Fur er 22 kvadratkilometer ø midt i Limfjorden, og seværdighederne her er anderledes end på nogen anden dansk ø. Nordkysten er én lang række klinter af moler – et lyst, kridtagtigt lerlag afsat på havbunden for 55 millioner år siden og gennemskåret af omkring 200 sorte lag vulkansk aske. I moleret ligger fossiler af fisk, insekter og planter, og de er så velbevarede, at øen er kendt i geologiske kredse over hele verden. Rundt om klinterne ligger bronzealderhøje med udsigt over halvdelen af Limfjordslandet, en kirke fra 1100-tallet, et bryghus i et gammelt molerværk og strande, hvor sælerne ligger på oddens spids.
Hvad skal man se på Fur – kort overblik
- Knudeklinterne – over 600 meter foldede molerklinter på nordsiden
- Fur Museum – fossilsamlingen fra moleret og øens landskabshistorie
- Stendalgraven og Bispehuen – den store molergrav med den foldede molersøjle
- Stendal Høje – bronzealderhøje 76 meter over fjorden og øens højeste punkt
- Fur Bryghus – bryggeri og restaurant i et istandsat molerværk på Knuden
- Østklinten og Langstedhuller – den lille klint og erosionsslugterne på nordkysten
- Sankt Mortens Kirke – opført kort før 1126 af tre stormænd
- Færker Odde – sandodden mod nordøst med badestrand og sæler
Knudeklinterne og Knuden
Knudeklinterne på nordsiden er øens hovedattraktion. På en strækning over 600 meter kan man se, hvordan moler og askelag er presset sammen i flager og folder af istidens gletsjere – lagene står som krøllede striber i klintevæggen. Den røde vandrerute følger klinterne, ved lavvande nede langs stranden og ellers oppe på kanten, hvor jorden bliver glat og fedtet, så snart den er våd.
Vestligst ligger Lille Knudshoved, øens vestligste punkt, hvor skrænt og fjord næsten går i ét. Klinten er bygget op af moler med et par meter moræneler og smeltevandssand ovenpå, og oven for den ligger rester af det lynghede, der dækkede Nordfur omkring år 1800. I klart vejr ses Salling og Mors tydeligt herfra. Mellem molergravene ved Faskær og klinterne står tre udsigtsplatforme i cortenstål, opført i Realdanias projekt “Steder i landskabet” og formet efter kiselalger – de samme diatoméer, moleret består af. Stålet ruster til en dybrød farve, der matcher øens røde sten. Længere oppe på klinten står Fur fyrtårn, der blev tændt første gang 8. januar 1911; fjorden åd sig så langt ind i kysten, at fyret i 2007 måtte erstattes af et nyt længere inde på land.
Fur Museum og fossilerne
Fur Museum er et landskabshistorisk og geologisk museum med en af verdens bedste samlinger af fossiler fra moleret. Udstillingen “Fur Fossiler 55.000.000 år” fortæller historien fra det tropiske hav, der dækkede Danmark kort efter dinosaurernes uddøen, til istidernes arktiske kulde, og de bedste fund fra molergravene ender ofte her.
Museet har mere end én adresse på øen. I Gammelhavn og på museumsgården “Det Lille Land” ligger de landskabs- og landbrugshistoriske udstillinger, hvor man kan følge landbrugets udvikling på Fur gennem godt 150 år. Ved museumsgården står Tarris Mølle – engang var der over 20.000 gårdmøller i Danmark, og den her er den sidste af sin slags i landet. Om sommeren arrangerer museet vandreture på Nordfur med fokus på geologi, fortidsminder og molerbrydning, og i juli er der arbejdende værksteder med gamle håndværk ved gården.
Moleret, askelagene og fossiljagten
Moleret blev afsat på bunden af et hav, der for 55 millioner år siden dækkede det meste af Danmark. De omkring 200 sorte askelag stammer fra gentagne vulkanudbrud, mens Nordatlanten åbnede sig mellem Norge og Grønland. 179 af lagene – alle over en halv centimeter – er nummererede, 140 med positive numre og 39 med negative, fordi der går et kraftigt skel ved lag nummer +1.
Det er tilladt at lede efter fossiler i den løse moler ved skrænterne, og især Stolleklint og molergravene er kendte som fundsteder. Én regel skal man dog kende: finder man noget virkelig sjældent, er det omfattet af danekrælovgivningen og skal indleveres til vurdering, før det kan tages med hjem. Tag handsker og en pose med, og lad være med at grave i selve klintevæggen – den skrider.
