Melbourne

Foto: Bernard Spragg. NZ from Christchurch, New Zealand / Wikimedia Commons (CC0) · kilde

Melbourne er Australiens kulturhovedstad og hovedstad i delstaten Victoria, og byen er bygget op om en tæt, kvadratisk bykerne, hvor gyderne bag hovedgaderne rummer kaffebarer, gallerier og gadekunst. Det er en by, man lærer at kende til fods og med sporvogn, og som belønner den, der drejer af fra hovedstrøget. Melbourne blev grundlagt i 1835, voksede eksplosivt under guldfeberen i 1850’erne til datidens rigeste by i Australien og var landets midlertidige hovedstad fra 1901 til 1927, indtil Canberra stod klar. Den historie står stadig i gaderne som victorianske facader, overdådige arkader og et sporvognsnet, der er verdens største. Tre til fire dage rækker til bykernen og de nære kvarterer, mens en uge giver plads til Great Ocean Road, Phillip Island og vinmarkerne i Yarra Valley.

Hvad skal man se i Melbourne – kort overblik

Otte seværdigheder i Melbourne går igen på næsten alle rejseplaner, og hver af dem står her med én linje.

• Federation Square og Flinders Street Station – byens mødested og den okkergule banegård fra 1910
• Hosier Lane og gyderne – gadekunst, kaffebarer og skjulte barer i baggaderne
• Queen Victoria Market – markedet fra 1878 med delikatesser, råvarer og aftenmarked om sommeren
• NGV International – Australiens ældste og mest besøgte kunstmuseum med den berømte vandvæg
• Royal Exhibition Building – udstillingsbygningen fra 1880 på UNESCO’s verdensarvsliste
• Melbourne Cricket Ground – sportsarenaen med plads til omkring 100.000 tilskuere
• St Kilda og Luna Park – strandkvarteret med forlystelsesparken fra 1912 og pingvinerne på molen
• Great Ocean Road – kystvejen til De Tolv Apostle, den mest kendte dagstur fra byen

Federation Square og Flinders Street Station

Federation Square er Melbournes mødested og det naturlige startpunkt. Pladsen åbnede i 2002 og deler stadig vandene med sine skæve facader i sandsten, zink og glas, men den fungerer: her mødes man, her vises sportskampe og filmfestivaler på storskærm, og herfra går man videre i alle retninger. På pladsen ligger ACMI, det australske center for levende billeder, med en permanent udstilling om film, tv og computerspil, og The Ian Potter Centre, som huser National Gallery of Victorias samling af australsk kunst med en stor afdeling for kunst af Aboriginal-folk og Torres Strait-øboere.

Lige over for pladsen står Flinders Street Station, byens vartegn. Bygningen med den okkergule facade, kobberkuplen og buegangen stod færdig i 1910 og er stadig knudepunkt for forstadstogene. Rækken af analoge ure over hovedindgangen viser afgangstiderne for hver linje, og “vi mødes under urene” har været den lokale aftale i mere end hundrede år. Gå ind i forhallen, selv hvis du ikke skal med toget, og fortsæt derefter ned til flodbredden bag stationen, hvor Yarra-floden deler byen mellem den historiske nordside og det nyere Southbank.

Hosier Lane og gyderne med gadekunst

Melbourne er blevet defineret af sine gyder. Da byen blev anlagt efter et stramt, retvinklet gadenet, blev der lagt smalle servicegyder ind bag hovedgaderne, og de var i det meste af det 20. århundrede glemte bagsider. I dag er de byens mest fotograferede rum. Hosier Lane lige over for Federation Square er den mest kendte: brostensbelagt, dækket fra jord til tag med spraymalerier og i konstant forandring, fordi værkerne males over uge for uge. Der er ikke ét motiv, der bliver stående, og netop det er pointen.

Gå videre til AC/DC Lane, opkaldt efter bandet, til Union Lane med et flere hundrede meter langt sammenhængende gadekunstforløb, og til Rutledge Lane bag Hosier Lane. Croft Institute i Croft Alley er en bar indrettet som et laboratorium, og flere af gyderne rummer barer bag umarkerede døre. Bag hovedgaderne finder man også Melbournes karakteristiske skjulte barer på førstesale og i kældre, som man skal vide er der for at finde. Tag byens gyder som et selvstændigt program på et par timer, gerne om formiddagen, hvor lyset falder ned mellem husene, og hvor der endnu ikke er kø ved kaffebarerne.

Block Arcade og Royal Arcade

Guldfeberens rigdom byggede indendørs indkøbsgader af en art, man ellers kun ser i Milano og Paris. Block Arcade mellem Collins Street og Elizabeth Street åbnede i 1892 med mosaikgulv, glastag og buede jernkonstruktioner, tydeligt inspireret af Galleria Vittorio Emanuele II i Milano. Hopetoun Tea Rooms i arkaden har serveret te og kager siden åbningen, og køen ved vinduet med lagkagerne er nærmest en fast del af inventaret. Arkaden er lille nok til at gå igennem på fem minutter og smuk nok til at bruge tyve.

Royal Arcade et par gader væk er ældre endnu – opført i 1870 og dermed den ældste bevarede arkade i Australien. For enden står de to træfigurer Gog og Magog, som siden 1892 har slået timeslag på uret over passagen. Sammen med Block Place, Centre Place og Degraves Street udgør arkaderne og gyderne et sammenhængende net gennem bykernen, hvor man kan gå fra Bourke Street til Flinders Street næsten uden at røre en hovedgade.

Degraves Street og kaffekulturen

Melbourne betragter sig selv som Australiens kaffehovedstad, og påstanden har en konkret historisk baggrund: italienske og græske indvandrere efter Anden Verdenskrig bragte espressomaskiner og en kaffekultur med sig, som byen tog til sig langt tidligere end resten af den engelsktalende verden. Resultatet er, at selv en almindelig kaffebar i en sidegade brygger på et niveau, der ville gøre den til et specialsted i mange europæiske byer.

Degraves Street er det korte, tætpakkede stykke mellem Flinders Street og Flinders Lane, hvor caféborde står ud i gaden, og hvor der serveres morgenmad fra tidlig morgen. Centre Place ved siden af er endnu smallere. Vil man derhen, hvor de lokale drikker deres kaffe, går turen til Fitzroy, Collingwood og Brunswick, hvor risterierne ligger tæt. Bestil en flat white, hvis du vil have det, en dansker ville kalde en cappuccino uden skumtop, en long black hvis du vil have noget, der ligner en americano, og en magic – en dobbelt ristretto med varm mælk – hvis du vil bestille som en lokal.

Queen Victoria Market

Queen Victoria Market har ligget på samme plads i det nordvestlige hjørne af bykernen siden 1878 og er et af de største åbne markeder på den sydlige halvkugle. Det fylder flere karréer med åbne haller til frugt og grønt, en delikatessehal med ost, charcuteri og brød, en kød- og fiskehal og et stort område med tøj, souvenirs og husgeråd. Markedet holder lukket mandag og onsdag, og de bedste priser findes i den sidste time før lukketid, hvor sælgerne råber varerne ned.

