Din Rejseguide er reklamefinansieret, og alt hvad du læser på denne side skal betragtes som reklame.

Afbudsrejser: Egypten

Vil du til ”de varme lande” og samtidig opleve storslået natur, en bid af verdenshistorien eller et land, hvor ordet stress ikke findes, så er Egypten måske noget for dig. Er pengene samtidig små, så er det bare at finde afbudsrejserne. En afbudsbillet kan ofte fås for under 5000 kr. pr. person. En søgning på google eller de mest gængse søgemaskiner travelmarket.dk eller momondo.dk er værd at bruge tid på.

Dykkerferie eller solbadning?

DelightI Egypten kan du opleve et enestående undervandsliv i Det Røde Hav. Der er rig mulighed for både dykning med flasker, så du kan komme helt tæt på de flotte og farverige fisk og for at snorkle i de smukke koralrev.

Er du mere til solbadning og afslapning på stranden med kølige drinks i hånden, er det også en mulighed. Egypten byder på mange flotte og indbydende sandstrande og skønne hoteller, især i Sharm el Sheik, som netop er kendt for disse. I ørkenbyen Dahab er der rig mulighed for at bo billigt. Den afslappende atmosfære i Dahab, der ligger 85 km nord for Sharm el Sheik, er bestemt værd at opleve. Her spiser du også billigt på restauranterne, der ligger helt ned til vandet.

Oplev Pyramiderne på kamelryg

Intet andet sted end i Egypten får du mulighed for at opleve historien på så nært hold. Egypten er en af verdens ældste civilisationer og går over 6.000 år tilbage. Du kan på kamelryg opleve de enorme pyramider, hvoraf de 3 største er 137 meter høje og bygget af ikke færre end 3 millioner stenblokke. Bare det at opleve den enorme ørken fra kamelryg og se beduinerne er en oplevelse for livet. Ture af både en og flere dages varighed er muligt.

pyramiderne på kamelryg

I Kairo kan du desuden opleve Old Cairo, hvor du kan finde et gammelt fort, et kloster og flere kirker. I Old Cairo er du simpelthen sat flere hundrede år tilbage i tiden.

Du kan også opleve seværdigheder som Luxor, Karnak templet og Ramses II tempel. Alle er meget imponerende bygningsværker, der er bygget til ære for de gamle faraoner.  Er du i Luxor bør du give dig selv den oplevelse at se Kongernes Dal. Her har man fundet over 100 gamle farao grave. Nogen af disse kan man komme ned i og se de gamle og smukke vægmalerier. Der er stadig livlig arkæologisk aktivitet i området, da man stadig leder efter flere grave. I 1997 blev der fundet yderligere 46 kamre i Ramses II’s grav.

Ramses II står opført som en enorm statue i 20 meters højde på forsiden af Abu Simbel templet, som netop er dedikeret til den store farao. Der er foran den enorme Ramses II, og i mindre størrelse, opført statuer af hans mange koner, sønner og døtre. Abu Simbel templet finder du også i Luxor.

I Moses fodspor

Du kan også komme en tur i Moses’ fodspor på en tur op af Sinai bjerget langs fornuftige stier. Alle med en normal kondition bør kunne klare turen, der oftest slutter af med at se den smukke solopgang fra toppen af bjerget.

sinai bjerget

I Kairo findes bazarkvarteret Khan el Khalili, hvor man kan købe alt, og du har mulighed for at gøre en god handel. Egypterne er kendt for at prutte om priserne på markedet. Mange mennesker besøger Khan el Khalili, der er derfor massiv trængsel. Når man færdes på markedet, er det en rigtig god ide, at passe godt på sine penge.

Den flotte natur krydret med gamle ruiner fra romerne, grækerne og faraoerne kan opleves på cruises langs Nilen er en oplevelse for sig. Man kan vælge mellem cruises på 4 – 6 nætter. De korteste ture på 4 nætter går mellem Luxor og Aswan.

Vejret i Egypten

I Egypten er der varmt og tørt hele året. I de nordlige områder ligger temperaturen mellem 25 – 35 grader i sommerhalvåret og cirka 10 grader lavere i vinterhalvåret. Noget varmere er det i det centrale Egypten. Det tørre klima gør dog at varmen ikke føles så slem, som det ville have gjort, havde vi haft samme temperaturer herhjemme.  En god ide er at huske en lun bluse eller jakke til de kølige nætter.

Temperaturen falder nemlig 10-15 grader om natten. Til gengæld vil du sjældent opleve regnvejr i Egypten. I vinterhalvåret kan det ske, at der falder enkelte byger i middelhavskystområderne.

Følg Udenrigsministeriets anbefalinger

Alt i alt er der utallige muligheder for at få en oplevelsesrig ferie i Egypten uanset om du er til den ene eller den anden type ferie. Dog skal man være opmærksom på Udenrigsministeriets forbehold for rejser til Egypten.  Der er desværre generelt høj risiko for terror handlinger, bortførelser og anden kriminalitet i hele Egypten. Særligt på Sinai halvøen og i Kairo og andre større byer er der høj risiko mod vestlige mål. Det er altid en god ide at tjekke på Udenrigsministeriets hjemmeside UM.dk, om der aktuelt er en forhøjet risiko, før man bestiller sin afbudsrejse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

On Key

Related Posts