Lufthavn og kørestol

Miniguide til rejse med kørestol

Alle rejsende fortjener en god og mindeværdig rejse, og det gælder selvfølgelig også alle de personer, der sidder i kørestol. Derfor bringer vi her en miniguide til at rejse med kørestol. Som kørestolsbruger er der nogle ting, du skal være opmærksom på og tage stilling til, hvis du skal gøre din rejse så bekvem og god som muligt.

Anmod om kørestolsassistance via flyselskabet ved behov

Sidder du i kørestol, og har du brug for assistance i lufthavnen, så er det vigtigt, at du gør opmærksom på dette inden afrejse. Det skal du typisk gøre til det valgte flyselskab. Du bør i samme ombæring undersøge, om flyselskabet har plads til elektriske kørestole i flyet, såfremt din kørestol er en elektrisk en af slagsen. Det er nemlig ingen selvfølge. Når du ringer ind, skal du gerne have styr på målene på din kørestol (længde, bredde og højde).

Anmod med fordel om kørestolsassistance senest 48 timer inden afgang, hvis du skal være sikret assistance.

Lufthavn og kørestol

Sæt god tid af til en evt. mellemlanding

Skal du rejse langt, eksempelvis til USA, Australien, Dubai eller Thailand, så kommer du sandsynligvis ikke udenom at skulle mellemlande en eller flere gange. Som kørestolsbruger kommer du måske ikke lige så hurtigt rundt som andre, og derfor er det alfa og omega, at der bliver sat ekstra tid af til flyskiftet. En god tommelfingerregel lyder på, at man skal have min. 90 min. til et flyskift som kørestolsbruger.

Book dig ind på et handicapvenligt hotel

Der findes masser af handicapvenlige hoteller rundt omkring i verden, men der findes også hoteller, der bestemt ikke er egnet til handicappede. Derfor bør du vælge hotel med omhu. Sidder du i kørestol, så skal du bl.a. undersøge hotellets tilgang til ramper og dørmål. Derudover skal hotellet naturligvis have elevator, hvis du skal bo på første sal eller højere oppe.

Foruden selve hotellet bør du være opmærksom på rejsemålets egnethed. Ikke alle rejsemål egner sig til personer med nedsat førlighed. Der kan f.eks. være mangel på ramper, der kan være meget høje fortove, terrænet kan være meget kuperet eller noget helt fjerde.

Book egnet transfer til og fra hotellet

Rejseledere fra rejseselskaber kan sjældent være behjælpelige med at hjælpe rejsende ombord på bussen, hvorfor det er afgørende, at man selv er i stand til dette, hvis man skal med en transferbus.

Alternativt skal man booke egen taxi eller transfer. Ikke alle transportmidler byder på transport til en elektrisk kørestol, hvorfor det kan være en god idé at booke specialtransfer. Ejer du en sammenklappelig kørestol, og er du selv i stand til at komme på og af bussen, så er det selvfølgelig en lidt anden snak.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

On Key

Related Posts

Afbudsrejser til en fantastisk kultur 

At finde billige afbudsrejser til Tyrkiet kan være nøglen til at opleve en fascinerende blanding af kultur, historie og naturskønhed til en overkommelig pris. Tyrkiet,