blev tvangsflyttet til betonblokke i udkanten, og et stort antal kirker, klostre og historiske bygninger forsvandt.

Nogle af dem blev reddet på en måde, der er svær at tro på. Ingeniøren Eugeniu Iordăchescu udviklede en metode, hvor en hel kirke blev skåret fri af sit fundament, sat på en betonplade og trukket på skinner til en ny placering – ofte ind bag en nyopført boligblok, hvor den ikke kunne ses fra gaden. Mihai Vodă-kirken blev flyttet flere hundrede meter i 1985. I dag finder du dem gemt i baggårde bag facaderækkerne.

Med børn i Bukarest

Dukketeatret Țăndărică siden 1945Zoologisk have BăneasaOm vinteren skøjtebane i CișmigiuTherme en hel dag i sig selv

Bukarest fungerer bedre med børn, end rygtet siger. Landsbymuseet er det oplagte førstevalg: børnene kan gå ind i husene, der er dyr, og området er stort nok til at løbe i. Antipa-museet med dinosaurskeletter og dioramaer er det sikre indendørs kort, og Therme București nord for byen er en hel dag i sig selv med rutsjebaner og varmt vand året rundt.

Derudover er der robådene på Herăstrău-søen, skøjtebanen i Cișmigiu om vinteren, zoologisk have i Băneasa og dukketeatret Țăndărică, som har spillet for bukarestiske børn siden 1945. Springvandsshowet på Bulevardul Unirii om sommeren er gratis og virker på alle aldre. Vær opmærksom på, at fortovene mange steder er ujævne og parkerede biler står oppe på dem – klapvogn kræver tålmodighed.

Gratis oplevelser i Bukarest

En stor del af det bedste i Bukarest koster ingenting. Alle parkerne er gratis, og det gælder også Văcărești Naturpark. Kirkerne – Stavropoleos, Curtea Veche-kirken, Crețulescu, Patriarkatskatedralen – tager ikke entré, og flere af dem er de smukkeste rum i byen. Revolutionspladsen, Calea Victoriei, Pasajul Macca-Villacrosse og hele Lipscani-kvarteret er byrum, du bare går ind i.

Flere museer har desuden en fast dag om måneden med gratis adgang, typisk den første søndag – tjek det enkelte museums side, da ordningen varierer. Cărturești Carusel er en boghandel og altså gratis at gå rundt i. Og springvandsshowet på Unirii i sommerhalvåret koster heller ikke noget. Med en dags planlægning kan man få en fuld Bukarest-dag for prisen af frokosten.

Mad og drikke i Bukarest

Caru’ cu Bere grundlagt 1879Bygningen fra 1899Kerneretter sarmale, ciorbă, miciDruerne fetească neagră og albă

Rumænsk mad er solid, billig og bedre, end den får ord for. Kerneretterne er sarmale – kåldolmere med hakket kød og ris, ofte serveret med mămăligă, majsgrød, og en klat creme fraiche; ciorbă, den syrlige suppe, der findes i utallige varianter, hvor ciorbă de burtă med kallun er den mest berygtede og ciorbă de perișoare med kødboller den mest spiselige for nybegyndere; og mici, også kaldet mititei, grillede pølser uden skind, som spises med sennep og brød.

Af søde sager skal du prøve papanași, friturestegte ostedoughnuts med syltetøj og creme fraiche, og fra gadeboderne covrigi, varme kringler med salt eller valmuefrø. Til maden drikkes țuică eller palincă, blommebrændevin i to styrker, og rumænsk vin, som er blandt Europas mest oversete – kig efter druerne fetească neagră og fetească albă fra Dealu Mare. Caru’ cu Bere er byens mest kendte ølhus, grundlagt i 1879 og siden 1899 i en neogotisk bygning med malede hvælvinger i Lipscani; vil du spise, hvor bukaresterne gør, så tag i stedet til markedet Obor i den nordøstlige del af byen.

Dagsudflugt til Snagov og Mogoșoaia

Mogoșoaia opført omkring 1700Afstand ca. 10 km nordvestSnagov ca. 40 km nordKlosterkirken begyndelsen af 1500-tallet

Nord for Bukarest ligger to udflugtsmål, der kan nås på en halv eller hel dag. Mogoșoaia-paladset blev opført omkring 1700 af fyrst Constantin Brâncoveanu og er det bedste bevarede eksempel på brâncovenesk arkitektur i landet – en rød-hvid herregård med loggia ud mod en sø, cirka ti kilometer nordvest for byen. Parken omkring er offentlig og gratis.

