Polynesien er et underområde af Oceanien, der består af over 1.000 øer spredt over det centrale og sydlige Stillehav. De indfødte folk, der bebor øerne Polynesien betegnes polynesiere og de deler mange lignende træk, herunder sprog, kultur og tro. Historisk set blev de erfarne sejlere og brugte stjerner til at navigere i løbet af natten.
Udtrykket “Polynesien” blev første gang brugt i 1756 af den franske forfatter Charles de Brosses, og oprindeligt anvendt på alle øerne i Stillehavet. I 1831 foreslog Jules Dumont d’Urville en begrænsning af dens anvendelse under en forelæsning på Geographical Society i Paris.
Polynesien Geografisk område
Polynesien er generelt defineret som øer i den polynesiske trekant, selv om der er nogle øer, der er beboet af polynesiske folk beliggende uden den polynesiske trekant. Geografisk er den polynesiske trekant tegnet ved at forbinde punkterne i Hawaii, New Zealand og Påskeøen. De øvrige store øgrupper placeret inden den polynesiske trekant er Samoa, Tonga, Cook Islands, Tuvalu, Tokelau, Niue, Wallis-og Futuna og Fransk Polynesien.
Der er også små polynesiske bosættelser i Papua Ny Guinea, Salomonøerne, Caroline Øer, og i Vanuatu. En ø gruppe med stærke polynesiske kulturelle træk uden for denne store trekant er Rotuma, der ligger nord for Fiji. Befolkningen i Rotuma har mange fælles polynesiske træk, men taler et ikke-polynesiske sprog. Nogle af de Lau Øer til den sydøstlige del af Fiji har stærke historiske og kulturelle forbindelser med Tonga.
Men i det væsentlige er Polynesien en kulturel betegnelse for en af de tre dele af Oceanien (de andre er Mikronesien og Melanesien). DNA-undersøgelser tyder på, at den indfødte Stillehavsøerne befolkning udvandrede fra Taiwan tusinder af år siden, og spredt i hele regionen i tre forskellige kulturelle grupper.
Cooks Bay på Moorea, Fransk Polynesien
Følgende er de øer og øgrupper, enten nationer eller oversøiske territorier tidligere kolonimagter, som er af indfødte polynesiske kultur, eller hvor arkæologiske beviser tyder polynesiske afregning i fortiden. Nogle øer af polynesisk oprindelse er uden for det generelle trekant, geografisk definerer regionen.
Polynesien
Amerikansk Samoa (område i De Forenede Stater)
Cook-øerne (selvstyrende stat i fri association med New Zealand)
Easter Island (kaldet Rapa Nui i Rapa Nui sprog, politisk del af Chile)
Fransk Polynesien (oversøisk land, en kollektivitet af Frankrig)
Hawaii (en tilstand af De Forenede Stater)
New Zealand (uafhængig nation)
Niue (selvstyrende stat i fri association med New Zealand)
Norfolk Island (en australsk ekstern Territory)
Pitcairn (et britisk oversøisk territorium)
Samoa (uafhængig nation)
Tokelau (oversøisk afhængighed af New Zealand)
Tonga (uafhængig nation)
Tuvalu (uafhængig nation)
Wallis-og Futuna (kollektivitet af Frankrig)
Rotuma (Fijian afhængighed)
polynesiske outliers
Anuta (i Salomonøerne)
Bellona Island (i Salomonøerne)
Emae (i Vanuatu)
Fiji Island
Mele (i Vanuatu)
Nuguria (i Papua Ny Guinea)
Nukumanu (i Papua Ny Guinea)
Ontong Java (i Salomonøerne)
Pileni (i Salomonøerne)
Rennell (i Salomonøerne)
Sikaiana (i Salomonøerne)
Takuu (i Papua Ny Guinea)
Tikopia (i Salomonøerne)