Svenskehulen og Stolleklint
Furs nordkyst gav i 1809-13 genlyd af svenske gloser. Under ledelse af en svensk bjergværksmand blev der gravet en minegang omkring 50 meter ind i klinten – “stolle” er det tyske ord for minegang, og deraf har klinten sit navn. Baggrunden var, at Danmark efter Napoleonskrigene havde mistet Norge og dermed sin leverandør af brændsel, og de sorte striber i Furs moler lignede kul.
Det var de ikke. Først i 1883 påpegede to belgiske geologer, at de sorte lag var vulkansk aske og ikke kul, og der gik yderligere år, før man opgav ideen helt. Selve minegangen er væk i dag – fjorden har på 200 år ædt godt 50 meter af klinten – og kun stednavnet Stolleklint er tilbage.
Stendalgraven, Bispehuen og Molermanden
Stendalgraven er Furs største og mest tilgængelige råstofgrav, og den er et syn i sig selv: en menneskeskabt dal, hvor de vekslende lag af moler og vulkansk aske står blottet i skrænterne. Som en del af efterbehandlingen af graven har man ladet en spektakulær søjle af foldet moler blive stående tæt ved Rødstenvej. Formen har givet den navnet Bispehuen.
Oppe på bakken over graven står bronzeskulpturen “Molermanden” og ser ud over råstoflandskabet med fjorden og Livø bagved. Der er infotavle, borde og bænke både her og på den anden side af graven. Molerbrydningen begyndte i 1919, hvor moleret blev eksporteret i rå tilstand; i dag forarbejdes hovedparten på øen, og industrien er stadig en tung post i Furs økonomi. Molerlandskaberne har været bragt i spil som dansk kandidat til UNESCOs verdensarvsliste.
Stendal Høje, Smedjehøje og Manhøje
Bakkeryggen på Nordfur er tæt besat med bronzealderhøje, og de ligger, hvor udsigten er bedst. Stendal Høje troner 76 meter over Limfjorden og er øens højeste punkt. Herfra ses det meste af Fur og hele den centrale del af Limfjordslandet: Salling mod syd, Mors mod vest med Thy bagved, Hanherred mod nord og Livø og Himmerlandskysten mod øst.
Indtil 1962 lå Bette Jenses Hyw – Lille Jenses Høj – lidt nordligere og var i virkeligheden øens højeste punkt. Højen var ikke fredet og blev gravet væk for at give plads til råstofindvindingen; “Molermanden” står i dag tæt på stedet. De græs- og lyngklædte Smedjehøje ligger 72 meter over fjorden med udsigt mod Nordmors og Livø og har parkeringsplads med borde og bænke. På Manhøje er der fundet flere stenkister med bronzesværd og -dolke samt en af Danmarks flotteste helleristningssten.
Fur Bryghus
Fur Bryghus holder til i et smukt istandsat molerværk på Knuden og har brygget øl siden 2004. Anlægget er samlet på tværs af Europa – brygværk og gærkar fra Tjekkiet, tanke fra Slovenien og Danmark – og kapaciteten blev udvidet med 50 procent i 2015. Flemming Asmussen har været brygmester siden 2005.
For besøgende er bryghuset lige så meget spisested som bryggeri. Restauranten ligger i gåafstand fra Knudeklinterne og Lille Knudshoved, og bryghusets parkeringsplads er det naturlige udgangspunkt for turen ud til øens vestligste punkt. Kombinationen af en times vandring langs klinterne og et måltid bagefter er den mest oplagte halve dag på Fur.
Østklinten, Langstedhuller og de røde sten
Østklinten er den mindste af øens molerklinter, men den mest besøgte, fordi den er let at komme til: parkering, offentligt toilet og en gul vandrerute, der samler fem seværdigheder på én tur. Langstedhuller på nordkysten er et system af erosionsslugter, der blev formet efter istiden, og med lidt god vilje ligner skræntens top lange fingre, der griber ud efter Limfjorden. I det tidlige forår står skrænterne fulde af hulkravet kodriver og nikkende kobjælde, og der vokser både havtorn og vild kamille.