Snagov-klosteret ligger cirka fyrre kilometer nord for Bukarest på en ø i Snagov-søen, som nås ad en gangbro. Klosterkirken er fra begyndelsen af 1500-tallet, og traditionen vil, at Vlad Țepeș ligger begravet under gulvet foran ikonostasen – der er aldrig ført bevis for det, og det har været undersøgt flere gange, men gravstedet er stadig klostrets største tiltrækning. Søen er samtidig et populært udflugtssted for bukaresterne om sommeren.

Dagsudflugt til Sinaia og Peleș-slottet

Afstand ca. 125 km nordTog fra Gara de Nord 1½-2 timerPeleș bygget mellem 1873 og 1914Sinaia-klosteret 1695

Vil du kun ud af Bukarest én gang, så tag til Sinaia. Byen ligger cirka 125 kilometer nord for hovedstaden i Prahova-dalen, og der går direkte tog fra Gara de Nord, som tager omkring halvanden til to timer. Fra stationen er der en kort, men stejl gåtur op gennem byen.

Peleș-slottet blev bygget mellem 1873 og 1914 som sommerresidens for Carol I og er et af Europas mest overdådige eksempler på nyrenæssance – bindingsværksfacader, tårne og et interiør med våbensal, maurisk salon og et teater med indretning af Gustav Klimts atelier. Slottet var i øvrigt blandt de første i Europa med elektrisk lys og centralvarme. I nærheden ligger det mindre Pelișor og Sinaia-klosteret fra 1695. Tjek lukkedage før afrejse; slottet holder typisk lukket mandag og i en periode om efteråret.

Transport til Bukarest

Fra København ca. 2 t 45 minLufthavnen 16-18 km nordTog til Gara de Nord omkring tyve minutterBussen linje 783

Bukarest har direkte flyforbindelse fra København, og flyvetiden er cirka 2 timer og 45 minutter. Flyene lander i Henri Coandă Internationale Lufthavn, som ligger ved Otopeni omkring 16-18 kilometer nord for centrum og af alle stadig kaldes Otopeni.

Fra lufthavnen er der tre veje ind til byen. Toget kører til Gara de Nord og tager omkring tyve minutter; det er billigst og mest forudsigeligt. Bus 783 kører til centrum og videre til Piața Unirii og er den billigste løsning, men den tager længere tid. Taxa eller Bolt koster typisk et beløb svarende til nogle få hundrede kroner og tager en halv til tre kvarters tid afhængigt af trafikken – hold dig til de officielle taxa-terminaler i ankomsthallen eller bestil gennem app, det er den nemmeste måde at undgå overpris på.

Transport rundt i Bukarest

Metroen åbnede 1979Linjer femTuristlinjen M2 nord-sydBolt i centrum ofte under 25 kr.

Metroen er det hurtigste, du kan gøre i Bukarest. Nettet åbnede i 1979 og har i dag fem linjer, hvoraf M2 nord-syd gennem centrum er den, de fleste turister bruger – den forbinder Piața Unirii, Universitate, Piața Romană, Piața Victoriei og Aviatorilor. Toget kører hyppigt, stationerne er dybe, og systemet er nemt at læse, også uden rumænsk.

Oven på metroen ligger et stort net af busser, trolleybusser og sporvogne drevet af STB, hvor billetter købes med kontaktløst betalingskort direkte ombord. Bolt og Uber kører overalt og er meget billige efter dansk målestok – en tur tværs gennem centrum koster ofte under femogtyve kroner. Bykernen omkring Lipscani, Revolutionspladsen og Cișmigiu kan du roligt gå i; alt nord for Piața Victoriei kræver transport. At køre selv frarådes: trafikken er tæt, og parkering i centrum er et problem.

Sikkerhed i Bukarest

Bukarest er en sikker by at færdes i, også om aftenen og også for rejsende alene. Voldskriminalitet mod turister er sjælden. Det, du skal være opmærksom på, er lommetyveri i metroen, på de fyldte sporvogne og i de tætteste dele af Lipscani en fredag aften – altså præcis som i enhver anden storby.

To lokale forhold er værd at kende. Det ene er taxaer: sørg for, at taxameteret kører, eller brug en app, så prisen er aftalt på forhånd. Det andet er fortovene, som mange steder er i dårlig stand, ujævne og blokeret af parkerede biler – det er langt oftere en brækket ankel end en lommetyv, der ødelægger en rejse hertil. Gadehunde var tidligere et reelt problem i byen, men bestanden er kraftigt reduceret siden midten af 2010’erne og opleves sjældent i centrum i dag.

