Tag dine børn med på Skiferie i Salzburg

Hvis du har børnene med på skiferie i Salzburg

Skiferie i Salzburg

Skiferie i Salzburg

I Østrig er skiløb ikke kun en af mange fantastiske valgmuligheder for turister fra hele verden – det er også en af hjørnestenene i den østrigske kulturarv. Derfor er det heller ikke usædvanligt at se helt små børn forsøge sig udi skiløbets svære kunst (og i øvrigt have nærmest uforskammet stor succes med det i forhold til os, der er født i knap så kuperet terræn!). Og derfor er det også helt naturligt, at de fleste skisportssteder har tilbud og faciliteter, der henvender sig specielt til børnene. Ikke kun i form af skiskoler for forskellige aldersgrupper fra de allermindste til teenagerne, men også i form af underholdning og andre børnevenlige tilbud.

I Wilder Kaiser-skiområdet, som består af de sammenhængende skisportsbyer Brixen, Itter, Scheffau, Söll og Westendorf finder du således Scheffau skiskoles prisbelønnede børneskiskole, Kinder Kaiserland. Et eventyrland i sneen, som dækker et område på 7.000 kvadratkilometer sikkert terræn, hvor du roligt kan overlade dine børn til de superrutinerede børneskiinstruktører, mens du selv udforsker det spændende Wilder Kaiser-område, som er ét af Østrigs større sammenhængende skiområder.

Du kan endda tilkøbe børnepasning hen over frokosten, hvor børnene bliver hentet fra skiskolen ved frokosttid og bespist i stedets restaurant og derefter bragt tilbage til skiskolen, når frokostpausen er slut. Børneskiskolen er for børn mellem 4 og 14 år (og tilbyder i øvrigt også eneundervisning), og der tilbydes almindelig børnepasning for børn fra 1 til 4 år.