Faro er den by på Algarve, flest danskere har været i uden at have set noget som helst. Flyet lander fire kilometer vest for centrum, og de fleste sætter sig direkte i en lejebil mod Albufeira eller Lagos. Det er en fejl. Algarves hovedstad har omkring 60.000 indbyggere, en middelalderlig bykerne bag bevarede mure, en katedral med udsigt over hele lagunelandskabet og en havn, hvorfra bådene sejler til ubeboede sandøer. Oven i kommer en historie, de færreste kender: byen blev brændt af englænderne i 1596, og Portugals allerførste trykte bog blev sat med hebraiske typer netop her i 1487.
Hvad skal man se i Faro – kort overblik
- Cidade Velha – den gamle by bag bymuren med brostensgyder, appelsintræer og storkereder på tagene
- Arco da Vila – byporten mod havnen med en maurisk hesteskobue bevaret inde i murværket
- Sé de Faro – katedralen fra 1200-tallet med panoramaudsigt fra klokketårnet
- Igreja do Carmo og Capela dos Ossos – barokkirken med benkapellet af munkeknogler
- Museu Municipal – bymuseet i renæssanceklostret med den romerske havmosaik
- Ria Formosa – lagunen med flamingoer, søheste og kilometervis af vadeflader
- Ilha Deserta og Ilha do Farol – sandøerne, man sejler til fra havnen
- Milreu og Palácio de Estoi – romerske ruiner og et rokokopalads ti kilometer nord for byen
Cidade Velha – bymuren, byportene og storkene
Faros gamle bydel er lille, men den eneste af sin slags på Algarve: en samlet, ommuret bykerne, hvor gaderne ligger, som de gjorde før jordskælvet i 1755. Man går ind gennem Arco da Vila fra havnesiden – en nyklassicistisk portal fra begyndelsen af 1800-tallet, tegnet af den italienske arkitekt Francisco Xavier Fabri og bygget ind i den gamle mur. Kigger du op i selve porthvælvingen, finder du en langt ældre detalje: en hesteskoformet maurisk portbue fra den arabiske bymur.
Oven på portalen og på kirketårnene sidder storkereder – hvid stork yngler midt i bykernen. Mod øst ligger Arco do Repouso, hvileporten, hvor kong Afonso 3. efter traditionen hvilede, da han i 1249 tog byen fra maurerne og afsluttede erobringen af Algarve. Inde bag murene samler alt sig om Largo da Sé med katedralen, bispepaladset og rådhuset. Bydelen kan gås på en time, men er værd at bruge længere på – der er hverken trafik eller feriebarer.
Sé de Faro – katedralen og udsigten fra klokketårnet
Katedralen på Largo da Sé blev påbegyndt kort efter 1251 og står på et sted, der har været helligt i næsten to årtusinder: først et romersk forum, siden en moské. Bygningen blev hærget under det engelske angreb i 1596 og ødelagt igen af jordskælvet i 1755, og den blev genopbygget begge gange. Resultatet er en usædvanlig blandet kirke, hvor gotiske, renæssance- og barokke dele står side om side, med portugisiske azulejos på indervæggene og et forgyldt barokorgel fra 1700-tallet.
Det vigtigste ved besøget er dog taget. Fra klokketårnet, som nås ad en smal trappe, ser man ud over den gamle by, havnen, saltbassinerne og Ria Formosas lagune helt ud til klitøerne. Det er det billede, der forklarer byens beliggenhed bedre end nogen tekst. Der er entré til kirken, og udsigten er inkluderet.
Igreja do Carmo og Capela dos Ossos – benkapellet
Uden for murene, på Largo do Carmo, står Faros mest fotograferede kirkefacade: Igreja do Carmo, en barokkirke med to tårne, færdigbygget i begyndelsen af 1700-tallet og med gyldent, udskåret træinventar indenfor. Men det, folk kommer for, ligger bagved.
Gennem kirken kommer man ud i en gård og videre ind i Capela dos Ossos, benkapellet fra 1816. Vægge og loft er beklædt med kranier og knogler fra over tusind munke, hentet op fra klosterkirkegården, da pladsen slap op. Det er ikke tænkt som gys, men som en barok påmindelse om forgængelighed af samme slags som det større benkapel i Évora. Entréen er beskeden, og besøget tager ti minutter.
Museu Municipal de Faro – klostret og havmosaikken
Bymuseet ligger bag murene i Convento de Nossa Senhora da Assunção, et nonnekloster fra 1500-tallet, og selve bygningen er halvdelen af oplevelsen: en toetages renæssancekorsgang omkring en stille gårdhave, blandt de fineste stykker arkitektur på Algarve.
