Europas brostensgader: derfor blev de aldrig asfalteret

Foto: subub / Wikimedia Commons (CC BY 2.0) · kilde

Der er en grund til, at Europas gamle bymidter stadig er brolagte, mens forstæderne udenom er asfalterede. Det er ikke nostalgi alene — det er også økonomi og teknik.

Asfalt er billigere at lægge og dyrere at eje

En asfaltbelægning er hurtig og billig at lægge ud. Til gengæld har den en levetid på nogle årtier, og den skal lægges om i hele flader, når den er slidt. En brolægning i granit koster mere at etablere, men den holder i generationer, og den kan repareres i stykker.

Det er den forskel, der har reddet gaderne i de historiske centre. Når en ledning skal graves ned under en brolagt gade, tages stenene op og lægges tilbage bagefter. Under asfalt efterlader det samme indgreb en lap, der aldrig helt forsvinder — og som skal laves om igen om få år.

Stenene er sjældent nye

Når du går på brosten i Prag, Lissabon eller København, går du som regel på sten, der har ligget der før. Brugte brosten er en vare med sin egen værdi: patinaen kan ikke fremstilles, og en sten, der har ligget i hundrede år, er ikke slidt op.

Derfor bliver stenene i praksis flyttet rundt i byen frem for kasseret. En gade, der bliver renoveret, leverer materiale til den næste.

Brosten eller chaussésten — det, du faktisk går på

De to typer forveksles konstant, men forskellen er nem at se, når man kender den. Brosten er de store, cirka 14 × 21 cm, og de ligger typisk i kørebanen. Chaussésten er terningerne på omkring 9 × 9 cm — de vejer 2-2,5 kilo stykket og er små nok til at følge en kurve uden tilskæring.

Det er derfor, de karakteristiske buemønstre og solsikkefigurer på sydeuropæiske pladser næsten altid er lagt i chaussesten og ikke i store brosten. Mønsteret kræver, at stenen er lille nok til at dreje med.

Bevaring er også en beslutning

I de ældste kvarterer indgår belægningen i bevaringshensynet på linje med facaderne. Gadebilledet er ikke kun husene — det er også det, man går på, og en asfaltering ville ændre karakteren af hele strækningen på én gang.

Hvad det betyder for dig som rejsende

• Fodtøj før mode. Flade sko med sål. Tynde såler bliver ubehagelige efter en times gang på ujævne sten.
• Kuffert med store hjul. Små, hårde hjul sætter sig fast i fugerne. Det er den enkeltfaktor, der gør mest forskel på vej fra stationen til hotellet.
• Våde sten er glatte. Slidt granit i regnvejr er markant mere glat end asfalt — især på hældninger og trapper.
• Fotograferingen bliver bedst efter regn. Stenene får farve, når de er våde, og mønsteret træder frem.