Om sommeren holder markedet aftenmarked med madboder, barer og livemusik, og om vinteren erstattes det af et tilsvarende vintermarked med bålfade og varm mad. Historien under markedet er mindre munter: en del af arealet var byens første kirkegård, og der ligger stadig begravede under en del af pladsen – noget markedet selv skilter med. Kom sulten, spis en bratwurst eller en börek, og tag en pose kirsebær eller ferskner med, hvis det er højsommer i december og januar.

State Library Victoria

State Library Victoria på Swanston Street er både et bibliotek og en af byens smukkeste indendørs seværdigheder. Biblioteket åbnede i 1856, kun 21 år efter byens grundlæggelse, og det siger noget om, hvor hurtigt guldet gjorde Melbourne velhavende. Hjertet er La Trobe Reading Room, en ottekantet læsesal under en kuppel, der stod færdig i 1913. Fra balkonerne på de øverste etager ser man ned på skrivebordene, der ligger i stjernemønster ud fra midten – det er byens mest fotograferede indendørs motiv.

Biblioteket er gratis at gå ind i, og de faste udstillinger fortæller Victorias historie. Her står også Ned Kellys hjemmelavede jernrustning, båret af den berømte bushranger ved hans sidste skudveksling i Glenrowan i 1880. Græsplænen ud mod Swanston Street fungerer som byens uofficielle opholdsrum, så snart vejret tillader det.

Melbourne Skydeck i Eureka Tower

Eureka Tower i Southbank stod færdig i 2006, er knap 300 meter høj og har byens højeste offentligt tilgængelige udsigtsplatform på 88. etage. Herfra ser man hele Hoddle Grid – det retvinklede gadenet, byen blev anlagt efter – Yarra-floden, havnen mod vest og Port Phillip Bay mod syd. På en klar dag kan man skimte Dandenong Ranges i øst og You Yangs-bjergene i vest. Tårnets øverste etager er belagt med bladguld, og den mørkerøde stribe øverst henviser til blodet ved Eureka-oprøret i Ballarat i 1854.

Attraktionens mest omtalte element er The Edge, en glaskube, der skydes ud fra bygningens facade med gæster indeni, mens ruderne skifter fra uigennemsigtige til klare. Det koster ekstra oven i den almindelige billet. Vil man have udsigten uden entré, findes der barer på øverste etager i flere hoteller i bykernen, hvor prisen på en drink erstatter billetten – det er den samme udsigt fra en anden højde.

NGV International og Australiens ældste kunstmuseum

National Gallery of Victoria blev grundlagt i 1861 og er dermed Australiens ældste offentlige kunstmuseum og samtidig det mest besøgte. Museet er delt i to huse: NGV International på St Kilda Road med den internationale samling og The Ian Potter Centre på Federation Square med den australske. Adgang til de faste samlinger er gratis begge steder; kun de store særudstillinger koster entré.

Hovedhuset på St Kilda Road åbnede i 1968 og er kendt for to ting. Den ene er vandvæggen ved indgangen, en glasflade med rindende vand, som børn (og voksne) trykker hænderne mod. Den anden er Great Hall, hvor loftet er et enormt glasmosaikværk af Leonard French, og hvor man kan lægge sig på gulvtæppet og se op. Samlingen spænder fra europæisk maleri og asiatisk kunst til moderne design, og museet ligger få hundrede meter fra Arts Centre Melbourne og Royal Botanic Gardens, så de tre kan kombineres på en formiddag.

Royal Exhibition Building og Melbourne Museum

Royal Exhibition Building i Carlton Gardens er den eneste bygning i Melbourne på UNESCO’s verdensarvsliste, hvor den blev optaget i 2004 som det første australske bygningsværk overhovedet. Den blev opført i 1880 til en international udstilling, står stadig med kuppel, buer og rig dekoration, og den 9. maj 1901 blev Australiens første føderale parlament åbnet netop her. Bygningen bruges stadig til messer og eksamener, og der er rundvisninger på faste tidspunkter.

Bag den ligger Melbourne Museum, åbnet i 2000, som er delstatens store kulturhistoriske og naturhistoriske museum. Højdepunkterne er Bunjilaka Aboriginal Cultural Centre, hvor Victorias oprindelige folk fortæller deres egen historie, Forest Gallery med en overdækket levende regnskov midt i bygningen, dinosaurskeletterne og den udstoppede væddeløbshest Phar Lap, som er noget nær en national helgen i Australien. Museet har en stor børneafdeling og en IMAX-biograf ved siden af.

Old Melbourne Gaol og Ned Kelly

Old Melbourne Gaol på Russell Street er byens mest direkte møde med kolonitidens hårde side. Fængslet blev taget i brug i 1840’erne, og i de tre etager høje celleblokke sad fanger indespærret bag jerndøre, som stadig kan lukkes i. På balkonerne hænger dødsmasker af henrettede fanger sammen med korte beskrivelser af deres forbrydelser og domme. I alt blev 133 mennesker henrettet på stedet, og galgen står der endnu.

Den mest berømte af dem er bushrangeren Ned Kelly, som blev hængt her den 11. november 1880 efter skudvekslingen i Glenrowan, hvor han bar den hjemmelavede pladerustning, der i dag står på State Library Victoria. Kelly deler australierne den dag i dag: for nogle en morder, for andre et symbol på oprør mod en kolonimagt, der behandlede irske nybyggere som andenrangsborgere. Ved siden af fængslet ligger den gamle politistation, City Watch House, hvor rundvisningen foregår i rollespilsform med en “betjent”, der råber gæsterne ind i cellerne – det er sjovere, end det lyder, men næppe for de mindste børn.

Shrine of Remembrance

Shrine of Remembrance i Kings Domain syd for floden er Victorias centrale krigsmindesmærke og en af Melbournes få bygninger, der er placeret for at blive set på afstand. Den blev indviet i 1934 til minde om delstatens faldne i Første Verdenskrig, betalt ved en offentlig indsamling i en tid, hvor mange familier havde mistet nogen, og den er bygget som et klassisk græsk mausoleum i massiv granit.

Inde i mindehallen står Stone of Remembrance nedsænket i gulvet, så besøgende må bøje hovedet for at læse indskriften. En lysstråle gennem en åbning i taget falder hvert år på ordet “LOVE” i indskriften præcis klokken 11 den 11. november, mindedagen for våbenhvilen i 1918 – og for besøgende uden for den dato genskabes fænomenet med kunstigt lys hver halve time. Under bygningen ligger et gratis museum om Victorias krigshistorie, og fra den øverste balkon er der en lige udsigt ned ad St Kilda Road til bykernen.