Sprog, valuta og praktisk info

Valuta leu (RON)1 leu ca. halvanden dansk kroneDrikkepenge ca. ti procentSchengen fuldt medlem fra 2025

Rumænsk er et romansk sprog, og har du fransk, italiensk eller spansk med i bagagen, kan du gætte overraskende meget på skrift. Engelsk tales bredt af unge og i turistbranchen; på markeder og i ældre butikker kan det knibe. Bună ziua betyder goddag og mulțumesc tak – det rækker langt.

Rumænien bruger ikke euro. Valutaen er leu (flertal lei, forkortet RON), og én leu svarer til cirka halvanden dansk krone. Betalingskort accepteres stort set overalt, også i mindre butikker og i den offentlige transport, men hav lidt kontanter til markeder og til drikkepenge, som typisk ligger på omkring ti procent. Rumænien er medlem af EU og fra 2025 fuldt medlem af Schengen-samarbejdet, så der er ingen grænsekontrol ved indrejse fra Danmark. Tidszonen er en time foran dansk tid. Strømstikkene er de samme som herhjemme.

Klimaet – og hvornår du skal tage afsted

Bedste måneder april til juni, september til oktoberJuli-august over tredive graderJulemarkeder decemberMindst givtigt januar og februar

Bukarest ligger på en slette og har et udpræget fastlandsklima med store udsving. Sommeren er varm og ofte trykkende, med temperaturer over tredive grader i juli og august og tordenbyger om eftermiddagen. Vinteren er kold med frost og perioder med sne, og foråret kommer hurtigt.

De bedste måneder er april til juni og september til oktober. Da er temperaturen behagelig til at gå i, parkerne står bedst, og terrasserne er åbne. September har desuden fordelen af, at George Enescu-festivalen afholdes i ulige år og fylder hele byen med koncerter. Vil du opleve julemarkederne på Piața Constituției og Piața Universității, er december værd at fryse lidt for; ellers er januar og februar den periode, hvor byen giver mindst.

Hvor lang tid skal man bruge i Bukarest

Minimum to dageAnbefalet tre dageMed dagsudflugt fire-fem dageUnder to dage paladset og den gamle bydel

To hele dage rækker til hovedattraktionerne: Parlamentets Palads, Lipscani med kirkerne, Revolutionspladsen, Calea Victoriei og ét af de store museer. Tre dage er det rigtige tal, hvis du også vil have Landsbymuseet og Herăstrău med, og det er dem, de fleste danskere bør sigte efter på en weekendtur.

Fire til fem dage åbner for en dagsudflugt – Sinaia med Peleș er den bedste af dem – og for de steder, der ligger uden for kernen: Casa Ceaușescu, Cotroceni, Văcărești og Therme. Har du under to dage, så prioritér Parlamentets Palads og den gamle bydel, og lad museerne ligge.

Forslag til ruter i Bukarest

En halv til en hel dag

Den korte centrumsrunde

Start på Revolutionspladsen med Crețulescu-kirken og memorialet, gå ind i Det Nationale Kunstmuseum, og fortsæt ned ad Calea Victoriei forbi Pasajul Macca-Villacrosse til Lipscani. Se Stavropoleos, Curtea Veche og Hanul lui Manuc, og slut med frokost på Caru’ cu Bere.

En hel dag

Magtens akse

Begynd ved Piața Unirii, gå vestpå ad Bulevardul Unirii langs springvandene til Parlamentets Palads, og tag rundvisningen indenfor – husk pas. Fortsæt til Folkets Frelses Katedral bagved og videre op til Patriarkatskatedralen på Dealul Mitropoliei for udsigten over byen.

En hel dag

Den grønne nordrunde

Metro til Aviatorilor, videre til Arcul de Triumf, og derfra ind i Herăstrău-parken. Brug et par timer på Landsbymuseet, tag en robåd på søen og spis frokost på en af terrasserne ved vandet. Slut af med Antipa-museet ved Piața Victoriei på vejen hjem.

Oversigt over seværdigheder i Bukarest

Tabellen samler 19 seværdigheder i Bukarest og viser for hver af dem, om den passer til børn, er handicapvenlig og har spisemuligheder.