På samme rute ligger øens to røde sten. Rødstenen står i bunden af en smeltevandsdal og består af smeltevandssand og -grus, kittet sammen af jernforbindelser vasket ud af moleret. Den er omkring 14 meter bred og fem meter tyk, den er fredet, og til daglig ser den grå ud, fordi overfladen er dækket af sjældne laver – derfor kaldes den også Gråsten. Tvillingen, Den røde sten, står nede i vandkanten og får sin rustrøde farve, når fjordvand og regn rammer jernet. Rødsten var et vigtigt byggemateriale i flere middelalderkirker, blandt andet Viborg Domkirke, fordi stenen er let at forme. Nede ved Østklinten går ruten også forbi Lundhaven, et middelalderligt tørvedige med hvidtjørn, der på det bredeste sted omkranser et areal på 220 gange 130 meter.
Sankt Mortens Kirke og fortidsminderne
Furs kirke blev opført kort før 1126 af tre stormænd ved navn Gutchi, Agi og Atte. At årstallet kan sættes så præcist skyldes, at paven i 1166 modtog en bekræftelse fra bispen i Viborg på, at hans forgænger mere end 40 år tidligere havde fået kirken i gave af de tre. Kirken er opkaldt efter helgenen Skt. Morten fra Tours, der har lagt navn til mortensaften den 10. november. På tårnets vestside sidder et udhugget stenansigt fra kirkens ældste tid, genanvendt da tårnet blev bygget i 1500-årene.
Øen er ellers tæt på fortidsminder. Ved Emmelsten ligger resterne af en 64 meter lang langhøj fra yngre stenalder, hvor randstenene sidst i 1800-tallet blev brugt til husbyggeri. Møllehøj øst for Stisagervej blev fundet ved et tilfælde i 1997 og viste sig at rumme både et 4.500 år gammelt træbygget gravkammer og fundamenterne til to stubmøller fra middelalderen; randstenskredsen måler 29 meter i diameter. Og i en slugt nord for Manhøje ligger Hwistelstow – fløjtestuen – et ringformet voldanlæg på 12,5 meter i tværmål, som formentlig har været fårefold.
Landskabet, landsbyerne og Jep Jensens Skov
Fur falder tydeligt i to dele. Nordøen domineres af en øst-vestgående bakkeryg med stejle skrænter ned mod Limfjorden, og her er der langt mellem gårdene. Mod syd breder et fladt, frugtbart agerland sig. Landsbyerne har rødder tilbage i vikingetiden og er med tiden vokset sammen til en næsten sammenhængende, langstrakt bebyggelse langs de vigtigste veje, mens vestøen præges af spredte udflyttergårde fra 1800-tallet.
Skoven forsvandt tidligt. Den sidste rest blev fjernet i 1600-årene, og det skovløse bakkeland lå derefter udyrket hen og blev brugt til afgræsning og lyngslåning. Først midt i 1800-årene begyndte man at plante igen, og de små husmandsplantager fra dengang ligger der endnu, som regel omgivet af et tørvedige. Jep Jensens Skov er den bedst bevarede af dem: en uafmærket sti fører rundt i skoven, og små skilte fortæller om de enkelte træarter.
Gammelhavn, Færker Odde og strandene
I 1911 byggede furboerne en havn ved Koldkilde, fyldt med små fiskerbåde og med skibsforbindelse til Nykøbing Mors et par gange om ugen. Havnen sandede til igen og igen, og i 1956 gav man op og flyttede bådene til den nye havn ved færgestedet på Stenøre. I det røde bundgarnshus fra 1925 er der i dag en udstilling om havnen, fjorden og Limfjordsfiskeriets udvikling, og der er fri adgang. Fra parkeringspladsen går den grønne vandrerute langs en fin badestrand.
Længst mod nordøst griber Færker Odde ud i fjorden. En odde er en sandarm, der bliver længere, efterhånden som strømmen aflejrer sand og grus, og nordsiden er øens bedste badestrand; om sommeren sættes der badebro op. Syd for odden, i Færker Vig, er bunden en blanding af sten, ålegræs og muslinger. Yderst på spidsen ligger den spættede sæl og soler sig fra tid til anden – tag kikkert med og hold afstand.
Fur med børn
Fossiljagt er det oplagte børneprogram: udsigten til selv at finde noget, der er 55 millioner år gammelt, holder de fleste i gang længere end forventet. Fur Museum er indrettet, så det kan læses af både børn og voksne, og badestranden ved Færker Odde og stranden ved Gammelhavn er lavvandede og rolige. Troldeskoven ved Stenøre åbner i skolernes sommerferie, og øen er lille nok til, at cykel er en reel transportform for en familie. Klintekanterne skal derimod tages alvorligt med små børn – de er høje, uden hegn og glatte i vådt vejr.