Royal Botanic Gardens Victoria

Royal Botanic Gardens ved Yarra-flodens sydbred er 38 hektar have midt i byen og en af de bedst bevarede victorianske botaniske haver i verden. Haven blev anlagt i 1846 og er tegnet som et engelsk landskab med slyngede stier, store græsflader, en sø med sorte svaner og samlinger fra hele verden – bregnedalen Fern Gully, kaktushuset, den australske afdeling og Guilfoyle’s Volcano, et rekonstrueret vandreservoir formet som et vulkankrater med succulenter på skråningerne.

Rundt om haven løber The Tan, en 3,8 kilometer lang grusbane, som er byens mest brugte løberute; kommer du forbi tidligt om morgenen, møder du halvdelen af Melbourne i træningstøj. Haven har også Ian Potter Foundation Children’s Garden med vandleg og bambustunneller, og om sommeren spilles der Shakespeare og vises film på græsset efter mørkets frembrud. Adgang er gratis, og der er guidede ture med fokus på oprindelige folks brug af planterne.

Fitzroy Gardens og Cooks’ Cottage

Fitzroy Gardens øst for bykernen er den park, man går igennem på vej til Melbourne Cricket Ground, og den er værd at gå langsomt igennem. Alléerne af elmetræer er blandt de største tilbageværende i verden, fordi Australien blev forskånet for den elmesyge, der udryddede træerne i Europa og Nordamerika. Midt i haven står Cooks’ Cottage, et lille murstenshus fra 1755, som tilhørte forældrene til opdagelsesrejsende James Cook. Huset stod oprindeligt i Yorkshire i England, blev købt i 1934, pakket i kasser og genopført her – Cook selv boede efter alt at dømme aldrig i det.

I samme have finder man Fairies’ Tree, en udskåret træstub med feer og australske dyr fra 1930’erne, et miniaturelandsby-anlæg og et drivhus med skiftende blomsterudstillinger. Det er en af de bedste parker at holde frokostpause i, hvis programmet ellers er tætpakket.

Southbank, Arts Centre og Yarra-floden

Southbank er den anlagte promenade på flodens sydside, hvor der ligger restauranter, hoteller og kulturhuse på række. Arts Centre Melbourne med sit gitterspir er delstatens hovedscene for opera, ballet og teater, og nabobygningen Hamer Hall er koncertsal for Melbourne Symphony Orchestra. Søndag formiddag holder et kunsthåndværksmarked til langs promenaden.

Yarra-floden hedder Birrarung på Woiwurrung, sproget hos Wurundjeri-folket, og betyder omtrent “flod af tåger”. Floden er brun af sediment snarere end af forurening – en pointe, lokale gerne retter turister i. Man kan sejle med rutebåde og udflugtsbåde fra Southgate, leje kajak, eller gå eller cykle langs bredden hele vejen fra Docklands ud til forstæderne i øst. Kombinationen af en aftentur langs floden og et måltid på promenaden er den nemmeste gode aften i Melbourne, hvis man kun har én.

Chinatown og Little Bourke Street

Melbournes Chinatown langs Little Bourke Street har eksisteret siden 1850’erne, hvor kinesiske guldgravere kom til Victoria i tusindvis, og den regnes som en af de længst sammenhængende kinesiske bydele i den vestlige verden. Portalerne over gaden, restauranterne, de smalle sidegyder og de sene åbningstider gør kvarteret til et af de mest levende steder i bykernen om aftenen.

Chinese Museum i Cohen Place fortæller historien om kinesisk indvandring til Victoria fra guldfeberen til i dag, herunder de diskriminerende hovedskatter og senere White Australia-politikken. I museets kælder står processionsdragen, som bæres gennem gaderne ved det kinesiske nytår i januar eller februar – det er en af årets største folkefester i Melbourne. Spis dumplings eller kantonesisk til frokost, og læg mærke til, hvor mange af restauranterne der har skiltning kun på kinesisk; de er sjældent de dårligste.

Katedralerne, Parliament House og Collins Street

Melbournes to store katedraler står tæt på hinanden og er begge fra den victorianske velstandsperiode. St Paul’s Cathedral over for Flinders Street Station er anglikansk, bygget i sandsten og blågrå bluestone i nygotisk stil og indviet i 1891. St Patrick’s Cathedral i East Melbourne er katolsk, opført i mørk bluestone med tre spir, og er en af de største kirkebygninger på den sydlige halvkugle – den blev bygget over godt fyrre år og afspejler den irske indvandrings vægt i byen.

Parliament House of Victoria for enden af Bourke Street huser delstatsparlamentet og var mellem 1901 og 1927 landets føderale parlament, mens Canberra blev bygget. Der er gratis rundvisninger, når kamrene ikke er i brug. Videre ad Collins Street ligger byens fineste facaderække, det såkaldte Paris End med platantræer, luksusbutikker og Regent Theatre, og en gade længere nede finder man Old Treasury Building fra 1858, hvor guldet fra Ballarat og Bendigo blev opbevaret i hvælvinger, der kan besøges i dag.

Melbourne Cricket Ground og sportsbyen

Ingen anden by i Australien lever så meget på sport som Melbourne, og Melbourne Cricket Ground er dens tempel. Arenaen rummer omkring 100.000 tilskuere, var hovedstadion for OL i 1956 og lægger græs til Australian Football League’s finale i slutningen af september samt Boxing Day-testkampen i cricket, der begynder den 26. december hvert år. Er man i byen om vinteren, altså fra marts til september, kan man købe billet til en helt almindelig AFL-kamp – australsk fodbold på en fyldt MCG er en af de mest overrumplende sportsoplevelser, en europæer kan få.

På stadion ligger National Sports Museum med samlinger om cricket, australsk fodbold, OL og hestevæddeløb, og der er rundvisninger, hvor man kommer ned i omklædningsrummene og ud på selve banen. Ved siden af ligger Melbourne Park med Rod Laver Arena, og hele området syd for floden kaldes med rette sportskvarteret: fem store arenaer inden for gåafstand af hinanden og af bykernen.

Australian Open, Grand Prix og Melbourne Cup

Melbournes sportskalender er en rejseplanlægger værd, fordi tre af årets største begivenheder fylder byen på hver sin måde. Australian Open, årets første grand slam-turnering i tennis, spilles i Melbourne Park i januar over to uger, og der findes billetter til de tidlige runder, som er til at betale. Formel 1-løbet Australian Grand Prix køres i Albert Park lige syd for byen om foråret, altså i marts eller april, på en bane, der resten af året er en almindelig park med en sø.

Den mest særegne er Melbourne Cup, hestevæddeløbet på Flemington Racecourse den første tirsdag i november. Løbet varer godt tre minutter, men dagen er officiel helligdag i Melbourne, og hele byen holder fri, klæder sig ud og satser små beløb. Uanset om man interesserer sig for heste, siger dagen mere om australsk kultur end nogen guidet tur – og det gør resten af Melbourne Cup Carnival, som strækker sig over en uge, også.

