Der er nok ingen tvivl om hvilken indvirkning streaming platformene har haft på musik-industrien – og at pladeselskaberne fra den ene dag til den anden vågnede op til en ny virkelighed – en virkelighed som pludselig gjorde en ellers magtfuld industri, ekstremt usikker og sårbar over for de nye teknologier.
På mange måder var det en naturlig del af udviklingen, hvor man i stedet for at gå i sin lokale CD forretning, i stedet hellere ville køre det online – ligesom det også er lettere og mere bekvemt at gå på verdecasino frem for at køre til det lokale casino. I denne artikel kommer vi til at sænke tempoet og se tilbage på streamings indvirken på musik-industrien – og hvad det har betydet for lytterne – både på godt og ondt.
Fra Vinyler til Spotify
Når man ser på hvor nemt det er for os at tilgå vores musikbiblioteker i dag, er det nærmest utænkeligt at tænke tilbage på en tid, hvor du rent faktisk fysisk skulle opbevare din CD eller vinyl samling. Det er givetvis langt mere praktisk at kunne have hele sit bibliotek på telefonen – og ved at streame det til din enhed i stedet for at opbevare det lokalt, slipper du selvfølgelig også for at bruge unødigt meget plads på mobilen.
Når man ser på hvordan dette overhovedet kunne lade sig gøre, skyldes det i høj grad, at vi i Skandinavien altid har været ekstremt langt fremme i teknologiske fremskridt på vores mobilnetværk, både i forhold til billige mobilabonnementer – men også stabile forbindelser. Selvom man ofte ikke tænker over infrastrukturen, har dette været et ekstremt vigtigt element i streaming teknologien.
Indvirkning på musikernes indkomst
Helt op til de tidlige 00’ere, har det været ekstremt svært for nye musikere at få fodfæste i branchen – særligt i forhold til rent faktisk at kunne leve af sin musik. Derfor havde tendensen i årevis været præget af få megastjerner som havde lukrative pladekontrakter, som fik al spilletiden.
Hvor de største stjerner “bare” behøvede indspille albums, og tage på et par turneer i ny og næ, var virkeligheden imidlertid en anden for up-and-coming kunstnere, der ofte skulle rejse land og rige rundt, spille gratis gigs – og stadig ikke nødvendigvis kunne slå igennem.
Med streamingtjenesterne blev dette pludselig vendt på hovedet. Nu kan alle i princippet indsende deres musik til streaming platformene, og så lade lytterne bestemme om de skal have lov at slå igennem. Selvfølgelig er der stadig algoritmer i spil, der i stor udstrækning promoverer de etablerede kunstnere – men der er ingen tvivl om, at branchen er blevet mere tilgængelig.
Og ikke nok med at musikere nu har bedre mulighed for at kunne komme ind i branchen – de har også mulighed for at tjene penge på hver eneste stream. Helt lavpraktisk betyder det, at man i princippet kan tjene penge allerede fra dag 1, hvor man tidligere var nødt til at vente i månedsvis på checken fra pladeselskabet.
Banebrydende playlister
Ét af de aspekter der var mest banebrydende i forhold til streaming, var muligheden for at kunne lave sine egne playlister. Det virker muligvis logisk når man ser det med nutidens øjne – men i vinylens tid var det komplet uhørt at man kunne samle sine foretrukne sange på samme plade – og da absolut utænkeligt, at kunne kombinere sange fra flere forskellige kunstnere.
Dette blev en anelse lettere da CD’erne kom, hvor folk kunne brænde deres egne CD’er, og på denne måde kombinere sine egne “playlister”. Det var dog en dyr og tidskrævende metode – og så skal du stadig slæbe rundt på fysiske CD’er.
I dag kan du på få minutter samle en playliste, der passer perfekt til dit humør – og i mange tilfælde kan du endda overlade det til streaming tjenestens algoritme, der bliver bedre og bedre til at foreslå relaterede numre.
En verden af numre – 10 sange på repeat
En af de paradoksale udviklinger ved streaming platforme er, at vi faktisk lytter til mindre ny musik end vi plejer. For hundrede kroner om måneden, har vi pludselig adgang til millioner af musiknumre fra hundredtusindvis af kunstnere. Og de fleste af os kan nok genkende, at vi bygger en playliste – og lytter til den i et år.
Dette er faktisk ét af kritikpunkterne ved streaming tjenester, hvor kunstnere blandt andet oplever at der ikke i lige så høj grad som tidligere bliver lyttet til hele albums, men i stedet bliver håndplukket enkelte sange fra et album. Dette kan virke som et lille problem for lytterne – men for kunstnerne har det faktisk store økonomiske konsekvenser. Hvor man tidligere skulle markedsføre en ny CD eller en ny turné, kunne man som musiker også være sikker på, at man blev betalt for hele CD’en. I dag er man til gengæld nødt til dybest set at markedsføre hvert eneste track på albummet. Her spiller særligt sociale medier en afgørende rolle, hvilket har betydet, at musikerne og pladeselskaberne har været nødt til at omstille sig.