Denne artikel kan indeholde sponsoreret indhold

Hvad skal man se i Malaga

Hvad skal man se i Malaga?Der er virkelig meget at se og opleve i den solbeskinnede by i Sydspanien. Når du besøger Picassos fødeby, må du selvfølgelig ikke snyde dig selv for et besøg på det museum, der viser nogle af hans sjældne værker. Du kan også se den smukke gamle borg Gibralfaro og gå i den botaniske have.

Malaga er en af hovedbyerne i både Spanien og på Costa del Sol. Det betyder, at der er rigtig mange, der besøger byen hvert år. De spørger sig selv: Hvad skal man se i Malaga? Hvis du er en af dem, er du sikkert nu ved at finde ud af, hvad du skal se. Byen har nemlig mange seværdigheder – både for dig, der bare har en enkelt dag i byen og for dig, der har centreret din ferie omkring byen.

Picasso Museet

Picasso blev født i Malaga og er derfor er det selvfølgelig naturligt, at der i hans fødeby er et museum for hans kunst. Der kan du se 200 sjældne værker fra maleren og tegnerens hånd. Museet ligger i en smuk renæssancebygning, som det er en oplevelse i sig selv for dig at opleve.

Udover den faste udstilling med Picasso er der også løbende udstillinger og arrangementer på museet. Det er et meget populært museum, og det er derfor en god ide, at du reserverer både guidet tur og billet hjemmefra. Det kan du gøre på museets hjemmeside.

La Concepcion Botaniske Have

Når du har brug for et afbræk fra storbyen, kan du tage i den botaniske have La Concepcion. Der har de et væld af subtropiske og tropiske planter, hvilket gør haven meget anderledes fra dem, du kender her fra Norden.

Der er guidede ture, hvor du kan lære mere om de planter, som I kommer forbi. Du har selvfølgelig også lov til at gå rundt i haven på egen hånd, hvis du ønsker det. Der er for eksempel et stort område, der bliver kaldt Den historiske have, hvor haven er, som den blev grundlagt, og hvor du derfor kan se en mere traditionel måde at bygge en have op på.

Gibralfaro

Borgen blev bygget helt tilbage i det 7. århundrede. I dag udgør den gamle borg et virkelig godt udsigtspunkt over byen og havet, såvel som et spændende sted at lære mere om Malagas historie. Borgen blev nemlig skabt af maurerne, der på det tidspunkt havde besat Sydspanien. Først i det 15. århundrede blev området overtaget af spanierne.

Gibralfaro ligger på en bakke, og det er en smuk tur for dig at gå derop. Du kommer til at gå langs med den gamle mur på en strækning, hvor der både er flotte haver og springvand.

Pier 1

På havnen i Malaga har de skabt et kæmpe storcenter, hvor der helt sikkert er underholdning for hele familien. Det er hele 14.000 kvadratmeter stort, og der er både mange butikker, restauranter og meget andet.

Som noget helt unikt giver placeringen på havnen dig mulighed for at hoppe direkte i vandet, når du er færdig med din shoppetur. Det kan du nemlig gøre ved stranden La Malagueta, der ligger lige i nærheden. Den er hele 2500 meter lang, og det burde derfor være muligt for dig at finde en plads til dit badehåndklæde.