Sporvognene og City Circle

Melbourne har verdens største sporvognsnet med omkring 250 kilometer dobbeltspor og mere end tyve linjer, og sporvognen er både transportmiddel og seværdighed. Nettet overlevede, dengang de fleste andre byer rev deres spor op i 1950’erne og 1960’erne, og resultatet er et transportsystem, som næsten alle steder i den indre by ligger inden for få minutters gang.

Turistlinjen er City Circle, linje 35, som køres med de gamle vinrøde W-klasse-vogne af træ og messing fra 1930’erne og 1940’erne. Den kører i ring rundt om bykernen forbi Federation Square, Docklands, Parliament House og Old Treasury Building, den er gratis, og man kan hoppe af og på, hvor man vil. Det er den billigste byrundtur i Melbourne og en glimrende måde at få overblik over gadenettet på den første formiddag. De almindelige linjer 96, 109 og 86 dækker desuden turen ud til henholdsvis St Kilda, Port Melbourne og Bundoora.

Fitzroy, Collingwood og Brunswick

Melbournes karakter ligger lige så meget i kvartererne som i bykernen. Fitzroy nord for byen er byens ældste forstad og i dag dens mest kendte kreative kvarter: Brunswick Street og Gertrude Street er fyldt med genbrugsbutikker, pladeforretninger, barer, bogcaféer og små gallerier, og Rose Street Artists’ Market holder kunsthåndværksmarked i weekenden. Husene er smalle victorianske rækkehuse med støbejernsbalkoner, som er byens arkitektoniske signatur.

Collingwood ved siden af er råere, med tidligere fabriksbygninger omdannet til bryggerier, destillerier og lagersalg, og Smith Street løber som skel mellem de to kvarterer. Brunswick længere mod nord har Sydney Road med libanesiske og tyrkiske bagerier, og Lygon Streets nordlige ende hører også til her. De tre kvarterer nås alle med sporvogn på et kvarters tid fra bykernen, og de er stedet at gå hen, hvis man vil se, hvordan Melbourne ser ud, når byen ikke er på arbejde.

Carlton og Lygon Street

Carlton nord for bykernen er Melbournes italienske kvarter og den forstad, der ligger tættest på byens universitet. Lygon Street er hovedstrøget: en lang række italienske restauranter, iscafeer og pizzeriaer, hvor tjenerne stadig lokker gæster ind fra fortovet. Kvarteret voksede med den italienske indvandring efter Anden Verdenskrig, og det var her, en af Australiens første espressomaskiner blev sat op i 1950’erne.

Carlton rummer også Carlton Gardens med Royal Exhibition Building og Melbourne Museum i den ene ende, University of Melbournes campus i den anden, og et par af byens ældste pubber imellem. Ligger man vejen forbi i november, holder gaden Lygon Street Festa, og resten af året er kvarteret et roligt sted at bo, hvis man vil have kort afstand til centrum uden at bo midt i det.

Richmond, Prahran og South Melbourne

Richmond øst for byen har Victoria Street, som lokalt kaldes Little Saigon: en tæt række vietnamesiske restauranter, bagerier og grønthandlere, hvor en skål phở koster en brøkdel af, hvad et måltid i centrum gør. Kvarterets Bridge Road var i årtier byens fabriksudsalgsgade for tøj. Richmond ligger klods op ad sportskvarteret, så det er et oplagt sted at spise før eller efter en kamp på MCG.

Syd for floden ligger Prahran og South Yarra med Chapel Street, byens mest modebevidste strøg, og Prahran Market, et fødevaremarked fra 1881 med færre turister end Queen Victoria Market og mindst lige så gode råvarer. South Melbourne Market i den anden retning er af samme slags og berømt for sine dim sims – en australsk-kinesisk dampet dumpling, der blev udviklet i Melbourne i 1940’erne og siden er blevet landsdækkende gadekøkkenmad.

St Kilda, Luna Park og pingvinerne

St Kilda er Melbournes strandkvarter, seks kilometer syd for bykernen og let at nå med sporvogn 96. Stranden ved Port Phillip Bay er bred og lavvandet, og promenaden bag den er fyldt med rulleskøjteløbere, cyklister og folk, der ser solen gå ned over vandet – en af de få steder på Australiens østkyst, hvor solnedgangen faktisk er over havet. Acland Street er kendt for sine kagebutikker, grundlagt af jødiske indvandrere fra Centraleuropa, og Fitzroy Street for barer og restauranter.

Luna Park har ligget for enden af gaden siden 1912, og indgangen gennem det store grinende ansigt Mr Moon er et af Melbournes mest genkendelige motiver. Rutsjebanen Scenic Railway er en af verdens ældste, der stadig kører, og den bremses manuelt af en mand, som står midt i toget. Den bedste oplevelse i St Kilda er dog gratis: ude på molens stenmole yngler en koloni af små pingviner, verdens mindste pingvinart, og de vender tilbage til land i skumringen. Der står frivillige vagter, der viser dem frem og passer på, at ingen bruger blitz.

Brighton Beach og badehusene

Lidt længere ned ad kysten ligger Dendy Street Beach ved Brighton med 82 badehuse i træ, hver malet i sit eget mønster og med skarpe farver mod det lyse sand. De er opført omkring år 1900 efter datidens strenge regler om, at badende skulle skifte tøj i skjul, og de står stadig på samme fundamenter. Der er ingen strøm og intet vand i dem, og alligevel skifter de hænder for beløb, der matcher en almindelig bolig i det meste af Danmark, fordi de er fredede og der ikke må bygges flere.

Stedet nås med tog til Middle Brighton Station og et kvarters gang. Kom om morgenen, hvis du vil have badehusene med bykernens skyline bag ved uden andre fotografer i billedet. Selve stranden er rolig og børnevenlig, og der er kiosker og caféer langs kysten hele vejen.

Williamstown, Docklands og havnen

Williamstown vest for centrum var Victorias første havneby og har bevaret en søfartsby-stemning, som resten af Melbourne mistede. Nelson Place langs vandet er en række bevarede bygninger fra 1800-tallet med caféer og restauranter, der ser tilbage mod byens skyline på tværs af bugten. Man kan sejle dertil med udflugtsbåd fra Southbank eller tage toget – begge dele tager omkring en time, men båden er turen værd.

Docklands vest for bykernen er den moderne modsætning: et helt nyt kvarter på gamle havnearealer med Marvel Stadium, en lystbådehavn og et outletcenter. Kvarteret kritiseres lokalt for at være for stille, men promenaden langs vandet er behagelig, og der er kort vej fra bykernen med gratis sporvogn. Fra Station Pier i Port Melbourne afgår desuden færgen til Tasmanien, som sejler natten over til Devonport.

Great Ocean Road og De Tolv Apostle

Great Ocean Road er den mest kendte dagstur fra Melbourne og en af verdens store kystveje. De 243 kilometer fra Torquay til Allansford blev bygget mellem 1919 og 1932 af hjemvendte soldater fra Første Verdenskrig, som gravede vejen ud af klipperne med håndværktøj, og strækningen er formelt verdens største krigsmindesmærke. Mindeporten ved Eastern View markerer det, og de fleste stopper for et billede der.

