Spar penge på din næste rejse med disse tips

H. C. Andersen havde i den grad ret, da han sagde ”at rejse er at leve”,
og det er noget, de fleste af os kan skrive under på – hvis det var muligt,
rejste vi nok 365 dage om året. Men dette bliver alt, alt for dyrt. At rejse
koster desværre ofte mange penge, og der er sjældent råd til mere end en ferie om året. Det synes vi naturligvis er
tragisk, og det er da heller ikke altid rigtigt. Hvis du blot kender de rette
tricks, kan du spare mange penge på din ferie. Faktisk kan det være, at du og
familien sparer så meget, at der kan blive plads til to rejser i år eller næste
år. Lyder det interessant, så læs med her.

Sammenlign dine muligheder
fra forskellige computere

Du skal aldrig vælge den første og bedste rejseudbyder, da det ikke nødvendigvis
vil være den billigste. Når du skal finde en rejse, er det et must, at du
bruger sammenligningssider, da du på den måde får stillet alle dine muligheder
overskueligt op. Du vælger blot destination, dato, antal personer samt budget,
og så kommer alle dine muligheder oplistet fra den billigste til den dyreste.
Og så kan du ellers vælge den mulighed, der passer bedst til familien. For det
første sparer du meget tid på denne måde, men samtidig er det en særdeles
effektiv måde, når I skal finde den billigste mulighed på markedet i det øjeblik,
hvor I søger.

Læs også: Tjen penge hurtigt og lovligt

Dog skal du være opmærksom
på, at der kan være forskel i prisen, om du søger fra en PC og MAC – så tjek
lige fra to forskellige, hvis det er muligt, inden valget træffes.

Vær ude i god tid

Jo længere du venter,
desto dyrere bliver det ofte. Derfor handler det om for hele familien at afgøre
hurtigst muligt, hvilke uger der passer bedst til en ferie. Så snart det er
blevet slået fast, er det med at gå på jagt efter en rejse, da I vil opleve, at
både hotel og fly ofte er billigere, når man bestiller i god tid. Det skyldes,
at der ofte er flere billetter tilgængeligt, men samtidig er det en måde, hvorpå
rejseselskaberne mindsker deres risiko, så de ikke står med ledige pladser på selve
rejsedagen. Kort sagt er rådet blot, at I finder datoerne hurtigst muligt og
ellers går i marken for at finde rejsen.

Læg et rejsebudget

Det kan lyde ret trivielt og kedeligt, men hvis der bliver lavet et
budget, er der meget større chance for, at I faktisk holder jer til at bruge
fornuftigt med penge. Selvfølgelig skal der ikke lægges loft på festlighederne
med et stramt budget, men det er altså en god idé at lave en eller anden form for planlægning. Uden et budget kan
det nemlig hurtigt stikke af, og det ser vi gang på gang – så lav et budget. Følger
du og familien disse råd, vil ferien helt sikkert blive billigere, og dermed
kan der måske endda blive råd til en ekstra. Vil du læse mere om at spare penge
til ferien eller i hverdagen, kan du følge linket, hvor der er flere tips og tricks.

God ferie.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rejse Guide located at , , . Reviewed by 61 customers rated: 1 / 5