Samlingen er arkæologisk og spænder fra jernalder over romertid til den mauriske periode. Hovedstykket er oceanmosaikken, et romersk gulvmosaik med havgudens hoved omgivet af fisk og delfiner, fundet i byen i 1970’erne. Museet nås på en time og er den oplagte redning på en regnvejrsdag.
Ria Formosa – lagunen, flamingoerne og søhestene
Faro ligger ikke ud til Atlanterhavet, men ud til Ria Formosa, et lagunesystem, der strækker sig omkring 60 kilometer langs Algarves sydkyst og er skærmet fra havet af en kæde af sandbarrierer. Området har været naturpark siden 1987: tidevandet fylder og tømmer flere gange i døgnet, og de blottede mudderflader er spisekammer for enorme mængder vadefugle.
Flamingoer ses jævnligt i saltbassinerne øst for byen, særligt uden for højsommeren, og parkens symbol er den purpurfarvede sultanhøne, som er lettere at få øje på her end de fleste andre steder i Europa. Lagunen huser desuden en af verdens større bestande af søheste. På land kan man gå Ludo-stien langs saltbassinerne mellem lufthavnen og Quinta do Lago – flad, skyggeløs og bedst tidligt om morgenen. Vælger du en bådtur, så vælg en lille båd med guide: det er de smalle løb mellem øerne, der er det interessante.
Øerne: Ilha Deserta, Ilha do Farol og Ilha da Culatra
Sandøerne ud for Faro er byens bedste strandoplevelse, og de nås kun med båd. Ilha Deserta, også kaldet Ilha da Barreta, er den sydligste: ubeboet, uden veje og med én enkelt restaurant. Her ligger Cabo de Santa Maria, det sydligste punkt på det portugisiske fastland. Øen har en træspang gennem klitterne og ellers ingenting – tag vand og solhat med.
Ilha do Farol er den vestlige ende af Ilha da Culatra og har navn efter sit fyrtårn midt i en klynge lave, hvide huse; man går tværs over øen på få minutter. Ilha da Culatra selv er en rigtig fiskerlandsby uden biler. Færgerne afgår fra kajen ved Porta Nova, og sejltiden er mellem et kvarter og tre kvarter. Tjek returtiden, inden du sejler ud – øerne har hverken hoteller eller hæveautomater.
Praia de Faro – byens egen strand
Vil du på stranden uden båd, kører du eller tager bussen til Praia de Faro på den sandtange, der ligger klods op ad lufthavnen omkring ni kilometer fra centrum. Stranden er lang og bred på havsiden med restauranter og strandbarer, mens lagunesiden er lavvandet og roligere og derfor bedre til små børn. Det er Atlanterhavet, ikke Middelhavet: vandet er køligere, og bølger og strøm skal tages alvorligt.
Havnen, Jardim Manuel Bivar og Teatro Lethes
Mellem den gamle by og lystbådehavnen ligger Jardim Manuel Bivar, byens grønne midtpunkt med palmer, bænke og caféer. Herfra går udsigten ud over marinaen og lagunen, og gågaderne nord for haven med Rua de Santo António som den vigtigste er byens handelsstrøg. En overset perle er Teatro Lethes et par gader inde: et lille teater i italiensk stil med tre rækker balkoner i rødt og guld, indrettet i en tidligere jesuiterkollegiebygning i 1800-tallet.
Milreu og Palácio de Estoi – dagsturen nord for byen
Cirka ti kilometer nord for Faro, ved landsbyen Estoi, ligger Milreu: ruinerne af en romersk villa med badeanlæg, fiskemosaikker og et tempel, der senere blev bygget om til kristen kirke. Anlægget er lille, men usædvanligt velbevaret. Få hundrede meter derfra ligger Palácio de Estoi, et lyserødt palads fra slutningen af 1800-tallet i rokokoinspireret stil. Bygningen drives i dag som hotel, men de terrasserede haver med trapper, buster, flisebilleder og springvand kan besøges. De to og en frokost i landsbyen er den bedste halve dagsudflugt fra Faro, og der er bus fra byen.
Faros jødiske spor og den første trykte bog i Portugal
I 1487 trykte bogtrykkeren Samuel Gacon her en hebraisk udgave af Pentateuken, de fem Mosebøger. Det er den første bog, der vides at være trykt i Portugal overhovedet – den kom altså ikke fra Lissabon, men fra Algarves hovedstad. Det jødiske samfund blev fordrevet få år senere. I byens nordøstlige udkant ligger Cemitério dos Judeus, den jødiske kirkegård fra 1800-tallet, anlagt af den senere tilflyttede sefardiske menighed. Den er restaureret og rummer et lille museum, men har begrænsede åbningstider.