Vejen begynder ved surferbyerne Torquay og Bells Beach, hvor der har været afholdt professionel surfkonkurrence hver påske siden 1960’erne, fortsætter langs klipper og strande gennem Lorne og Apollo Bay og drejer derefter ind i regnskoven i Great Otway National Park. Ved Kennett River sidder der koalaer i eukalyptustræerne langs vejen, og Cape Otway Lightstation fra 1848 er det ældste bevarede fyr på det australske fastland.

Højdepunktet ligger til sidst: De Tolv Apostle, en række fritstående kalkstenssøjler i havet ud for Port Campbell National Park. Trods navnet har der aldrig stået tolv – der var ni, da navnet blev opfundet til turistbrug, og en af dem styrtede sammen i 2005, så der i dag rager syv-otte op. Havet æder stadig af klinten, så der kommer flere med tiden. Kør videre til Loch Ard Gorge, opkaldt efter et skibsforlis i 1878, hvor kun to unge mennesker overlevede, og til London Arch, som mistede sit landfaste spænd i 1990, mens to besøgende stod derude og måtte hentes med helikopter.

Turen kan gøres på én lang dag med bus fra Melbourne, men den er meget bedre fordelt over to dage med overnatning i Apollo Bay eller Port Campbell. Kører man selv, så vær opmærksom på, at bilen skal parkeres, hver gang der skal ses noget, og at vejen er smal og snoet med venstrekørsel – regn med det dobbelte af den tid, kortet foreslår.

Phillip Island og pingvinparaden

Phillip Island ligger cirka 140 kilometer sydøst for Melbourne, forbundet med fastlandet af en bro, og øens kendteste attraktion er Penguin Parade. Hver aften ved solnedgang kommer små pingviner ind fra havet og vralter op over stranden til deres reder i klitterne. De er verdens mindste pingvinart på omkring en tredjedel af en meter, og publikum sidder på tribuner langs stranden, mens flokkene kommer i land. Billetter skal bookes på forhånd, og fotografering er forbudt af hensyn til fuglene.

Øen har mere end det. Ved The Nobbies på vestspidsen fører gangbroer ud over klipperne til udsigt over Seal Rocks, hvor Australiens største koloni af pelssæler holder til, og der er kikkerter og kameraer, der viser dem tæt på. Koala Conservation Reserve har hævede gangbroer i trækronehøjde, hvor koalaer kan ses i deres eget tempo, og Churchill Island er en bevaret landbrugsgård fra pionertiden med fåreklipning og smedje. Øen har desuden en international motorbane, hvor MotoGP køres om efteråret. Kombinationen af pingviner sidst på dagen og sæler eller koalaer om eftermiddagen gør Phillip Island til den bedste enkeltdagstur fra Melbourne, hvis det er dyrelivet, man kommer efter.

Dandenong Ranges og Puffing Billy

Dandenong Ranges er de skovklædte bakker cirka en times kørsel øst for Melbourne, og de er byens nærmeste flugt fra asfalten. Skoven består af høje eukalyptustræer og trebregner, og luften er mærkbart køligere end i byen. Sherbrooke Forest er hjemsted for lyrefuglen, som efterligner alt, den hører, herunder kædesave og kameraudløsere. Den fysisk hårdeste attraktion er 1000 Steps, en trappesti gennem skoven anlagt som mindesmærke over Kokoda-stien i Ny Guinea, hvor australske soldater kæmpede i 1942.

Bakkernes vartegn er Puffing Billy, et smalsporet damptog fra 1900, som kører de 24 kilometer mellem Belgrave og Gembrook gennem skov og over en buet trætrestle-bro. Toget er bevaret af frivillige og kører hele året. Ved Mount Dandenongs top ligger udsigtspunktet SkyHigh med Melbournes skyline i horisonten, og i landsbyerne Olinda og Sassafras er der havecentre, tesaloner og William Ricketts Sanctuary, hvor billedhuggerens lerfigurer af Aboriginal-folk står mellem træerne. Kør derud tidligt, for vejene er smalle og fyldes op i weekenden.

Yarra Valley og Healesville Sanctuary

Yarra Valley cirka en time nordøst for Melbourne er Victorias ældste vinområde med de første vinstokke plantet allerede i 1830’erne. Det kølige klima passer til pinot noir, chardonnay og mousserende vin, og mange af vingårdene har restaurant med udsigt over dalen. De fleste vingårde tager imod uden aftale, men prøvesmagning koster typisk et beløb, der modregnes, hvis man køber flasker med hjem. Vil man smage frit, er en organiseret tur med chauffør den fornuftige løsning, netop fordi promillegrænsen håndhæves stramt i Victoria.

I samme dal ligger Healesville Sanctuary, en dyrepark der udelukkende viser australske arter i store, naturnære indhegninger: koalaer, kænguruer, wombatter, dingoer, emuer og en af de bedste chancer for at se en næbdyr, som ellers er meget svær at få øje på i naturen. Parken driver også et hospital for tilskadekomne vilde dyr, hvor behandlingen kan følges gennem glasruder. Dalen er desuden kendt for ballonflyvning ved daggry, hvor tågen ligger som en dyne mellem vinmarkerne.

Mornington Peninsula og de varme kilder

Mornington Peninsula er halvøen, der lukker Port Phillip Bay mod syd, og den er Melbournes weekendkyst. Den ene side vender ind mod bugten med rolige badestrande og små byer som Mornington, Sorrento og Portsea, hvor Sorrentos gader er bygget i lys kalksten fra egnen. Den anden side vender ud mod Bass Strait med brændingsstrande, hvor man kun skal svømme, hvor der er livreddere. Cape Schanck Lighthouse fra 1859 står yderst på pynten med gangbroer ned over klipperne.

Halvøens mest besøgte attraktion er Peninsula Hot Springs, et anlæg med geotermisk varmt vand i snesevis af bassiner spredt ud over et kuperet terræn, inklusive et bassin på toppen af en høj med panoramaudsigt. Book tid på forhånd, især i weekender. Arthurs Seat Eagle er en kabinebane, der løfter én op på halvøens højeste punkt med udsigt over hele bugten, og fra Sorrento sejler en bilfærge over til Queenscliff på den anden side, så halvøen kan kombineres med Great Ocean Road uden at køre tilbage gennem Melbourne.

Ballarat, Bendigo og guldbyerne

Guldfundene i Victoria i 1851 ændrede kolonien på få år, og de to byer, der voksede mest, ligger begge inden for to timers kørsel fra Melbourne. I Ballarat er hovedattraktionen Sovereign Hill, et helt genopført guldgraverbyanlæg fra 1850’erne med butikker, værksteder, hestevogne og guldvaskning i åen, hvor personalet spiller tidens roller. Byen er også stedet for Eureka Stockade i december 1854, en væbnet opstand blandt guldgravere mod myndighedernes licensopkrævning, som i australsk selvforståelse er landets nærmeste ækvivalent til en demokratisk fødselsdag.

