Skal du til USA?

Har du styr på alt, før du rejser? Og har du styr på færdselsreglerne og hvilke restauranter der skal udforskes, når du kommer til USA? Hvis ikke, så bliver du godt klædt på her.

Rejsetilladelse

Før du forlader Danmark, er der en vigtig ting du skal have i orden. For at kunne rejse ind i USA, skal man nemlig have en rejsetilladelse. Det gør du, ved at lave en esta ansøgning senest 72 timer før afrejse. Har du ikke en godkendt rejsetilladelse, når du ankommer til USA, bliver du nægtet adgang. Det er både spild af penge og tid at rejse på den anden side af Atlanten, for at vende snuden hjemad med det samme. Derfor er det vigtigt at få styr på sin esta ansøgning og få rejsetilladelsen i orden før du rammer USA, så du uden bekymringer kan træde ind i USA og nyde din ferie.

Fastfood

USA er kendt for sine mange fastfoodkæder, som har smittet af på resten af verden. Mac Donalds og Burger King er to af de kæder, der i særdeleshed har indfundet sig i Europa hos burgerelskende maver. Men USA bugner dog af mange andre små perler, som endnu ikke har fundet vej til Europa. Her er tre kæder, du måske ikke har hørt om før:
Chick-fil-A har specialiseret sig i kyllinge-sandwiches. De har både sprøde sandwiches, velsmagende pomfritter og god diversitet i deres salater. Og man tør godt spise salater på de amerikanske fastfoodrestauranter – De er faktisk ret gode. Chick-fil-A har lukket om søndagen. Sådan har det altid været, da kæden mener, at søndagen skal tilbringes med familie og venner i vante, hjemlige rammer.
Cafe Rio er kendt for sine mexicanske specialiteter. USA grænser op til Mexico og det kan ses på det fleste menukort. Her kan du få burritos, tostadas, enchiladas, tacos, quesadillas og nachos så velsmagende, at mundvandet vil løbe ned ad kinderne.
Tropical Smoothie Cafe har smoothies i alverdens skikkelser. Du kan få klassiske smoothies som du kender fra Danmark, men også kombinationer, du slet ikke havde troet ville passe i en smoothie. Der er også mulighed for at få en lille sandwich eller snack sammen med din smoothie, som består af få råvarer, men er særdeles velsmagende.

Vær dog opmærksom på at alt er ikke lige godt for de danske maver – det kan du læse mere om på affoeringsmiddel.dk

Gratis refill

Gid det var så vel, at der var gratis refill på alle drikkevarer i USA. Der er ikke refill på vin, øl eller andet spiritus, da alle jo så ville kunne drikke sig i hegnet for få basse-ører. Til gengæld er der ofte fri refill på sodavand på restauranter. Det er da noget vi alle bør klappe i vores små hænder over, da en halvliters sodavand herhjemme koster det samme som en øl. Sodavand er desuden oftest billigere end vand. Til gengæld er vand fra hanen gratis på alle restauranter, hvilket også er værd at udnytte. Spørg blot efter ’tap water’.

Uber

Selvom det privatejede, amerikanske taxaselskab Uber er hevet af markedet herhjemme, lever det i bedste velgående i USA. Og ligesom du måske oplevede i Danmark, kan det sagtens svare sig at køre med Uber, frem for en taxa. Taxature er svimlende dyre i USA og kører du i storbyer, er der tit køer, hvor taxameteret ikke kommer dig til gode. Kører du med Uber får du altid en cirka-pris før I kører afsted, og er derfor nemmere at regne med. Med Uber-appen ved hånden er der også mulighed for selv at vælge, hvilken bil du gerne vil hentes og køres i. Vil du smide lidt ekstra penge i puljen og køre i en Hummer eller Porsche, er der rig mulighed for det.

Drej til højre for rødt

De danske og de amerikanske færdselsregler er stort set ens. Der er dog én frihed du kan benytte dig af i USA, som ikke vil gå herhjemme i Danmark. Du må nemlig dreje til højre, selvom du holder for rødt lys. Det er dog vigtigt, at du orienterer dig, så ikke en bil kommer bragende ind i dig fra venstre side, når du drejer til højre. Men har du lejet en bil, bør du dreje til højre når der er rødt lys og fri bane. Gør du ikke det, vil bilerne i køen bagved dig højest sandsynligt begynde og dytte. Så skulle du have glemt den lille ekstra frihed i henhold til amerikanske højresving, skal de kære amerikanere nok minde dig om det.

Hvis du overvejer at sende dit barn til USA, så kan du læse mere her på: https://highschool-usa.dk/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

On Key

Related Posts

Afbudsrejser til en fantastisk kultur 

At finde billige afbudsrejser til Tyrkiet kan være nøglen til at opleve en fascinerende blanding af kultur, historie og naturskønhed til en overkommelig pris. Tyrkiet,