Faro med børn
Byen er mere børnevenlig, end den gamle bydel antyder. Centro Ciência Viva do Algarve ved havnen er et hands-on videnskabscenter i byens gamle elværk, hvor alt må røres. Bådturene i lagunen fungerer også godt, fordi der hele tiden er fugle, både og sandbanker at kigge på. Vil man have vandland, ligger Aquashow i Quarteira og Slide & Splash ved Lagoa en halv til en trekvart times kørsel væk.
Gratis oplevelser i Faro
Der er meget, der ikke koster noget. Gåturen gennem Cidade Velha, byportene, torvet ved katedralen, haven Jardim Manuel Bivar, promenaden langs marinaen og gågaderne er alle gratis. Det samme er Praia de Faro, Ludo-stien langs saltbassinerne og fugleudsigten over lagunen. Haverne ved Estoi-paladset kan ses uden billet, og storkerederne på tagene koster ingenting. Kun katedralen, museet, Milreu-ruinerne og benkapellet kræver betaling, og de er alle billige.
Mad og lokale specialiteter
Faro spiser af lagunen. Muslinger og østers fra Ria Formosa er egnens vigtigste råvare, og de små conquilhas serveres ofte i hvidvin og hvidløg. Den mest lokale ret er xerém, en majsgrød i konsistens som blød polenta, vendt med muslinger eller pølse; den findes stort set ikke uden for det sydlige Portugal. Kystens fælles signaturret er cataplana, fisk og skaldyr dampet i en lukket kobbergryde, altid til mindst to personer. Til desserten hører mandel- og figenkagerne dom rodrigo og morgado, og som afslutning medronho, brændevinen på bær fra jordbærtræet. Den mest jordnære spisning findes omkring Mercado Municipal, hvor fisken kommer ind om morgenen.
Transport og praktiske forhold
Faro Lufthavn ligger cirka fire kilometer vest for centrum og er hele Algarves indgang – der er bybus, taxa og transferselskaber, og turen ind tager et kvarter. Byen er dermed det ene sted på Algarve, hvor du ikke behøver lejebil for at komme fra flyet til hotellet.
Både togstationen og rutebilstationen ligger centralt ved havnen. Algarve-banen kører vestpå mod Albufeira, Portimão og Lagos og østpå mod Olhão, Tavira og Vila Real de Santo António, og der er direkte tog til Lissabon på omkring tre timer. Det gør Faro velegnet som base uden bil: Olhão er ti minutter væk med tog, Tavira omkring en halv time.
Sikkerhed og hvornår du skal tage af sted
Faro er en tryg by efter europæisk målestok, og de almindelige forholdsregler rækker: hold øje med tasker i gågaderne og på markedet, og lad ikke værdier ligge synligt i bilen ved strandparkeringen. Alarmnummeret i Portugal er 112. På stranden gælder flagene, og Atlanterhavet skal tages alvorligt.
Sæsonen topper i juli og august med omkring 29-30 grader, fulde færger og de højeste priser. April til juni og september til oktober er tydeligt bedre: behagelig varme, plads på øerne og et fugleliv i lagunen, der er langt rigere uden for højsommeren. Om vinteren ligger dagtemperaturen omkring 16-17 grader, og byen er stille – til gengæld er det den bedste tid til fuglekiggeri og gåture langs saltbassinerne.
Forslag til ruter
Rute 1 – Den gamle by til fods. Start ved Jardim Manuel Bivar, gå ind gennem Arco da Vila og op til Largo da Sé. Se katedralen og tag klokketårnet, videre til Museu Municipal i klostret, ud gennem Arco do Repouso og tilbage langs muren. Slut med Igreja do Carmo og benkapellet. Varighed: 4-5 timer med pauser.
Rute 2 – Lagunen og en ø. Morgenmad ved havnen, formiddagsbåd til Ilha Deserta eller Ilha do Farol, et par timer på sandet og frokost på øen. Retur sidst på eftermiddagen og aftensmad med muslinger i gågadekvarteret. Varighed: en hel dag.
Rute 3 – Nord for byen: Milreu og Estoi. Bus eller bil til Estoi, romerruinerne i Milreu om formiddagen, haverne ved paladset bagefter og frokost i landsbyen. Tilbage over saltbassinerne med et stop ved Ludo-stien for at kigge efter flamingoer. Varighed: en halv til en hel dag.