Bendigo blev endnu rigere og brugte pengene på arkitektur: brede gader, et rådhus i nyklassicisme og et kunstmuseum, der er blandt de ældste i landet. Central Deborah Gold Mine tilbyder ture ned i en rigtig mineskakt med hjelm og lampe, og Golden Dragon Museum fortæller om de kinesiske guldgravere, som udgjorde en stor del af befolkningen, og opbevarer byens processionsdrager. Begge byer nås med tog fra Southern Cross Station på halvanden til to timer, så bilen er ikke nødvendig.

Wilsons Promontory og Grampians

Vil man have rigtig natur, ligger to nationalparker inden for rækkevidde af en langweekend. Wilsons Promontory omkring tre timer sydøst for Melbourne er det australske fastlands sydligste punkt, en granithalvø med hvide strande og lav bjergryg. Squeaky Beach har sand af så rene kvartskorn, at det piber under fødderne, og opstigningen til Mount Oberon tager et par timer frem og tilbage og giver udsigt over hele halvøen. Kænguruer, wombatter og emuer ses tit ved lejrpladsen Tidal River i skumringen.

Grampians – Gariwerd på de lokale sprog – ligger omkring tre timer vestpå og er en kæde af sandstensrygge over sletten. Herfra kommer nogle af Sydøstaustraliens vigtigste klippemalerier, og flere af klippeskjulene med Aboriginal-kunst kan besøges med information om deres betydning. MacKenzie Falls er delstatens største vandfald med helårsvand, og udsigtspunktet The Pinnacle over Halls Gap er den mest gåede rute. Begge parker rammes med jævne mellemrum af skovbrande, og stier og veje kan være lukket i lang tid efter – tjek parkmyndighedens aktuelle status, før du kører.

Melbourne med børn

Melbourne er en let by at rejse i med børn, fordi afstandene er korte og sporvognene en attraktion i sig selv. Melbourne Zoo i Royal Park åbnede i 1862 og er Australiens ældste zoologiske have, og den ligger så tæt på bykernen, at man kan tage sporvognen dertil. Werribee Open Range Zoo længere mod vest køres igennem i safaribus mellem giraffer, næsehorn og zebraer, og Healesville Sanctuary uden for byen viser udelukkende australske arter.

Inde i byen har Scienceworks i Spotswood en stor afdeling, hvor børn må røre ved alt, plus Melbourne Planetarium, og SEA LIFE Melbourne Aquarium ved floden har en pingvinafdeling og en hajtunnel. Luna Park i St Kilda har forlystelser for de mindre, og Melbourne Museum har en hel etage indrettet til børn under otte år. Gratis alternativer er Ian Potter Children’s Garden i Royal Botanic Gardens, badestrandene i bugten og turen med den gamle City Circle-sporvogn hele vejen rundt om centrum.

Gratis oplevelser i Melbourne

Melbourne er usædvanlig gavmild med gratis oplevelser. De faste samlinger på National Gallery of Victoria koster ikke noget hverken på St Kilda Road eller på Federation Square, og det samme gælder Australian Centre for Contemporary Art, Koorie Heritage Trust, State Library Victorias udstillinger og museet under Shrine of Remembrance. Gadekunsten i Hosier Lane, AC/DC Lane og Union Lane er gratis pr. definition.

Sporvognen City Circle koster intet, og hele bykernen ligger i den gratis sporvognszone. Royal Botanic Gardens, Fitzroy Gardens og Carlton Gardens tager ikke entré, og det gør pingvinerne på St Kilda-molen heller ikke. Queen Victoria Market og markederne i Prahran og South Melbourne kan ses uden at købe noget, og fra Docklands til Williamstown kan man gå eller cykle langs vandet hele vejen. Bag Parliament House er der gratis rundvisning, når kamrene ikke er samlet, og på MCG kan man i sæsonen ofte se holdene træne uden billet.

Mad og spisesteder i Melbourne

Melbourne er Australiens madby, og grunden er indvandringen. Efterkrigstidens italienere og grækere, 1970’ernes vietnamesere, senere kinesere, libanesere, tyrkere, indere og østafrikanere har hver især sat et kvarter og en gade af på kortet. Byen har en af verdens største græsktalende befolkninger uden for Grækenland, og det mærkes i Lonsdale Streets græske kvarter. Vil man spise sig gennem byen, følger man kvartererne: Lygon Street i Carlton for italiensk, Victoria Street i Richmond for vietnamesisk, Sydney Road i Brunswick for mellemøstligt, Footscray for etiopisk og vietnamesisk og Box Hill for kinesisk.

De lokale specialiteter er få, men reelle: dim sims, en større og grovere slægtning til dumplings, blev udviklet i Melbourne i 1940’erne; Chiko Roll, en frituresteget rulle, stammer fra Bendigo i 1951; og Vegemite blev opfundet i Melbourne i 1922 og er stadig en prøvelse, hver eneste australier vil have en dansker til at bestå. Byens restaurantscene ligger i Flinders Lane og de omkringliggende gyder, hvor mange af de bedste steder har under tredive pladser. Morgenmad og brunch er en institution, og de fleste caféer serverer den til langt op ad dagen.

Shopping i Melbourne

Bourke Street Mall er den gågade, hvor stormagasinerne Myer og David Jones ligger, og hvor sporvognene stadig kører gennem gågaden – hold øje, når du krydser. Collins Streets østlige ende har de internationale luksusmærker, mens de skjulte gyder og arkader er stedet for mindre butikker med tøj, bøger og design.

Uden for centrum er Chapel Street i South Yarra og Prahran modestrøget, Brunswick Street i Fitzroy har genbrug, pladeforretninger og australske designere, og Smith Street i Collingwood har lagersalg. Melbourne er også en god by til australske mærker inden for udendørstøj og til hudpleje og opal-smykker, som mange rejsende tager med hjem. Souvenirjagten hører til på Queen Victoria Market, hvor prisen kan forhandles i den store hal, og hvor australsk honning, macadamianødder og lakridsagtige eukalyptusbolsjer fylder mindre i kufferten end en boomerang.

Wurundjeri, Kulin-nationen og byens ældste historie

Melbourne ligger på land, der tilhører Wurundjeri- og Boonwurrung-folkene, to af de fem sprogfællesskaber i Kulin-nationen, og området har været beboet i titusinder af år, længe før 1835. Yarra-floden hedder Birrarung på Woiwurrung-sproget, og bugten, byen ligger ved, var tørt land med en flodslette, indtil havet steg efter sidste istid – en begivenhed, der genfortælles i Boonwurrung-folkets egne overleveringer.