Gratis oplevelser på Fur
Det meste af Fur koster ingenting. Alle vandreruterne, klinterne, gravhøjene, Rødstenen, Bispehuen, Molermanden, kirken og strandene er frit tilgængelige, og udstillingen i bundgarnshuset ved Gammelhavn har fri adgang. Der er parkeringspladser med borde og bænke ved Manhøje, Smedjehøje, Møllehøj, Østklinten og Langstedhuller, og offentlige toiletter ved de to sidstnævnte. Ved Rødstenen og øst for Emmelsten ligger primitive overnatningspladser. Kun museet, bryghuset og de guidede ture koster penge.
Mad, øl og gårdbutikker
Fur Bryghus er øens mest kendte spisested, men ikke det eneste – der er også bespisning ved havnen og på campingpladsen. Rundt på øen ligger små gårdbutikker og gallerier, der sælger lokale grøntsager, kunsthåndværk og øl, og de fleste steder følger der en snak med. Til dagligvarer er der Dagli’Brugsen. Limfjorden selv er landets mest kendte farvand for østers og muslinger, og fisk fra fjorden går igen på menukortene i hele området. Uden for højsæsonen har flere spisesteder og butikker begrænsede åbningstider, så det er værd at tjekke, inden man tager færgen.
Sådan kommer du til og rundt på Fur
Bilfærgen sejler i pendulfart mellem Branden på Salling-siden og færgelejet ved Stenøre på Fur. Overfarten tager kun tre-fire minutter, og i dagtimerne afgår færgen typisk hvert kvarter, så man sjældent venter længe. Færgen tager biler, cykler og gående. Er du uden bil, kører der bus mellem Skive station og færgelejet i Branden.
På selve øen er cykel det bedste valg. Fur måler kun nogle få kilometer på tværs, terrænet er fladt i syd og bakket i nord, og der kan lejes cykler både ved Stenøre og på campingpladsen. Vandreruterne er afmærkede med farver – rød langs Knudeklinterne, gul omkring Østklinten og grøn ved Gammelhavn – og Naturstyrelsens kort over øen er et godt udgangspunkt. Fursund Turistinformation holder åbent i sæsonen og kan hjælpe med kort og billetter, blandt andet til de guidede bustur om sommeren.
Hvornår skal man tage af sted
Maj til september er højsæsonen, hvor museet, bryghuset, campingpladsen og turistinformationen har fulde åbningstider, og hvor badebroen på Færker Odde er sat op. Det tidlige forår er til gengæld den bedste tid til Langstedhuller, hvor kodriver og kobjælde blomstrer på skrænterne, og forår og efterår giver det lave, skarpe lys, der får de sorte askelag til at træde tydeligst frem i klintevæggen. Om vinteren er der stille på øen, men også lukket mange steder. Fur ligger langt fra større byer, og lysforureningen er lav, så stjernehimlen er usædvanlig klar en skyfri vinteraften.
Sikkerhed ved klinterne
Molerklinter er ikke faste. De skrider, når de bliver våde, og de kan give sig uden varsel, så gå ikke tæt op ad klintefoden og grav ikke i selve væggen. Oppe på kanten er der intet hegn, og moleret bliver sæbeglat i regnvejr – hold god afstand til kanten, og tag fodtøj med greb på. Ved lavvande kan man gå langs stranden under Knudeklinterne, men hold øje med vandstanden, så du ikke bliver lukket inde. Molergravene er aktive arbejdspladser, hvor afspærringer skal respekteres. Gummistøvler er en god idé i vådt vejr på både den gule og den røde rute.
Forslag til ruter
Tre ruter, der dækker øen fra hver sin vinkel:
Klassikeren på en dag. Færgen om formiddagen, Fur Museum først, derefter Stendalgraven med Bispehuen og Molermanden, frokost på Fur Bryghus og vandring langs Knudeklinterne til Lille Knudshoved i eftermiddagslyset. Varighed: 1 dag med bil eller cykel.
Nordkysten til fods. Start ved Østklinten, gå den gule rute forbi Langstedhuller, Rødstenen, Den røde sten og Lundhaven, videre op over Stendal Høje og Smedjehøje til udsigten over hele Limfjordslandet. Varighed: en halv til hel dag til fods.
Weekend med overnatning. Dag 1 museet, kirken og Gammelhavn med bundgarnshuset, aften på campingpladsen eller i et feriehus. Dag 2 fossiljagt ved klinterne, Færker Odde med badning og bryghuset til sidst. Varighed: 2 dage. Kombineres let med Venø, Thy eller Viborg på samme tur.