Oversigt over seværdigheder
| Seværdighed | Børnevenlig | Handicapvenlig | Spisemuligheder |
|---|---|---|---|
| Cidade Velha og byportene | Ja – kort rundtur | Delvist – brosten og stigninger | Caféer ved Largo da Sé |
| Sé de Faro (katedralen) | Ja – tårnet er et hit | Nej – smal trappe til klokketårnet | Restauranter på torvet |
| Igreja do Carmo og Capela dos Ossos | Delvist – vurder alderen | Delvist – trin ind til kapellet | Caféer på Largo do Carmo |
| Museu Municipal de Faro | Delvist – lille samling | Delvist – stueplan tilgængelig | Spisesteder i den gamle by |
| Ria Formosa (bådtur) | Ja – fugle og både hele vejen | Nej – ombordstigning fra kaj | Restauranter ved havnen |
| Ilha Deserta | Ja – roligt vand på lagunesiden | Nej – båd og klitspang | Én restaurant på øen |
| Ilha do Farol og Culatra | Ja | Nej – båd og sandstier | Fiskerestauranter i landsbyen |
| Praia de Faro | Ja – lavt vand på lagunesiden | Delvist – strandbroer i sæsonen | Strandbarer og restauranter |
| Teatro Lethes | Delvist – kun ved forestilling | Delvist – balkoner uden elevator | Caféer i gågadekvarteret |
| Milreu og Palácio de Estoi | Ja – frit areal at gå på | Delvist – grus og trapper i haven | Spisesteder i Estoi |
| Centro Ciência Viva | Ja – bygget til børn | Ja – niveaufri adgang | Café på stedet og ved havnen |
| Mercado Municipal | Ja | Ja – niveaufri hal | Små spisesteder i og ved hallen |
Ofte stillede spørgsmål om seværdigheder i Faro
Hvad skal man se i Faro på én dag?
Gå ind gennem Arco da Vila til den gamle by, se katedralen og tag klokketårnet for udsigten over lagunen, og fortsæt til Museu Municipal i renæssanceklostret. Brug eftermiddagen på Igreja do Carmo med benkapellet og slut ved havnen og Jardim Manuel Bivar. Har du en time i overskud, tager du en kort bådtur ud i Ria Formosa i stedet for museet.
Er Faro værd at besøge?
Ja, hvis du vil se en rigtig portugisisk by frem for en ferieby. Faro har Algarves eneste samlede middelalderlige bykerne bag bymure, en katedral med udsigt, et arkæologisk museum i et nonnekloster og adgang til de ubeboede sandøer i Ria Formosa. Byen er samtidig let at komme rundt i uden lejebil, fordi tog og busser går fra centrum.
Hvilken by i Algarve er hyggelig at bo i?
Faro selv er det bedste valg, hvis du vil undvære bil og have både by, museer og lagune inden for gåafstand. Tavira mod øst er den mest charmerende småby med romersk bro og mange kirker, Lagos mod vest er valget, hvis klippekysten er hovedmålet, og Olhão er markeds- og fiskerbyen ti minutter fra Faro med færger til sine egne øer.
Hvad skal man opleve på Algarve?
Kysten deler sig i to. Mod vest ligger klippeformationerne: Ponta da Piedade ved Lagos, Benagil-grotten ved Carvoeiro og bugterne omkring Albufeira. Mod øst ligger lagunelandskabet Ria Formosa med sandøer og fugleliv omkring Faro, Olhão og Tavira. Inde i landet er Silves med sin røde sandstensborg, de romerske ruiner ved Milreu og Monchique-bjergene de vigtigste stop.
Hvilke er de smukkeste steder i Portugal?
Ria Formosas lagune og Algarves klippekyst hører til de mest markante, sammen med Douro-dalens terrasserede vinmarker, paladserne i Sintra og kystbyen Nazaré. Længere ude ligger Madeira og Azorerne med vulkanlandskaber, og i nord ligger Porto og Guimarães med de bedst bevarede historiske bykerner. Fra Faro er lagunen og de ubeboede sandøer det nærmeste bud.
Hvad er Algarve kendt for?
Algarve er kendt for sine strande, den gule kalkstensklippekyst mod vest og et af Europas mest solrige klimaer. Regionen var under maurisk herredømme frem til 1249, og det ses stadig i stednavne, portbuer og skorstene. Hertil kommer madkulturen omkring skaldyr, cataplana og grillet fisk, mandel- og figenkager, og et lagunelandskab ved Faro, som er blandt Portugals vigtigste vådområder.
Hvornår er det bedst at tage til Faro?
April til juni og september til oktober er de bedste måneder: behagelig varme, plads på øerne og lavere priser end i højsæsonen. Juli og august er varmest med omkring 29-30 grader, men også fyldt. Vinteren ligger omkring 16-17 grader og er den bedste tid til fuglekiggeri i Ria Formosa, hvor blandt andet flamingoer ses i saltbassinerne uden for højsommeren.
Om denne guide
Denne guide er skrevet af Laust Kehlet ud fra research om Faros seværdigheder, historie og praktiske forhold.
