Krydstogt på Rhinen

Oplev skøn natur, historiske perler og romantiske vinmarker på flodkrydstogt Rhinen

Et flodkrydstogt på Rhinen giver dig mulighed for at opleve den smukke floddal på charmerende og unik vis. På krydstogt Rhinen kombineres sejlturen typisk med busture, togture og kanalrundfarter, hvilket giver dig rig mulighed for at opleve den smukke natur og de charmerende byer i central Europa på tætteste hold.

Det er svært at forestille sig noget mere idyllisk end at lade sig føre forbi endeløse rækker af vinmarker, maleriske middelalder byer og sagnomspundne borge ombord på et af Rhinen krydstogts hyggelige skibe. Så hvis du vil helt ned i gear, opleve en masse og rejse gennem fire europæiske lande i et tempo som gør det muligt virkelig at nyde omgivelserne, er krydstogt Rhinen måske lige noget for dig.

Føl historiens vingesus på krydstogt Rhinen

Cruise på rhinenKrydstogt Rhinen fører dig på charmerende og komfortabel vis på en rejse langs en af Europas hovedpulsårer. Rhinen er med sine 1224 kilometer Vesteuropas længste flod. Navnet stammer fra det old-keltiske Renos og betyder den som flyder. Floden har sit udspring i de schweiziske Alper, flyder igennem Bodensøen og har sin udmunding ved den Hollandske Nordsøkyst. Sammen med Donau udgjorde Rhinen Romerrigets grænse mod nord og floden har siden romertiden været en af Europas primære vandveje. De mange fæstninger og borge langs Rhinen fortæller en spændende del af den europæiske historie. På krydstogt Rhinen oplever du det smukke landsskab langs floden fra første parket, et område spækket med myter og legender som utvivlsomt sætter gang i fantasien, når du sidder og får dig en drink på dæk i skumringen.

Rhinen krydstogt fører dig på opdagelse gennem fire Europæiske lande

Med nogle rejseselskaber starter dit Rhinen krydstogt allerede i Amsterdam. I renæssancen var Amsterdam en af Europas vigtigste handelsstæder og byens hyggelige huse og smukke kanaler giver unægtelig en følelse af historisk charme. I det gamle arbejderkvarter Jordaan findes der masser af spændende cafeer, små bryggerier og designerbutikker og Anne Franks hus vidner om et mørkt kapitel i vores ikke så fjerne fortid. Amsterdam er et sandt mekka hvis du er kunstinteresseret, især er det flotte van Gogh museum og kendte Rijksmuseum et besøg værd. Derefter fører flodkrydstogtet på Rhinen dig forbi Köln, hvor du blandt andet kan slentre rundt i de trange gader i ”Altstadt” og smage på den lokale øl Kölsch. Turen fortsætter i afslappende tempo gennem et af Tysklands mest naturskønne og historiske områder. Frodige vinmarker og smukke skove løber langs flodbredderne, idet båden sejler forbi det betagende UNESCO-beskyttet område Mittelrheintal. På vejen kan man nyde synet af utallige borge og fæstninger, samt hyggelige middelalderbyer. Krydstogtet ad Rhinen fortsætter op ad floden og forbi den sagnomspundne Lorelei klippe, hvor den smalle dal, det brusende vand og stedets imponerende ekko har givet næring til historien om skønheden, der i gamle dage lokkede Rhinens skibsførere i uføre. Krydstogtskibet lægger til i vinbyen Rüdesheim, hvor turen fortsætter rundt i byens smalle gader med det lille tog Winerexpressen. Andre stop i Tyskland inkluderer den charmerende by Zell, der er omgivet af seks sluser, vinbyen Traben-Trarbach, der er kendt for sine fortræffelige hvidvine og Tysklands ældste by Trier og naturligvis den smukke by Mainz.

 

mainz domkirke

Mainz Domkirke

Dit Rhinen krydstogt kan fortsætte muligvis til Frankrig, nærmere bestemt middelalderbyen Strasbourg. Strasbourg er regionalhovedstad i Alsace eller det der i tyskernes tid gik under navnet Elsass. Byen spiller en vigtig rolle i Europæisk sammenhæng, idet den huser både Europaparlamentet, Europarådet og den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Derudover er det en smuk kulturby med masser af museer, flotte bindeværkshuse og en UNESCO beskyttet gammel bydel.

Mange af krydstogter på Rhinen afsluttes i Basel, Schweitz’ tredjestørste by og kulturelle centrum. Byen er kendt for sine mange smukke kirker, spektakulære teatre og spændende museer.

Det praktiske omkring krydstogt på Rhinen

Når du skal planlægge dit krydstogt på Rhinen, skal du finde ud af hvilke områder du foretrækker at besøge, da ruterne varierer en del fra selskab til selskab. Dernæst skal du beslutte om du vil transporteres med krydstogtselskabet bus tur/retur fra København eller selv vil flyve til start og slut destinationen. Rhinen flodkrydstogter findes til priser fra omkring 6.000 til 11.000 DKK – fra budgetferien til en luksus udgaven. Flodkrydstogtet varer typisk mellem 6 og 8 dage og skibene er komfortabelt og moderne indrettet med en hyggelig atmosfære om bord. Der er typisk omkring 50-70 kahytter på flodkrydstogtskibene, en panoramarestaurant, loungebar og en bar på dæk, hvor du kan sidde og nyder solen og det smukke landskab der glider forbi. Krydstogt på Rhinen inkluderer ofte transport med bus hvis du rejser fra Danmark, overnatning i kahyt der kan opgraderes, havneafgifter, fuldpension inklusiv gallamiddag, drikkevarer (begrænset), samt de programsatte udflugter. Derudover skal du selv betale for drikkevarer, ekstra udflugter, drikkepenge og evt. transportudgifter til og fra start og slut destinationen. De fleste nætter ligger krydstogtskibet i havn, så du har mulighed for at opleve byens natteliv på egen hånd.

Krydstogter på Rhinen arrangeres af blandt andet albatros-travel, vitus-rejser og besttravel.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rejse Guide located at , , . Reviewed by 61 customers rated: 1 / 5