Oversigt over seværdigheder
| Seværdighed | Børnevenlig | Handicapvenlig | Spisemuligheder |
|---|---|---|---|
| Knudeklinterne | Ja – større børn | Nej – stejlt og ujævnt | Fur Bryghus i nærheden |
| Lille Knudshoved | Ja – kort gåtur fra bryghuset | Delvist – grussti | Fur Bryghus |
| Fur Museum | Ja | Ja | Nej – men i gåafstand af havnen |
| Stendalgraven og Bispehuen | Ja | Delvist – parkering tæt på | Nej – borde og bænke |
| Stendal Høje | Ja | Nej – markstier op ad bakke | Nej |
| Smedjehøje | Ja | Delvist – P-plads tæt ved | Nej – borde og bænke |
| Fur Bryghus | Ja | Ja | Ja – restaurant |
| Østklinten | Ja | Delvist – P-plads og toilet | Nej |
| Langstedhuller | Ja – større børn | Nej – slugter og skrænter | Nej – toilet ved P-pladsen |
| Rødstenen og Den røde sten | Ja | Nej – ujævnt terræn | Nej |
| Sankt Mortens Kirke | Ja | Delvist | Nej |
| Gammelhavn | Ja – badestrand | Delvist | Nej |
| Færker Odde | Ja – lavvandet strand | Nej – sandet odde | Nej |
Ofte stillede spørgsmål om seværdigheder på Fur
Hvad kan jeg opleve på Fur?
Molerklinterne på nordsiden med Knudeklinterne som den største, fossiljagt i den løse moler, Fur Museum med samlingen af 55 millioner år gamle fossiler, Stendalgraven med Bispehuen og Molermanden, bronzealderhøjene Stendal Høje og Smedjehøje, Sankt Mortens Kirke og Fur Bryghus. Dertil badestrand ved Færker Odde og fem afmærkede vandreruter.
Hvad er Fur kendt for?
Moleret. Øens lyse lerlag blev afsat på havbunden for 55 millioner år siden, er gennemskåret af omkring 200 vulkanske askelag og indeholder usædvanligt velbevarede fossiler af fisk, insekter og planter. Moleret har været brudt kommercielt siden 1919 og har gjort Fur verdenskendt blandt geologer.
Hvor lang tid tager det at køre Fur rundt?
Øen er kun 22 kvadratkilometer, så en køretur rundt om Fur tager under en time uden stop – men det er ikke sådan, øen bruges. Regn med en hel dag, hvis museet, klinterne og bryghuset skal med, og med to dage, hvis vandreruterne også skal gås. Terrænet er fladt i syd og bakket i nord, og øen kan sagtens cykles rundt på en dag.
Hvad sker der på Fur?
Fur Museum arrangerer vandreture på Nordfur om sommeren og har arbejdende værksteder med gamle håndværk i juli. Fur Bryghus holder åbent hus og rundvisninger, Troldeskoven ved Stenøre åbner i skolernes sommerferie, og der køres guidede busture på øen i højsæsonen. Fursund Turistinformation har det aktuelle program.
Kan man finde fossiler på Fur?
Ja. Det er tilladt at lede i den løse moler ved skrænterne og i molergravenes tilgængelige områder, og fisk, insekter og planterester er almindelige fund. Grav ikke i selve klintevæggen – den skrider. Finder du noget virkelig sjældent, er det omfattet af danekrælovgivningen og skal indleveres til vurdering.
Hvordan kommer man til Fur?
Med bilfærgen fra Branden på Salling-siden til færgelejet ved Stenøre. Overfarten tager tre-fire minutter, og i dagtimerne sejler færgen typisk hvert kvarter. Den tager biler, cykler og gående. Uden bil kan man tage bussen fra Skive station til Branden og leje cykel på Fur.
Hvornår er den bedste tid at besøge Fur?
Maj til september, hvor museum, bryghus, campingplads og turistinformation har fulde åbningstider, og badebroen på Færker Odde er oppe. Det tidlige forår er bedst til blomsterne på skrænterne ved Langstedhuller, og forår og efterår giver det lave lys, der tegner askelagene skarpest op i klinten.
Om denne guide
Denne guide er skrevet af Laust Kehlet, der selv har besøgt Fur og gået ruterne langs Knudeklinterne og Østklinten.
