Din Rejseguide er reklamefinansieret, og alt hvad du læser på denne side skal betragtes som reklame.

5 tips til anderledes feriedestinationer

Happy asian family at consisting father, mother, son and daughte

Danskerne elsker at rejse, og der er tale om et pengestærkt folkefærd, hvor de fleste er så privilegerede, at de har råd til flere ture om året. Trods de næsten uanede muligheder for at rejse lige præcist hvorhen man vil, så vælger de fleste danskere stort set altid de samme regioner, lande og byer. 

Mange familier tager den efterhånden klassiske tur til Norditalien om sommeren, mens andre tager en ekstra sviptur til en af Europas store hovedstæder eller New York. Lægger man bare hovedet lidt i blød, så vil man hurtigt erfare, at verden byder på en lang række andre super spændende, men mindre kendte destinationer, som blot venter på at blive udforsket af de rejseglade danskere. Denne artikel kaster et blik på fem af dem.

Baltikum – Kort flyvetur til smukke og anderledes byferier 

Danskerne rejser stort set altid vestover eller sydpå, når ferien skal holdes. De færreste kigger østover, og det er en fejl. Her gemmer sig en lang række baltiske perler, som blot ligger lidt over en times flyvetur fra København.

Baltikum byder blandt andet ind med hovedstæderne Riga, Vilnius og Tallinn som alle har smukke gamle bykerner, lækker gastronomi og forholdsvist billige hoteller sammenlignet med danske standarder.

De baltiske lande kan besøges om sommeren, men fungerer også perfekt som destination for en juletur. Der er især super hyggelige julemarkeder gennem hele december måned i både Riga og Vilnius, som gør byerne ideelle for hele familien eller par der ønsker et romantisk jule getaway.

Wales – sandstrande, bjerge og byer

Når talen falder på Storbritannien, så tænker de fleste på ture til London eller Manchester. Men Storbritannien er mere end det. Flere danskere har efterhånden fået øjnene op for den smukke natur i Skotland, og de mangler nu blot at udforske Wales.

De færreste danskere har overhovedet et kendskab til den walisiske kultur og natur, og mange har sågar svært ved overhovedet at nævne en by i Wales. Men landet har både byer, kultur og natur og endda i rigelige og smukke mængder.

Naturen i landet er ekstremt varieret. Som rejsende kan man opleve bjergrige landskaber, smukke kystlandskaber og store hvide sandstrande. Man kan feriere i storbyerne Cardiff og Swansea, der med lidt god vilje kan betragtes som Wales’ svar på København og Aarhus. 

Man kan også vælge at holde en ren naturferie i Wales og udforske den smukke kystlinje og de hyggelige kystbyer. Her er især den maleriske by Tenby med sine forskelligt farvede huse på havnefronten et besøg værd. Man kan også opleve de store smukke strande ved Newport. 

Monaco – Mere end bare en mondæn casino by 

De fleste associerer Monaco med James Bond-film og rige mennesker på lystyachter. Fyrstendømmet er imidlertid meget mere end det. Hvor danskerne normalt styrer direkte mod Nice, når turen går til Sydfrankrig, så kunne man også i stedet prøve Monaco.

Monaco huser det gamle ikoniske casino, Casino de Monte Carlo, som for længst er blevet foreviget via flere gamle James Bond film. Elsker du casinospil, så behøver du ikke nødvendigvis betræde det mondæne Monte Carlo-casino, du kan også bare spille lidt fra hotellet på et online casino uden ROFUS Trustly via din bærbare eller smartphone. De gamle casinobygninger er dog stadig et besøg værd alene for deres arkitektur og historie.

Byen byder også ind med en ekstremt smuk middelalderby, som var Monacos oprindelige bykerne. Monaco-ville (det gamle Monaco) som bydelen hedder, er klemt ind i klippen Le Rocher og byder på smukke, smalle gader og farverige bygninger. Her kan du nyde lækker mad, kaffe og vin fra den gamle bys mange fine beværtninger.