Den historie kan opsøges flere steder i byen. Bunjilaka Aboriginal Cultural Centre i Melbourne Museum er den grundigste udstilling, fortalt af Victorias oprindelige folk selv. Koorie Heritage Trust på Federation Square har skiftende udstillinger, butik og guidede byvandringer langs floden. Royal Botanic Gardens tilbyder ture med fokus på, hvordan planterne blev brugt til mad og medicin. Og på Federation Square markerer Birrarung Marr-parken mod øst overgangen mellem by og flod med kunstværker af Aboriginal-kunstnere. En kort, ærlig forståelse af den historie gør resten af byen mere forståelig – ikke mindst monumenterne fra kolonitiden.

Festivaler og årets gang

Melbourne kalder sig festivalby, og kalenderen er tæt. Året begynder med Australian Open i januar, hvor hele Melbourne Park er åbent område med storskærme. Februar byder på det kinesiske nytår i Chinatown, marts på Moomba-festivalen ved floden i den lange weekend omkring Labour Day, på Melbourne Food and Wine Festival og på Formel 1-løbet i Albert Park. Fra slutningen af marts kører Melbourne International Comedy Festival i næsten en måned og er en af verdens tre største af sin slags.

Vinteren har lys- og kunstfestival i bykernen og Melbourne International Film Festival i august. September slutter med AFL-finalen på MCG, hvor byen praktisk talt lukker ned om eftermiddagen, og november har Melbourne Cup og forårets væddeløbskarneval. Julen falder midt i højsommeren med udendørs koncerter, og den 26. december begynder Boxing Day-testkampen i cricket, som spilles over fem dage. Skal rejsen planlægges efter en begivenhed, så husk at hotelpriserne følger med op i de uger.

Sådan kommer man til Melbourne

Der findes ingen direkte fly mellem Danmark og Melbourne. Ruten går med ét eller to skift, typisk via Golfen med mellemlanding i Dubai, Doha eller Abu Dhabi, eller via Asien med skift i Singapore, Bangkok eller Hongkong. Den samlede rejsetid ligger normalt på 22-26 timer inklusive ventetid, og prisen svinger kraftigt med sæsonen – december og januar er dyrest, fordi det er australsk sommerferie.

Melbourne Airport, som lokalt kaldes Tullamarine, ligger cirka 23 kilometer nordvest for centrum. SkyBus kører døgnet rundt til Southern Cross Station på omkring en halv time uden for myldretiden, og taxa eller rideshare tager nogenlunde det samme. Den lavprisorienterede Avalon Airport ligger væsentligt længere væk, mod Geelong, så tjek hvilken lufthavn billetten faktisk gælder. Danske statsborgere skal have en elektronisk indrejsetilladelse til Australien, eVisitor (underklasse 651), som søges online og er gratis; den giver ophold i op til tre måneder pr. indrejse. Ansøg i god tid, og tjek altid Udenrigsministeriets rejsevejledning og de aktuelle indrejseregler før afrejse.

Sporvogn, tog og Myki – sådan kommer man rundt

Melbournes kollektive trafik hedder Public Transport Victoria og består af sporvogne i den indre by, forstadstog i stjerne ud fra City Loop og busser længst ude. Alt betales med det genopladelige kort Myki, som købes på stationer, i 7-Eleven-butikker og på lufthavnsterminalen. Der sælges ikke billetter i sporvognene, hverken med mønter eller kort, så kortet skal skaffes, før man stiger på.

Den vigtigste enkeltoplysning for en turist er den gratis sporvognszone, Free Tram Zone: inde i bykernen, i Docklands og op til Queen Victoria Market kører sporvognene gratis, og der skal ikke tjekkes ind. Men zonen slutter ved Flinders Street, og det betyder, at turen ned ad St Kilda Road til NGV International og Shrine of Remembrance ligger uden for. Kører man derned uden gyldigt Myki, risikerer man en bøde af den type, kontrollørerne udskriver uden diskussion. Uden for zonen gælder et to-timers-beløb og et dagsloft, og weekender og helligdage har et lavere loft. Tjek priserne på Public Transport Victorias hjemmeside inden afrejse, for takstniveauet reguleres hvert år.

Hook turn – Melbournes egen trafikregel

Skal man selv køre bil i bykernen, findes der en manøvre, som ikke findes andre steder i verden i samme udbredelse, og som ingen dansk kørelærer har nævnt: hook turn. På et stort antal kryds i Hoddle Grid skal et højresving – som i venstrekørende trafik er svinget på tværs af modkørende – foretages fra det yderste venstre spor. Man kører frem i venstre side af krydset, holder stille med blinklyset til højre og venter, indtil trafiklyset for den gade, man skal ind i, skifter til grønt, og først da drejer man over. Reglen findes, for at bilerne ikke skal blokere sporvognssporene i midten af vejen.

Krydsene er markeret med hvide skilte hængende over vejbanen med teksten “Right turn from left only”, og skiltet er nemt at overse i tæt trafik. Dertil kommer to andre lokale regler: man skal holde stille bag en sporvogn, når den standser og passagerer stiger ud på kørebanen, hvis der ikke er en hævet perron, og fartgrænsen i den centrale bykerne er 40 km/t. Bilen er i øvrigt overflødig inde i byen, hvor parkering er dyr og sporvognen hurtigere. Lej først bil den dag, du skal ud ad Great Ocean Road eller til Phillip Island.

Hvor skal man bo i Melbourne

Bykernen inden for Hoddle Grid er det mest praktiske førstevalg, hvis det er første besøg: man bor inde i den gratis sporvognszone med gåafstand til Federation Square, arkaderne, Chinatown og markedet, og alle togforbindelser samles på Flinders Street og Southern Cross. Southbank lige syd for floden har nyere hoteller med udsigt og kort vej til Arts Centre, NGV og Eureka Tower.

Vil man bo tættere på det lokale liv, er Fitzroy og Carlton nord for centrum gode valg med små hoteller, apartments og cafeer på gadeplan, og der er sporvogn ind til byen på et kvarter. St Kilda ved stranden er billigere og lever mest om sommeren; det er et godt valg med børn eller på en længere rejse, men lidt langt væk, hvis programmet ligger inde i byen. Richmond og South Yarra ligger midt imellem og har let adgang til sportskvarteret.

Er Melbourne dyrt?

Melbourne ligger nogenlunde på dansk prisniveau, men fordelingen er anderledes. Hotel og lejlighed er den tunge post, især i januar og under de store sportsbegivenheder, hvor priserne kan fordobles. Til gengæld er hverdagsmaden billig: en solid frokost i de vietnamesiske gader i Richmond, på markederne eller i Chinatown koster markant mindre end et tilsvarende måltid i København, og portionerne er større.

Kaffe koster omtrent det samme som i Danmark, mens alkohol på barer er dyrere. Kollektiv trafik er billig med dagsloftet, og en meget stor del af seværdighederne er gratis, hvilket trækker det samlede budget ned. Det, der virkelig koster, er udflugterne: en organiseret dagstur til Great Ocean Road eller Phillip Island med bus løber hurtigt op, og lejer man selv bil, kommer benzin og parkering oveni. Sæt penge af til to-tre udflugter, og spar dem hjem på maden.