Seværdighed Børnevenlig Handicapvenlig Spisemuligheder
Parlamentets Palads Delvist Delvist Café i bygningen
Lipscani og den gamle bydel Ja Delvist (brosten) Mange
Stavropoleos-klosteret Ja Delvist I nabogaderne
Curtea Veche Ja Delvist I nabogaderne
Hanul lui Manuc Ja Ja Restaurant i gården
Ateneul Român Delvist Delvist I nærheden
Revolutionspladsen Ja Ja I nærheden
Det Nationale Kunstmuseum Delvist Ja Café
Landsbymuseet «Dimitrie Gusti» Ja Delvist (grusstier) Café og kiosker
Herăstrău-parken Ja Ja Mange terrasser
Cișmigiu-haven Ja Ja Kiosker og café
Antipa-museet Ja Ja Café
Cotroceni-paladset Nej Delvist Nej
Casa Ceaușescu Delvist Delvist Nej
Arcul de Triumf Ja Nej (trapper) I parken
Folkets Frelses Katedral Ja Ja Nej
Bulevardul Unirii Ja Ja Mange
Văcărești Naturpark Ja Nej (naturstier) Nej
Therme București Ja Ja Flere restauranter

Ofte stillede spørgsmål om seværdigheder i Bukarest

Seks spørgsmål om seværdigheder i Bukarest går igen hos rejsende, og hvert svar kan læses for sig.

Er det billigt i Bukarest?

Ja. Bukarest er blandt de billigste hovedstæder i EU. En frokost på en almindelig restaurant koster typisk 60-100 kroner, en øl omkring 25 kroner, og en tur med Bolt tværs gennem centrum ofte under 25 kroner. Hotelpriserne ligger markant under Prag og Budapest for samme standard. Museumsentréer er lave, og en stor del af byens højdepunkter – parkerne, kirkerne, Lipscani og Revolutionspladsen – er gratis.

Hvor mange dage skal man bruge i Bukarest?

Tre dage er det rigtige tal for en weekendtur. To dage rækker til Parlamentets Palads, den gamle bydel, Revolutionspladsen og ét stort museum. Med tre dage får du også Landsbymuseet og Herăstrău-parken med. Fire til fem dage giver plads til en dagsudflugt til Sinaia med Peleș-slottet og til de steder, der ligger uden for kernen, som Casa Ceaușescu og Cotroceni-paladset.

Er Bukarest en sikker by?

Ja, Bukarest regnes som en sikker storby, også om aftenen og for rejsende alene. Voldskriminalitet mod turister er sjælden. Vær opmærksom på lommetyveri i metroen og i den travleste del af Lipscani om aftenen, og brug taxa-app eller sørg for, at taxameteret kører. Den hyppigste reelle risiko er faktisk ujævne fortove og biler parkeret på fortovet – pas på, hvor du sætter fødderne.

Hvad kan man opleve i Bukarest i en weekend?

På en weekend kan du nå Parlamentets Palads, den gamle bydel Lipscani med Stavropoleos-kirken og Curtea Veche, Revolutionspladsen med Det Nationale Kunstmuseum, en tur ned ad Calea Victoriei og en formiddag i Herăstrău-parken med Landsbymuseet. Læg en aften i Lipscani eller på en bar omkring Piața Romană, og spis mindst ét traditionelt måltid med sarmale og papanași.

Skal man bruge pas for at komme ind i Parlamentets Palads?

Ja. Rundvisninger i Palatul Parlamentului kræver, at du fremviser gyldigt pas eller nationalt ID-kort ved indgangen, og det er en sikkerhedskontrol, der ikke gøres undtagelser fra. Reservér desuden i forvejen – kapaciteten er begrænset, og der er ikke garanti for plads, hvis du møder op uden booking. Det samme gælder Cotroceni-paladset, hvor du også skal opgive navn og passnummer på forhånd.

Hvordan kommer man fra lufthavnen ind til Bukarest centrum?

Henri Coandă Lufthavn ligger 16-18 kilometer nord for centrum. Toget til Gara de Nord tager omkring tyve minutter og er den billigste og mest forudsigelige løsning. Bus 783 kører til Piața Unirii via centrum og er endnu billigere, men langsommere. Taxa eller Bolt tager en halv til tre kvarters tid afhængigt af trafikken og koster typisk nogle få hundrede kroner. Brug de officielle taxa-terminaler i ankomsthallen eller bestil gennem app.

Om denne guide

Denne guide er skrevet af Laust Kehlet ud fra research om Bukarests seværdigheder, historie og praktiske forhold. Åbningstider, priser og adgangsforhold kan ændre sig – særligt for Parlamentets Palads, Cotroceni-paladset og Casa Ceaușescu, hvor forudbestilling og fremvisning af pas er et krav. Tjek altid det enkelte steds egen side, før du planlægger dagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rejs videre

Læs også

karpaterne

Karpaterne

Karpaterne er en visuelt imponerende bjergkæde der ender i Rumænien og Serbien. Typisk deler man kapaterne op i tre dele: De Vestlige Karpaterne, De Østlige

brasov

Brasov

Brasov ligger i det kuperede terræn i Transsylvanien og er et godt sted at besøge. Beliggende i centrum af landet, er Brasov omgivet af Karpaterne.