Selvom man ikke ligefrem ejer en båd, så er byens havnefront også et besøg værd i sig selv. Køb en is eller en kaffe to-go og slentr ned på havnekanten for at betragte de mange smukke både og lystyachter, der ligger til for sommeren. 

Beograd – en overset perle på Balkan

Balkan er efterhånden blevet velbesøgt af alverdens turister fra hele verden, herunder danskere. Det er især lokationer langs kysten i Kroatien og Slovenien, som danske turister har taget til sig gennem de sidste 10 års tid. 

Hvor Slovenien og Kroatien har oplevet massiv tilstrømning, har det dog haltet lidt med besøgende i Serbien og den serbiske hovedstad Beograd. Her gemmer sig ellers en lille perle af en storby, der kan byde på alt hvad en ferierende dansker elsker: fin gastronomi, shoppingmuligheder, gode hoteller og masser af historie. 

Beograd byder ind med hyggelige restaurantbåde (splavovi), hvor man kan spise sin frokost eller aftensmad med udsigt til floderne Sava eller Donau. Vil man gerne nyde storbylivet, så kan man slentre langs den store gågade Knez Mihailova, som byder på masser af shoppingmuligheder, caféer og beværtninger. 

For de historieinteresserede bør det gamle fort i den gamle bydel være et besøg værd. Er man særligt interesseret i nyere europæisk og østeuropæisk historie, så fungerer store dele af byen nærmest som et levende monument, der kan nydes og udforskes til fods gennem byens kvarterer. 

Schwarzwald – Storslået natur i Tyskland

Danskere er vanedyr, især når det kommer til rejsevaner. Turen går helst til Italien, Spanien, Schweiz eller Grækenland når klokken slår sommer. Tyskland er på de færrestes tanker, og opleves reelt kun som et transitland for bilferie-rejsende danskere. Det er en skam, for landet byder på næsten lige så storslået natur, som alle øvrige vesteuropæiske og sydeuropæiske lande, som danskerne valfarter til hver sommer.

Schwarzwald er et 6000 km2 stort skov og bjergområde i Sydtyskland, som byder på storslået natur, hvor der både kan hikes, svømmes eller solbades om sommeren. Området rummer, udover de smukke skove, flere større søer samt floderne Breg og Brigach, som udspringer i netop Schwarzwald. De to store floder løber sammen ved byen Donauschingen, hvilket officielt betragtes som Donau-flodens start.

Området kan nås nemt via bil eller med fly og tog, og kan danne ramme om alt lige fra en aktiv ferie med hiking, cykling og vandsport til en optimal rekreationsferie med afslapning, badeture og hyggelig vandring i skovene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

On Key

Related Posts

Hvad skal man se i tropea

Hvad skal man se i Tropea

Tropea er en af Italiens bedst bevarede hemmeligheder. Denne lille kystby i Calabrien ligger dramatisk på en klippe 40 meter over det Tyrrheniske Hav, og

Hvad skal man se i tulum

Hvad skal man se i Tulum

Tulum er en af Mexicos mest unikke destinationer, hvor mayaruiner møder hvide sandstrande og det turkisblå caribiske hav. Denne lille kystby på Yucatán-halvøen har udviklet

Hvad skal man se i tyrkiet

Hvad skal man se i Tyrkiet

Tyrkiet er et land, hvor Østen møder Vesten, og hvor tusinder af års historie væves sammen med moderne storbyliv, fantastiske strande og uforglemmelige oplevelser. Fra

Hvad skal man se i tyskland

Hvad skal man se i Tyskland

Tyskland er et af Europas mest alsidige rejsemål med alt fra historiske slotte og pulserende storbyer til naturskønne bjergområder og charmerende middelalderbyer. Landet byder på

Hvad skal man se i ubud

Hvad skal man se i Ubud

Ubud er hjertet af Bali og et must-see for enhver rejsende, der søger mere end bare strand og solnedgange. Her møder du den autentiske balinesiske