Vejret, solen og sikkerhed

Melbourne er berygtet for at have fire årstider på én dag, og det er ikke en talemåde. Byen ligger, hvor kold luft fra Bass Strait møder varm luft fra det indre Australien, og et sommerdøgn kan begynde på 20 grader, ramme 38 om eftermiddagen og falde 15 grader på en halv time, når en kold front kommer ind fra syd. Tag altid en jakke eller et ekstra lag med, uanset hvad vejrudsigten lover.

Årstiderne er omvendte af de danske: december til februar er sommer, juni til august vinter med 6-15 grader, regn og blæst, men uden sne i byen. Solen er den reelle sundhedsrisiko – UV-indekset er langt højere end i Europa, og solskoldning kan opstå på under en halv time om sommeren, så solhat, solcreme og skygge midt på dagen er standard. Ved stranden bades kun mellem de røde og gule flag, hvor der er livreddere. Kriminalitet er ikke noget stort problem, og byen kan trygt gås om aftenen i de centrale kvarterer. Skal man på tur i naturen om sommeren, tjek varslingerne for skovbrand, og hold øje med skiltningen om totalt bålforbud.

Hvornår skal man tage af sted

Den bedste rejsetid til Melbourne er det australske forår og efterår, altså marts-april og oktober-november. Vejret er mildt med 18-25 grader, byen er fuld af festivaler og sportsbegivenheder, og priserne er lavere end i højsommeren. November har desuden væddeløbskarnevallet, og marts har både comedy-festival, madfestival og Formel 1.

December til februar er højsommer med lange lyse aftener, badevejr i bugten og hedebølger, der kan nå 40 grader. Det er den dyreste og mest travle periode, fordi australierne selv holder ferie, men det er også den eneste sæson, hvor Great Ocean Road og strandene viser sig fra deres bedste side. Juni til august er vinter: køligt, gråt og regnfuldt i byen – til gengæld står skiområderne i De Victorianske Alper omkring tre timers kørsel væk med sne fra juni til september, og det er lavsæson på hotellerne.

Melbourne som del af en større rejse

Melbourne kombineres oftest med Sydney, som ligger en times flyvetur mod nordøst på en af verdens mest trafikerede indenrigsruter. De to byer er hinandens modsætninger og fungerer godt sammen: Sydney har havnen, operahuset og strandene, Melbourne har gyderne, kaffen og kulturen. Skal turen længere, ligger Tasmanien en times flyvetur syd for byen eller en nat med færgen fra Station Pier.

Er der tre uger eller mere til rådighed, er Melbourne et logisk startpunkt for en rundrejse i Australien med Great Ocean Road først, videre op ad østkysten eller ind i landet mod Uluru. Mange danskere lægger også en uge i New Zealand til, som ligger godt tre timers flyvning mod øst, eller en badeferie på øerne i Oceanien på vejen hjem. Uanset hvad kræver en så lang flyvetur, at der lægges to døgn ind i begge ender til jetlag – tidsforskellen til Danmark er otte til ti timer alt efter årstid.

Livemusik, pubber og natteliv

Melbourne har en levende musikscene, som i årtier har været landets vigtigste: en stor del af de australske bands, der er kommet ud i verden, spillede først på byens pubber. Corner Hotel i Richmond, Northcote Social Club, The Tote i Collingwood og The Espy i St Kilda hører til de klassiske spillesteder, og mange af dem tager entré i omegnen af en biografbillet eller lukker gratis ind på hverdage.

Nattelivet i bykernen ligger i gyderne og på førstesalene. Rooftop-barerne over Curtin House og Loop, jazzklubberne omkring Bennetts Lane-traditionen og de små barer i Flinders Lane og Meyers Place danner tilsammen et mønster, hvor de bedste steder sjældent har facade mod hovedgaden. Vil man have et enkelt godt råd: kig efter en åben dør med en trappe bag, og gå op.

Immigration Museum og byens indvandrerhistorie

Immigration Museum i det gamle toldkammer på Flinders Street fortæller den historie, der forklarer resten af Melbourne. Bygningen fra 1876 stod, hvor skibene lagde til, og udstillingerne følger indvandringen fra guldfeberens kinesere og irske nybyggere over efterkrigstidens italienere og grækere til vietnameserne i 1970’erne og nyere grupper fra Afrika og Mellemøsten. En rekonstrueret skibskahyt viser, hvordan overfarten føltes i tre forskellige århundreder.

Museet lægger ikke skjul på White Australia-politikken, som frem til 1970’erne begrænsede indvandring efter hudfarve. Det gør besøget til en nyttig baggrund, inden man går videre til Chinatown, Lygon Street eller Victoria Street – gader, der først giver fuld mening, når man kender bevægelserne bag dem.

Forslag til ruter

Rute 1: Melbourne på to dage. Dag ét begynder ved Federation Square og Flinders Street Station, går videre gennem Hosier Lane, Block Arcade og Royal Arcade til Queen Victoria Market til frokost, videre til State Library Victoria og gennem Chinatown, og slutter med udsigten fra Melbourne Skydeck ved solnedgang. Dag to går sydpå over floden til NGV International, Shrine of Remembrance og Royal Botanic Gardens, derfra med sporvogn 96 til St Kilda, kage på Acland Street og pingviner på molen i skumringen. Varighed: 2 dage, alt inden for gåafstand og sporvogn.

Rute 2: Fire dage med byen og en udflugt. De to første dage som ovenfor. Dag tre er en heldagstur på Great Ocean Road til De Tolv Apostle med stop ved Bells Beach, koalaerne ved Kennett River og Loch Ard Gorge – enten i lejet bil eller med organiseret bus. Dag fire bruges på kvartererne: formiddag i Fitzroy og Collingwood, frokost i Carlton på Lygon Street, eftermiddag på Melbourne Cricket Ground med museum og rundvisning og aften i restauranterne i Flinders Lane. Varighed: 4 dage, én lejebilsdag.

Rute 3: En uge med natur og dyreliv. Tre dage i byen efter rute 1 udvidet med Melbourne Museum og Royal Exhibition Building. Dag fire til Phillip Island med sæler og koalaer om eftermiddagen og pingvinparaden ved solnedgang. Dag fem gennem Dandenong Ranges med Puffing Billy og videre til Yarra Valley med vingårde og Healesville Sanctuary. Dag seks og syv på Great Ocean Road med overnatning i Apollo Bay eller Port Campbell, så kysten kan køres i dagslys begge veje. Varighed: 7 dage, lejebil fra dag fire.

Oversigt over seværdigheder

Tabellen samler 18 seværdigheder i Melbourne og viser for hver af dem, om den passer til børn, er handicapvenlig og har spisemuligheder.

Om denne guide

Denne guide er skrevet af Laust Kehlet ud fra research om Melbournes seværdigheder, historie og praktiske forhold.